Forbrug

, ,

Sådan etablerer I ladestandere i foreningen

, ,

Mange boligforeninger får forespørgsler fra beboerne om mulighed for opladning af elbiler. Men hvordan håndterer man på bedste vis kollektiv opladning af elbiler under hensyntagen til teknik, praktik, økonomi og jura?

Private villaejere kan frit vælge en ladeløsning til egen carport eller garage, som forsynes fra den eksisterende el-installation. Villaejeren behøver ikke at tænke på, om P-pladsen er tilgængelig, når vedkommende vil lade. Villaejeren behøver heller ikke tage æstetiske hensyn til resten af kvarteret, eller om ladeløsningen er økonomisk attraktiv for andre end villaejeren selv.

Anderledes ser det ud i boligforeninger uanset, om det er almennyttige boligforeninger, andelsforeninger eller grundejerforeninger, hvor alle disse faktorer spiller ind. Men der er som boligforening også fordele og mulighed for at lave fælles løsninger. I kraft af boligforeningers størrelse er der mulighed for at sætte krav til ladeoperatørerne og skabe løsninger, som den private villaejer ikke kan opnå.

Elbiler er kommet for at blive. Det bliver derfor kun mere og mere relevant at tage stilling til forholdene for elbilister i boligforeningen.

Hvordan undgås ubudne gæster?

Parkeringsforhold kan være en væsentlig udfordring. Har boligforeningen ikke egne parkeringspladser, skal der etableres ladestandere på offentlig vej, og dermed skal standerne jf. gældende lov være tilgængelige for offentligheden.

“Er der udsigt til andre projekter som f.eks. energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet. ”

Det er altid en risiko, at offentligheden i nogen grad lægger beslag på de ladestandere, man som forening etablerer. Denne udfordring kan dog løses ved prissætningen af opladning. Offentligheden skal ganske rigtigt have adgang, men hvis prisen f.eks. sættes højt i løssalg, så kan man være ret sikker på, at fremmede kun bruger standerne i nødstilfælde. Boligforeningen kan nemlig have egne interne priser.


Vil du gerne høre mere om ladestandere og andre bæredygtige løsninger til boligforeninger? Så deltag til vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 28. maj og få viden og inspiration, der skaber værdi jeres forening - både økonomisk og klimamæssigt.


Faste eller frie parkeringspladser?

Har I som boligforening derimod egne parkeringspladser, bliver næste spørgsmål, om der er tale om faste pladser eller frie pladser.

Frie pladser, hvor man kan rokere rundt, er en stor fordel, når det kommer til kollektiv opladning. Ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af 3-5 elbiler, og man kan dermed opnå en langt højere udnyttelsesgrad og bedre økonomi ved frie pladser, end hvis den enkelte elbilist skal have sin egen plads og ladestander. Plug-in hybrid kræver dog et ladestik pr bil pga. deres korte rækkevidde og deraf hyppige ladebehov.

Man kan naturligvis også etablere individuelle dedikerede ladebokse - så vil etableringsomkostningerne blot være derefter. Det vigtigste er, at man som forening holder fast i en kollektiv etablering af ladeinfrastruktur. Forskellige løsninger fra forskellige ladeoperatører kan nemlig ikke kommunikere og dermed ikke dele forsyningen.

Ved etablering af kollektiv opladning, skal der bl.a. tages hensyn til:

Parkeringsforhold

Forsyningsforhold

Æstetik og teknik

Økonomi (etablering) 

Finansiering

Drift og betaling

Deling af ladestik

Beboerdemokrati

Sideordnet virksomhed

Hvordan er ejendommens forsyningsforhold?

Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold. I mange tilfælde kan man være heldig, at der er et uudnyttet leveringsomfang på ejendommen, som kan anvendes til en start på kollektiv opladning af elbiler.

Ofte er der afsat leveringsomfang til ét eller flere røde CEE-stik i en boligblok til brug for maskiner, pumper, affugtere eller andet udstyr. Det kan også være et fælleshus, der har ekstra forsyning, som ikke bliver anvendt.

I samråd med en autoriseret el-installatør og ladeoperatør kan et uudnyttet leveringsomfang anvendes til forsyning af ladebokse - såfremt det giver økonomisk mening at trække et forsyningskabel fra eltavlen til ladepladserne. Er der f.eks. 32 A til rådighed, kan man forsyne 2-4 ladestik. Er der derimod 63 A til rådighed, kan man forsyne 4-12 ladestik alt efter den tekniske løsning.

Har man ikke et eksisterende leveringsomfang, skal der etableres en ny tilslutning til det offentlige elnet, hvilket kan være en væsentlig udgift.


Æstetik og teknik?

Æstetiske overvejelser alene vil i de fleste boligforeninger diktere, at der bliver tale om én kollektiv ladeløsning med ladebokse/-standere af samme fabrikat og type. Ellers får man en skov af ladestandere i forskellige farver, størrelser og lyd- og lyssignaler.

Også ud fra tekniske forhold er én samlet kollektiv løsning at foretrække. Når ladeboksene er af samme fabrikat, kan der anvendes såkaldt lastbalancering. Det betyder, at et begrænset forsyningsomfang kan strækkes længere end det typiske behov for 16 A på 3 faser (11 kW) pr. ladestik.

Økonomi til etablering?

Som allerede nævnt har det betydning for økonomien i projektet, hvordan forsyningsforholdene i forvejen er i boligforeningen. En anden ting, der spiller ind, er, hvorvidt der skal graves.
Er det tilfældet, er det vigtigt at være meget opmærksom på at placere ladeinfrastrukturen så tæt på forsyningspunktet som muligt, da det hurtigt kan koste 1.000kr pr. meter, hvis der skal graves/skydes og retableres bagefter.
Nogle ladeoperatører tilbyder at udleje ladebokse, hvilket umiddelbart kan forbedre etableringsøkonomien – eller rettere likviditeten. Men man skal være opmærksom på, at hvis ladeboksene tages retur af operatøren ved ophør af aftalen, kan det sætte boligorganisationen i en udsat position.

Hvordan finansieres etablering af ladestandere? 

Det er oplagt at etablere og finansiere ladestandere som en forbedring svarende til legepladser, sportsanlæg osv. og fordele etableringsomkostningerne over huslejen. Er der udsigt til andre projekter som fx energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet.

