Min boligforening

Er I klar til at forbedre livet i lejligheden? Få inspiration til altan, vinduer og indeklima

Til vores kommende VidenSeminar Tirsdag d. 9. april sætter vi fokus på, hvordan altaner, nye vinduer og et sundt indeklima kan forvandle livet i lejlighederne.

Øget livskvalitet for beboerne 

En stor del af vores tid bruges indendørs på vores bopæl. Det har derfor stor betydning for livskvaliteten, at vi er komfortable og trives, hvor vi bor. Derfor sætter vi fokus på nogle af de nøgleelementer, der kan have betydning for beboernes livskvalitet til Min Boligforenings VidenSeminar om altaner, vinduer og indeklima.

Altaner: Din personlige oase i byen

En altan er ikke blot et ekstra rum; det er et fristed, hvor du kan få gavn af den friske luft, nyde udsigten samt skabe hyggelige og rolige øjeblikke midt i byens travle tempo. Altanen er beboernes private adgang til udelivet, og dem der ikke allerede har en, drømmer om det. Men reglerne for etablering af altaner kan være svære at overskue. Derfor vil vi til VidenSeminaret gå i dybden med emnet, så I er klædt godt på til et altanprojekt i fremtiden. 

Udluftning og naturligt lys har stor betydning for beboernes sundhed og livskvalitet.

Skab et sundere indeklima

Indeklimaet har en direkte indvirkning på vores trivsel og sundhed. Med den rigtige ventilation og brug af de rette materialer kan boligforeninger skabe et sundt og komfortabelt indeklima, der fremmer beboernes velvære.

Ved at have korrekt designet og vedligeholdt vinduer, der tillader tilstrækkelig udluftning og naturligt lys, kan boligforeninger forbedre indeklimaets kvalitet betydeligt. Dette skaber ikke kun et mere behageligt opholdsrum, men kan også bidrage til at mindske risikoen for problemer som skimmelsvamp og luftbårne allergener.

Sæt fokus på livet i lejligheden

Livet i lejligheden kan forbedres med den rette opmærksomhed på f.eks. altaner, vinduer og indeklima. Deltag til vores VidenSeminar, og hør eksperterne fortælle om, hvordan I gør lejlighederne i jeres forening det ideelle sted at leve, arbejde og trives til fordel for både nuværende og kommende beboere. 

Til VidenSeminaret vil der også være tid til, at eksperterne kan rådgive jer i forhold til de problemstillinger og spørgsmål, I har i netop jeres forening.



TILMELDING

VidenSeminaret afholdes tirsdag d. 9. april kl. 17:00 til 21:00

Hos Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K.

Det er gratis at deltage for boligforeninger.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her.

Nabokonflikter - hvordan kan vi undgå dem?

Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?

Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Det kan være børn, der tramper i gulvet en tidlig morgen, naboen der spiller for høj musik, eller underboen der altid efterlader skraldeposen på bagtrappen. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.


Fælles aftaler i foreningen

Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Ofte kan disse regler lyde en anelse som lovtekster, og uanset hvilke regler det drejer sig om, vil der være forskellige fortolkninger af dem beboerne imellem.
Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. ”Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg, der formulerer tingene mere positivt, og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?”. Han fortsætter, ”et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen”.


Godt naboskab skaber tryghed og større tolerance

Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden. Brok er sjældent en god måde at indlede et naboskab på. ”Hils på din nabo i opgangen, og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå”, fortæller Jesper Bastholm Munk, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.


Tag konflikten i opløbet

Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. Jesper Bastholm Munk fortæller om en mægling mellem en ældre kvinde, der i perioder havde brug for ro, og hendes overbo, der var mor til tre børn. Konflikten drejede sig om, at der ofte var meget larm og tumult fra overboen om morgenen, når den ældre kvinde prøvede at sove.
”Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet”, siger Jesper Bastholm Munk og fortsætter, ”sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det”. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo. 


Sørg for ikke at optrappe konflikten

Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten. Det kan være, at man begynder at gøre ting, som man normalt ikke ville gøre. Måske begynder man at tale dårligt om naboen til andre eller stoppe med at hilse i opgangen. 

