Mindre energiforbrug på en smart måde

---

Med hjælp fra de rette rådgivere kan boligforeninger både spare penge og CO2. Læs med her om det gode eksempel fra AB Matosa i København NV.

---

I har sikkert hørt det et par gange efterhånden; at energirenovering altid er en god idé for jeres ejendom og økonomi. Invester nu, og spar penge ved færre varmeudgifter på den lange bane. Det er da også sandt, men hvis I for alvor ønsker at gøre en forskel, skal I være meget opmærksomme på, hvilke opgaver I vælger at sætte i gang og hvornår. 

Det har nemlig stor indflydelse på, om ejendommens renoveringsbudget bruges optimalt. For eksempel hænger det ikke sammen, at renoveringsbudgettet for de næste 10 år bruges på et nyt skiffertag og 100 mm isolering, hvis varmen samtidig drives rundt af en varmecentral fra Ruder Konges tid, og vinduerne stadig føles som åbne, når de er lukkede. 

Det er nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af ejendommen, inden I beslutter jer. Det sikrer jer både en bedre langsigtet løsning og en bedre økonomi. Nødvendige renoveringer af jeres ejendom skal planlægges over tid, så de samlet set giver mening. 

AB Matosa er bygget i 1935 og er på vej til at blive en energimønster-ejendom.

Økonomiske støttemuligheder

I visse tilfælde kan der indhentes økonomisk støtte til projekter i foreningerne.

Det kan være byfornyelsesstøtte eller måske støtte fra forsyningsselskabet, hvis I vælger nogle vand- og kloakløsninger, som gavner deres mål.Derfor er det vigtigt at have en rådgiver, der kan hjælper jer bedst i mål – procesmæssigt, byggeteknisk og økonomisk. 

En vedligeholdelsesplan

Det er vigtigt, at en rådgiver ikke bare sætter noget i gang. At renovere en ejendom på den rigtige måde kræver, at der tages højde for en række omstændigheder. Først og fremmest skal bygningen tjekkes - materialer, tilstand og byggeskik skal undersøges, så hele ejendommen kan registreres. Derefter skal det vurderes, om en renovering er nødvendig.

Rådgiver udarbejder derfor en vedligeholdelsesplan, som foreningen kan bruge som manual eller rettesnor for at opnå bedste vedligehold, drift, energioptimering og udvikling af bygningen fremover.

Slidt 30’er-ejendom bliver trimmet

For at I lettere kan se det for jer, vil jeg tage jer med en tur til det københavnske Nordvestkvarter til en af de bygherrer, vi i Gaihede hjælper. 

“ I visse tilfælde kan der indhentes økonomisk støtte til projekter i foreningerne.

”

Her bor andelsboligforeningen AB Matosa i en gul murstensejendom. Foreningen er en del af ”Tagensbo”-kvarteret i København NV, som blev bygget i årene 1935 til 1938. Byggeriet var støttet af kommunen, som ønskede bedre boliger til byens mindre bemidlede indbyggere.I 1964 blev det til en andelsboligforening. I dag er der 55 andele i foreningen - og der bor omkring 120 personer i ejendommen.For et par år siden blev vi kontaktet af foreningens formand, Herluf Christensen. Han og bestyrelsen var frustrerede, fordi de havde fået nogle meget dyre og vidt forskellige tilbud på vinduesudskiftning fra byggefirmaer.

Vores rådgiver kørte ud til andelsboligforeningen og tjekkede bygningen, som var ganske udmærket bygget, men samtidig slidt og trængte til en opdatering.Bestyrelsen var i vildrede omkring, hvor de skulle sætte ind, og hvad de skulle prioritere. De ville meget gerne have nyt tag og måske altaner. De ville i hvert fald gerne spare på varmen.

Mødet blev begyndelsen på et godt bekendtskab, som stadig varer ved.

For bedre at kunne se muligheder i de kommende renoveringer i virkeligheden, byggede rådgiveren en lille fysisk model af AB Matosa.

Vedligeholdelsesplan med fokus på energi

En langsigtet plan, der matchede foreningens økonomi, ville give bestyrelsen ro i maven. 

Vi udarbejdede derfor en vedligeholdelsesplan og gjorde det tydeligt for foreningen, hvad der var hasteopgaver, og hvilke der kunne vente.

Vores fokus, når vi tjekker hele ejendomme, er altid levetid, energiforbrug og energioptimering. 

Øje for mulige støttemidler 

“Ved at inddrage en rådgiver, bliver bestyrelsesarbejdet gjort lettere.

”

Rådgivere er typisk også bevidste om de offentlige støttemidler, der er til rådighed. 

Vores rådgiver vidste, at Københavns Bygningsfornyelse ledte efter ejendomme i nordvest, som de gerne ville støtte i forhold til energioptimering. Derfor tænkte rådgiveren straks på AB Matosa, som godt kunne se idéen. Hun foreslog både isolering og solenergi fra solceller indbygget i taget - energi, som skal bruges til det fælles vaskerum og på sigt til privatforbruget.

Ekstra indtægter til foreningen

Rådgiveren foreslog også, at der i forbindelse med det nye tag etableres boligudvidelser. De øverste lejligheder i hver opgang får tilbudt at tilkøbe denne ekstra etage. Foreningen får derved en ekstra indtægt, som går ind i renoveringen.Det gav mening for foreningen, som med det nye tag får 12 såkaldte knopskydninger. 

Fordele ved energirenoveringer hos andelsboligforeningen AB Matosa: 

• Udskiftning af vinduer i tag og kviste samt opgangsdøre: Mindre varmeforbrug, bedre indeklima, lavere varmeudgift og færre vedligeholdelsesomkostninger.

• Udskiftning og isolering af taget: Foreningen har besluttet sig for at få et nyt isoleret, tag. Den sydvendte side etableres med solceller.

• Energibesparelse - solcellerne leverer grøn strøm til fælles vaskerum og opgangslys og skal på sigt aflaste den enkelte beboeres elforbrug.

• Foreningen skal have et nyt energirigtigt, tostrenget varmeanlæg.

• Opdateret og mere effektiv varmeforsyning – højere komfort og mindre varmespild.

Samlet renovering og synergi

De kommende renoveringer hos AB Matosa er planlagt, så forskellige byggeopgaver kan udføres samtidig, hvilket giver en bedre økonomi. Den samlede renovering bliver på den måde også relativt hurtigt overstået.

Der kommer nyt tag med solceller og nye boliger, nyt varmesystem, nyt kloaksystem og LAR, nye altaner og ny gårdnedgang fra stuen - og efter byggearbejderne kommer en nyindretning af gården.

