energi

Overvejer I solceller? Så kan I nu søge tilskud til solcellescreening hos Københavns kommune

Der er igen åbent for ansøgninger til Københavns Kommunes SOLCELLEPULJE, men hvis I mangler information og vejledning til at komme i gang, så TAG med til vores kommende VidenSeminar og bliv klar til at ansøge!

Til vores kommende VidenSeminar sætter vi fokus på temaet “Guld på øverste etage”, herunder solceller. Her kan blandt andre I møde repræsentanter fra Københavns Kommune, der kan give jer den nødvendige viden og indsigt til at forstå processen bag et solcelleprojekt, så I kan blive rustet til at indsende jeres ansøgning til solcellepuljen.

I kan gratis tilmelde jer VidenSeminaret torsdag d. 2. maj lige her

Solcellepuljen

Solcellepuljen giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale. Der er ansøgningsfrist til puljen d. 1. september 2024, eller når puljen er tom.

At vurdere, om ens ejendom er velegnet til solceller, kan være en udfordrende opgave. Der opstår ofte mange spørgsmål undervejs: Er der tilstrækkelig plads på taget eller facaden? Modtager taget tilstrækkelig sol, eller er der hindringer som træer eller skorstene, der kaster skygger? Hvordan påvirkes bygningens arkitektur, og er der eventuelle restriktioner i lokalplanen? Økonomiske overvejelser spiller også en rolle.

En privat rådgiver kan hjælpe jer med at besvare disse spørgsmål og give jer et solidt grundlag for beslutninger på bestyrelsesmødet eller generalforsamlingen. I har mulighed for at ansøge om tilskud fra puljen selv, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med jeres fuldmagt.


Hvor meget kan I få i støtte?

Solcellepuljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

Tilskuddet dækker 50 % af rådgiverudgiften, dog kan I maksimalt modtage 15.000 kr. inkl. moms pr. boligforening eller boligafdeling. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

Du kan læse mere om solcellepuljen og finde ansøgningsskemaet hos Københavns kommune lige her.


Vejledning til boligforeninger

Som et tilbud til boligforeninger har Københavns Kommune har netop lanceret en ny webvejledning. Denne vejledning tilbyder blandt andet gode råd og inspiration til solceller i boligforeninger.

Inspiration fra cases i andre boligforeninger

Når man skal vælge solceller, er der mange muligheder, og valget af solceller vil have betydning for både ejendommens arkitektur og anlæggets energiproduktion. Det kan derfor være en fordel, at se hvilke løsninger andre boligforeninger har valgt, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. I vejledningen kan I se videoer med en række eksempler på solceller i boligforeninger og blandt andet høre bestyrelsesformænd dele deres erfaringer.

Konkret vejledning

Udover inspiration indeholder webvejledningen også konkrete guides til, hvordan I til en start selv kan undersøge, om solen skinner nok på jeres ejendom, og hvordan I vurderer økonomien i et solcelleprojekt.

Du kan finde webvejledningen og læse meget mere om solceller i boligforeninger her.

Solceller til boligforeninger: En vej mod billigere, grøn energi

Energioptimering og energirenovering er temaer, der kun bliver mere og mere aktuelle, og flere af landets boligforeninger har allerede sat ind for at reducere brugen af fossile brændstoffer og begrænse deres CO2-udslip. Dette mærkes også i takt med den stigende interesse for solceller som en bæredygtig energikilde.

Solenergi er en vedvarende ressource, der er rigeligt af i Danmark. Selvom Danmark ligger nordligt, er solceller i dag så effektive, at de producerer energi året rundt - selv på de skyede og køligere efterårs- og vinterdage. Dette gør solenergi til en oplagt og fremtidssikker energikilde, der kan bidrage til billigere strøm, uafhængighed af svingende elpriser og opfyldelse af de stigende krav om CO2-reduktion.

Hvis en boligforening ønsker at benytte solenergi, kan solceller installeres direkte på tagene i bygningerne og integreres som en del af foreningens generelle energiproduktion. Den bedste timing for solcelleinstallation er ofte i forbindelse med nyt tag eller fuld tagrenovering, hvor tagets levetid er mindre end 10 år, eller når der er krav til energioptimering eller CO2-regnskab.

