Indeklima

KAB bruger indeklimasensorer til at dokumentere lav luftfugtighed i deres boliger

Både for lav og for høj luftfugtighed i en bolig kan give store problemer. Derfor bruger KAB intelligente sensorer til at monitorere luftfugtigheden i deres boliger, så de kan undgå dyre reparationer og forbedre indeklimaet for beboerne.


Bo Michael Neergaard er energi- og varmekonsulent i boligadministrationsselskabet KAB. Han fortæller, at man i ældre bygninger typisk kæmper med for høj luftfugtighed og de gener, det medfører. Men i nybyggede og meget tætte boliger bliver det mere og mere almindeligt, at man har udfordringer med for lav luftfugtighed. Den lave luftfugtighed mærker beboerne som svien i øjnene og irriterede luftveje. Udover komfortudfordringerne giver den lave luftfugtighed også problemer med skader i bygningerne – blandt andet revnede bordplader og gulve samt revner i vægge og lofter.

Bo Michael Neergaard havde en teori om, hvorfor luftfugtigheden var for lav i nogle af deres nybyggede boliger, men det var ikke teorier, han kunne dokumentere. Derfor kontaktede han Brunata, som KAB har et mangeårigt samarbejde med. Han ville gerne have nogle indeklimasensorer installeret, der kunne begynde at indsamle data, så KAB kunne få en dybere indsigt i problematikken og finde en god løsning for både boligselskabet og beboere.

“I dag findes der lovgivning og regler for, hvor meget luft der skal udskiftes i en nybygget bolig, men der er ikke krav til luftfugtigheden,” siger Bo Michael Neergaard og forklarer, at KAB af samme årsag er begyndt at fokusere mere på standardindstillingerne i boligernes ventilationsanlæg. Lige nu betyder standardindstillingerne, at ventilationsanlægget begynder at ventilere mindre luft ud af boligen, når den gennemsnitlige luftfugtighed ligger på 30%. Men KAB så gerne, at anlægget reagerede ved en gennemsnitlig luftfugtighed på 40%.  

“Vi er i dialog med producenterne af ventilationsanlæggene og montørerne. Sammen kigger vi på, om man måske skal ændre i standardindstillingerne for nybyggeri, så vi undgår, at anlæggene ventilerer for meget luft ud af boligerne. I den forbindelse kan det også godt være, at der skal justeres i bygningsreglementet, for vi er ikke de eneste, der oplever udfordringer med for lav luftfugtighed i nye bygninger,” siger Bo Michael Neergaard og tilføjer, at den optimale luftfugtighed i en bolig ligger mellem 40-60%. 


Lille, let og batteridrevet

KAB vil gerne have adgang til flere data om deres boliger, så de kan forbedre indeklimaet og undgå skader. Det kan være data om luftfugtigheden, men det kan også være data om temperaturen og CO2-niveauerne i boligerne. Her har Brunata et bredt udvalg af sensorer, der kan indsamle de ønskede data. 

“Vi valgte Brunatas indeklimasensorer, fordi de fylder meget lidt, er batteridrevne og forholdsvis nemme at installere. Sensorerne kan give os et bedre overblik over, i hvilke rum luftfugtigheden er lavest, så vi kan fokusere der. Derudover bruger vi også sensorerne til at opdage eventuelle fugtproblemer. På grund af sensorernes størrelse kan vi placere dem der, hvor installationerne ligger, og fordi sensorerne er batteridrevne, behøver vi ikke trække ledninger, hvilket er dyrt, besværligt og ser grimt ud,” siger Bo Michael Neergaard. 

“Vi har eksempelvis placeret indeklimasensorer i nogle af vores skakte. Nede i bunden af en skakt er der sjældent plant, så hvis der ligger vand, ligger det ujævnt fordelt. Derfor kan det tage lang tid for andre fugtalarmer at registrere direkte vandpåvirkning, men de her alarmer reagerer på luftfugtighed, og derfor får vi hurtigt besked, hvis vi har et fugtproblem i en skakt.” 

Vores fokus er at skabe et så godt indeklima for beboerne som muligt og samtidig opnå en mere intelligent bygningsdrift med lave omkostninger.


Målet er intelligent bygningsdrift

I første omgang kører KAB en række forsøg i nogle ledige lejligheder for at blive klogere på udfordringer med luftfugtighed, rumtemperaturer og CO2-niveauer. 

“Data fra lejlighederne bliver opsamlet i Brunata Online, hvorfra vi kan bearbejde data og gøre dem operationelle. I en bygning eller på tværs af en bygningsportefølje kan vi trække statistikker, lave grafer, opsætte alarmer, udsende notifikationer til det tekniske personale og meget mere. Vores fokus er at skabe et så godt indeklima for beboerne som muligt og samtidig opnå en mere intelligent bygningsdrift med lave omkostninger,” siger Bo Michael Neergaard. 