Ved at inddrage en rådgiver, bliver bestyrelsesarbejdet gjort lettere. Rådgiver sikrer nemlig, at projekter bliver myndighedsbehandlet, indhenter støttetilsagn og udarbejder udbud, der sendes ud til de bedste byggefirmaer i forhold til opgaven og foreningens økonomi. Både arkitekt, landskabsarkitekt og ingeniør er involveret i projekterne.

Om et par år står der en energi-mønsterejendom i Nordvest. Det mindre energiforbrug kommer foreningen til gavn. De får en isoleret tæt bygning, der endda også producerer energi via solcelletaget. Det er godt for deres økonomi og giver også samlet set et mindre energiforbrug fra de traditionelle energikilder, hvilket gavner både miljøet og samvittigheden.

Artiklen er skrevet af Jesper Krog, teknisk direktør, Gaihede.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Manglende godkendelse satte stopper for grøn varmeløsning

---

I forbindelse med, at ejerforeningen Hollændervænget Blok 1 og 2 havde brug for en fornyelse af isoleringen i bygningen, fandt de en grøn løsning, der både kunne isolere og mindske deres CO2-udledning. Desværre satte en manglende godkendelse fra Energistyrelsen en stopper for projektet.

---

Herbo administrerer for ejerforeningen Hollændervænget Blok 1 og 2, som er bygget i 1940 og er tidstypisk for byggetiden med fladt tag og enkeltmur. I en sådan bygning er der ikke muligheder for at isolere i hulmur eller ved at opsætte udvendige isoleringsplader. 

For at finde en løsning på isoleringsudfordringen i foreningen tyede ejerforeningen Hollændervænget til alternative løsningsmetoder. 

I forbindelse med udskiftning af tag faldt foreningen nemlig over en løsning fra Icopal, der har udviklet et energitag. Taget er i realiteten en stor varmepumpe lavet efter samme princip som jordvarme.

Fjernvarme kan være en CO2 synder 

Varmen kommer i dag hovedsageligt som fjernvarme fra HOFOR. I takt med deres produktion af varme udleder de store mængder CO2. Blandt andet derfor - med et ønske om en grønnere løsning - valgte foreningen at nedbringe deres varmeforbrug med energitaget, som samtidig nedbringer foreningens CO2-udledning. 

Energitaget er en del af isoleringen af det nye tag. Lige under overfladen løber slanger, der indeholder kølevæske, som opvarmes af luftens varme helt ned i frostgrader. Slangerne er forbundet med pumper, som cirkulerer væsken, der føres til en varmeveksler. Varmeveksleren omsætter varmen til varmt radiatorvand. Det er i princippet det samme som en stor varmepumpe. Systemet forventes at kunne dække cirka 50 procent af bygningernes varmebehov – helt uden CO2 udledning.

Med energitaget vil foreningens CO2 udslip kunne nedbringes med lidt under 50 procent. Denne store ændring skyldes, at der anvendes elektricitet til at drive pumperne. For yderligere reduktion vil foreningen købe grøn strøm fra vindmølleproduktionen.

“Taget er i realiteten en stor varmepumpe lavet efter samme princip som jordvarme.
”

Ønsket om energitaget blev aldrig indfriet 

Inden energitaget kunne tages i brug, skulle der - på grund af fjernvarmeloven - ske en godkendelse. Denne godkendelse skulle ske gennem Energistyrelsen, og ansøgning skulle sendes af det rådgivende ingeniørfirma, der dog betragtede det som en formsag – altså blot som et formelt anliggende. Desværre viste det sig, at der ikke var tale om en formsag: Energistyrelsen afviste, at taget kunne tages i brug.

Energistyrelsen blokerede ansøgningen på grund af Hofors modstand. De anførte nemlig, at et sådant system kan true deres ”indtægtspotentiale”. Energitage kan dog kun bruges på flade tage, og konceptet ville derfor kun medføre minimal ændring i HOFORs indtægtspotentiale - men til gengæld gøre gavn for den grønne omstilling. 

Statens Byggeforskningsinstitut - som man samarbejdede med, fordi der ikke var isoleringsmuligheder - var positive og ville bruge projektet som et forsøgsprojekt, der skulle give data til vurdering og vejledning i montering, energirigtighed mm.

“Systemet forventes at kunne dække cirka 50% af bygningernes varmebehov - helt uden CO2 udledning.

”

Indhent altid alle godkendelser før igangsættelse

Pga. modstridende kortsigtede interesser kunne Hofor blokere for et nytænkende tagprojekt og varmepumpeløsning, der gavner den grønne omstilling, og boligforeningen står med et økonomisk tab, fordi projektet med tekniske rådgivers billigelse blev gennemført førend endelig godkendelse forelå.

Artiklen er skrevet af Jan Herbo, ejendomsadministrator, Herbo.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Energiforbedringer handler både om økonomi, bæredygtighed og beboernes velvære

---

Der findes mange muligheder for energioptimering i ens ejendom. Men hvad giver mening i den enkelte forening, hvordan kommer man i gang og kan det overhovedet betale sig at bruge tid og økonomi på?

---

Energiforbedringer giver typisk foreningen en økonomisk gevinst, men det er mere end bare penge. Som regel opnår man også et kvalitetsløft af ejendommen. Det kan både være visuelt, men også indeklimaet kan forbedres, og støjgener kan mindskes, så også beboerne oplever fordelene ved energiforbedrende tiltag.

Hvordan finder vi frem til besparelserne?

Mange foreninger har i deres dagligdag tilknyttet enten en administrator eller en teknisk rådgiver, som kan hjælpe med at pege på, hvor foreningen bør foretage energioptimeringer.

Specielt en teknisk rådgiver har den fornødne ekspertise til at kunne gennemgå foreningens ejendom med henblik på at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan eller tilstandsrapport, hvorigennem man vil kunne se på, hvilke tiltag der skal til, for at ejendommen kan rykkes et eller flere energiniveauer op.

Herefter bør man som bestyrelse tage en dialog med sin administrator om et eventuelt kommende projekt, herunder økonomien i et sådant projekt. Administrator vil kunne pege på mulighederne for et godt og struktureret projekt, hvor man får sikret ejendommen en langsigtet investering og optimering.

“ Energiforbedringer giver typisk foreningen en økonomisk gevinst, men det er mere end bare penge
”

Hvilke tiltag kan vi se på?

Som nævnt vil det altid være en god idé at have en dialog med en fagkyndig person, der kan se på foreningens ejendom, da de ved hvilke tiltag, der vil give en optimering af jeres ejendom. Men alt, der har med varme/kulde at gøre, vil være en energirenovering/optimering.

