Min Boligforening

Forbered jer til generalforsamlingen på Boligforeningernes Dag

Foråret er højsæson for generalforsamlinger i mange boligforeninger.

Til Boligforeningernes Dag kan I som bestyrelse blive klar til årets generalforsamling på en dag fyldt med viden, inspiration og netværk.

Til Boligforeningernes Dag er der rig mulighed for at møde kvalificerede rådgivere, leverandører og serviceudbydere, der besidder stor faglig ekspertise og erfaring.


Mød rådgivere fra mere end 40 forskellige brancher

Måske har I brug for at udarbejde projektforslag til den kommende generalforsamling og mangler rådgivning? Uanset om det drejer sig om skybrudssikring, energioptimering eller opgradering af fællesvaskeriet, kan I finde den nødvendige viden og ekspertise på Boligforeningernes Dag. Her kan I nemlig møde mere end 100 forskellige udstillere, der repræsenterer over 40 brancher, som alle er vant til at arbejde med boligforeninger.

Netværk med andre boligforeninger

Netværksloungen kan I hele dagen igennem få en snak med andre bestyrelsesmedlemmer.

Der vil også være rig mulighed for at netværke og udveksle erfaringer med andre boligforeninger, der muligvis har stået i samme situation som jer. Det kan være, at de netop har færdiggjort et lignende projekt, som dét I nu står overfor og kan dele værdifuld viden om processen. I kan blandt andet møde andre boligforeninger i messens Netværkslounge, hvor der vil blive afholdt fire netværkssessioner med udgangspunkt i forskellige emner af stor relevans for boligforeninger.


Nye idéer og inspiration

På messens to scener vil der være spændende oplæg hele dagen, som kan inspirere jer til kommende projekter, sætte skub i nye idéer og bidrage med fornyet energi til bestyrelsesarbejdet. 

Boligforeningernes Dag er ikke blot en messe, men en unik mulighed for at samle viden, inspiration og netværk, der kan styrke jeres forberedelser til årets generalforsamling og gøre bestyrelsesarbejdet lettere.

,

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

,

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.


Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

“Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem”


Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind”


Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

Artiklen er skrevet af Katrine Sofia Degnegaard, skribent, Min Boligforening

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Opgangsrepræsentanter: Et socialt bidrag til foreningen

Opgangsrepræsentanter kan være en effektiv måde at styrke det sociale samvær blandt beboerne.

Der ligger ofte et hav af opgaver på bestyrelsens skrivebord, som er svære at nå omkring ved siden af arbejde, privatliv og andre af hverdagens forpligtelser. Det betyder, at der hos bestyrelsen sjældent er overskud til andre opgaver end de nødvendige, så der bliver ofte ikke taget initiativ til nye tiltag eller sociale arrangementer. Men hos foreningens beboere gemmer der sig en stor ressource, som sjældent bliver udnyttet, med mindre de selv aktivt stiller sig til rådighed for bestyrelsen.

Der kan være mange årsager til, at beboere fravælger at melde sig ind i bestyrelsen eller tilbyde sin hjælp på anden vis. Det kan f.eks. skyldes, at det månedlige bestyrelsesmøde ligger ubelejligt, eller at de kan frygte, at det forpligter mere, end de kan overskue. Men det behøver slet ikke at være enten eller. Der findes mange andre måder, man som beboer kan engagere sig og bidrage til foreningen helt uden at melde sig ind i bestyrelsen.

Flere foreninger får etableret beboerudvalg, der beskæftiger sig med forskellige områder. Måske er der en gruppe af beboere, som ønsker altaner og derfor opretter et altanudvalg, der kan undersøge mulighederne og indhente tilbud, som de kan fremvise for bestyrelsen. Det kan også være, at en forening ønsker at styrke det sociale fællesskab blandt beboerne og derfor nedsætter et socialudvalg, der f.eks. kan arrangere en årlig sommerfest i foreningen. Mulighederne er mange, men initiativet skal komme et sted fra.

“Hos foreningens beboere gemmer der sig en stor ressource, som sjældent bliver udnyttet.”


I den almene forening, DAB Murergården, tog de for over 10 år siden initiativ til at styrke fællesskabet i foreningen med deres tiltag opgangsrepræsentanter. Vi har talt med Sys Høimark, der selv er opgangsrepræsentant i Murergården, for at få indblik i, hvordan opgangsrepræsentanter fungerer i praksis og hvilken rolle, de spiller i foreningen.

