TJEK ØVERSTE ETAGE

---

5 trin til bedre brandsikkerhed i jeres tagrum.

---

1. Tjek, at tagrummet er delt op i mindre sektioner

Store, sammenhængende tagrum øger risikoen for, at en tagbrand kan sprede sig på tværs af bygningen.

Derfor bør tagrummet være opdelt i mindre sektioner på højst 600 m2.

Det svarer typisk til, at der skal være en væg for hver tredje opgang.

2. Tjek, at der ikke er huller eller revner i vægge og gulve

Når håndværkere laver huller i vægge og gulve til f.eks. vandrør, elkabler eller ventilationskanaler, kan en brand lettere komme igennem. Derfor er det vigtigt, at hullerne omkring kabler og rør mv. er blevet lukket korrekt med ikke-brandbart materiale.

3. Tjek, at døre og lemme lukker korrekt og slutter tæt

Det har stor betydning for, om en brand kan sprede sig, hvis en branddør ikke lukker helt i, eller hvis en loftslem ikke slutter tæt.

Derfor er det vigtigt, at alle døre og lemme fra trappeopgange og i væggene i tagrummet lukker korrekt og slutter helt tæt. I bør i den forbindelse også tjekke eventuelle dørpumper og selvlukkemekanismer.

4. Tjek, om taget er blevet renoveret

Når et tag renoveres, anvendes ofte en regntæt dug, som placeres under teglstenene.

Dugen er letantændelig, og I bør derfor sikre jer, at:

1.  Dugen ikke er ført ned i tagrenden, så den kan antændes udefra.

2. Brandvæggene i loftsrummet ikke er blevet fjernet eller beskadiget i forbindelse med renoveringen, og at de slutter helt tæt mod den øverste del af tagdækningen.

3. Adskillelsen ned mod lejlighederne i tagetagen er brandsikret.

5. Tjek, at tagrummet bliver vedligeholdt

Ligesom resten af bygningen skal tagrummet løbende vedligeholdes, for at man kan være sikker på, at brandsikkerheden er i orden.

Derfor bør tagrummet efterses en gang om året, ligesom det bør indgå i ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan.

Tagrummets anvendelse har også betydning for brandsikkerheden.

Tagrummet bør kun an­vendes til det, der er aftalt i foreningen. Undgå at bruge det som opholdsrum, til opbevaring af brandfarlige væsker, og tjek, at der ikke er ulovlige elinstallationer.

Er du i tvivl?

Det er en god idé at søge rådgivning hos en byggerådgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt brandsikkerheden i din bygning er i orden.

Artiklen er bragt i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Skab værdi i foreningen - deltag i vores gratis VidenSeminar og bliv klogere!

---

I er inviteret til VidenSeminar d. 22. August, hvor vi denne gang sætter fokus på elevator, trappe, adgangskontrol og brandsikring.

---

Disse aspekter spiller en afgørende rolle for beboernes tryghed, sikkerhed og komfort. Elevatorer kan f.eks. være afgørende for nem adgang til forskellige etager for gangbesværede og børnefamiler, og adgangskontrolsystemer bidrager til at opretholde sikkerhed og begrænse uautoriseret adgang. Vi vil også dykke ned i vigtigheden af effektive brandsikringsforanstaltninger for at beskytte både beboere og ejendommen.

Hør oplæg fra eksperterne

Vi har inviteret en række virksomheder, der er eksperter på området, og som alle har stor erfaring med arbejde for andels- og ejerboligforeninger.

Til VidenSeminaret kan I høre oplæg fra Arbejdernes Landsbank, Ingeman Fischer, Plento, Altan.dk og Ret&Råd Advokater.

Oplægsholderne vil kunne svare på jeres konkrete spørgsmål og ruster dermed bestyrelsen og boligforeningen til kommende projekter. Samtidig vil I i løbet af VidenSeminaret kunne netværke med andre boligforeninger, der står overfor samme type projekter.

Tilmelding

VidenSeminaret afholdes d. 22. august 2023 kl. 17:00 til 21:00 - Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K. Det er gratis at deltage for boligforeninger.

Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

Cybersikkerhed: Er jeres boligforening sikret mod hackere?

---

Mange bestyrelser er uvidende om, hvor nemt hackere kan få adgang til boligforeningens netværk. I artiklen ser vi på, hvor de kommer ind, og hvordan I sikrer jer mod ubudne gæster. 

---

Cybertruslen er stigende

I disse år trækker klimakrisen, Covid-19 og krigen i Ukraine overskrifter. 

Men cybertruslen fra ondsindede hackere begynder efterhånden også at fylde mere og mere i bevidstheden hos mange børn og voksne – såvel som hos virksomheder og boligforeninger. Desværre, er det med god grund. 

Helt nye tal viser eksempelvis, at 30 % af alle små og mellemstore virksomheder i EU har været udsat for cyberkriminalitet det seneste år – og intet tyder på, at kurven knækker foreløbigt. Tværtimod.

Kun toppen af isbjerget

Du har måske hørt om Internet of Things. Betegnelsen dækker over, at den verden vi lever i, bliver mere og mere forbundet af vaskemaskiner, overvågning, dørtelefoner og alverdens andre internet-opkoblede dimser og dutter. Det giver enorme muligheder. 

Med tiden bliver de fleste ting trådløse og intelligente, og det kommer uden tvivl til at revolutionere hverdagen for os alle. Men der er også en bagside af medaljen. Hvis ikke sikkerheden på alle disse smarte dimser og dutter bliver taget alvorligt, giver det hackeren nye muligheder for at komme på uanmeldt besøg og snage steder, hvor der er adgang forbudt. Det kan have store konsekvenser for en boligforening.

“Mange boligforeninger har ikke lukket for de smuthuller, der kan være på gamle, såvel som nye, netværk. ”

Hackeren har gode kort på hånden

En del boligforeninger er oplagte mål for hackerangreb.For det første opbevares der mange følsomme oplysninger på de fleste netværk. Dem har hackeren interesse i at kopiere eller spærre adgangen til, så han kan afpresse bestyrelsen for løsepenge. 

For det andet kan hackeren relativt nemt komme ind på netværket de fleste steder. Det skyldes, at mange boligforeninger ikke har lukket for de smuthuller, der kan være på gamle, såvel som nye, netværk. 

Typisk er det ved: 

• Vaskemaskinerne

• Dørtelefonsystemet 

• Videoovervågningen

Årsagen til, at det kan være sårbare steder, er, at den slags ofte er tilsluttet åbne netværk. Det er de, så producenten kan få fjernadgang til data, når vaskemaskinerne driller eller dørtelefonen skal repareres. Det er uden tvivl smart i hverdagen, men det åbner også døren på klem for hackeren. 

Ligesom producenten, kan hackeren nemt og hurtigt koble sig på netværket og med lidt teknisk snilde, fortsætte videre til de dybere dele af netværket, som ellers burde være sikrede mod angreb.  Hvis I vil mindske risikoen for at få ubudne gæster på netværket, skal I sikre jer, at smuthullerne er ordentligt lukkede.

Det skal I overveje 

Det er de færreste, der kan bryde ind i et netværk, men en hacker lever af at finde smuthuller, og desværre er en del af dem rigtig dygtige til det. Derfor er det vigtigt, at I gør jer nogle grundige overvejelser om, hvordan jeres netværk er beskyttet. 

Her er 3 steder, I kan starte:

1: Er alle indgange (IP-adresser) til netværket sikret? 

Start med at finde ud af, hvor mange indgange I har, og undersøg derefter om alle indgangene er sikret efter nyeste standarder. Hvis ikke, skal I sørge for at sikre dem. 

En anden effektiv måde at sikre netværket på, er at minimere antallet af indgange. Når I gør det, svarer det til, at I blænder en dør i et hus for at sikre jer, at en indbrudstyv ikke kan komme ind ad den vej. 

2: Er jeres netværkstrafik adskilt fra hinanden?

Hacking kan ske udefra, men også af personer indefra. Derfor bør I sørge for at holde al netværkstrafik adskilt mest muligt. Det kan eksempelvis gøres ved at lave lukkede netværk, hvor brugerne ikke har mulighed for at påvirke hinanden. Fidusen er, at det mindsker risikoen for, at nogle bruger smuthuller internt i netværket som springbræt til andre dele. 