Det er derfor afgørende at tænke helt ned i foreningens kælder. Er foreningens varmtvandsbeholder af ældre dato og dermed måske godt tilkalket? Eller er foreningens vand og varmerør isoleret? Det kan også være oppe på foreningens tag, hvor der måske ingen isolering er tilstede. Andre muligheder er udskiftning af ventiler eller radiatorer eller måske ligefrem isolering af en stor endegavl på ejendommen.

En anden stor post for foreningen kunne være udskiftning af vinduer. Her vil den enkelte andelshaver omgående kunne mærke energioptimeringen, da man vil få en lavere varmeregning, rummet vil holde bedre på varmen, og man vil formentlig også opnå et lavere støjniveau, hvorfor dette altid kan være et godt sted at sætte ind.

Et andet sted, hvor foreningen også vil opnå en besparelse, vil være ved udskiftning af gamle glødepærer til pærer på LED. Beboerne vil formentlig opleve en bedre belysning ved LED, og man opnår samtidigt en langt lavere elregning på fællesarealet.

Der er altså rig mulighed for at finde steder, hvor der kan ske optimering af foreningens ejendom, og hvor der vil være en positiv effekt på foreningens energimærkning.

“Et løft i livskvalitet kan have en positiv effekt for beboerne”

Hvordan finansieres en energirenovering?

Der er teknisk set ingen forskel på en energirenovering eller en almindelig renovering af en ejendom. Nogle foreninger har pengene stående på foreningens konto, og andre skal hjemtage lån til projektet.

Mange foreninger har ofte et potentiale til at opnå en gevinst ved at se på foreningen nuværende låneportefølje. Måske vil der være mulighed for at omlægge lånet og opnå en rentebesparelse, måske kan lånet forlænges et par år og dermed give mulighed for yderligere lånekapital inden for samme årlige driftsudgift. Det kan også være, at man kan få et særligt fleksibelt lån, hvis ejendommens friværdi er på mere end 60%.

Der er altså mange muligheder for, at foreningen på nuværende tidspunkt kan sikre en mere energirigtig ejendom, og man bør derfor ikke tøve med at tage kontakt til sin tekniske rådgiver eller sin ejendomsadministrator for at få igangsat processen med at optimere og energirenovere sin ejendom. 

Er det afgørende at lave energirenovering i vores forening?

Det vil ikke altid være entydigt at svare på, da situationen kan anskues fra flere vinkler.

Før i tiden gik de fleste foreninger ikke op i, om man foretog energirenovering eller ej. Energirenoveringer var ofte dyre investeringer med et lavt afkast til følge. Det vil sige, at foreningen ofte skulle betale en stor sum penge for noget, som måske ville tage f.eks. 18-22 år at tjene hjem igen i driftsbesparelser m.m. Dermed var der ikke incitament til at foretage disse forbedringer og optimeringer på foreningens ejendom.

“Der er rig mulighed for at finde steder, hvor der kan ske optimering af foreningens ejendom”

I dag anskues tingene en smule anderledes, hvilket blandt andet skyldes det såkaldte ”Blackstone-indgreb”, hvor det blev påkrævet, at ejere af en bygning, der ønsker en gennemgribende modernisering sin ejendom, hæver energimærket til klasse C eller løftes to niveauer, fx fra klasse G til D.

Lovindgrebet har pludselig gjort det attraktivt for en forening at foretage de energioptimeringer og renoveringer, som kan bidrage til, at andelsboligforeningen kan få et bedre energimærke og dermed potentielt også opnå en højere værdiansættelse af foreningens ejendom.

Kan det betale sig?

Det er ikke sikkert, at alle investeringer kan betale sig. Dette vil man ofte kunne få sin energikonsulent eller tekniske rådgiver til at foretage beregninger på.

Her er det dog afgørende at huske på, at alle investeringer ikke nødvendigvis bør omregnes en-til-en i kroner og øre, men måske også se ind i, hvilken betydning og kvalitet det giver andelshaverne, at man foretager en forbedring i foreningens ejendom. Et løft i livskvalitet kan også have en positiv effekt for beboerne, og man bør derfor ikke være tilbageholdende med, at få foretaget forbedringer i energiens navn.

Artiklen er skrevet af Andreas Heldgaard Elleby, Adm. direktør, Boelskifte Administration.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

ENERGIMÆRKE C – DET FORJÆTTEDE LAND

---

Siden 2010 har det været lovpligtigt med et gyldigt energimærke, når du skal sælge eller udleje din bolig. Skal boligforeningen søge om f.eks. energitilskud til isolering, er det samtidig også et krav, at boligforeningen har et gyldigt energimærke.

---

Der er mange fordele ved at sætte fokus på energimærket. Udover muligheden for offentlige tilskud, bliver ejendommen nemlig mere værd, hvis boligforeningen forbedrer sit energimærke.

Foto: iStock

Et godt energimærke giver en højere pris

Der er energirenoveringer, hvor den efterfølgende besparelse kan tilbagebetale investeringen indenfor emnets forventede levetid. Og så er der energirenoveringer, der isoleret set ikke er rentable, men som bør overvejes, da det kan nedbringe energimærket og derved forøge ejendommens værdi. 

Hvis foreninger de senere år har fået gennemført større renoveringsprojekter, men ikke har fået opdateret foreningens energimærke, bør dette opdateres.

Det er ikke kun, hvis man går med salgstanker, at energirenoveringer kan være en rigtig god idé. Der er adskillige fordele forbundet med energiforbedrende renoveringer. Fordelene kan både være forbedret indeklima i boligen, og naturligvis en besparelse på el- og varmeregningen. Det kan f.eks. forbedre indeklimaet, hvis man efterisolerer eller får isolerende ruder, fordi man så kommer af med kuldebroer i boligen. Dermed får huset en mere ensartet temperatur og indeklimaet forbedres.

“Man kan typisk hæve boliger med energimærke D eller dårligere med 1-2 klasser, hvis man gennemfører energimærkningens forslag.”

Skærpede energikrav i boligreguleringsloven

Aftalen om et indgreb i boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2. har til formål at stoppe de kortsigtede investeringer i udlejningsboliger. Det har dog konsekvenserne for andelsboligejerne. 

De skærpede energikrav spiller en væsentlig rolle i den nye aftale, og de vil kunne påvirke værdisætningen af andelsboligforeningens ejendom. Konkret vil ejendommens energimærke fremover få betydning ved vurderingen af ejendommen, da forbedringer først kan gennemføres efter paragraf 5, stk. 2, når ejendommen er bragt op i energiklasse C eller minimum løftet med to energiklasser. Det betyder, at boligforeninger, der ønsker at benytte valuarvurdering og har energimærke D og E, bør høre nærmere hos en beskikket energikonsulent om muligheden for en opgradering til energimærke C.