Hvor kom ideen fra?

Ideen til opgangsrepræsentanter kom fra Murergårdens afdelingsbestyrelse, da de gerne ville vide, hvordan det gik rundt omkring i de forskellige opgange. Var der nogle udfordringer? Var der et socialt liv? Hilste man på hinanden? Her kom de på ideen med opgangsrepræsentanter for at få en bedre fornemmelse for livet i foreningen, men også for at uddelegere nogle af bestyrelsens opgaver.

Bestyrelsen udpegede dengang i samråd med ejendomsmesteren en repræsentant for hver opgang, hvor man selvfølgelig havde mulighed for at takke nej, for som Sys Høimark fortæller: “Du skal have et socialt engagement. Det er ikke noget, folk bliver tvunget til.” Men her mere end 10 år senere er det stort set de samme opgangsrepræsentanter, som blev udpeget dengang, der stadig er aktive - lige på nær et par udskiftninger.

Efter et møde blev opgangsrepræsentanterne i samråd med bestyrelsen enige om, hvilke opgaver der var vigtige, at opgangsrepræsentanten tog sig af. “Den vigtigste ting, vi blev enige om, var, at når der flyttede en ny beboer ind, så skulle opgangsrepræsentanten byde vedkommende velkommen med en blomst,” fortæller Sys Høimark og nævner, at de også sørger for at fortælle de nye beboere om foreningen og opgangen.

På den måde bliver beboeren taget godt imod, og opgangsrepræsentanterne sørger desuden også for at give en lille hilsen i anledning af mærkedage, som f.eks. en rund fødselsdag eller familieforøgelse. En gestus der er med til, at man som beboer ikke kun føler sig hjemme i egen lejlighed, men i hele foreningen.

Et tiltag, der øger trygheden

Udover at byde nye beboere velkomne er en anden vigtig opgave for repræsentanterne at være med til at opretholde en hilsekultur i opgangen. “Nogle snakker en del med hinanden, nogle hilser bare. Men det vigtigste er, at folk føler sig trygge ved, at der ligesom er en kontaktperson i opgangen,” fortæller Sys og tilføjer, at “når man ser, der er andre, der rent faktisk lægger en energi i at byde folk velkomne og hilse, så smitter det lidt af på beboerne også.”

På den måde kan opgangsrepræsentanternes engagement sprede sig til de andre beboere, så flere og flere kan være med til at bidrage til en tryg opgang. Når man hilser på hinanden og beboerne ved, at der er en kontaktperson i opgangen, er det med til at bidrage til beboernes tryghed, for som Sys fortæller: “Vi holder jo lidt øje med hinanden, kan man sige. Er der en, vi ikke har set i meget lang tid? Er der sket et eller andet?” og beskriver, at de på den måde også har en funktion og et ansvar for opgangens beboere.

En vigtig rolle i beboerdemokratiet

Mange bestyrelser rundt omkring oplever, at det kan være svært at nå ud til beboerne. Som opgangsrepræsentant fungerer man som et bindeled mellem bestyrelsen og beboerne. Beboerne kan f.eks. henvende sig til opgangsrepræsentanten, hvis der er noget, man vil have viderebragt til bestyrelsen, men man ikke selv har mod på at tage kontakt til dem. I Murergården hænger der en plakat i hver opgang, hvor der står, hvem der er opgangsrepræsentant her. Sys fortæller, at beboernes oplevelse er, at “det er mere gennemsigtigt, hvem det er, man kan henvende sig til for at få noget hjælp - uanset om det handler om noget socialt eller noget rent praktisk.”

“Det vigtigste er, at folk føler sig trygge ved, at der ligesom er en kontaktperson i opgangen.
”
— Sys Høimark

Da opgangsrepræsentanterne samarbejder med hinanden på tværs af opgangene, er de med til at styrke sammenhængskraften i hele boligforeningen. Med en styrket dialog med beboerne og et samarbejde opgangene i mellem er opgangsrepræsentanterne med til at flytte samtalen om foreningen fra bestyrelsens lokaler og ud i ejendommen blandt beboerne.