Såfremt der er behov for eller ønske om fuld brugerfinansiering, er det en god ide at skelne mellem etablering på den ene side og forbruget på den anden side – som man jo gør ved andre forsyningsarter. Det giver den mest rimelige fordeling. Med andre ord skal man tænke i et oprettelsesgebyr og en efterfølgende pris for opladning pr. kWh.

Hvordan deles man om ladestik?

Det er et vigtigt for økonomien, at hvert ladestik kan deles af flere biler. Men hvordan gør man det i praksis?

“Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold.

”

Der findes tekniske systemer, hvor man kan foretage reservation af et ladestik via en app. Det kan for nogle være ganske smart. For andre er det et problem, at app’en ikke tager højde for, hvad man f.eks. skal betale, hvis man ikke udnytter en reservation helt eller delvist, eller hvornår en reservation, som ikke er taget i anvendelse, frigives, hvis den overhovedet skal frigives?

Derfor kan det for nogle fungere bedre at anvende enklere løsninger. Man kan starte med skiltning om, at ladepladserne er forbeholdt elbiler under opladning og maksimum med 4 timers parkering i tidsrummet 8-21. Så sikrer man rotation om dagen samt, at man fra kl. 17 kan blive holdende til næste morgen.

Man kan efter behov supplere med yderligere regler som f.eks. et maksimalt antal opladninger pr. uge.

Hav argumenterne klar: Dét spørger beboerne om

I mange boligforeninger kan det være en udfordring at samle opbakning til investeringer i ladeinfrastruktur, som i starten kun er en fordel for et mindretal. En række spørgsmål og argumenter går igen, som det er godt at have et svar klar på i bestyrelsen:

Spørgsmål: “Vi etablerer heller ikke tankstationer. Hvorfor så ladestandere til elbiler?”

Svar: Brændstofbiler tankes mest hensigtsmæssigt på centrale tankstationer. Elbiler lades derimod mest hensigtsmæssigt over mange timer om natten. Derfor er hjemmeopladning vigtig.

Spørgsmål: Der er kun et fåtal, der har elbil!

Svar: Ja, men vi ender formentlig alle i en elbil, da nysalget af brændstofbiler forventes at stoppe i løbet af 6-8 år. Derfor vil vi alle på sigt få gavn af ladestanderne.

Spørgsmål: Jeg har slet ikke bil. Hvorfor skal jeg være med til at betale for ladestandere?

Svar: Det er heller ikke alle, der har børn, der benytter legeplads eller sportsfaciliteter. Alligevel forventer vi fuld eller høj grad af brugerfinansiering over tid.

Artiklen er skrevet af Elbilforeningen i Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

LED-belysning: Økonomiske besparelser og øget sikkerhed i boligforeningen

I en verden, der konstant udvikler sig, har LED-belysning fundet sin plads som en bæredygtig og økonomisk lyskilde. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men når al belysning bliver LED-baseret.

Måske er belysningen i ejendommen ikke noget, man som bestyrelse eller beboer går og tænker over hver eneste dag. Men belysning i både gården, fællesvaskeriet, opgange og øvrige fælles faciliteter kan have stor betydning for ens færden i og omkring ejendommen. Og så er der tilmed penge at spare.

Økonomiske fordele

En af de mest overbevisende grunde til at vælge LED-belysning er det økonomiske perspektiv. Ved at erstatte ældre belysningskilder med LED i boligforeninger kan I typisk opnå besparelser på mellem 70-90% på elregningen. LED er nemlig utrolig energieffektivt og denne type belysning bruger betydeligt mindre strøm sammenlignet med traditionelle belysningskilder som glødepærer og halogenpærer. Derudover har LED en lang levetid, hvilket resulterer i lavere udgifter til vedligeholdelse og udskiftning. Det betyder mindre besvær med at udskifte pærer, hvilket er en fordel både økonomisk og praktisk.

“En af de mest overbevisende grunde til at vælge LED-belysning er det økonomiske perspektiv”

Det miljøvenlige valg

I en tid, hvor langt de fleste har interesse i at spare på energien og dermed reducere CO2-udledningen, er etablering af LED-belysning et rigtig godt sted at starte. Traditionelle pærer, som f.eks. glødepærer, genererer en betydelig mængde varmeenergi som spildvarme, hvilket er en form for energispild. I modsætning hertil konverterer LED-lys næsten al den elektriske energi til synligt lys med minimal varmeafgivelse. Dette resulterer i mindre energiforbrug og dermed en mindre belastning på miljøet.
Derudover indeholder LED-pærer ingen farlige kemikalier som kviksølv, som findes i nogle traditionelle lyskilder, hvilket gør bortskaffelse af brugte LED-pærer langt mere miljøvenligt.

LED-belysning kan skabe større tryghed. Både i forhold til at minimere risikoen for uheld i mørket samt indbrud.

Forbedret sikkerhed

Sikkerhed bør altid være en prioritet for boligforeninger, så beboere kan færdes trygt i og omkring ejendommen. Her kan LED-belysning bidrage til at øge sikkerheden. Med LED-belysning kan I reducere mørke hjørner og områder omkring ejendommen, hvilket i høj grad mindsker risikoen for indbrud og tyveri. Har I sikkerhedskameraer, så fungerer disse også bedre under klart og naturligt LED-lys.

Lyset fra LED-pærer er kendt for at være skarpere og mere naturligt i farven sammenlignet med traditionelle lyskilder. Dette forbedrer synligheden, hvilket er afgørende for at minimere risikoen for uheld, både indenfor og udenfor ejendommene.

Skræddersyede løsninger

En af de mest spændende aspekter ved LED-belysning er dens alsidighed. LED-pærer kan justeres til forskellige farvetemperaturer, hvilket betyder, at I kan skabe det ønskede lysmiljø for jeres boligforening. Fra varm hvid belysning, der giver hyggelig atmosfære, til kold hvid belysning, der er ideel til arbejdsområder og fællesområder, har I fuld kontrol over belysningen. Behovet vil være forskelligt fra forening til forening, og derfor er det vigtigt at samarbejde med en leverandør, der kan skræddersy løsningen til netop jer, for at I kan opnå både økonomiske samt miljø- og sikkerhedsmæssige fordele ved LED-belysning. 

Artiklen er skrevet af Kenneth Ejsenhardt, El-installatør, PH-EL & Sikring

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

,

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

,

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.


Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

“Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem”


Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind”


Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

Artiklen er skrevet af Katrine Sofia Degnegaard, skribent, Min Boligforening

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Sådan kan I sænke energiforbruget i jeres ejendom

Vil I reducere energiforbruget i jeres ejendom, kan det være en fordel at kigge på bygningens energinøgletal, energieffektivitet, og om det er tid til at energirenovere.

I dag udgør energiforbruget i bygninger næsten 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. For at fremme den grønne omstilling er der derfor behov for, at vi i alle bygninger kigger på, hvordan vi kan spare på energien og konstant sikre, at vi har en optimal og energieffektiv drift. Det sparer samtidig penge på energiregningen.

I landets mange boligforeninger er der et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget ved at vurdere de tekniske anlægs energieffektivitet, undersøge mulighed for energifleksibilitet og om se på, om tiden er inde til at energirenovere som led i anden renovering. 

Tag et kig på driften af jeres nuværende systemer og øg energieffektiviteten

Lad os først kigge nærmere på foreningens energieffektivitet. Man kan tro, at man er nødt til at implementere nye tiltag for at opnå energibesparelser, men det handler i høj grad om at kigge på og forbedre de eksisterende systemer. Her er der meget at hente – både i forhold til at øge komforten for beboerne i deres lejligheder og energieffektiviteten. 

Der kan nemlig være anlæg og systemer, som ikke drives eller vedligeholdes optimalt, og det resulterer i højere driftsudgifter end nødvendigt. Derfor har I mulighed for at spare relativt meget energi blot ved at drive jeres systemer og anlæg bedre.

“Man kan tro, at man er nødt til at implementere nye tiltag for at opnå energibesparelser, men det handler i høj grad om at kigge på og forbedre de eksisterende systemer.”

Hvad kan I som boligforening gøre?

Der er særligt fire anlæg og forhold, som I skal være opmærksomme på for at opnå større energieffektivitet: varme- og brugsvandsanlæg, ventilationsanlæg, indeklima og energistyring. 

I kan for det første holde øje med disse typiske tegn på, at driften er ineffektiv på et eller flere af disse anlæg:

  • Højt varme-, el- og vandforbrug

  • Kulde og træk

  • For varmt indeklima, evt. overophedning

  • Dårlig luft, evt. fugt og lugt

  • Samtidig opvarmning og køling af rum

  • For høj fremløbstemperatur til radiator- eller gulvvarmesystem

  • For høj indblæsningstemperatur

  • For lav belysningsstyrke

For det andet kan I handle på disse tegn. På ByggeriOgEnergi.dk kan I finde vejledning og guider, som kan hjælpe jer med, hvordan I gør det. For eksempel er der mulighed for at spare energi og penge ved at lave en kontrol af jeres bygnings varmeanlæg og system til varmt brugsvand eller ved at kontrollere og optimere jeres ventilationsanlæg, da der er et energiforbrug forbundet med det; størrelse af det afhænger af driftstider og luftmængder. 

Et tredje ben i indsatsen på at få styr på energiregningen og sikre en energieffektiv ejendom er ved at kontrollere og optimere størrelsen af jeres bygnings energiforbrug systematisk. Det kalder man energistyring, og det betyder, at I permanent kontrollerer (ved måling) energiforbrugets størrelse og sammenligner det med det forventede (budgetterede) forbrug. Og derved kan I opdage, om der er noget galt.

Energinøgletal kan hjælpe med at opnå besparelser 

Hvis I vil se, hvordan jeres forbrug ligger i forhold til et gennemsnit i forhold til andre etageejendomme, kan I bruge Videncenter for Energibesparelser i Bygningers Nøgletalskatalog, der opdateres årligt. Kataloget er baseret på el, varme- og vandforbrug fra ca. 200 etageboligbebyggelser og er opdelt efter typiske byggeår og installationer. Nøgletallene oplyser om årligt forbrug pr. kvadratmeter opvarmet boligareal, og det giver jer mulighed for at sammenligne egne forbrugsdata med katalogets værdier. I kan også bruge nøgletallene til at: 

  • vurdere forbruget i forhold til normer og retningslinjer 

  • synliggøre forbruget for jeres beboere og dine kolleger eller medarbejdere 

  • vurdere, om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde 

  • vurdere effekten af energi- og ressourcebesparende tiltag.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger arbejder løbende på at udvide datagrundlaget med forbrugsdata fra flere bebyggelser.

“Drift og vedligehold har en central rolle i, at systemer og anlæg kører på den mest energieffektive måde. ”

Det handler ikke kun om drift og vedligehold – også om energirenovering

Drift og vedligehold har en central rolle i, at systemer og anlæg kører på den mest energieffektive måde. Men der kan også være behov for at udskifte eller forbedre anlæg eller systemer eller energirenovere, så bygningen drives energieffektivt. 

Det kan fx handle om at udskifte kedlen, der forsyner bygningen med varme, etablere ventilationsanlæg med varmegenvinding (hvis bygningen er tæt og velisoleret) eller lave mindre tiltag på anlæggene, der gør, at de kører mere optimalt fx serviceeftersyn med fokus på energi, rørisolering eller udskiftning af cirkulationspumpen. Det kan også handle om selve bygningen, hvilket vil indebære efterisolering, udskiftning af vinduer og lign., hvis der alligevel skal sættes en renovering i gang. 

Til det har Videncenter for Energibesparelser i Bygninger udviklet gratis energiløsninger til stort set alle dele af en etageejendom og dens anlæg, som kan energiforbedres. Energiløsningerne giver jer svar på, hvordan I kan gøre jeres bygninger mere energirigtige, hvor store besparelser I kan opnå, og hvordan arbejdet udføres korrekt.

Artiklen er skrevet af Jens Johansen, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB)

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Forbrugsmåling - Skræddersyede løsninger til hjemmet

Gør forbruget transparent og få en korrekt fordeling af forbrugsudgifter og hjælp beboerne til at spare penge og øge bidraget til klimabeskyttelse.

City_GI-589118460.jpg

En af tidens største emner er, at vi skal behandle vores naturlige ressourcer, såsom vand og energi, ansvarligt. EU har nedsat en lov, der kræver, at beboere skal oplyses om deres forbrug på månedlig basis. Vores produkter opfylder dette krav og gør det individuelle energi- og vandforbrug transparent for beboerne, så de kan spare energi, forbrugsomkostninger og CO2.