Den ældre kvinde havde både været oppe og tale med overboen, og der var også blevet banket på rørene, når det blev for galt. Overboen gik og blev irriteret på underboens brok, og underboen mente, at overboen ikke havde styr på børneopdragelse. ”Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd”, forklarer Jesper Bastholm Munk. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.


Mægling kan hjælpe

I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Konfliktmæglingen mellem de to kvinder var nødvendigt for at genetablere kontakten. Til mæglingen fik de begge lov til at fortælle deres side af sagen. Med mæglers hjælp fik de også mulighed for at udtrykke, hvordan de følte, og hvad de havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper Bastholm Munk.

Fælles løsninger gavner naboskabet

De to kvinder endte ikke med at blive de bedste naboer, men de indgik en aftale om, hvordan de skulle håndtere det, hvis der i fremtiden opstod problemer. “De aftalte, at underboen måtte ringe på betingelsen af, at overboen ikke behøvede at kommentere på det”, fortæller Jesper Bastholm Munk, “hun ville simpelthen blive for vred, når hun stod i en situation med tre børn, der skulle ud af døren og en frustreret underbo i røret”. I stedet var løsningen, at overboen ville lytte og tage sig af sagen, men uden at skulle forklare sig yderligere over for underboen.  


Livssituationen har betydning for adfærd og tolerance

Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. ”Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen”, understreger Jesper Bastholm Munk. ”Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden”.

En tradition for at kere sig om fællesskabet

Anne Glad, der er kendt som livsstilsekspert i DR-programmet ‘Kender du typen?’, har personlig erfaring med dilemmaer knyttet til bestyrelsesarbejdet i en boligforening. Den glæder hun sig til at trække på, når hun som konferencier Til Boligforeningernes Dag vil hjælpe publikum godt igennem dagens program.

“Jeg har virkelig stor respekt for bestyrelsesmedlemmerne!” Sådan siger Anne Glad, der til Boligforeningernes Dag for anden gang varetager rollen som konferencier på Hovedscenen. Hun har erfaring i rollen som bestyrelsesmedlem i en boligforening og er derfor klar over, hvilket vigtigt og ofte krævende stykke arbejde, medlemmerne påtager sig. 

Den ivrige hånd er en dansk ting

Anne Glad er konferencier på Hovedscenen til Boligforeningernes Dag

“Jeg er jo selv sådan en, der altid rækker hånden op i forældrebestyrelser, og som gerne vil tage min del af tørnen for fællesskabet,” fortæller hun om sig selv, og med et smil på læben fortsætter hun: “Af samme grund kender jeg også til det der øjeblik, hvor man tænker, hvad var det lige, der skete? Hvorfor sidder jeg endnu en gang med min hånd i vejret?”

Bestyrelsesmedlemmers deltagelse i bestyrelsesarbejdet bunder ofte i et ønske om og behov for at deltage i fællesskabet. Som livsstilsekspert med erfaring fra bl.a. TV-programmet ‘Kender du typen?’ på DR kommer dette behov ikke bag på Anne Glad:  “Det her med at have behov for at deltage er en meget fin ting - og egentlig også en meget dansk ting. Vi er jo opdraget til at dele og at kere os om fællesskabet. På den måde er det en smuk og vigtig brik i vores måde at bo sammen på,” fortæller hun. 

At forene modstridende holdninger

Anne Glads beundring af bestyrelsesmedlemmernes arbejde opstod, da hun selv stiftede bekendtskab med jobbet. Hendes behov for at engagere sig og tendens til en hånd i vejret til generalforsamlingerne i den ejerboligforening, hun tidligere boede i, førte nemlig til, at hun pludselig befandt sig midt i bestyrelsen. 

“Bestyrelsen foreslog, at jeg skulle være med, og det følte jeg ikke, jeg kunne sige nej til. Min lejlighed skulle samtidig gennemgå en større renovering, og derfor synes jeg, det var meget fint at være tæt på bestyrelsen og beslutningerne.” 

Men der gik ikke længe, før Anne Glad forstod, hvor omfattende et arbejde hun havde meldt sig ind i. 