Reducer strømomkostninger med en batteriløsning

Solcellerne producerer strøm i dagstimerne, og derfor er det også der, at strømmen skal bruges, hvis ikke det skal sendes retur i el-nettet. Derfor kan en batteriløsning være en god investering. Med en batteriløsning kan boligforeninger lagre den ekstra energi, der produceres i løbet af solrige dage, til senere brug, hvilket øger uafhængigheden fra elnettet og reducerer strømomkostninger, fordi batteriet kan lagre den egenproducerede strøm, som I kan benytte når strømmen ellers er dyr.

Gå sammen om energien

Et energifællesskab involverer, at boligforeningen går sammen om at producere energi til eget brug ved hjælp af solceller og supplerer deres elforsyning med deres eget grønne og bæredygtige alternativ. Det kræver en installation af bimålere, hvis lejligheder skal benytte strøm fra solceller. Så strømmen kan simpelt afregnes individuelt - præcis som det sker med et vand- og varmeregnskab i en boligforening. 

“Ikke to foreninger er ens, og derfor vil både behov og muligheder for etablering af solceller variere.”

Overvejelser for boligforeninger

Alle boligforeninger kan potentielt opsætte solceller, medmindre der er lokale regler eller andre forhold, der taler imod det. Strømmen fordeles ud på alle de forbrugte kW i foreningens energifællesskab, hvilket giver alle medlemmerne glæde af den lavere pris uanset forbrug.

Vær opmærksom på, at en ny lov har fastslået, at det ikke er tilladt at dele energi med andre end dem i den bygning, som solcellerne er monteret på. For få boligforeninger kan dette være et benspænd, men der er lagt op til, at der kan laves en aftale med el-distributør, Energinet og Forsyningstilsynet om deling mod gebyr

“Selvom Danmark ligger nordligt, er solceller i dag så effektive, at de producerer energi året rundt”

Økonomiske aspekter og skræddersyede løsninger

Ikke to foreninger er ens, og derfor vil både behov og muligheder for etablering af solceller variere. Både tagets hældning og konstruktion, placering af solceller ift. solen samt strømforbrug i foreningen er vigtige faktorer at tage højde for, når man skal vælge den rette solcelleløsning. DKTV tilbyder netop skræddersyede løsninger. Fra de æstetisk flotte, integrerede løsninger til de mere traditionelle løsninger, hvor solceller monteres på selve taget. Prisen for solceller afhænger af forbrug, installationsrammer, typen af anlæg og eventuelle tagforstærkninger, og en dialog med en rådgiver vil være det rette sted at starte.

Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing Projektleder, DKTV

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

,

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

,

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.


Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

“Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem”


Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind”


Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

Artiklen er skrevet af Katrine Sofia Degnegaard, skribent, Min Boligforening

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Sådan kan I sænke energiforbruget i jeres ejendom

Vil I reducere energiforbruget i jeres ejendom, kan det være en fordel at kigge på bygningens energinøgletal, energieffektivitet, og om det er tid til at energirenovere.

I dag udgør energiforbruget i bygninger næsten 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. For at fremme den grønne omstilling er der derfor behov for, at vi i alle bygninger kigger på, hvordan vi kan spare på energien og konstant sikre, at vi har en optimal og energieffektiv drift. Det sparer samtidig penge på energiregningen.

I landets mange boligforeninger er der et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget ved at vurdere de tekniske anlægs energieffektivitet, undersøge mulighed for energifleksibilitet og om se på, om tiden er inde til at energirenovere som led i anden renovering. 

Tag et kig på driften af jeres nuværende systemer og øg energieffektiviteten

Lad os først kigge nærmere på foreningens energieffektivitet. Man kan tro, at man er nødt til at implementere nye tiltag for at opnå energibesparelser, men det handler i høj grad om at kigge på og forbedre de eksisterende systemer. Her er der meget at hente – både i forhold til at øge komforten for beboerne i deres lejligheder og energieffektiviteten. 

Der kan nemlig være anlæg og systemer, som ikke drives eller vedligeholdes optimalt, og det resulterer i højere driftsudgifter end nødvendigt. Derfor har I mulighed for at spare relativt meget energi blot ved at drive jeres systemer og anlæg bedre.

“Man kan tro, at man er nødt til at implementere nye tiltag for at opnå energibesparelser, men det handler i høj grad om at kigge på og forbedre de eksisterende systemer.”

Hvad kan I som boligforening gøre?

Der er særligt fire anlæg og forhold, som I skal være opmærksomme på for at opnå større energieffektivitet: varme- og brugsvandsanlæg, ventilationsanlæg, indeklima og energistyring. 