Foto: iStock

Forbedring af energimærket

Ordsproget ”mange bække små gør en stor å” passer utroligt godt, når det kommer til energirenoveringer. I mange tilfælde er det nemlig de små udskiftninger eller justeringer, der kan betyde, at I mindsker varmetabet og dermed rykker en eller flere energiklasser op. Man kan typisk hæve boliger med energimærke D eller dårligere med 1-2 klasser, hvis man gennemfører energimærkningens forslag, og helt fra G til C, hvis man foretager en gennemgribende energirenovering på en ældre bygning. 

Kun få ejendomme har et bedre energimærke end B, og det er typisk nybyggede ejendomme. B svarer til kravene fra Bygningsreglementet 2008.

De energirenoveringer, som reducerer bygningens energibehov mest, og som derfor giver de største chancer for at forbedre energimærket, er typisk:

• Ydervæg (ind- og udvendig isolering)

• Tag (efterisolering, etablering af tagboliger)

•  Vinduer (udskiftning af rude eller hele vinduet)

• Mekanisk ventilation (varmegenvinding)

• Solceller

“Forskellige typer energirenoveringer koster forskelligt, men fælles for alle energirenoveringer er, at de over tid er med til at tjene sig selv hjem”

Hvordan kommer vi i gang?

Ønsker man at energirenovere, men er i tvivl om, hvor man bør sætte ind, er der forskellige måder at komme i gang på. F.eks. hvis man vil isolere bygningen, men ikke ved, hvor varmen siver ud fra, kan man få foretaget en termografering af bygningen. En termografering kan i detaljer vise, hvor varmetabet sker. Man kan også overveje at få en energirådgiver ud, som kan hjælpe en på vej med projektet. Rådgiveren kan vejlede og rådgive om, hvad det vil kræve at forbedre bygningens energimærke.

Indledende øvelser som f.eks. en termografering eller energirådgiver, kan nemt vise sig at være besværet værd, da chancen, for at man får nedsat bygningens energiforbrug væsentligt, er større, end hvis man bare energirenoverer på må og få. 

Forskellige typer energirenoveringer koster forskelligt, men fælles for alle energirenoveringer er, at de over tid er med til at tjene sig selv hjem, enten helt eller delvist. Og nogle af energirenoveringer kan endda tjene sig selv hjem på relativt kort tid i sparet forbrug. 

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner & arkitekt maa, Trio Arkitekter.

Den fulde artikel samt andre kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Energimærket: Hvad bør man vide?

---

Mange boligejere overvurderer boligens energimæssige stand. Det betyder, at de går glip af en stor del af det enorme potentiale, der er for energiforbedringer i den eksisterende bygningsmasse. Energimærket synliggør bygningens energiforbrug og giver et overblik over hvilke forbedringer, der er rentable at gennemføre. 

---

Hvad er energimærket?

Det er lovpligtigt at energimærke bygninger til bolig eller serviceformål. Formålet er at synliggøre energiforbruget og de muligheder, der er for at spare energi i bygningen. Der er krav om energimærkning ved:

·  Salg eller udleje af bolig eller erhverv

·  Nybyggeri

·  Ansøgning om energitilskud hos energistyrelsen

Foto: iStock

Et energimærke er gyldigt i 10 år, medmindre der sker bygningsændringer, som ændrer forbruget væsentligt, herunder udskiftning af opvarmningsform, som f.eks. oliefyr til fjernvarme.

Når en bygning skal energimærkes, skal bygningen gennemgås af en energikonsulent. Konsulenten vurderer bygningens energitilstand og udfører en standardiseret beregning, som indplacerer bygningen på en skala fra A2020 til G, hvor G er dårligst.

Energimærket gør det muligt at sammenligne forskellige boliger og ejendomme uden indvirkning fra de tidligere ejeres forbrugsmønstre. For boliger er beregningen alene baseret på forbrug af varme og varmt brugsvand, mens el til belysning er medregnet i erhvervsbygninger.

“Andelsforeningen eller ejerforeningen har pligt til at stille et energimærke til rådighed for sælger af en bolig”

Energiforbedringsforslag 

Energimærkningen indeholder desuden en beskrivelse af energiforbedringsforslag,  men det vil som regel ikke være rentabelt at udføre alle forbedringer.  Derfor deler man resultatet op i rentable forslag og en liste med alle forslag. 

Det fremgår af forbedringsforslaget, hvis investeringen er direkte rentabel. Rentabilitet betyder, at energibesparelsen kan tilbagebetale investeringen, inden komponenterne, der indgår i forbedringsforslaget, skal udskiftes igen. I Promana rådgiver vi mange boligforeninger om mulige energiforbedringer i forbindelse med udskiftning af udtjente bygningsdele. Det er vigtigt, at man i en renoveringsproces får indtænkt alle de mulige energibesparelsesforslag, som giver størst værdi for pengene. 

Forbedringsforslag, der ikke er direkte rentable, er dog typisk rentable at gennemføre i forbindelse med en renovering eller vedligeholdelse. For eksempel er det en fordel at reparere fuger og/eller efterisolere hulmure og brystninger, hvis man alligevel har stillads oppe i forbindelse med facaderenovering eller vinduesudskiftning. Har man fundet det nødvendigt at udskifte brugsvandsinstallationerne, giver det samtidig mening at omlægge et uisoleret centralvarmesystem og udskifte varmekilder i lejlighederne.

Hvis ansvar er det?

Andelsforeningen eller ejerforeningen har pligt til at stille et energimærke til rådighed for sælger af en bolig - uden udgifter for den enkelte sælger. Det gælder dog kun, hvis andelen/anparten er en lejlighed i en etageejendom.

Det er dog altid sælger/ ejer af en bolig, der er ansvarlig for at overdrage et gyldigt energimærke til en køber, inden købsaftale underskrives.

“Energimærkningen er et krav, hvis en andelsboligforening benytter et valuarvurderingsprincip”

Hvad betyder energimærket for ejendommens værdi?

Foto: iStock

Energimærkningen er også et krav, hvis en andelsboligforening benytter et valuarvurderingsprincip som metode til fastsættelse af værdien af deres ejendom.  Det er i den forbindelse ikke uvæsentligt at have et godt energimærke – har man ikke mindst et C-mærke, vil valuaren benytte energimærkets budget for, hvad det kræver at løfte ejendomme fra det aktuelle energiniveau op i energiramme C eller bedre.