Artiklen er skrevet af Katrine Sofia Degnegaard, skribent, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Værdifuldt samarbejde og sund mødekultur i bestyrelsen

Et vellykket samarbejde og en sund mødekultur er afgørende for at skabe et effektivt bestyrelsesarbejde og dermed en sund forening. En god mødekultur indebærer respekt, åbenhed og konstruktiv kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne. Læs med i artiklen og få konkrete råd, der kan bidrage til et godt samarbejde i bestyrelsen.

For at skabe et godt samarbejde og afholde effektive og værdifulde møder i bestyrelsen er det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer arbejder mod samme mål. Derfor kan det være en god idé at åbne en dialog om foreningens overordnede formål og mission. Vil I gerne sætte fokus på fællesskabet eller måske arbejde med flere bæredygtige løsninger? En dialog om hvilke værdier og langsigtede mål I skal arbejde hen imod gør, at I bedre kan undgå misforståelser internt og sikre, at I udnytter tiden til bestyrelsesmøderne til at komme i mål med projekterne! 

Forberedelse før mødet

Før et bestyrelsesmøde er det vigtigt, at alle er godt forberedt. Det kan I sikre ved at udarbejde en detaljeret dagsorden, der indeholder de emner, der skal diskuteres, og de beslutninger, der skal træffes. Sørg også for, at eventuelle dokumenter og relevante informationer er tilgængelige for alle bestyrelsesmedlemmer i god tid, så de har mulighed for at forberede sig ordentligt. Endelig er det afgørende at definere mødeformålet, da det hjælper med at fokusere diskussionen og sikre, at alle er på samme side.

Skab en positiv mødekultur

En positiv mødekultur er afgørende for et godt samarbejde i bestyrelsen. Sørg for at skabe et miljø, hvor alle bestyrelsesmedlemmer respekterer hinanden og giver plads til forskellige synspunkter. Aktiv lytning spiller en vigtig rolle i at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Det er også vigtigt at være åben for idéer og konstruktiv kritik. Husk, at I repræsenterer en hel boligforening, hvor alle er forskellige, så vær gerne nysgerrige på alternative synspunkter og nye tilgange.

“Et vellykket samarbejde og en sund mødekultur er afgørende for at skabe et effektivt bestyrelsesarbejde ”

Håndter konflikter konstruktivt

Konflikter kan opstå i enhver bestyrelse, og det er vigtigt at håndtere dem på en konstruktiv måde. Hvis der opstår konflikter, bør de adresseres proaktivt. Det er vigtigt at lytte til alle parter, forsøge at forstå forskellige synspunkter og søge efter kompromisser eller løsninger, der kan tilfredsstille alle. Hvis det er nødvendigt, kan det være gavnligt at inddrage en uafhængig mediator til at hjælpe med at løse konflikten, men forsøg altid at tage konflikterne, så snart de opstår, for at det ikke eskalerer.

Effektiv styring af mødet

For at sikre effektive bestyrelsesmøder er det vigtigt at overholde mødetider og respektere de aftalte tidsrammer. Det sikrer effektivitet, hvilket er vigtigt, da bestyrelsesarbejdet er frivilligt. Det er også vigtigt at holde fokus på de emner, der er på dagsordenen, og undgå at mødet løber af sporet. Har I mange punkter, kan I med fordel tildele tid til hvert emne på dagsordenen. Hvis der er behov for yderligere diskussion, kan det være nyttigt at planlægge separate møder eller arbejdsgrupper. Separate arbejdsgrupper er også en god mulighed for at inddrage øvrige engagerede beboere, der måske har interesse for netop det specifikke emne eller projekt.

Effektiv beslutningstagning

Det er vigtigt at fremhæve beslutningspunkter og sikre, at de får tilstrækkelig opmærksomhed under mødet. Hvis der er uenighed, bør man forsøge at opnå konsensus ved at inddrage alle synspunkter. Hvis det ikke er muligt, kan afstemninger bruges til at træffe beslutninger. Husk at kommunikere beslutninger klart til alle, der er involveret - herunder beboere i ejendommen.

Opfølgning efter mødet

Efter et bestyrelsesmøde er det vigtigt at udfærdige et referat, der opsummerer diskussionen, beslutninger og handlinger, der skal følges op på. Sørg for at følge op på opgaver fra mødet, og vær sikker på at alle kender til de ansvarsområder, der eventuelt er tildelt. 

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, redaktør, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.