I kan for det første holde øje med disse typiske tegn på, at driften er ineffektiv på et eller flere af disse anlæg:

  • Højt varme-, el- og vandforbrug

  • Kulde og træk

  • For varmt indeklima, evt. overophedning

  • Dårlig luft, evt. fugt og lugt

  • Samtidig opvarmning og køling af rum

  • For høj fremløbstemperatur til radiator- eller gulvvarmesystem

  • For høj indblæsningstemperatur

  • For lav belysningsstyrke

For det andet kan I handle på disse tegn. På ByggeriOgEnergi.dk kan I finde vejledning og guider, som kan hjælpe jer med, hvordan I gør det. For eksempel er der mulighed for at spare energi og penge ved at lave en kontrol af jeres bygnings varmeanlæg og system til varmt brugsvand eller ved at kontrollere og optimere jeres ventilationsanlæg, da der er et energiforbrug forbundet med det; størrelse af det afhænger af driftstider og luftmængder. 

Et tredje ben i indsatsen på at få styr på energiregningen og sikre en energieffektiv ejendom er ved at kontrollere og optimere størrelsen af jeres bygnings energiforbrug systematisk. Det kalder man energistyring, og det betyder, at I permanent kontrollerer (ved måling) energiforbrugets størrelse og sammenligner det med det forventede (budgetterede) forbrug. Og derved kan I opdage, om der er noget galt.

Energinøgletal kan hjælpe med at opnå besparelser 

Hvis I vil se, hvordan jeres forbrug ligger i forhold til et gennemsnit i forhold til andre etageejendomme, kan I bruge Videncenter for Energibesparelser i Bygningers Nøgletalskatalog, der opdateres årligt. Kataloget er baseret på el, varme- og vandforbrug fra ca. 200 etageboligbebyggelser og er opdelt efter typiske byggeår og installationer. Nøgletallene oplyser om årligt forbrug pr. kvadratmeter opvarmet boligareal, og det giver jer mulighed for at sammenligne egne forbrugsdata med katalogets værdier. I kan også bruge nøgletallene til at: 

  • vurdere forbruget i forhold til normer og retningslinjer 

  • synliggøre forbruget for jeres beboere og dine kolleger eller medarbejdere 

  • vurdere, om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde 

  • vurdere effekten af energi- og ressourcebesparende tiltag.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger arbejder løbende på at udvide datagrundlaget med forbrugsdata fra flere bebyggelser.

“Drift og vedligehold har en central rolle i, at systemer og anlæg kører på den mest energieffektive måde. ”

Det handler ikke kun om drift og vedligehold – også om energirenovering

Drift og vedligehold har en central rolle i, at systemer og anlæg kører på den mest energieffektive måde. Men der kan også være behov for at udskifte eller forbedre anlæg eller systemer eller energirenovere, så bygningen drives energieffektivt. 

Det kan fx handle om at udskifte kedlen, der forsyner bygningen med varme, etablere ventilationsanlæg med varmegenvinding (hvis bygningen er tæt og velisoleret) eller lave mindre tiltag på anlæggene, der gør, at de kører mere optimalt fx serviceeftersyn med fokus på energi, rørisolering eller udskiftning af cirkulationspumpen. Det kan også handle om selve bygningen, hvilket vil indebære efterisolering, udskiftning af vinduer og lign., hvis der alligevel skal sættes en renovering i gang. 

Til det har Videncenter for Energibesparelser i Bygninger udviklet gratis energiløsninger til stort set alle dele af en etageejendom og dens anlæg, som kan energiforbedres. Energiløsningerne giver jer svar på, hvordan I kan gøre jeres bygninger mere energirigtige, hvor store besparelser I kan opnå, og hvordan arbejdet udføres korrekt.

Artiklen er skrevet af Jens Johansen, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB)

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Ladestandere - Kom i gang, og nå i mål

For mange boligforeninger kan det være svært at se vejen til målet om at få etableret ladestandere. Her er derfor nogle konkrete råd til bestyrelserne i landets foreninger.

Hvorfor er det vigtigt at få etableret ladestandere i boligforeningen? Salget af elbiler stiger år for år. Energistyrelsen forventer, at der vil være 1 mio. elbiler eller plug-in hybridbiler på de danske veje i 2030. Det er ca. en tredjedel af den samlede mængde biler i Danmark. Fra i dag og frem til 2030 vil der derfor komme flere og flere elbiler på parkeringspladserne ude i boligforeningerne. Og dermed stiger behovet for at lade dem naturligvis også. Hvis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, så får den det altså inden længe.