3: Har I backup, hvis uheldet er ude? 

En ting er at sikre sig mod et angreb, en anden at rette op på skaderne. Sørg derfor for altid at have ekstern backup af følsomme oplysninger, adgangskoder, vigtig software mv. Det er også en god idé at have en plan klar i tilfælde af et hackerangreb. 

Når I har styr på den del, er det nemmere at komme tilbage på ret køl efter et angreb, men også at håndtere det, imens det står på. 

“30 % af alle små og mellemstore virksomheder i EU har været udsat for cyberkriminalitet det seneste år”

Søg hjælp i tide 

Hos BOLIG·NET forstår vi godt, hvis cybertruslen giver dig grå hår.

Alle bestyrelser ved, at det er nødvendigt at håndtere cybertruslen hurtigst muligt, fordi den er mere aktuel nu end nogensinde før. Men det er også noget af en mundfuld at gabe over for de fleste. 

Det ved vi, og derfor anbefaler vi, at I søger hjælp hos professionelle. 

Når I gør det, sikrer I jer ikke kun mod søvnløse nætter, men også mod at træffe beslutninger, som kan koste dyrt i sidste ende. 

Både for beboernes privatliv og selve boligforeningen.

Artiklen er skrevet af Anders Kjærgaard Jørgensen, Adm. Direktør, Bolignet A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Er der styr på brandsikringen?

---

Brandsikring. I ordets enkelhed dækker det over noget, der kan modstå brand.

Derfor er det også en helt afgørende faktor, når det kommer til bygningers konstruktion og vedligeholdelsen af denne, at man indtænker brandsikring. For i sidste ende skal brandsikringen beskytte din ejendom, begrænse materielle skader og redde menneskeliv.

---

Brandsikring burde være en topprioritet for enhver bygningsejer, og dermed bestyrelse i boligforeningerne, da det er bestyrelsens ansvar, at ejendommen lever op til de krav, som gælder i forhold til brandsikring.

Aktiv og passiv brandsikring

Overordnet differentierer man mellem den aktive og passive brandsikring, og begge er lige vigtige. Forskellen på de to kan kort ridses op; den aktive brandsikring dækker over produkter, såsom røg- eller brandalarmer, der kan medvirke til en tidligere detektering af en brand samt tiltag i forhold til brandslukning. Et sprinkleranlæg kan f.eks. være medvirkende til at sikre mod yderligere spredning af brand. Den aktive brandsikring er oftest synlig for beboerne, hvor brandslukkere hænger i opgange, sprinklersystemer ses i lofterne og røg- og brandalarmer er placeret rundt om i bygningerne. Aktiv brandsikring er som regel et tilvalg Dog kan en aktiv brandsikring være et krav alt efter forholdene.

“Brandsikring burde være en topprioritet for enhver bygningsejer, og dermed bestyrelse i boligforeningerne.”

Den passive brandsikring er ikke altid synlig i bygninger, men består af produkter og materialer der er med til at sikre, at branden ikke spreder sig unødigt. Det er f.eks. brandadskillende bygningsdele og lukninger omkring installationer mv. Den passive brandsikring begrænser og hindrer spredningen af røg eller ild, hvis der er opstået brand. Passiv brandsikring er derfor altid et krav, da den er med til at sikre, at personer i tide kan nå sikkert ud af deres hjem ved brand.

Desværre er den passive brandsikring som regel slet ikke intakt, især ikke i ældre etageejendomme. Grunden kan være manglende viden på området, hvor bestyrelserne ikke ved tilstrækkeligt om brandsikring og hvilke hensyn, man skal tage ved ombygninger af den ældre, eksisterende bygningsmasse. Ofte er der foretaget flere mindre ombygninger, etableret nye badeværelser, ændringer på rørføringer mv. i bygningen. Ved disse ombygninger ser vi indimellem, at brandsikringen slet ikke er udført, eller at den er udført mangelfuldt. Bliver bygningen vedligeholdt, og følger den samtidig de krav og specifikationer, der er gældende, er risikoen for at en brand kan sprede sig betydelig mindre.