Har man et ældre energimærke, skal man være opmærksom på, at der kan være oplyst et budget, der indeholder investeringer for en eller flere millioner for at opnå et C-mærke eller bedre.  I de fleste fjernvarmeopvarmede beboelsesejendomme vil det dog ofte være tilstrækkeligt at lade et nyt energimærke udføre, for derved at skifte en karakter -  f.eks fra D til C. Det skyldes, at der i den nuværende energiberegningsmetode anvendes en energifaktor på 0,85 mod tidligere 1,00 – hvilket på almindeligt dansk betyder, at man får 15% forærende til det nye energimærke, hvilket ofte er nok til at ændre et D-mærke til et C-mærke.

En energiscreening af ejendommen kan vise om boligforeningen blot kan bestille et nyt energimærke, eller om der skal mere til. 

Ejerforeninger kan tilsvarende have direkte gevinst af at lade et nyt energimærke udføre, da energimærket ifølge statistikkerne har en positiv betydning for både salgsprisen og liggetiden. I Region Hovedstaden betyder det typisk 10% for salgsprisen ved at skifte energimærke fra D-mærke til C-mærke.

Artiklen er skrevet af Robert Tietje-Knudsen, energikonsulent, Promana Bygningsrådgivning A/S

Denne artikel kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening

Byfornyelse i København handler også om energi

---

København er kendt for sine gamle smukke beboelsesejendomme og trygge boligområder. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor yder Københavns Kommune tilskud til at renovere private etageejendomme. Det skal bidrage til at indfri ambitionen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

---

Boligkvaliteten i Hovedstaden er stadig mange steder væsentligt ringere end i andre byer i Danmark. Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der fortsat er ca. 18.300 københavnerboliger uden basale installationer som toilet, bad og fjernvarme. Heraf mangler ca. 3.000 et toilet. Størstedelen af de mangelfulde boliger ligger på Nørrebro, Østerbro, Amager og i Indre By. Til sammenligning er der i alt ca. 50.400 boliger med installationsmangler i hele Danmark. København står altså stadig for 36 % af alle installationsmanglerne i etageboliger, men kun for 25 % af det samlede antal etageboliger. Derfor er udbedring af manglende toilet, bad og fjernvarme i boliger et særligt fokusområde i Københavns Kommunes bygningsfornyelsesindsats.

Foto: Københavns Kommune

Det sagt, så er byfornyelsesindsatsen også i høj grad med til at løfte hovedstadens ambitiøse klima- og miljømål. København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025. Her spiller bygningsmassen en vigtig rolle, da de ældre bygninger har et højt energibehov. I København er ca. 70 % af bygningerne opført, før det første bygningsreglement trådte i kraft i 1961. Det betyder, at bygningerne ikke lever op til nutidens energimæssige standarder. Det er en af årsagerne til, at boliger står for over halvdelen af Københavns varmeforbrug, og det understreger dermed det store behov for at energirenovere byens ældre ejendomme.

Årlig pulje til helhedsrenoveringer

Derfor har Københavns Kommune årligt en pulje på ca. 100 mio. kr. til helhedsrenoveringer af private etageejendomme – dvs. andels- og ejerforeninger og private udlejningsejendomme. Målet med puljen er at sikre gode, sunde boliger i de eksisterende ældre ejendomme, så de kommer på niveau med nybyggeriet – for der er behov for alle boliger i København.

“Boligkvaliteten i hovedstaden er stadig mange steder væsentligt ringere end i andre byer i Danmark”

Som privat bygningsejer kan der opnås støtte til arbejder i klimaskærmen (f.eks. vinduer, tag, facaderenoveringer, gavlisoleringer og tiltag fra ejendommens energimærke). Derudover støttes etablering af wc/bad, hvis der er boliger i ejendommen, der ikke har dette.

Støtte til bygningsfornyelser omfatter tilskud til håndværkerudgifter, øvrige omkostninger (f.eks. forsikring og byggelån), teknisk og administrativ rådgivning, samt i særlige tilfælde genhusning. Der er én årlig ansøgningsrunde (fastlægges årligt, men ligger som regel omkring 1. marts). Derefter er der dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring kvalificering af ansøgningen, hvor der lægges vægt på, at ejendommene bliver både tidssvarende, fremtidssikrede og forbedrer beboernes livskvalitet.

Der er i alle projekter fokus på arkitektoniske bevaringsværdier, energioptimering, skybrudssikring, begrønning, og at projekterne bidrager mest muligt til det nære bymiljø. Et nyere fokus er desuden genanvendelse af materialer og generelt cirkulær økonomi.

Demonstrationsprojekter til inspiration for alle

Klimakarré på Østerbro. Foto: Københavns Kommune

Hvis energibehovet skal sænkes, så er der også behov for at tænke i nye løsninger, der kan implementeres i det ældre byggeri på en måde, der ikke ødelægger byens arkitektur.     Byfornyelsesloven giver mulighed for at støtte nye løsninger gennem demonstrationsprojekter. Pt. er der demonstrationsprojekter i gang i:

• Klimakarréen på Østerbro, der demonstrerer energibesparelser gennem en udvendig multifunktionel facadeisolering.

• Living in Light i Valby, hvor en ny glasfacade mod gård giver helt nye bokvaliteter – ud over energibesparelser.

• Forskellige solcelleprojekter – herunder røde solceller i røde tegltage som en del af vores projekt ”Solcelle Distrikt Nordvest”.

Bygningsfornyelsen er altid på udkig efter nye muligheder for at skubbe udviklingen inden for energirenoveringer, så kontakt os endelig, hvis jeres forening har en god idé, I gerne vil være med til at afprøve på jeres ejendom.

De gode løsninger, dem vil vi gerne dele med alle. Derfor ligger der på www.kk.dk/byfornyelse en række inspirationskataloger og eksempelsamling – og der kommer løbende flere til.

“Hvis energibehovet skal sænkes, så er der også behov for at tænke i nye løsninger”

Københavns Klima Task Force – et nyt initiativ på vej

Energibesparelser handler ikke kun om energirenoveringer, der kan sikre, at ejendommenes energibehov er lavest muligt. Det handler også om adfærd, for københavnernes aktiviteter i dagligdagen har stor betydning for det reelle energiforbrug i bygningerne. Den nye Klima Task Force i København skal bringe klimaindsatsen i øjenhøjde med københavnerne. Projektet har til formål at styrke københavnernes engagement i den grønne omstilling med alt fra nye finansieringsmodeller til solceller, til hvordan beboere indstiller deres radiator. Projektet er i sin spæde opstart og vil til en start blive udrullet i områder, der er omfattet af en områdefornyelse. Men på energispring.kk.dk kan alle hente en række værktøjer og få gang i energibesparelserne. 