“Det var en fredet ejendom i det indre København fra 1700-tallet. Vores bestyrelse bestod både af én med stærke holdninger til arkitektoniske forhold, nogle med forstand på finans, som udelukkende havde fokus på foreningens økonomiske udvikling og så dem, der mest af alt ville fællesskabet. Det føltes som en knivsæg at vandre på, når vi skulle få de meget forskellige interesser til at mødes.”

“Der er så meget følelsesmæssigt gods knyttet til det sted, man bor.”



Når arbejdet og hjemmet smelter sammen

For Anne Glad skiller bestyrelsesarbejdet i en boligforening sig væsentligt ud fra andre typer bestyrelsesarbejde. Det gør det ved, at bestyrelsesarbejdet i en boligforening centrerer sig om ens eget hjem.

“Det kan selvfølgelig også være svært at sidde i bestyrelsen i den lokale fodboldklub. Men når man går fra bestyrelsesmødet og lukker døren til klubhuset, så er man videre og kan gå hjem til sig selv. Det kan man ikke på samme måde, hvis bestyrelsesarbejdet foregår i samme kulisser, som udgør ens hjem,” fortæller Anne Glad, der i sin periode i bestyrelsen i ejerforeningen erfarede, hvor vigtigt det er, at bestyrelsesarbejdet er så konfliktfrit som overhovedet muligt. 

“Det værste i verden er jo at have en konflikt med dem, man deler vægge og lofter med. Det skal man for alt i verden undgå. Der er så meget følelsesmæssigt gods knyttet til det sted, man bor,” fortæller hun.  

Er du ikke allerede tilmeldt Boligforeningernes Dag?


En gylden mulighed

Bestyrelsesarbejdet i en boligforening er komplekst, og bestyrelsesmedlemmerne påtager sig et stort ansvar både på egne og andres vegne. Netop derfor håber Anne Glad, at der er mange bestyrelsesmedlemmer og engagerede beboere, som kan se fordelene ved at deltage til Boligforeningernes Dag. 

“Boligforeningernes Dag er et fantastisk tiltag. Dem, som sidder i bestyrelsen i boligforeninger, og som tager sig tiden til det, har ikke mere tid end alle mulige andre. Deres døgn udgøres også af 24 timer, men alligevel har de valgt at prioritere det. Så det, at man kan komme og shoppe rundt i lige præcis de problematikker og løsningsmuligheder, der er væsentlige for ens arbejde, det er jo en gave,” fortæller hun. 


Fremtidens boligforening

Som livsstilsekspert holder Anne Glad sig hele tiden opdateret i trends, tendenser og faktorer, der påvirker samfundet og måden, vi lever på. Med dette års tema ’fremtidens boligforening’ sætter messen netop fokus på nogle af de tendenser, der peger ud i fremtiden. Her er bæredygtighed en af de faktorer, der i stigende grad påvirker de valg, vi træffer. Dette gør sig også gældende ude blandt boligforeningerne.

“Det er både den bæredygtighed, der handler om, at vi får etableret en fælles ladestander og sat solceller op på taget – og så den mere sociale bæredygtighed: At vi begynder at ruste os til en fremtid med endnu flere singler, mindre velfærd og et voksende behov for, at vi blander os i hinandens liv. Halvdelen af de 55-årige forventer ikke at få hjælp fra det offentlige, når de bliver gamle. Ensomhed er et stigende problem blandt både unge og gamle, og måske kan boligforeningen være en af de rammer, som faciliterer nye fællesskaber omkring mad, kultur eller motion. For jo bedre vores sociale relationer er, jo mere sandsynligt er det, at vi rækker ud efter hinanden”, fortæller Anne Glad. 

Anne Glad påpeger, at også biodiversitet står højt på dagsordenen for de kommende år og fortæller: “Jeg forestiller mig, at boligforeningerne prøver at bidrage på alle måder, for selvom det er omlægning af landbrug til vild natur, der for alvor batter, så har mennesker brug for at føle, at vi handler. Uanset hvor små de handlinger end er.”

“Publikum skal involveres. De skal have mulighed for at stille de spørgsmål, der brænder på.”