Beboere kan nemlig yde et aktivt bidrag til klimabeskyttelse ved et transparent forbrug, og hver husholdning kan gennemsnitligt spare op til 20 % af deres årlige varmeforbrug og udgifter. Det er både en fordel for beboerne og miljøet. 

“Hver husholdning kan gennemsnitligt spare op til 20 % af deres årlige varmeforbrug og udgifter.”

Gør det simpelt for beboere

Foto: ista Danmark

Foto: ista Danmark

Med smarte helheds – eller skræddersyede løsninger til forbrugsmåling, hvad end det er varme-, vand- eller energiforbrug, gøres forbrugsmålingen simpelt for beboere. Vælger man radiobaserede produkter, slipper man tilmed for de årlige aflæsningsbesøg. Radioenheden sender automatisk en besked til leverandøren, hvis der er en fejl på en måler. Leverandøren kan derfor reagere hurtigt – uden at I selv skal gøre noget.

Ansvarlighed

ista tænker på omverdenen, og derfor har vi altid FN’s verdensmål inkorporeret i vores forretningsstrategi. Vi har udvalgt fem ud af de 17 mål, hvor vi mener, vi bidrager mest og gør den største forskel: Bæredygtig energi (7), Anstændige jobs og økonomisk vækst (8), Bæredygtige byer og lokalsamfund (11), Ansvarligt forbrug og produktion (12) og Klimaindsats (13).  

“Leverandøren kan derfor reagere hurtigt – uden at I selv skal gøre noget.”

Personlig sikkerhed

EU og GDPR stiller store krav til persondata og beskyttelsen heraf. Det kan være svært at navigere i. ista har udarbejdet en række systemer og procedurer, der sikrer, at vores kunders persondata altid er beskyttet. Eksempelvis benytter vi Sikkermail, der krypterer alle korrespondancer og sikrer data mellem ista, beboere og administrator, så I som bestyrelse eller administrator ikke skal bekymre jer.

Artiklen er skrevet af Hans Finne, salgs- og marketingdirektør, ista Danmark.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Lad ikke en god krise gå til spilde

Med krisetider følger mange svære udfordringer - og det tvinger os til at ændre vores vaner. Men netop nye vaner kan være med til, at skubbe samfundet i en bæredygtig retning, hvor vi i højere grad deles om tingene.

Det siges, at man ikke skal lade en god krise gå til spilde. Om vores nuværende krise er god, ved jeg ikke, men i hvert fald er den stor og mangefacetteret.

Krig, forsyningssikkerhed, inflation og ustyrlige energipriser. Alt sammen i kølvandet på en pandemi, som alle måske heller ikke er ovre endnu. Vi holder vejret og håber, at vinteren ikke bliver for kold, og at verden snart vil falde til ro. Før de nuværende kriser satte ind, var klimakrisen vores primære bekymring. Nu synes klimakrisen mentalt skubbet lidt i baggrunden. Men det bliver den ikke mindre alvorlig af. Når den nuværende uro engang har lagt sig, kommer vi til at vende tilbage til klimaets langsigtede udfordringer. Hvis der skal komme noget godt ud af de nuværende kriser - blot et lille lys i mørket - så må det være, at krisen får os til at gentænke måden, vi forbruger og lever på.

Vi har ændret vores vaner - eller har vi?

Mange mærker forandringerne på sig selv. Forbrug, som ikke er nødvendigt, virker lige pludselig ikke kun dyrt, men også u-cool. Pludselig får vi øje på, hvordan vi forbruger, fordi stigende priser og global usikkerhed sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig har brug for. Egoistisk adfærd bliver mindre cool. I opgangstider er det mere legitimt at blære sig - med sin store bil, sine dyre ure og sine dyre rejser. Vi hepper på dem, der tjener og forbruger mest.

Det ændrer sig nu. Guldet er ikke længere så skinnende, og vi rykker sammen i bussen, som man siger - eller i bilerne. 

Det besynderlige ved det hele er, at vi jo godt i forvejen vidste, at vores ressourceforbrug ikke er bæredygtigt. På trods af denne viden er vores forbrug fortsat med at vokse. Antallet af biler bliver f.eks. ved med at vokse, og vi har nu langt over 1 bil for hver anden indbygger i Danmark. Byerne er fulde af biler, som holder parkeret det meste af tiden, og hvoraf mange kunne undværes, hvis vi deltes om dem. Men hvem skal først gøre noget ved det? Hvem rykker først? Hvorfor lige mig, mens andre fortsætter med at forbruge, som om intet var hændt? 

Mange skal gøre noget samtidigt, hvis forbruget skal ned.

Et fælles mindset

“Pludselig får vi øje på, hvordan vi forbruger, fordi stigende priser og global usikkerhed stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig har brug for.”

Den nuværende økonomiske situation presser os i stort tal til at overveje, hvordan vi forbruger. Når man ser sig omkring, prøver alle andre også at spare, og man er pludselig ikke alene om opgaven. Vi køber mindre ind, vi undgår mere spild, vi deles mere om de ting, vi har. Pludselig er det en form for fælles projekt at forbruge mere fornuftigt, og nogle ting er bare lettere, når vi er fælles om dem.

Selvom der fortsat er mere grund til bekymring end til optimisme, og tiden ikke er til at tage glæderne på forskud, så håber jeg, at vi på den anden side af de nuværende kriser vil huske den tid, hvor det ikke var så cool at storforbruge - og måske tage nogle af de positive erfaringer fra denne tid med os videre?

Deleøkonomi skaber plads til at leve 

Vejdirektoratet sætter i øjeblikket fokus på fordelene ved at dele bil. Deleøkonomi med mobilitet som fortegn. Det er ikke et nyt fænomen, men til gengæld en tilgang til transport, som aldrig har været mere relevant end netop nu. 

Mobilitet og fri bevægelighed er en iboende del af menneskets liv og en grundlæggende forudsætning for den fleksibilitet og effektivitet, som karakteriserer vores samfund. Transportsektoren har derfor stor socioøkonomisk betydning for samfundets udvikling. Samtidig bidrager den til næsten en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er en stor kilde til luftforurening. Mobilitet i et deleøkonomisk perspektiv spiller derfor en rolle i forhold til at balancere disse aspekter i fremtidens bæredygtige samfund.   