årsager til brand

Brande kan opstå af forskellige årsager, f.eks. grundet elektriske fejl, menneskelige fejl eller naturhændelser. Sidstnævnte sker dog meget sjældent i Danmark. De fleste brande skyldes faktisk mennesker eller menneskelige fejl, og det er kun få brande, der skyldes overgange i tekniske installationer og udstyr. Timerne mellem 17.00-19.00 er de mest risikofyldte på døgnet, og i etagebyggeri er hjemmets farligste rum i forhold til brand, køkkenet. Det er stof til eftertanke, men heldigvis er dit hjem også det sted, hvor du selv har mulighed for at forebygge brand.

I tilfælde af brand kan installationsgennemføringer, der ikke er udført korrekt, udgøre en stor risiko for brand- og røgspredning. Selv små huller kan medføre røgspredning på grund af det forhøjede lufttryk i rummet, hvor det brænder. Er hullerne placeret tæt på branden, vil røgen også kunne blive varm nok til at kunne antænde brændbart materiale på den anden side af en brandadskillende bygningsdel, f.eks. i tilstødende samt overliggende beboelser mv.

Mange foreninger har alvorlige fejl og mangler

Når vi kommer ud til en af vores boligforeninger for at udføre en grundig registrering af brandsikringen, tjekker vi, om den passive og aktive brandsikring er intakt. Vi ser, at mange foreninger kan have mangler, der måske er opstået efter ombygninger eller mindre renoveringer igennem årene, hvor man ikke har tænkt brandsikringen ind i det.

Ofte oplever vi, at den passive brandsikring slet ikke er intakt. I ca. 8 ud af 10 ejendomme finder vi skader/mangler på den passive brandsikring, og i ca. halvdelen af disse er det alvorlige fejl og mangler. Det kan være, at brandsikringen helt er blevet fjernet, såsom manglende eller skadet branddøre, gennembrydninger i brandvægge eller gennemføringer i etagedæk, der ikke er brandsikret og lukket korrekt.

På en brandgennemgang i en forening har vi f.eks. oplevet, at røgalarmen på bagtrappen var taget ned, og alarmen nu blev benyttet som askebæger. Samme forening brugte bagtrapperne til opmagasinering af hø og foder til foreningens kaniner, hvilket heller ikke fremmer sikkerheden ved tilfælde af brand.

Sådanne mangler er ret alvorlige, men det kan være svært at gradbøje alvoren af brandsikring, da selv mindre mangler eller skader på den passive brandsikring kan have alvorlige følger. Hvis der opstår en brand, og der er mindre skader, f.eks. huller i pudsen på undersiden af et trappeløb på en ældre trætrappe, vil disse skader kunne medføre, at trappen ikke kan opretholde sin funktion i den tid, det vil kræve at få evakueret beboerne.

“Desværre er den passive brandsikring som regel slet ikke intakt, især ikke i ældre etageejendomme.”

— Quote Source

Pointen er, at de helt små fejl; huller, skader og mangler, der måske virker som bagateller, kan betyde en potentiel utilsigtet brandspredning med alvorlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at finde ud af, om brandsikringen er skadet, mangelfuld eller overhovedet udført korrekt.

Brandsikringen kan næsten altid forberedes i ældre ejendomme. Ved at få optimeret brandsikringen kan det potentielt forhindre en opstået brand i at sprede sig. Så det er vigtigt at få styr på den aktive og passive brandsikring, hvilket man får et overblik over ved en grundig gennemgang af ejendommen udført af fagfolk med henblik på, om alle brandsikkerhedsforanstaltninger er intakte.