Deltagerne i fokus

Med stor succes i rollen som konferencier på sidste års messe ser Anne Glad atter frem til at sørge for, at publikum ved Hovedscenen får en god dag fyldt med en masse inspiration. For at dét kan lade sig gøre, er der specielt én ting, Anne Glad vil have fokus på. Hun ser det nemlig som afgørende for forløbet på Hovedscenen, at publikum oplever oplæggene som relevante og interessante for deres situation, og at de får viden og inspiration med fra dem. For at det kan lade sig gøre, kræver det inddragelse af publikum.

“Publikum skal involveres. De skal have mulighed for at stille de spørgsmål, der brænder på, men de skal også inddrages i selve oplægget, så temaet kan drejes derhen, hvor det er relevant for flest muligt,” fortæller hun. 

Netop dette ser Anne Glad frem til at sørge for på Hovedscenen til Boligforeningernes Dag. 

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforenings Messeudgave.

Gør det nemmere at være bestyrelsesmedlem i boligforeningen

Som bestyrelsesmedlem i en boligforening har man et afgørende ansvar. Man er med til at forme fællesskabet, sikre ejendommens vedligeholdelse, overholde lovgivningen og meget mere.

Det er en kompleks opgave for både nye som erfarne bestyrelsesmedlemmer, men der er heldigvis hjælp at hente.

For at bestyrelsen kan udføre deres arbejde bedst muligt, er det nødvendigt at alliere sig med kompetente rådgivere og leverandører. Bestyrelsen hverken kan eller skal være eksperter indenfor det hele. Til Boligforeningernes Dag 2024 har vi derfor samlet en bred skare af brancher, der er relevante for arbejdet i en boligforening.

Anne Glad er konferencier på messens Hovedscene og vil tage de besøgende igennem en spændende dag fyldt med viden, inspiration og netværk.  


Fremtidens boligforening

Fremtiden byder på mange muligheder for boligforeninger. Innovation, bæredygtighed, teknologi, fællesskab og livskvalitet er nøgleord i denne nye æra. Som bestyrelsesmedlem står man med en del af ansvaret for at navigere i denne komplekse verden, men I behøver ikke gøre det alene.

Ved at samle alt viden og inspiration under ét tag er det simpelt og effektivt for en ellers travl bestyrelse at få råd og vejledning fra netop de rådgivere og leverandører, der er relevante. Samtidig kan I høre oplæg på de to scener, der kan inspirere jer til kommende projekter og tiltag i fremtiden.

“Ved at samle alt viden og inspiration under ét tag er det simpelt og effektivt for en ellers travl bestyrelse at få råd og vejledning.”


Del din erfaring, og netværk med andre bestyrelsesmedlemmer

Der er ingen tvivl om, at vi ved at dele vores erfaringer med hinanden, kan blive bedre klædt på, når det kommer til opgaverne i en boligforening. Måske har I netop fået altaner i jeres forening og kan give gode råd til en anden forening, der står overfor dette projekt. Måske skal I til at tage stilling, hvorvidt I skal etablere ladestandere og vil gerne høre erfaringer fra foreninger, der allerede har været igennem den proces.

Boligforeningernes Dag er en messe kun for bestyrelsesmedlemmer i andels- og ejerboligforeninger samt almene foreninger, og det er en oplagt mulighed for at mødes og udveksle erfaringer med andre foreninger. I Netværksloungen, der er dedikeret til netop dette, kan idéer samt gode såvel som dårlige erfaringer deles, og I kan opbygge relationer, der kan hjælpe jer med at finde frem til de bedste løsninger i jeres forening.

I Netværksloungen vil der i løbet af dagen blive afholdt fire netværkssessioner faciliteret af en ekstern facilitator.


Gratis at deltage 

Boligforeningernes Dag er en messe, der skal bidrage til at gøre bestyrelsesarbejdet lettere og mere effektivt og på den måde skabe velfungerende og sunde boligforeninger. Derfor er messen gratis at deltage i. 

Messen finder sted lørdag d. 2. marts 2024 i København, og I kan tilmelde jer her.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Mød Min Boligforening på Boligforeningernes Dag!

Som arrangør af Boligforeningernes Dag er Min Boligforening selvfølgelig også til stede på messen.

Vi inviterer dig til at komme forbi vores stand og udforske de ressourcer, vi har at tilbyde din boligforening.