Deleøkonomi er et begreb, der inspirerer folk over hele verden - ikke kun de første tilhængere af en ressourcebesparende livsstil tilbage i 1960’erne, men i høj grad også iblandt Millennials og Generation Z, økonomer, iværksættere og etablerede virksomheder i dag. Vi bruger alle i stigende grad tjenester, der leveres af deleøkonomien, herunder streaming af medier som Netflix, indkvartering som hos Airbnb og peer2peer delebilsplatforme som hos GoMore.

I sin essens handler deleøkonomi om måden, vi forbruger produkter og tjenester på frem for ejerskabet af dem. I mange år efter det økonomiske boom, som fandt sted i Europa i kølvandet på 2. Verdenskrig, var det ikke alene normalt at eje produkter eller bruge tjenester eksklusivt. Ejerskab blev også set som et vigtigt statussymbol og som en måde at identificere sig på. 

Deling af biler har skiftet gear

Der har imidlertid været et paradigmeskifte undervejs de seneste år. I takt med et stadigt stigende fokus på bæredygtige forbrugsmønstre erkender flere og flere fordelene ved at dele om ydelser, services og forbrugsvarer. Senest har de kraftigt stigende energipriser over hele Europa sat en fed streg under ikke alene blot erkendelsen af men også nødvendigheden af at se deling af biler som én af nøglerne til et mere stabilt samfund.   

Takket være de mange forskellige delebilsplatforme, der findes, er det mere og mere sandsynligt, at der altid vil være et passende transportmiddel til rådighed til at dække de behov, der opstår i en hverdag. Samtidig bliver det mindre og mindre attraktivt at have sin egen bil - bl.a. på grund af de høje omkostninger og det tidsforbrug og den indsats, der er forbundet med det:

  • Årlig bilafgift og forsikring

  • En fast parkeringsplads eller garage

  • Udgifter til service og vedligeholdelse

  • Reparationer

  • Salg af bilen og køb af en ny

  • Skift af dæk, så de passer til forskellige årstider

Det er her, at brugen af en delebil kommer på banen som et mere bekvemt og rentabelt alternativ. Det er dog ikke kun et spørgsmål om bekvemmelighed og rentabilitet. Ønsket om et mere bæredygtigt forhold til vores planet sikrer også vækst inden for delt mobilitet. Ifølge en undersøgelse foretaget af Deloitte i 2021 anså 63 % af de adspurgte en reduktion af privat transport baseret på fossile brændstoffer for at være ønskeligt (f.eks. via delebiler og/eller øget hjemmearbejde).

Ved at dele de biler, vi allerede har til rådighed, kan vi halvere antallet af biler i byerne.

Har biler en fremtid i byerne?

Med en stadig voksende urban befolkning, er løbende nytænkning af den måde, vi indretter byområder på, og den måde, vi transporterer os på, to kardinalpunkter i udviklingen af fremtidens byer.

I Danmark står biler stille 96% af tiden, og når de bruges, er der kun 1,3 personer i bilen. I Tyskland transporterer 90% af alle forretningsrelaterede ture i bil kun én person, hvilket viser, hvor ineffektiv mobiliteten hidtil har været. Dette er også en af hovedårsagerne til trafikpropper og en gennemsnitshastighed på ca. 20 km/t i de tyske byer. Mange kommuner har erkendt dette problem og udvikler initiativer og regler for at gøre (sub)urbane områder mindre attraktive for biler. Bycentrene bliver bilfrie eller underlagt trængselsafgifter. Bilbao, Bruxelles og Paris har indført en hastighedsgrænse på 30 km/t i hele byen, mens Paris samtidig reducerer antallet af parkeringspladser på gaden med 50 %.

“I Danmark står biler stille 96% af tiden, og når de bruges, er der kun 1,3 personer i bilen.”

Glem alt om bilcentriske byer. Lad os i stedet prioritere mennesker, grønne områder og transportformer baseret på behov for at opbygge samfund, der er forbundne og modstandsdygtige over for energikriser og klimaændringer. Mobilitet skal være et prioriteret samspil af forskellige transportmuligheder, som samlet har til formål at dække de specifikke behov, der opstår. Ved at optimere brugen af de biler, vi allerede har til rådighed, og dele dem, kan vi halvere antallet af biler i byerne, frigive plads til andre transportformer og frem for alt: plads til liv.

Artiklen er skrevet af Jeanette Søby, CCO i GoMore.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

I det nye år skal alle beboere i boligforeninger månedligt informeres om deres varmeforbrug

Hvis vi gerne vil spare penge og udlede mindre CO2, er vores private energiforbrug et rigtig godt sted at starte. Med en app, der viser vores personlige forbrug af el, vand og varme, bliver det nemmere at forstå, hvad der påvirker vores forbrugsregnskab.

Undersøgelser fra Teknologisk Institut viser, at vi bliver bedre til at spare el, vand og varme, hvis vi kan se, hvordan vores daglige adfærd påvirker vores energiregning. Det kræver hverken store investeringer eller voldsomme ændringer at bruge mindre energi - og som bonus sparer vi penge og giver vi vores eget bidrag til en mere bæredygtig verden. 

Det er baggrunden for EU’s Energieffektivitetsdirektiv (EED), som trådte i kraft i oktober 2020.

Helt konkret stiller direktivet krav til, at beboere i boligforeninger pr. 1. januar 2022 bliver informeret om deres varmeforbrug hver måned. Det betyder, at alle beboere i boligforeninger om knap tre måneder har krav på at blive oplyst om deres personlige varmeforbrug på månedsbasis.

En fremtidssikret løsning

KeepFocus har i knap 30 år arbejdet med at udvikle løsninger til at minimere spild og reducere energiforbruget i kommuner, virksomheder og boligselskaber. 

“Hvilken effekt har det for eksempel, når brusebadet tager 10 minutter i stedet for 5?

”

Allerede i 2016 udkom en app til beboere, hvori beboerne kan se deres personlige energiforbrug af el, vand og varme. I KeepFocus’ løsning bliver der hentet data en gang i timen. Det betyder for beboerne, at de næsten i real-tid kan se, hvad deres daglige adfærd egentlig betyder for deres årlige forbrugsregning.

Hvilken effekt har det for eksempel, når brusebadet tager 10 minutter i stedet for 5? Hvor meget koster det at bruge tørretumbleren? Hvor stor betydning har det, når man skruer blot en eller to grader op for varmen?

24% af det samlede vandforbrug i EU er spild

Hvis man læser EU’s Energieffektivitetsdirektiv fremgår det, at vand er ved at blive en mangelfuld ressource, og at 24% af det samlede vandforbrug i EU er spild.