Behovet for ladestandere

For at undgå frustrationer er det godt at være på forkant med behovet: Det er nemlig meget nemmere at skulle udvide en eksisterende ladestanderinstallation end at skulle etablere den i første omgang. Hvis man har gjort den første installation klar til at blive udvidet, er det både hurtigere og billigere at få flere ladestandere anden gang. Samtidig med at der er penge at spare, bliver boligforeningen også bedre i stand til at reagere hurtigt, når behovet stiger.

Ladestandere gør det desuden mere attraktivt for beboerne at anskaffe sig elbiler, og boligforeningen bliver et mere attraktivt sted at bo, hvilket afspejles i ejendomsværdien og glade beboere.

Hvordan kommer man så videre i retning af et konkret forslag i foreningen, når man anerkender, at behovet for ladestandere kun vil stige?

Hvad bestyrelsen skal sætte sig ind i

Når der skal præsenteres et gennemarbejdet forslag til generalforsamlingen, skal bestyrelsen helst forinden have sat sig ind i:

  • Hvor mange ladeudtag der er behov for.

  • Hvor strømmen skal trækkes fra.

  • Hvad etableringen vil koste, og hvordan den skal finansieres.

  • Hvilke ladeoperatører der er relevante.

“Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer”

Besvarelsen af de tre sidste punkter vil være situationsbestemte og bliver derfor ikke gennemgået her. Men det første punkt om antallet af ladeudtag kan besvares ret enkelt: En elbilist, som kører 15.000-20.000 km om året, skal lade ca. hver 3.-6. dag. Og da man lader på forskellige tidspunkter, kan op til tre biler i gennemsnit deles om et ladeudtag på en fælles parkeringsplads. For at finde frem til hvor mange ladeudtag en forening har behov for, skal man derfor kende til antallet af elkøretøjer i foreningen og dividere antallet med tre. 

Man skal dog være opmærksom på, at det aktuelle behov i boligforeningen godt kan ligge betydeligt over gennemsnittet, hvis nogle elbilejere har meget store kørselsbehov, eller hvis langt over 60% af de biler, der skal lade, er plug-in hybridbiler.

Det er en fordel, hvis bestyrelsen allerede fra begyndelsen undersøger, om foreningens behov er gennemsnitligt eller ej, så antallet af ladeudtag tager højde for eventuelle afvigelser fra gennemsnittet.

En ting er, hvad man skal vide for at kunne præsentere et godt forslag, noget andet er, hvordan man øger chancen for at få stemt det igennem.

Sådan får man stemt forslaget igennem til generalforsamlingen

Et flertal ved generalforsamlingen kræver, at man kan overbevise dem, der ikke skal bruge ladestanderne om at stemme for forslaget. Hvis de beboere oplever, at forslaget også tager hensyn til dem, vil de være langt mere tilbøjelige til at stemme for det. For at vinde deres stemme bør forslaget derfor afbøde de problematikker, det ellers kunne føre med sig. Her er nogle måder, hvorpå forslaget kan tage hensyn til beboerne uden elbil

Hvis der f.eks. er nogle parkeringspladser, der er de mest populære, så kan det være en god ide at undgå at placere ladestanderne ved dem. Ellers kan bilisterne uden elbil komme til at føle, at deres foretrukne parkeringspladser bliver taget fra dem, hvilket er både unødvendigt og gør dem mindre tilbøjelige til at stemme for forslaget.

Derudover kan man overveje, om forslaget skal inkludere en måde at gøre investeringen omkostningsneutral for ikke-elbilister. De beboere vil i så fald få en installation foræret, der øger værdien af deres ejendom. Det er svært at sige nej til. 


Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer: Hvis man kan se, at der kommer til at være rift om ladestanderne i foreningen, kan man indføre tidsbegrænsninger for at sikre, at folk ikke holder i vejen, når de er færdige med at lade deres elbil eller plug-in hybridbil. 

Hvis man derimod regner med, at pladserne ved ladestanderne i foreningen tit kommer til at stå tomme, kan man risikere at have det modsatte problem: Bilisterne uden elbil mangler et sted at parkere, og de eneste ledige pladser er ved ladestanderne. I så fald giver det rigtig god mening at lave regler for, hvornår det er i orden at parkere på de dedikerede elbilpladser, selvom man kører benzin- eller dieselbil.