Artiklen er skrevet af Marie Juul Baumann, arkitekt og teamkoordinator, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygningsfornyelsen.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Fra slidt 30’er-bygning til energirigtig mønsterejendom

---

Takket være rettidig rådgivning er en andelsforening i gang med en større makeover af deres ejendom med økonomisk støtte fra kommunen.

---

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men den store gule murstensejendom på hjørnet af Statholdervej og Slotsfogedvej i København NV, der huser andelsboligforeningen AB Matosa, er på vej til at blive en mønsterejendom både inde og ude – både på energi, æstetik og indretning.

I løbet af de næste par år skal den 85 år gamle arbejderklasseejendom toptrimmes med etablering af solcelletag, boligareal i tagetagen, nye altaner, udskiftning af stigstrenge og radiatorer, ny kloakering og indretning af gården.

Københavns Kommune giver omkring 5,5 mio. kroner i støtte til energiprojektet og har udnævnt AB Matosa til en mønsterejendom i nordvest.

AB Matosa er bygget i 1935 og skal nu gennem en større renovering. Foto: Gaihede

Tæt samarbejde med en rådgiver

Ifølge formand i AB Matosa, Herluf Christensen, er baggrunden for det gennemgribende energiprojekt samarbejdet med rådgiveren Gaihede, ingeniører & arkitekter, der rådgiver bestyrelser, planlægger og styrer renoveringer.

”Vi har en tæt dialog med vores rådgiver. Der bliver lyttet, drøftet nye idéer og aftalt projekter. Og hvis de bliver vedtaget efter fremlæggelsen på generalforsamlingen, bliver der handlet hurtigt. Som bestyrelse har vi haft stor gavn af at benytte en rådgiver – både i forhold til at renovere på det rigtige tidspunkt, vælge det rette projekt til vores økonomi og til at styre byggeriet. Det har gavnet alle i vores forening,” fortæller formanden.

“Københavns Kommune giver omkring 5,5 mio. kroner i støtte til energiprojektet ”

Herluf Christensen er 73 år og pensioneret buschauffør. Han har boet AB Matosa i 32 år og været formand i 10 år. Der har været rigeligt at se til, og foreningens bestyrelse har knoklet med at vedligeholde ejendommen. I mange år stod de selv for at hyre en entreprenør eller et byggefirma, og så styrede bestyrelsen byggeriet, men i 2016 kom de i kontakt med en rådgivende ingeniør- og arkitektvirksomhed.

Vi er jo ikke byggefolk

”Vi skulle have udskiftet vinduer og var ved at finde et byggefirma. De tilbud, vi fik, var dog dyre. Igennem en af vores naboejendomme kom vi i kontakt med Gaihede, og de hjalp os gennem projektet til bedre pris,” fortæller Herluf Christensen, og fortsætter:

”Vi er jo ikke byggefolk i bestyrelsen og kunne sige ja til noget forkert og alt for dyrt. Med en rådgiver fik vi både en bedre pris og en professionel, der kunne holde hånd i hanke med virksomheden, der udskiftede vinduerne. Vi var med hele tiden, men vi skulle ikke på egen hånd tage stilling til komplicerede processer og gennemskue tilbud.” Han er sikker på, at foreningen har sparet både penge og besvær med beslutningen om at have en rådgiver ved sin side.

Det er ikke alle boligforeninger, der gør som AB Matosa. Mange vælger stadig selv at stå for større projekter. Nogle slipper nådigt fra det, men med den kompleksitet, der er i byggeri, er der mange, som får dårlige oplevelser. Det kan være, at byggefirmaet ikke magter opgaven, og der er byggesjusk. Ofte er der problemer med et overskredet budget. Det kan føre til langvarige tvister med entreprenøren. Til sidst kommer skænderierne internt - og en splittet forening. Det ønsker bestyrelsen i AB Matosa ikke, så de holder fast i rådgiveren.

For bedre at kunne se muligheder i de kommende renoveringer i virkeligheden byggede rådgiveren en lille fysisk model af AB Matosa. Foto: Gaihede

De nye projekter

Men hvordan kom de nye projekter på AB Matosa så i stand? Det forklarer projektleder i Gaihede, Suna Sirek Uldbjerg, der er uddannet arkitekt.

”Som rådgiver er det vigtigt, at vi ikke bare sætter noget i gang. At renovere en ejendom på den rigtige måde kræver, at vi tager højde for en række omstændigheder. Ført og fremmest skal vi tjekke bygningen – undersøge anvendte materialer og byggeskik. Vi registrerer hele ejendommen. Derefter vurderer vi, om der er behov for at renovere,” fortæller hun.

“Som bestyrelse har vi haft stor gavn af at benytte en rådgiver – både i forhold til at renovere på det rigtige tidspunkt, vælge det rette projekt til vores økonomi og til at styre byggeriet”

Hun var spændt inden første besøg. ”Matosa er en del af Tagensbokvarteret, der blev bygget i 1930’erne, for at borgere i de små og usunde boliger i brokvarterene kunne få bedre og sundere rammer i deres liv. Mere plads, luft og ordentlige sanitære forhold,” fortæller Suna.

Og hun blev ikke skuffet. ”Bebyggelsen i Tagensbo har stor arkitektonisk- og historisk værdi. Kvarteret repræsenterer et stykke københavnerhistorie med sit udtryk og indretning. Men efter 85 år på bagen trænger bygningerne selvfølgelig til en kærlig hånd.”

Støtte fra bygningsfornyelsen

Billedhuggeren Anker Hoffmann har skabt de relieffer af legende børn, der er over mange af opgangsdørene i Tagensbo-kvarteret.  Foto: Gaihede

Det første, Suna lagde mærke til, var, at altanerne var voldsomt nedslidte. Det gjorde hun opmærksom på, og det er nu blevet til et projekt. Men hendes egentlig opgave ved første besøg hos AB Matosa var at tjekke tegltaget og komme med et tilbud på udskiftning af det.

Som rådgiver er hun bevidst om de offentlige støttemidler, der er til rådighed. En dag var hun hos Københavns Bygningsfornyelse for at høre om støtte til energioptimering. På mødet efterspurgte kommunen relevante ejendomme i Nordvest, og der tænkte Suna straks på AB Matosa.

”Matosa er en ældre ejendom i København. Og netop den type bygning vil kommunen gerne støtte, og derfor var det oplagt at tænke ud af boksen her og lave en ambitiøs plan for energioptimering for den.”

Suna kontaktede bestyrelsen, som godt kunne se idéen. Hun foreslog både isolering og solenergi fra solceller indbygget i taget. Den energi skal bruges til det fælles vaskerum og på sigt til privatforbruget.