Derfor har KeepFocus valgt ikke at begrænse sig til EED’s krav om at vise varmeforbruget en gang om måneden. KeepFocus’ løsning giver beboerne adgang til også at se el og vand - og opdateret hver time, fordi det har en effekt, at man med det samme kan se, hvordan hverdagsting som støvsugning og brusebade påvirker forbrugsregningen.

Fakta

  • Bygninger står for næsten 40% af det samlede energiforbrug i Danmark.

  • En fjerdedel af Danmarks CO2-udledning går til drift og opvarmning af bygninger. 

  • Der er mere end 1.1 mio. boliger i boligforeninger i Danmark.

  • Hver dansker har et gennemsnitligt CO2-aftryk på 17 tons hvert år*. Det tal skal ifølge forskere være reduceret til et sted mellem 2 og 3 tons i 2050 for at holde klimaforandringerne for døren.

  • Varmeforbruget i identiske rækkehuse kan variere med en faktor 20. Det betyder, at det højeste forbrug er 20 gange højere end det laveste, og det bekræfter, at vores individuelle vaner har stor effekt på vores energiforbrug.

Hvis det skal virke, skal det være sjovt

KeepFocus’ løsninger er lavet til at holde interessen fanget, så de gode råd og den nye viden får tid til at rodfæste sig som nye vaner. Det sker blandt andet ved, at beboerne kan se i detaljer, hvad de bruger  time for time. De kan samtidig se, hvad de bruger sammenlignet med tidligere og i forhold til andre (anonyme) beboere. Det gør det konkret og hverdagsagtigt og giver en mere håndgribelig forståelse for tallene.

Der kan være forskellige grunde til, at det virker. For nogle bliver der skabt en intern konkurrence – de vil gerne bevise overfor sig selv, at de kan blive bedre. For andre bliver det en konkurrence om at være bedre end andre. Der er også nogle, der drives af at spare penge, andre af at gøre en forskel for klimaet osv. Faktum er, at undersøgelser viser, at løsningerne får beboerne til at spare energi.

Artiklen er skrevet af Dorte Elizabeth Ankerstjerne, kommunikationsmedarbejder, KeepFocus.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

,

Mindre energiforbrug på en smart måde

,

Med hjælp fra de rette rådgivere kan boligforeninger både spare penge og CO2. Læs med her om det gode eksempel fra AB Matosa i København NV.

I har sikkert hørt det et par gange efterhånden; at energirenovering altid er en god idé for jeres ejendom og økonomi. Invester nu, og spar penge ved færre varmeudgifter på den lange bane. Det er da også sandt, men hvis I for alvor ønsker at gøre en forskel, skal I være meget opmærksomme på, hvilke opgaver I vælger at sætte i gang og hvornår. 

Det har nemlig stor indflydelse på, om ejendommens renoveringsbudget bruges optimalt. For eksempel hænger det ikke sammen, at renoveringsbudgettet for de næste 10 år bruges på et nyt skiffertag og 100 mm isolering, hvis varmen samtidig drives rundt af en varmecentral fra Ruder Konges tid, og vinduerne stadig føles som åbne, når de er lukkede. 

Det er nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af ejendommen, inden I beslutter jer. Det sikrer jer både en bedre langsigtet løsning og en bedre økonomi. Nødvendige renoveringer af jeres ejendom skal planlægges over tid, så de samlet set giver mening. 

AB Matosa er bygget i 1935 og er på vej til at blive en energimønster-ejendom.

Økonomiske støttemuligheder

I visse tilfælde kan der indhentes økonomisk støtte til projekter i foreningerne.

Det kan være byfornyelsesstøtte eller måske støtte fra forsyningsselskabet, hvis I vælger nogle vand- og kloakløsninger, som gavner deres mål.Derfor er det vigtigt at have en rådgiver, der kan hjælper jer bedst i mål – procesmæssigt, byggeteknisk og økonomisk. 

En vedligeholdelsesplan

Det er vigtigt, at en rådgiver ikke bare sætter noget i gang. At renovere en ejendom på den rigtige måde kræver, at der tages højde for en række omstændigheder. Først og fremmest skal bygningen tjekkes - materialer, tilstand og byggeskik skal undersøges, så hele ejendommen kan registreres. Derefter skal det vurderes, om en renovering er nødvendig.

Rådgiver udarbejder derfor en vedligeholdelsesplan, som foreningen kan bruge som manual eller rettesnor for at opnå bedste vedligehold, drift, energioptimering og udvikling af bygningen fremover.

Slidt 30’er-ejendom bliver trimmet

For at I lettere kan se det for jer, vil jeg tage jer med en tur til det københavnske Nordvestkvarter til en af de bygherrer, vi i Gaihede hjælper. 

“ I visse tilfælde kan der indhentes økonomisk støtte til projekter i foreningerne.

”

Her bor andelsboligforeningen AB Matosa i en gul murstensejendom. Foreningen er en del af ”Tagensbo”-kvarteret i København NV, som blev bygget i årene 1935 til 1938. Byggeriet var støttet af kommunen, som ønskede bedre boliger til byens mindre bemidlede indbyggere.I 1964 blev det til en andelsboligforening. I dag er der 55 andele i foreningen - og der bor omkring 120 personer i ejendommen.For et par år siden blev vi kontaktet af foreningens formand, Herluf Christensen. Han og bestyrelsen var frustrerede, fordi de havde fået nogle meget dyre og vidt forskellige tilbud på vinduesudskiftning fra byggefirmaer.

Vores rådgiver kørte ud til andelsboligforeningen og tjekkede bygningen, som var ganske udmærket bygget, men samtidig slidt og trængte til en opdatering.Bestyrelsen var i vildrede omkring, hvor de skulle sætte ind, og hvad de skulle prioritere. De ville meget gerne have nyt tag og måske altaner. De ville i hvert fald gerne spare på varmen.

Mødet blev begyndelsen på et godt bekendtskab, som stadig varer ved.

For bedre at kunne se muligheder i de kommende renoveringer i virkeligheden, byggede rådgiveren en lille fysisk måde af AB Matosa.

For bedre at kunne se muligheder i de kommende renoveringer i virkeligheden, byggede rådgiveren en lille fysisk model af AB Matosa.