Flugtveje skal holdes fri for genstande

Vi oplever at mange for- og bagtrapper inkl. reposer, der er beboernes flugtveje, bliver brugt til opmagasinering af beboergenstande som f.eks. sko, tomme flasker, spande, affaldssortering og meget andet. På trods af at de fleste godt ved, at man ikke må opbevare ting foran eller ved siden af sin dør, gør flere beboere det alligevel. Opstår der brand, skal man være bevidst om, at beboernes flugtvej ud er beredskabets vej ind. Ydermere vil sigtbarheden ofte være begrænset pga. røgudvikling. Her vil genstande ofte ikke kunne ses og derved være til fare for både beboere samt beredskabet. Beredskabet har slukningsudstyr samt evt. redningsudstyr med ind i bygningen ved brand, og de har brug for plads på både trappeløb samt reposer. Beboereffekter og lignende der er placeret på trapper, gangarealer, mv. vil desuden kunne øge samt accelerere en brandspredning unødigt. Dette er ligeledes gældende for effekter placeret udenfor pulterrum i kældre samt lofter.

Hvem har ansvaret for brandsikringen?

Bor du i en ejer- eller andelsboligforening er det ifølge bygningsreglementet bygningsejers ansvar, at brandsikringen er i orden - et ansvar som bestyrelsen normalt varetager ude i foreningerne. Ofte er problemet manglende viden og indsigt på området, for hvad skal man kigge efter i forhold til en korrekt udført brandsikring? Dertil kan der være en generel forvirring om, hvem der har ansvaret. Som beboer er det altid en god idé at vise interesse for og spørge nysgerrigt ind til bestyrelsen ang. brandsikkerheden i ejendommen - især hvis man er bekymret for specifikke problemer. Det er bedre at gøre opmærksom på det potentielle problem, inden det måske er for sent. Mere kræver det ikke fra den almindelige beboers side.

Det er derfor også bygningsejerens ansvar at kunne dokumentere, at bygningen overholder de gældende brandkrav ifølge bygningsreglementet. Det er den siddende bestyrelse, der varetager dette i en forening. Vi anbefaler altid vores bestyrelsesmedlemmer, at man sætter sig ind i de gældende lovkrav og regler ift. brandsikring, samt at de får en brandrådgiver til at gennemgå ejendommen.

En brandrapport giver overblik omkring brandsikringen

En brandrapport giver indsigt og viden i forhold til:

• Ejendommens tilstand - lever den op til de gældende brandkrav?

• Er den aktive og passive brandsikring intakt?

• Er der problematiske forhold? Står der f.eks. ting i trappeopgange, på reposer, samt fællesområder?

• Et grundigt overblik ift. brandsikkerheden til foreningens bestyrelsesmedlemmer og beboere, så man kan undgå unødvendige bekymringer.

En brandrapport er med til at give et overblik samt sikre, at brandsikringen optimeres og på sigt forbliver intakt. Det er vigtig dokumentation for foreningen og dens beboere. I brandrapporten er der også inkluderet, hvordan man kommer videre med de tiltag, der bør udføres her og nu samt på sigt. Derfor er det også vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad man selv kan gøre for at tjekke, om brandsikkerheden er tilstrækkelig i ejendommen.

Undgå tvivl om brandsikring

Den primære årsag til at brandsikringen er så vigtig, er først og fremmest at beskytte din bolig og vigtigst af alt dig selv. Der skal mere fokus på brandsikring - især i etagebyggeri, hvor brandsikringen ofte halter bagud, hvilket nye undersøgelser fra DBI også viser. Det er væsentligt at sætte ind med kampagner for at sikre en optimal brandsikkerhed i etageejendomme. Dermed bliver bestyrelser også klar over deres ansvar. Sandsynligheden for, at der findes bygninger og foreninger med lignende problemer, som foreningen, der brændte i Vanløse i marts 2022, er desværre ret stor.

“Der skal mere fokus på brandsikring - især i etagebyggeri, hvor brandsikringen ofte halter bagud.”

Med hjælp fra brandrådgivere får foreninger en professionel gennemgang og registrering af ejendommen for at sikre, at brandsikringen er intakt. Gennemgangen danner grundlaget for den brandrapport, man vil modtage, og som kan bruges som et “arbejdsredskab” i bestyrelsen til at få rettet op på eventuelle fejl og mangler i en prioriteret rækkefølge.

Denne artikel er skrevet af Jan Alexander Bach Kristiansen, brandrådgiver i Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.