Ekstra indtægter til foreningen

Rådgiveren foreslog også, at der under det nye tag etableres boliger. De øverste lejligheder i hver opgang får tilbudt at tilkøbe denne ekstra etage. Foreningen får derved en ekstra indtægt, som går ind i renoveringen. Det gav mening for foreningen. Så med det nye tag kommer der 12 såkaldte knopskydninger.

“Matosa er en ældre ejendom i København, og netop den type bygning vil kommunen gerne støtte”

Samlet renovering og synergi

De kommende renoveringer hos AB Matosa planlægges i en bestemt tidsperiode, så den samlede renovering bliver relativt hurtigt overstået. Der kommer nyt tag med solceller og nye boliger, nyt varmesystem, nyt kloaksystem og LAR, nye altaner, og gårdnedgang fra stuen, og efter byggearbejderne kommer en nyindretning af gården.

Alt dette bliver udført igennem sikker styring af rådgiveren, der får det myndighedsbehandlet, indhentet støtte og udarbejdet udbud, der sendes ud til de bedste byggefirmaer i forhold til foreningens økonomi. Der er både arkitekt og ingeniør på opgaven.

I 2022 står der så en mønsterejendom i Nordvest. Det ville have glædet de visionære københavnske politikere fra 1930’erne – og ikke mindst de nuværende beboere.

Artiklen er skrevet af Lars Solberg, Kommunikationsrådgiver, Gaihede.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Guleroden er vokset med ny tilskudsordning

---

Vil I have det lunere i din boligforening? Så er timingen perfekt – for en ny tilskudsordning har set dagens lys og gjort det mere attraktivt at energirenovere etageejendomme.

---

Ca. 30 procent af energiforbruget i Danmarks ca. 100.000 etageejendomme kan spares, viser analyser. Det hænger sammen med, at mange af etageejendommene er opført i en tid, hvor der ikke var lovkrav om isolering. Energirenovering af disse ejendomme er dermed en vigtig brik i Danmarks grønne omstilling – og derfor er der netop åbnet en ny tilskudsordning til at energiforbedre Danmarks boliger.

Ja, der er barrierer – men også gode løsninger

Det gode ved energibesparende tiltag er dog ikke alene muligheden for tilskud eller besparelser – men i høj grad også at de typisk både forbedrer indeklimaet og ejendommens værdi. Alligevel er der ofte en række barrierer forbundet med at realisere energirenoveringer i praksis. F.eks. kan det i boligforeninger være svært at blive enige om, hvad der skal laves, og hvordan regningen og besparelsen skal fordeles, og måske kan projektet forekomme uoverskueligt.  

Enhver ejendom skal imidlertid vedligeholdes løbende – og her er der en gylden mulighed. Laves der et projekt med en langsigtet finansiering på f.eks. 30 år sammen med vedligeholdelsesopgaver, vil de fleste simple energirenoveringer som efterisolering af loft eller hulmursisolering kunne betale sig fra dag ét. Efterisolering af ydervægge er mere omkostningstungt, men sker det, når facaden alligevel skal vedligeholdes, kan regnestykket også her blive positivt. Endelig kan det ofte betale sig med et langt sigte at skifte til enten fjernvarme, hvis det findes i jeres område, eller varmepumpe – frem for olie eller gas. Har I allerede fjernvarme, er der typisk også gode muligheder for at optimere det eksisterende fjernvarmeanlæg.

“Man kan bl.a. søge om tilskud til efterisolering, udskiftning af døre og vinduer og etablering af ventilation med varmegenvinding. ”

Den nye tilskudsordning løber helt frem til 2026. Alene i år er der 245 mio. kr. i puljen, som fungerer efter først-til-mølle princippet fra år til år. Man kan bl.a. søge om tilskud til efterisolering, udskiftning af døre og vinduer og etablering af ventilation med varmegenvinding. Læs, hvordan I søger hos Energistyrelsen: www.ens.dk/service/tilskuds-stoetteordninger/bygningspuljen

Energimærkningsrapporten viser vejen

Et godt sted at starte, hvis I vil i gang, er den lovpligtige energimærkning af ejendommen. Den er på én og samme tid en deklaration af bygningens energimæssige tilstand og en handlingsplan for, hvordan den kan forbedres. Alle eksisterende energimærkninger af boliger kan findes på www.boligejer.dk. Og hvis jeres forening gerne selv vil regne videre på mulighederne, kan I også bruge besparelsesberegneren fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, som findes på ByggeriOgEnergi.dk.

På hjemmesiden www.BygherrensDrejebog.dk har Videncentret samlet information til netop boligforeninger, så de kan overvinde eventuelle barrierer og sætte fokus på energirenovering.

Sådan udføres arbejdet

Ifølge bygningsreglementet (BR18) er det et lovkrav, at man ved ombygning og andre forandringer (dvs. renovering) skal gennemføre energibesparelser i det omfang, det er rentabelt og ikke giver risiko for fugtskader. Men det er en teknisk lovgivning, så hvordan sikrer man sig som almindelig boligforening, at man overholder bygningsreglementet?

En oplagt hjælp er at følge de beskrivelser, som findes i Videncentrets Energiløsninger. Energiløsningerne, der er frit tilgængelige, beskriver, hvordan 24 forskellige energibesparende tiltag i etageejendomme udføres både efter reglerne og på teknisk korrekt vis. De er illustreret med tegninger og indeholder udførelsesbeskrivelser og en tjekliste, som trin for trin gennemgår, hvad man skal være opmærksom på, når man monterer nye installationer eller renoverer bygningsdele. Dermed får boligforeningen et godt grundlag, som kan bruges til at tage stilling til forslag fra rådgivere og håndværkere.

“Alene i år er der 245 mio. kr. i puljen, som fungerer efter først-til-mølle princippet fra år til år”

Ventilation skal der til

Og sidst men ikke mindst: Glem endelig ikke ventilationen! Når I tætner jeres ejendom med efterisolering eller nye vinduer, er det meget vigtigt at sikre, at der er ordentlig ventilation – fordi ventilationen ikke længere kan ske gennem utætheder i bygningen. Her kan I også bruge Videncentrets Energiløsninger, som omfatter beskrivelser af forskellige ventilationsløsninger. 

Artiklen er skrevet af Kristian Vielwerth, projektleder, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Sådan sparer I energi i jeres ejendom

---

Vil I gerne være en klimarigtig boligforening? Så er energibesparelser en nødvendig del af indsatsen. Her er der gode råd til, hvordan I gør.

---

Hvordan sparer man energi som boligforening?

Når man bor i en etageejendom, kan det være vanskeligt for den enkelte beboer at spare ret meget energi i egen bolig. Ser man derimod på energiforbruget som samlet forening, er der mange forskellige knapper at skrue på.