“Hvis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, får de det inden længe.”

Ved at indføre mere eller mindre officielle regler for parkering ved ladestanderne kan man altså undgå at skabe parkeringsproblemer. Det kommer også de beboere til gode, der har biler, som ikke skal lades op med el, og de vil derfor være mere tilbøjelige til at stemme for forslaget, hvis det fra begyndelsen præsenteres ved siden af en plan for parkering.

Der er altså størst chance for at få stemt ladestandere igennem til generalforsamlingen, hvis man forinden har forberedt løsninger på de problemer, beboerne kunne have med forslaget.


Denne artikel er skrevet af Chris Jønsson, Uvildig rådgiver, Ladeløsning

Den fulde artikel kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Gode råd til både et godt indeklima og en lavere varmeregning

HOFOR, der leverer fjernvarme til hele hovedstadsområdet, har et par gode råd, der både er med til at sikre et behageligt indeklima og hjælpe med at spare energi og penge på varmeregningen.

 

1. Stil alle radiatorer i samme rum ens

Foto: HOFOR

Foto: HOFOR

Et godt og behageligt indeklima handler også om en tilpas rumtemperatur i sit hjem. HOFOR anbefaler, at man i varmesæsonen holder en nogenlunde ens temperatur i alle rum og lukker døren til rum, hvor man gerne vil have det lidt køligere. Alle radiatorer, i hvert fald dem i samme rum, bør indstilles ens og 'tænde' samtidigt. Det er langt bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end en enkelt, der bare banker løs. Luk døren ind til soveværelset, hvis den radiator står på mindre, og du ønsker det koldere der.

I HOFOR plejer vi at sige, at man skal stille termostaten på radiatorerne på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. Hver grad betyder en stigning på fem procent rent prismæssigt.

2. Dæk ikke radiatorer til, og ryk sofaen lidt væk fra radiatoren

En overdækket radiator kan ikke få varmen ud i rummet, og det har betydning for både din afkøling og rumtemperatur, som ender med at koste dig penge. Så lad være med at lægge ting på radiatoren. Hvis man stiller sofaen lige foran radiatoren, svarer det faktisk til at isolere varmeapparatet med en Rockwool plade, så varmen ikke kommer ud i rummet. Så du bruger så at sige penge på varme, du ingen gavn får af. Ryk i stedet sofaen ca. 20 cm ud fra radiatoren, så der er luft imellem. Det gør rumtemperaturen bedre, indeklimaet rarere, og varmeregningen mindre.

“Hvis man stiller sofaen lige foran radiatoren, svarer det faktisk til at isolere varmeapparatet med en Rockwool plade”

3. Luft ud

Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 5 – 6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde. Et vindue stående på klem giver ikke tilstrækkelig udluftning. Husk at lukke for termostaterne på radiatorerne, mens du lufter ud.

4. Undgå fugt

Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at rumtemperaturen aldrig kommer under 17°C. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet.

5. Luk langsomt for fjernvarmen – og tænd langsomt, når det bliver koldt igen

Når kalenderen viser forår, er der ikke længere grund til, at en ejendoms varmeanlæg er indstillet på samme styrke, som da vi skulle holde frostgraderne fra døren. Hvis din boligforenings varmeanlæg stadig er indstillet til hård frost, når det mildere forårsvejr melder sig, er der besparelser at hente. Oveni kan man glæde sig over at spare klimaet for overflødig CO2. Det kan være en god ide at få ejendommens varmemester til løbende at skrue på den termostat, der regulerer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer.

“Når kalenderen viser forår, er der ikke længere grund til, at en ejendoms varmeanlæg er indstillet på samme styrke”

6. Husk at sommerlukke varmeanlægget

De fleste lukker for varmen i deres radiatorer omkring midten af maj. Men hvis man kun lukker for radiatorerne i lejlighederne og glemmer at lukke for sommerventilen på varmeanlægget i kælderen, cirkulerer der stadig vand rundt i systemet, og dét koster på varmeregningen. Det kan sammenlignes lidt med en bil, der står i tomgang. Den energi, der bliver brugt på det, får man jo ikke gavn af, og det koster unødigt på regningen. Der er derfor penge og CO2 at spare ved at sommerlukke varmeanlægget i kælderen også, og det tager som hovedregel kun fem minutter at finde sommerventilen, lukke for den og efterfølgende slukke for cirkulationspumpen på fjernvarmeanlægget – så har anlægget fået ferie. Det kan derfor være en god ide at få sin varmemester til at huske at sommerlukke varmeanlægget.