Min Boligforening leverer viden og inspiration til boligforeninger gennem en lang række gratis udgivelser og events, herunder Boligforeningernes Dag. Det er vigtigt, at denne viden både er meningsfuld og relevant for boligforeningerne. Derfor er vi nysgerrige på, hvad der optager jer i jeres boligforening, og vores erfarne team vil stå klar på standen til en uformel snak med de besøgende. Uanset om du har spørgsmål til vores udgivelser og events, eller hvis du har ønsker til, hvad du gerne vil se mere af i fremtiden, er vi her for at lytte og hjælpe.

På vores stand kan du desuden få fingrene i et gratis eksemplar af vores populære "Håndbog for Min Boligforening", der er fyldt med nyttige værktøjer og råd til effektivt bestyrelsesarbejde. Håndbogen kan bruges som et opslagsværk, der således gør det mere simpelt at finde netop den viden, man har brug for i sin boligforening. På den måde hjælper Håndbogen med at klæde bestyrelserne på til de udfordringer eller kommende projekter, de måtte have. På standen finder I også vores tematiserede magasin "Magasinet Min Boligforening", hvor du kan finde inspiration og indsigt i aktuelle emner med stor relevans for boligforeninger.  

Vi tilbyder også muligheden for at tilmelde din boligforening til at modtage vores gratis udgivelser direkte i bestyrelsens postkasse. Her kan du også skrive dig op til vores populære ugentlige nyhedsbrev med invitationer til kommende events samt relevant viden og nyheder.

Så sørg for at sætte kryds i kalenderen lørdag d. 2. marts og besøg os på stand 20 til Boligforeningernes Dag.

Vi ser frem til at hilse på dig!

Er du ikke allerede tilmeldt Boligforeningernes Dag?

Findes der grøn strøm?

I en tid, hvor bekymringerne for klimaforandringer er på sit højeste, er spørgsmålet om, hvorvidt "grøn strøm" reelt er grøn, blevet stadig mere relevant. Denne artikel belyser udfordringerne ved at finde ægte grøn strøm og de tvivlsspørgsmål den nye mærkningsordning har medført.

Hvad er grøn strøm?

Grøn strøm henviser til elektricitet, der udelukkende produceres ved hjælp af vedvarende energikilder som sol, vind eller vandkraft. 

Den nye mærkningsordning

I de seneste år er der blevet indført en mærkningsordning for grøn strøm, der har til formål at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede beslutninger. Men denne ordning er langtfra en garanti for ægte grøn strøm. Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Grøn Omstilling, der selv har bidraget til Forbrugerombudsmandens retningslinjer på området, har påpeget, at mærkningsordningen lider af betydelige udfordringer. En af de mest fremtrædende udfordringer er manglende kontrol og opfølgning. Det betyder, at selvom en elleverandør påstår at levere grøn strøm, er der ingen garanti for, at det er tilfældet. Dette skaber tvivl om, hvorvidt forbrugerne reelt får den klimamæssige fordel, de tror, de betaler for.

Et blad: Elprodukter baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater, men har ikke yderligere klimatiltag.

To blade: Elprodukter baseret 100 % på vedvarende energikilder via certifikater og har yderligere lavet klimatiltag med en ikke ubetydelig klimaeffekt.

Er der grøn strøm i stikkontakten?

Når elleverandører markedsfører "grøn strøm," er det vigtigt at forstå, at det ikke betyder, at strømmen, der når dine stikkontakter, kommer udelukkende fra vedvarende energikilder. I stedet køber elhandlerne ofte en mængde grøn strøm svarende til dit forbrug. Selvom dette støtter vedvarende energi, kommer den elektricitet, du modtager, fra både vedvarende og fossile kilder, da al strøm bliver blandet sammen i elnettet. Det er derfor først, når vores elnet består 100% af strøm fra vedvarende energikilder, at vi er garanteret grøn strøm i stikkontakten. Forbrugerombudsmanden har tidligere påpeget behovet for klar og ærlig kommunikation om dette forhold, så forbrugerne kan træffe informerede beslutninger om deres elvalg.

Denne artikel er fra Håndbogen for Min Boligforening 2024, som kan fås gratis på Min Boligforenings stand til Boligforeningernes Dag lørdag d. 2. marts.