Vedligeholdelsesplan med fokus på energi

En langsigtet plan, der matchede foreningens økonomi, ville give bestyrelsen ro i maven. 

Vi udarbejdede derfor en vedligeholdelsesplan og gjorde det tydeligt for foreningen, hvad der var hasteopgaver, og hvilke der kunne vente.

Vores fokus, når vi tjekker hele ejendomme, er altid levetid, energiforbrug og energioptimering. 

Øje for mulige støttemidler 

“Ved at inddrage en rådgiver, bliver bestyrelsesarbejdet gjort lettere.

”

Rådgivere er typisk også bevidste om de offentlige støttemidler, der er til rådighed. 

Vores rådgiver vidste, at Københavns Bygningsfornyelse ledte efter ejendomme i nordvest, som de gerne ville støtte i forhold til energioptimering. Derfor tænkte rådgiveren straks på AB Matosa, som godt kunne se idéen. Hun foreslog både isolering og solenergi fra solceller indbygget i taget - energi, som skal bruges til det fælles vaskerum og på sigt til privatforbruget.

Ekstra indtægter til foreningen

Rådgiveren foreslog også, at der i forbindelse med det nye tag etableres boligudvidelser. De øverste lejligheder i hver opgang får tilbudt at tilkøbe denne ekstra etage. Foreningen får derved en ekstra indtægt, som går ind i renoveringen.Det gav mening for foreningen, som med det nye tag får 12 såkaldte knopskydninger. 

Fordele ved energirenoveringer hos andelsboligforeningen AB Matosa: 

  • Udskiftning af vinduer i tag og kviste samt opgangsdøre: Mindre varmeforbrug, bedre indeklima, lavere varmeudgift og færre vedligeholdelsesomkostninger.

  • Udskiftning og isolering af taget: Foreningen har besluttet sig for at få et nyt isoleret, tag. Den sydvendte side etableres med solceller.

  • Energibesparelse - solcellerne leverer grøn strøm til fælles vaskerum og opgangslys og skal på sigt aflaste den enkelte beboeres elforbrug.

  • Foreningen skal have et nyt energirigtigt, tostrenget varmeanlæg.

  • Opdateret og mere effektiv varmeforsyning – højere komfort og mindre varmespild.

Samlet renovering og synergi

De kommende renoveringer hos AB Matosa er planlagt, så forskellige byggeopgaver kan udføres samtidig, hvilket giver en bedre økonomi. Den samlede renovering bliver på den måde også relativt hurtigt overstået.

Der kommer nyt tag med solceller og nye boliger, nyt varmesystem, nyt kloaksystem og LAR, nye altaner og ny gårdnedgang fra stuen - og efter byggearbejderne kommer en nyindretning af gården.

Ved at inddrage en rådgiver, bliver bestyrelsesarbejdet gjort lettere. Rådgiver sikrer nemlig, at projekter bliver myndighedsbehandlet, indhenter støttetilsagn og udarbejder udbud, der sendes ud til de bedste byggefirmaer i forhold til opgaven og foreningens økonomi. Både arkitekt, landskabsarkitekt og ingeniør er involveret i projekterne.

Om et par år står der en energi-mønsterejendom i Nordvest. Det mindre energiforbrug kommer foreningen til gavn. De får en isoleret tæt bygning, der endda også producerer energi via solcelletaget. Det er godt for deres økonomi og giver også samlet set et mindre energiforbrug fra de traditionelle energikilder, hvilket gavner både miljøet og samvittigheden.

Artiklen er skrevet af Jesper Krog, teknisk direktør, Gaihede.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Ny beboer app - sådan overholder du den nye lovgivning

Fra 2022 skal alle forbrugere have adgang til opdaterede forbrugsdata hver måned. Målene er, at vi skal blive endnu bedre til at spare på vores fælles energiressourcer og imødekomme behovet for flere digitale muligheder.

De senere år har der været et helt naturligt og meget øget fokus på energiforbrug og ressourcer med en mere grøn og energirigtige tankegang.

Med andre ord: Den grønne omstilling buldrer for alvor derudad, og kombineret med den teknologiske og digitale udvikling har det skabt grundlag for stor interesse efter ejendomsdrift, administration og services, der kommer alle boligforeninger og deres beboere til gode.  

Techem Beboer App er netop et tilbud til beboerne. Det er en app, der også kan bruges via en pc-løsning. Den er under løbende udvikling og indfrier de nye krav fra lovgivningen om forbrugsoplysninger. Samtidig er der opdateringer, der gør det endnu lettere, hurtigere og mere overskueligt at få overblik over sit energiforbrug.

Med den digitale løsning Techem Beboer App ved hånden er alle dermed sikret adgang til online forbrugsstatus samtidig med, at vigtige informationer bliver leveret på en nem og intuitiv måde.

Opdaterede forbrugsdata er et vigtigt teknologisk og digitalt skridt for administration, drift og services i enhver boligforening.

Giver god mening

Den overordnede beslutning om, at løbende adgang til forbrugsoplysninger fra fjernaflæsningsmålere er lovpligtige, er taget i EU. Beslutningen er kombineret med, at alle ejendomme skal have udskiftet deres forbrugsmålere til at være fjernaflæste inden udgangen af 2026. Det klare mål er, at vi dermed bliver endnu bedre til at spare på energien og vores fælles globale ressourcer af hensyn til vores fælles fremtid.

Set i lyset af det øgede fokus på den grønne omstilling og FN´s Verdensmål 2030, giver fjernaflæst forbrugsmåling og adgang til forbrugsdata særdeles god mening. I takt med den teknologiske udvikling og digitaliseringen vil både boligforening og beboere derved få adgang til en række administrative fordele og besparelser i både tid og omkostninger.

“Beslutningen er kombineret med, at alle ejendomme skal have udskiftet deres forbrugsmålere til at være fjernaflæste inden udgangen af 2026.

”

Lovgivningen skal overholdes

Til dette er Techem Beboer App et rigtig godt værktøj, der giver beboerne mulighed for at følge og overvåge eget forbrug. Det er naturligvis ikke et krav, at beboerne løbende skal logge sig på, men det er et krav, at boligforeningen i bestemte intervaller skal sende besked ud til beboerne/lejerne og gøre dem opmærksomme på deres forbrug. 

Det gøres nu bedst automatisk fra appen - og det uden at bestyrelsen/administrationen behøver at gøre noget.