Du kan se en film, hvor vi viser, hvordan man sommerlukker her: https://youtu.be/EdbMwaTT-ZY

Artiklen er skrevet af Carsten Nielsen, energirådgiver, HOFOR.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Kan besparelserne betale energirenoveringen?

Det kunne det for Ejerforeningen Aldersrogade 37-39 i København. De sparer betragteligt på energien og har fået et sundere indeklima ved at opgradere ejendommens tekniske installationer - helt uden at skulle have penge op af lommen.

1. solceller.jpeg

Der er store økonomiske, energi- og komfortmæssige fordele at hente, når man energirenoverer. Men det kan også være forbundet med store udgifter til nye anlæg og installationer, og økonomien kan derfor være en barriere for, at fordelene bliver indfriet. Ejerforeningen Aldersrogade har fundet en løsning på dette ved at lade SustainSolutions udføre og finansiere renoveringen. Foreningen der er fordelt på 16 opgange har fået opgraderet fem ventilationsanlæg og udskiftet belysningen på fælles inde- og udearealer samt i kældre. I alt er 639 lyskilder erstattet med LED. Derudover er varmecentralen blevet styrket med to nye cirkulationspumper, og der er installeret ny varmestyring, som bl.a. justerer indeklimaet efter udetemperaturen.

Energibesparelserne var større end forventet

Størrelsen på besparelsen kom bag på ejerforeningen, som kun havde forventet en mindre besparelse på belysningen. SustainSolutions finansiering betød desuden at renoveringen kunne gennemføres tidligere end planlagt, og foreningen sparer nu CO2 og energi 1,5 år før forventet - til gavn for beboernes indeklima og for foreningens økonomi.

Fakta boks

- Samlet investering: DKK 805.000

- Investeringen betales tilbage på 5 år.

- Forventet besparelse: 90.000 kWh årligt

- Det svarer til det årlige strømforbrug i 18 parcelhuse.

- Forventet CO2 besparelse: 30 ton årligt

- Det svarer til udledningen fra en bil, der kører mellem København og Aarhus 900 gange.

Hvad gør Sustain Solutions?

SustainSolutions tilbyder totalløsninger inden for energirenovering og rådgiver, finansierer og udfører grønne projekter ved at tage totalentreprenør ansvar samt at stå for hele processen fra A-Z. Det gælder primært bygninger, der tilhører boligforeninger, institutioner, kommuner og virksomheder. I 2015 investerede pensionskassen PKA 300 mio. kr. i SustainSolutions, som dermed kan tilbyde at finansiere de energiforbedrende projekter.

“SustainSolutions har muligheden for at hjælpe andels- og ejerforeninger med at komme hurtigt og sikkert i mål med deres grønne ambitioner for energirenovering – uden det slår bunden ud af økonomien.”

Klimavenligt afkast

Med SustainSolutions har Ejerforeningen Aldersrogade fået en fuld finansieret energirenovering, der betales tilbage gennem energibesparelsen over 5 år. På den måde har de ikke skulle have penge op af lommen, og når investeringen er betalt tilbage, går den fulde besparelse til foreningen.

Projektet er en del af PKA’s investeringer i den grønne omstilling, som både skaber et afkast til PKA’s medlemmer og gør en positiv forskel for miljøet.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Jesper Holm Madsen, SustainSolutions

Mindre varmeregning med en god byggeproces

En manglende plan for hvordan energirenoveringsprojektet gribes an, er ofte årsagen til at forventningerne til energibesparelser i boligforeninger ikke indfries.

Foto: SBI

Foto: SBI

Når ejendomme med andels- og ejerboligforeninger renoveres for at opnå energibesparelser, er der flere eksempler på, at beboernes forventninger til en mindre varmeregning ikke bliver indfriet. En årsag er ofte, at der ikke fra starten har været en klar plan for, hvordan renoveringsprojektet skulle gribes an. Dette er baggrunden for udgivelsen af SBi-anvisning 269, ’Energirenovering af større bygninger – metode og proces’. Anvisningen samler viden og værktøjer om energirenovering og opstiller fem faser med angivelse af relevante aktører og fokusområder, som beboerne og deres rådgivere kan tage udgangspunkt i. Energibesparelse er ikke et enkelt tal. Anvisningens retningslinjer bygger på input fra en bred kreds af byggeriets parter. Desuden er der inddraget erfaringer og viden fra dansk og international forskning om emnet.