“Selvom en elleverandør påstår at levere grøn strøm, er der ingen garanti for, at det er tilfældet.”

Sådan træffer I en informeret beslutning

For boligforeninger, der ønsker at tage klimabevidste beslutninger om deres energiforbrug, er det vigtigt at udføre grundig research. Spørg potentielle elleverandører efter oplysninger om deres energikilder og miljøpåvirkning. Vær her skeptisk over for overdrevne påstande og krav om "100% grøn strøm" uden dokumentation. Alternativt kan I vælge at købe markedets billigste elprodukt og selv stå for at kompensere for jeres CO2-udledning. 

Flere boligforeninger og forbrugere vælger at skifte til grøn strøm for at reducere deres klimapåvirkning, men det er ikke grøn strøm, de får i stikkontakten.

Valget af grøn strøm er et vigtigt bidrag til den grønne omstilling. Tanken bag den nye mærkningsordning er et lille skridt på vejen, men i dens nuværende form giver den ikke en garanti for, at den strøm, du vælger, er grøn. Forbrugere og boligforeninger skal forblive opmærksomme og kræve ægte beviser for bæredygtighed fra deres elleverandører. På den måde kan vi alle spille en rolle i at fremme en mere bæredygtig energifremtid.

Rådet for Grøn Omstillings 3 råd til elvalg 

  1. Spar på strømmen: 

    Man kan ikke producere strøm og sende det ud til kunderne, uden at det på en eller anden måde påvirker klimaet eller miljøet negativt. Derfor er det at spare på strømmen altid en god idé, hvis du vil bidrage til den grønne omstilling.

  2. Flyt dit strømforbrug: 

    Klima- og miljøbelastningen af dit strømforbrug kan blive mindre, hvis du aktivt bidrager til at bruge strøm, når den kommer fra vedvarende energi. Det er ikke let, men der er flere og flere løsninger, der kan hjælpe.

  3. Sæt dig ind i tingene, inden du køber et ’grønt’ elprodukt: 
    Vær kritisk over for grøn markedsføring. Mærkningen med de to grønne blade bliver desværre fortolket lidt for kreativt i branchen, og nogle af produkterne giver bedre mening end andre. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig kritisk, når du køber ‘grøn’ strøm. 

Kilde: Rådet for Grøn Omstilling

Læs mere hos Rådet for Grøn Omstilling

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Værdifuldt samarbejde og sund mødekultur i bestyrelsen

Et vellykket samarbejde og en sund mødekultur er afgørende for at skabe et effektivt bestyrelsesarbejde og dermed en sund forening. En god mødekultur indebærer respekt, åbenhed og konstruktiv kommunikation mellem bestyrelsesmedlemmerne. Læs med i artiklen, og få konkrete råd, der kan bidrage til et godt samarbejde i bestyrelsen.

For at skabe et godt samarbejde og afholde effektive og værdifulde møder i bestyrelsen er det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer arbejder mod samme mål. Derfor kan det være en god idé at åbne en dialog om foreningens overordnede formål og mission. Vil I gerne sætte fokus på fællesskabet eller måske arbejde med flere bæredygtige løsninger? En dialog om hvilke værdier og langsigtede mål I skal arbejde hen imod gør, at I bedre kan undgå misforståelser internt og sikre, at I udnytter tiden til bestyrelsesmøderne til at komme i mål med projekterne! 

Forberedelse før mødet

Før et bestyrelsesmøde er det vigtigt, at alle er godt forberedt. Det kan I sikre ved at udarbejde en detaljeret dagsorden, der indeholder de emner, der skal diskuteres, og de beslutninger, der skal træffes. Sørg også for, at eventuelle dokumenter og relevante informationer er tilgængelige for alle bestyrelsesmedlemmer i god tid, så de har mulighed for at forberede sig ordentligt. Endelig er det afgørende at definere mødeformålet, da det hjælper med at fokusere diskussionen og sikre, at alle er på samme side.