Det er godt at have et forbrugsloft

Appen er din hjælp til at undgå et uhensigtsmæssigt forbrug, fordi du kan opsætte individuelle alarmer, der netop passer til dit forbrug. Forestil dig at få en besked på din mobil, hvis du har et toilet, der er begyndt at løbe, og vandforbruget pludselig stiger - eller en radiator der på fuld hammer bruger varme. Det kan indikere, at der er noget galt. Men det kan naturligvis også være, hvis der opstår en større og skjult lækage i en bygning, hvilket kan medføre store og unødvendige økonomiske omkostninger.  

Set med administrator-øjne er det også en gevinst, at boligforeningens driftsfolk samtidig bliver adviseret, hvormed sandsynligheden for at opdage lækager hurtigt i boligforeningens eget forsyningsnet i dén grad bliver forbedret.

Teknologi mod skimmelsvamp

I de senere år er der stigende interesse for at supplere installation af fjernaflæste forbrugsmålere med temperatur- og fugtmålere i lejlighederne.

Dårligt indeklima er en stor og skjult udfordring, da kombinationen af manglende udluftning og forkert temperatur medfører høj luftfugtighed med fugtskader og skimmelsvamp som resultat.

Det betaler sig at investere i de små tekniske hjælpemidler, der er med til at holde bygningen sund.

Udbedring af skader efter skimmelsvamp er ofte en både omfangsrig og omkostningstung affære. 

Bæredygtigheden tæller

Miljøet betaler også en stor pris, når man skal udbedre skader på bygningen efter et fugtangreb. 

Det er endnu en god grund til at udnytte den teknologiske udvikling og muligheder med temperatur- og fugtmålere i lejlighederne. Det er en optimal og meget effektiv og forebyggende løsning, der giver mulighed for at gribe ind i samme øjeblik, målerne indikerer et potentielt problem. 

Løfter hele organisationen

“Miljøet betaler også en stor pris, når man skal udbedre skader på bygningen efter et fugtangreb.
”

Selv om det først er med udgangen af 2026, at alle forbrugsmålere skal være fjernaflæste, opnår boligforeningen store fordele ved at være på forkant og investere i de nye teknologiske muligheder i god tid.

Med afsæt i viden og stor erfaring hos Techem er der sikkerhed for, at både fjernaflæste forbrugsmålere og målere til indeklima vil løfte enhver organisation til et endnu højere niveau. Ejendommen bliver digital, og data hjælper os videre til en mere optimal drift.

Kombinationen af digitale forbrugsopgørelser, digital afregning og de mange services i Techem Beboer App gør det til en fremtidssikret løsning, der skaber gevinst for alle brugere af ejendommen.

Der er ingen tvivl om, at det globale fokus på ressourcer, klima og den grønnere omstilling er kommet for at blive, og jo flere vi er om at løfte i flok og fokusere på, at hver en dråbe tæller, desto hurtigere når vi målet. 

Artiklen er skrevet af Per Sahl-Madsen, salgsdirektør, Techem Danmark A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Fremtidssikrede forbrugsmålere og fleksibel service

Landets andels- og ejerboligforeninger skal sikre, at de har valgt en leverandør, der kan imødekomme både nuværende og fremtidige behov. Det siger, et nyt EU-direktiv, der stiller nye krav til forbrugsmålinger fremover. 

Bestyrelser i mindre andels- og ejerboligforeninger bliver ofte kastet ud i at skulle træffe store beslutninger, der rækker ud i fremtiden, og det kan være en udfordring at finde frem til den rigtige løsning blandt mange alternativer.  

Sådan var det også i Ejerforeningen Ishøj Centrum, hvor de mekaniske forbrugsmålere stod over for en nødvendig udskiftning. Jagten på en troværdig samarbejdspartner blev skudt i gang. I front for ejerforeningens søgen stod tidligere ingeniør Knud Bendtsen. 

Foto: Wise Home

Foto: Wise Home

”Jeg satte to ufravigelige krav til vores kommende forbrugsmålere, nemlig at de skulle være elektroniske, og firmaet skulle være dansk. I min research faldt jeg over Wise Home, som er en ny spiller på markedet og derfor ikke belastet af en fortid med mekaniske målere. Virksomheden er født digital, og det ser jeg som en kæmpe fordel, ” fortæller Knud Bendtsen.

Investering i en mere digital fremtid

Forbrugsmålere er en investering ud i en ukendt fremtid. En ting er dog sikkert - den bliver mere og mere digital. Både i form af lovkrav og krav om større effektivitet. 

”Udviklingen går hurtigt, og vi føler, at Wise Home har fingeren på pulsen med en platform, der kan følge med fremtidens behov for integration af services, ” siger Knud Bendtsen.

Det gælder også for det nye EU-direktiv om fjernaflæsning, der betyder, at det meget snart er slut med at banke på hos private for at måle forbruget. For i fremtiden skal aflæsningen ske digitalt, hvilket Ejerforeningen Ishøj Centrum nu også er klar til.

“Forbrugsmålere er en investering ud i en ukendt fremtid. En ting er dog sikkert - den bliver mere og mere digital.”

Skræddersyet montage og tæt samarbejde

I valget af leverandør lagde ejerforeningen vægt på, at den valgte partner kunne stå for montagearbejdet og var fleksibel at samarbejde med.

”På grund af længden på de eksisterende målere kunne vi ikke bruge en standardløsning. Det krævede en samarbejdspartner, der var klar til at gå i dialog og finde en løsning tilpasset vores særlige forhold,” uddyber Knud Bendtsen og tilføjer, “Wise Home og montørteamet var utrolig samarbejdsvillige og positive over for ejerforeningens ideer og forslag.”

En nytænkning af forbrugsregnskabet

Efter mange år i branchen kunne Per Holst se et stort potentiale i at kombinere veludviklet teknologi og digitaliserede processer. Derfor stiftede han i 2016 virksomheden Wise Home.

”Målet med Wise Home har fra start været at gøre det besværlige nemt. Forbrugsmåling har længe hængt fast i fortidens teknologi og tankesæt, men vores løsning er udtænkt og udført til et digitalt samfund,” siger Per Holst fra Wise Home og fortsætter: 

”Der kommer flere og flere lovkrav på området, og det bør ikke være boligforeningens opgave at følge med i EU-direktiver, men derimod boligforeningens samarbejdspartner på området” 

Artiklen er skrevet af Martin Posselt, teknisk chef, Wise Home A/S

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.