“Erfaringerne viser, at i de tilfælde, hvor energirenoveringsprojekter møder udfordringer, så skyldes det ofte, at viden går tabt i overgangene mellem faserne og i skiftet mellem de forskellige aktører. Det skal anvisningen være med til at forebygge ved at opliste meget klart, hvem der skal levere hvad i hvilken fase, og hvordan den opsamlede viden løbende dokumenteres”, siger forskningschef Søren Aggerholm fra SBi. “Samtidig må beboerne også gøre sig klart, at en forventet energibesparelse ikke på forhånd kan opgives som et enkelt tal. Energibesparelsen vil altid være et spænd med en vis usikkerhed, der afhænger af, hvor præcise data der er til rådighed, og hvor detaljeret de anvendes”, forklarer Søren Aggerholm og understreger, at energirenovering især bliver rentabel, når tiltagene gennemføres i forbindelse med almindelig renovering.

Afstem forventninger tidligt

Energichef Hans Andersen fra ejendomsforvaltningsselskabet DEAS har i en række konkrete energirenoveringsprojekter oplevet, hvor vigtigt det er med en god proces og præcise forudsætninger. “Vi ser det som en absolut forudsætning for et energirenoveringsprojekts evne til at indfri de opstillede mål, at man lægger et præcist spor for den kommende byggeproces”, forklarer Hans Andersen og fremhæver, at SBi-anvisningen ansporer bygherren til at bruge tid på at forventningsafstemme i de tidlige faser. “Mange af anvisningens konklusioner er de samme, som vi kender fra kender fra vores energiprojekter. Det er en god investering at bruge tid på forventningsafstemningen tidligt i processen. Her er SBi-anvisningen en stor hjælp, fordi den forklarer, hvordan man analyserer dynamikkerne i energiforbruget. Jeg kan kun anbefale andre at tage den i brug allerede i udbudsmaterialet for at sætte retningen”, siger Hans Andersen.

Lejligheder har stort energiforbrug

Bygninger står for omkring 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, hvoraf den største del går til opvarmning. Det er især i de mange boliger fra byggeboomet i 1960’erne og -70’erne, hvor energiforbruget er stort, og der er et stort potentiale for at opnå energibesparelser. “Reduktion af bygningers energiforbrug er et vigtigt element for at nå de politiske mål om, at Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Energibesparelser gennemføres bedst og billigst, når bygninger alligevel skal renoveres. Det er derfor vigtigt at sikre, at renoveringsprocesserne tilrettelægges således, at man opnår så mange energibesparelser som muligt”, forklarer kontorchef Henrik Andersen fra Energistyrelsen, der med støtte fra Grundejernes Investeringsfond har finansieret anvisningen. Anvisningen er resultatet af et samarbejde mellem bygherreforeningen, Grundejernes investeringsfond, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, SBi, Dansk Byggeri, Bygningsstyrelsen og Energistyrelsen. Rådgivningsfirmaerne Niras og Moe har udarbejdet materialet til anvisningen, som herefter er udgivet af SBi.

Du kan læse mere om energirenovering og SBi-anvisning 269, ’Energirenovering af større bygninger – metode og proces’ på https://sbi.dk/anvisninger/Pages/269-Energirenovering-af-stoerre-bygninger-metode-og-proces-1.aspx. På hjemmesiden er der link til en liste med en lang række publikationer og værktøjer til, hvordan der kan spares på varmen i andels- og ejerlejligheder.


Artiklen er skrevet af Niels Samsø Nielsen, SBi

Spar penge på energien

Elforbrug til kommunikation og underholdning fylder mere og mere på elregningen. Men med små tiltag kan man undgå overflødigt forbrug.

Fladskærmene kører selv om vi ikke ser fjernsyn, eller også står de standby og bruger strøm. Det samme gælder for computere, tablets, smartphones, spillekonsoller og musikanlæg. En undersøgelse fra Ørsted viser, at underholdnings- og kommunikationsteknologierne nu bruger næsten lige så meget strøm som madlavning, køl-frys og tøjvask i hjemmet. Undersøgelsen viser, at der gennem de seneste 10 år har været nogle markante ændringer af strømforbruget. For 10 år siden stod underholdning og kommunikation for 26% af det samlede forbrug i en villa. I dag er vi oppe på 39%, og i lejligheder er tendensen endnu mere tydelig. Her kan forbrug til de sjove ting udgøre helt op til 50% af elregningen.