“Der kan i mange ejendomme findes en del elbesparelser.”

Et sted at starte er at tjekke, hvordan jeres ejendom klarer sig i forhold til andre ejendomme. I kan sammenligne jeres ejendoms energimærke med andres her: http://www.tjekboligejendomme.sbi.dk/

1. bedre Daglig drift af varme- og ventilationsanlæg

Der kan typisk spares relativt meget energi ved bedre drift af ejendommens varmeanlæg, system til varmt brugsvand og eventuelle ventilationsanlæg. I mange ejendomme drives og vedligeholdes anlæggene nemlig ikke korrekt, hvilket, ud over et forhøjet energiforbrug, fører til en ringere komfort for beboerne. Løsningen er at indregulere anlæggene, etablere styring, udskifte cirkulationspumper m.m. Der kan hentes gratis vejledning om, hvad der kan gøres og hvordan i Videncentrets forskellige energiløsninger og guider om varme- og ventilationsanlæg samt bygningsdrift.

“De 10 % bedste ejendomme bruger under 2 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år, mens de 10 % dårligste bruger ca. 12 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år – det er altså 6 gange så meget.”

2. mindsk Det daglige elforbrug

Fælles strømforbrugere i etageejendomme er belysningsanlæg, ventilationsanlæg, elevatorer, fællesvaskerier og småanlæg som fx antenne, dørtelefon, videoovervågning og wi-fi. De 10 % bedste ejendomme bruger under 2 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år på disse fælles anlæg, mens de 10 % dårligste bruger ca. 12 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år – det er altså 6 gange så meget.

Der kan altså i mange ejendomme findes en del elbesparelser – særligt i forbindelse med udskiftning af anlæg og apparater – fx skift til LED belysning – eller ved at installere lysstyring, så lys ikke står tændt døgnet rundt, uden at nogen er til stede. Videncentrets guide Opnå elbesparelser i etageboliger fortæller mere om mulighederne.   

“Der kan typisk spares relativt meget energi ved bedre drift af ejendommens varmeanlæg.”

3. tænk energioptimering ind i ejendomsrenoveringen

Ved renovering får man de bedste chancer for at gøre selve ejendommen mere energivenlig de næste 25-50 år. Der kan f.eks. være mulighed for efterisolering af ydervægge, etageadskillelser, loft eller tag, skunke, kviste og skråvægge samt udskiftning eller forbedring af gamle vinduer.  Også på installationssiden er der ofte gode energibesparelser at hente. Det kan være etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding – hvilket samtidig forbedrer indeklimaet markant –, efterisolering af varmerør eller renovering af varmecentralen, som ofte er af ældre dato.

Husk at tjekke Bygningsreglementets krav om efterisolering ved renovering. Læs om Bygningsreglementets energikrav i VEB´s kvikguide Om Bygningsreglementet

4. Indretning af tagetage til boliger

Et stigende antal boligforeninger indretter lejligheder i uudnyttede tagetager. Det kan give en økonomisk gevinst for foreningen, og energi- og klimamæssigt er det også en mægtig god løsning, fordi der bliver plads til flere i samme ejendom, frem for at der skal bygges nyt. Videncentret har også her en praktisk guide. Den viser trin for trin, hvordan man efterisolerer en tagetage, der skal laves om til boliger: Anvisning om efterisolering af tagetage

Få gratis vejledning

Du kan hente gratis guider, energiløsninger, beregner m.m. på ByggeriOgEnergi.dk, som er hjemmesiden for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, eller på tlf. 72 20 22 55. Videncentret er en del af Energistyrelsens målrettede informationsindsats.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Vagn Holk, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Kan besparelserne betale energirenoveringen?

---

Det kunne det for Ejerforeningen Aldersrogade 37-39 i København. De sparer betragteligt på energien og har fået et sundere indeklima ved at opgradere ejendommens tekniske installationer - helt uden at skulle have penge op af lommen.

---

Der er store økonomiske, energi- og komfortmæssige fordele at hente, når man energirenoverer. Men det kan også være forbundet med store udgifter til nye anlæg og installationer, og økonomien kan derfor være en barriere for, at fordelene bliver indfriet. Ejerforeningen Aldersrogade har fundet en løsning på dette ved at lade SustainSolutions udføre og finansiere renoveringen. Foreningen der er fordelt på 16 opgange har fået opgraderet fem ventilationsanlæg og udskiftet belysningen på fælles inde- og udearealer samt i kældre. I alt er 639 lyskilder erstattet med LED. Derudover er varmecentralen blevet styrket med to nye cirkulationspumper, og der er installeret ny varmestyring, som bl.a. justerer indeklimaet efter udetemperaturen.

Energibesparelserne var større end forventet

Størrelsen på besparelsen kom bag på ejerforeningen, som kun havde forventet en mindre besparelse på belysningen. SustainSolutions finansiering betød desuden at renoveringen kunne gennemføres tidligere end planlagt, og foreningen sparer nu CO2 og energi 1,5 år før forventet - til gavn for beboernes indeklima og for foreningens økonomi.

Fakta boks

- Samlet investering: DKK 805.000

- Investeringen betales tilbage på 5 år.

- Forventet besparelse: 90.000 kWh årligt

- Det svarer til det årlige strømforbrug i 18 parcelhuse.

- Forventet CO2 besparelse: 30 ton årligt

- Det svarer til udledningen fra en bil, der kører mellem København og Aarhus 900 gange.

Hvad gør Sustain Solutions?

SustainSolutions tilbyder totalløsninger inden for energirenovering og rådgiver, finansierer og udfører grønne projekter ved at tage totalentreprenør ansvar samt at stå for hele processen fra A-Z. Det gælder primært bygninger, der tilhører boligforeninger, institutioner, kommuner og virksomheder. I 2015 investerede pensionskassen PKA 300 mio. kr. i SustainSolutions, som dermed kan tilbyde at finansiere de energiforbedrende projekter.

“SustainSolutions har muligheden for at hjælpe andels- og ejerforeninger med at komme hurtigt og sikkert i mål med deres grønne ambitioner for energirenovering – uden det slår bunden ud af økonomien.”

Klimavenligt afkast

Med SustainSolutions har Ejerforeningen Aldersrogade fået en fuld finansieret energirenovering, der betales tilbage gennem energibesparelsen over 5 år. På den måde har de ikke skulle have penge op af lommen, og når investeringen er betalt tilbage, går den fulde besparelse til foreningen.

Projektet er en del af PKA’s investeringer i den grønne omstilling, som både skaber et afkast til PKA’s medlemmer og gør en positiv forskel for miljøet.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Jesper Holm Madsen, SustainSolutions