Skab en positiv mødekultur

En positiv mødekultur er afgørende for et godt samarbejde i bestyrelsen. Sørg for at skabe et miljø, hvor alle bestyrelsesmedlemmer respekterer hinanden og giver plads til forskellige synspunkter. Aktiv lytning spiller en vigtig rolle i at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig hørt og værdsat. Det er også vigtigt at være åben for idéer og konstruktiv kritik. Husk, at I repræsenterer en hel boligforening, hvor alle er forskellige, så vær gerne nysgerrige på alternative synspunkter og nye tilgange.

“Et vellykket samarbejde og en sund mødekultur er afgørende for at skabe et effektivt bestyrelsesarbejde ”

Håndter konflikter konstruktivt

Konflikter kan opstå i enhver bestyrelse, og det er vigtigt at håndtere dem på en konstruktiv måde. Hvis der opstår konflikter, bør de adresseres proaktivt. Det er vigtigt at lytte til alle parter, forsøge at forstå forskellige synspunkter og søge efter kompromisser eller løsninger, der kan tilfredsstille alle. Hvis det er nødvendigt, kan det være gavnligt at inddrage en uafhængig mediator til at hjælpe med at løse konflikten, men forsøg altid at tage konflikterne, så snart de opstår, for at det ikke eskalerer.

Effektiv styring af mødet

For at sikre effektive bestyrelsesmøder er det vigtigt at overholde mødetider og respektere de aftalte tidsrammer. Det sikrer effektivitet, hvilket er vigtigt, da bestyrelsesarbejdet er frivilligt. Det er også vigtigt at holde fokus på de emner, der er på dagsordenen, og undgå at mødet løber af sporet. Har I mange punkter, kan I med fordel tildeel tid til hvert emne på dagsordenen. Hvis der er behov for yderligere diskussion, kan det være nyttigt at planlægge separate møder eller arbejdsgrupper. Separate arbejdsgrupper er også en god mulighed for at inddrage øvrige engagerede beboere, der måske har interesse for netop det specifikke emne eller projekt.

Effektiv beslutningstagning

Det er vigtigt at fremhæve beslutningspunkter og sikre, at de får tilstrækkelig opmærksomhed under mødet. Hvis der er uenighed, bør man forsøge at opnå konsensus ved at inddrage alle synspunkter. Hvis det ikke er muligt, kan afstemninger bruges til at træffe beslutninger. Husk at kommunikere beslutninger klart til alle, der er involveret - herunder beboere i ejendommen.

Opfølgning efter mødet

Efter et bestyrelsesmøde er det vigtigt at udfærdige et referat, der opsummerer diskussionen, beslutninger og handlinger, der skal følges op på. Sørg for at følge op på opgaver fra mødet, og vær sikker på at alle kender til de ansvarsområder, der eventuelt er tildelt. 

, ,

Skab værdi i foreningen - deltag i vores gratis VidenSeminar og bliv klogere!

, ,

I er inviteret til VidenSeminar d. 22. August, hvor vi denne gang sætter fokus på elevator, trappe, adgangskontrol og brandsikring.

Disse aspekter spiller en afgørende rolle for beboernes tryghed, sikkerhed og komfort. Elevatorer kan f.eks. være afgørende for nem adgang til forskellige etager for gangbesværede og børnefamiler, og adgangskontrolsystemer bidrager til at opretholde sikkerhed og begrænse uautoriseret adgang. Vi vil også dykke ned i vigtigheden af effektive brandsikringsforanstaltninger for at beskytte både beboere og ejendommen.

Hør oplæg fra eksperterne

Vi har inviteret en række virksomheder, der er eksperter på området, og som alle har stor erfaring med arbejde for andels- og ejerboligforeninger.

Til VidenSeminaret kan I høre oplæg fra Arbejdernes Landsbank, Ingeman Fischer, Plento, Altan.dk og Ret&Råd Advokater.

Oplægsholderne vil kunne svare på jeres konkrete spørgsmål og ruster dermed bestyrelsen og boligforeningen til kommende projekter. Samtidig vil I i løbet af VidenSeminaret kunne netværke med andre boligforeninger, der står overfor samme type projekter.

Tilmelding

VidenSeminaret afholdes d. 22. august 2023 kl. 17:00 til 21:00 - Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K. Det er gratis at deltage for boligforeninger.

Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.