Hvis man vil undgå overflødigt elforbrug til underholdning og kommunikation, så kan det betale sig at bruge bærbare computere eller tablets i stedet for stationære, der bruger dobbelt så meget strøm som bærbare. Og forskellen er endnu større ved brug af tablets. Husk også at indstille strømstyringen, så computeren går i sleep mode efter 10-15 minutter uden brug. Hvis du skal købe nyt, kan det betale sig at gå efter det blå Energy Star-mærke, der er din garanti for, at computeren er blandt de mest energieffektive på markedet. Besparelsen vil typisk ligge på 110-125 kr. om året. Et andet besparende tiltag er at slukke på afbryderne, når trådløse musikanlæg og spilkonsoller ikke er i brug. I værste tilfælde kan det koste op mod 2.000 kr. om året, hvis en spilkonsol er konstant tændt. Sluk også for kontakten, når du tager mobilen eller tabletten ud af opladeren. De lidt ældre opladere bruger strøm, selvom mobilen er fjernet. Med elspareskinner kan du være sikker på, at dine apparater er helt slukkede og ikke bruger standby-strøm. Skinnen kan bruges til pc, skærm, printer, modem, router, højttaler, tv, dvd, musikanlæg og spillekonsoller. I en typisk husstand med to voksne og et eller to børn er der op til 800 kr. at spare om året på standby-strøm.

Foto: Ørsted

Foto: Ørsted

Teenagere fører an i energiforbrug

Er der teenagere i husstanden, så er der helt sikkert også potentiale for at spare på strømmen. De er nemlig nogle af hjemmets store energislugere. De bruger cirka 20 procent mere el og 10 procent mere vand end resten af familiens medlemmer. Heldigvis er der mange måder at hjælpe dem med at skære ned på forbruget uden, at de behøver at gå på kompromis med komfort og livsstil. Hvad angår de unge, så er det mest effektive at sætte ind over for overdreven tøjvask og badning. Det giver gevinst på regningen, reducerer risikoen for allergi og tør hud, og tager hensyn til vores miljø. Og igen er det vigtigt at holde øje med forbrug til standby.

 

Spar på andet forbrug

Hvad så med forbrug, der ikke handler om kommunikation og underholdning? Her er der også stort potentiale for at finde besparelser, og der sker især meget på belysning. De nye LEDpærer kan spare dig for helt op til 90% af dit forbrug i forhold til de gamle glødepærer, og der er også en pæn besparelse ved at udskifte sparepærer med LED. Besparelsen kommer især i kraft af LED-pærernes lange levetid. Afhængig af kvaliteten holder de helt op til 25 år og koster som regel mellem 100 og 300 kr. stykket. Til sammenligning holder en sparepære 6-10 år og en halogenpære cirka to år. Du kan således spare cirka 100 kr. om året for hver 60 watt glødepære, du skifter ud med en A+mærket LED pære. Det kan hurtigt blive til mange penge. Hvis du skifter tre 20 watt halogenpærer ud med 15 watt sparepære er der også cirka 100 kr. at hente om året.

 

Tøjvask er en strømsluger

Foto: Ørsted

Foto: Ørsted

Der er også noget at tage fat på ud over belysningen. Skru godt ned for den elektriske gulvvarme og håndklædetørrere i sommermånederne – det er et par af hjemmets store strømslugere. Fyld vaskemaskinen op inden den tændes. Vask hellere tre fyldte maskiner i stedet for 6 halvfyldte maskiner. Det betaler sig at købe A++ eller A+++, hvis du skal udskifte en mere end fem år gammel opvaskemaskine. Besparelsen er på næsten 700 kr. om året. Oftest er det nok at vaske kulørt ved 30 grader. Hvis du bruger tørretumbler, hvor tøjet i forvejen er centrifugeret ved 1600 omdrejninger i stedet for ved 1000 omdrejninger, kan du spare cirka 280 kr. om året.

Altså er der både penge at spare og mulighed for at gøre det bedre for miljøet. For endnu mere om bæredygtighed og nedsætning af en boligforenings energiforbrug anbefaler vi, at læse mere i det kommende Magasinet Min Boligforening, der udkommer den 24. september.

 

Artiklen er skrevet af Morten Kidal, Senior Press Advisor i Ørsted