“Tidligere kunne vi ikke se det, hvis en beboer eksempelvis slukkede for lejlighedens ventilationsanlæg. Det fangede vi først, når vi én gang om året skiftede filter på anlægget. Men i dag kan vi via Brunatas indeklimamålere med det samme se, om anlægget fungerer optimalt eller ej. Med mængden af data, sensorer og alarmer har vi fået mange flere værktøjer til at undgå skader på vores ejendomme langt hurtigere, end det var muligt før. Det har stor værdi for vores ejendommes økonomi,” slutter Bo Michael Neergaard.

Artiklen er skrevet af Brunata

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2024.

Nyt mærke giver klar besked om boligens indeklima


Indeklima kan være en svær størrelse at snakke om. Hvad er godt indeklima? Og hvad kan vi som boligforening gøre for at forbedre indeklimaet? En ny mærkningsordning for indeklima blev lanceret i januar 2021 og vil fremadrettet muliggøre en klar dialog omkring indeklima ud fra en A-G-bogstavskala.


Øget fokus på indeklima, klar dialog og et redskab til bedre forståelse af indeklimaets kvalitet i vores boliger er nogle af målene for et nyt værktøj til vurdering af IndeklimaKvalitet i boliger. Værktøjet hedder IK-kompas og er udviklet af samfundspartnerskabet REBUS. Det er ambitionen for værktøjet, og den tilhørende A-G-skala, at man fremover kan vurdere indeklima på en langt mere forståelig og brugbar måde med henblik på at inddrage og forbedre indeklimaet ved både renoveringer og nybyg i boligforeninger.

Foto: BUILD. Illustration af IK-Kompas

Foto: BUILD. Illustration af IK-Kompas

Hvad udgør boligens indeklima?

Boligens indeklima omfatter både temperaturforhold (for koldt/for varmt/træk fra f.eks. vinduer), luftkvalitet (muligheder for ventilation, kvaliteten af luften udefra, forurening i boligen fra komfur eller andet), lysforhold (adgang til dagslys, direkte sollys i boligen, gener fra indkig) og lydforhold (støj udefra, støj fra naboer, lydforhold i egen bolig). Det er disse fire områder, der tilsammen udgør boligens indeklima. 

IK-kompas vurderer alle fire dele i en holistisk vurdering, der synliggør, at nogle ændringer vil påvirke indeklimaet på flere parametre på en gang. F.eks. vil nye, større vinduer kunne give mere dagslys og direkte sollys i boligen, men samtidig øges risikoen for overtemperatur og dårligere akustik.

IK-kompas vurderer boligens rammer for et godt indeklima

Når man snakker indeklima, kommer man ikke ud over beboernes egen påvirkning af især temperaturforhold samt luftkvalitet. Laver man målinger af disse parametre i flere identiske boliger, vil målingerne ofte vise meget forskellige resultater pga. beboernes egne handlinger i boligen. Det kan være, at nogle er gode til at lufte ud, og andre åbner aldrig vinduerne. Forhold indenfor lys og lyd er knap så påvirkelige af brugeradfærden, men ligger mere i selve bygningsdesignet, da f.eks. akustiklofter eller vinduernes størrelse er fastlagt her.

Parametrene i værktøjet er udvalgt ud fra deres påvirkning på beboernes komfort og sundhed

IK-kompas måler ikke på brugernes adfærd, men direkte på hvordan de fysiske rammer i boligen giver potentiale for at skabe et godt indeklima i boligen. Det er dermed selve bygningen, der får et mærke for IndeklimaKvalitet, ikke beboerne. Da der ikke skal gennemføres målinger i boligerne, men udelukkende registreres på de fysiske forhold, bliver værktøjet også billigt at bruge. Værktøjet kan suppleres af et spørgeskema for også at inddrage beboernes oplevede indeklima.

IK-kompas omfatter som nævnt både en vurdering boligens termiske (TER), visuelle (VIS) og akustiske (AKU) indeklima samt luftkvaliteten (ATM). Parametrene i værktøjet er udvalgt ud fra deres påvirkning på beboernes komfort og sundhed. Herudover er brugernes mulighed for selv at kunne justere deres indeklima også medtaget for at sikre fokus på den store betydning, det har for beboernes følelse af at være i kontrol og for deres tilfredshed med det oplevede indeklima. Resultatet fra vurderingen kaldes boligens IndeklimaKvalitet.

Foto: BUILD

Foto: BUILD

IK-kompas måler ikke på brugernes adfærd, men direkte på hvordan de fysiske rammer i boligen giver potentiale for at skabe et godt indeklima

Beboere får overblik over IndeklimaKvaliteten

Formidlingen af IndeklimaKvalitet foregår i to forskellige detaljeringsniveauer. For beboerne var ønsket at resultatet, på en lettilgængelig og letforståelig måde, hurtigt kunne give et overblik over potentialet for et godt indeklima i en bolig. På denne måde kan beboere tydeligt aflæse de nuværende problemområder, men også hvor forbedringsmulighederne findes ved en forestående renovering, som de via beboerdemokrati skal godkende.

Indeklimakompasset

Vil man gå et spadestik dybere i IK-kompas og øge detaljeringsgraden, kan man i stedet gøre brug af indeklimakompasset. Kompasset er udviklet til ingeniører og arkitekter, så de allerede tidligt i designprocessen kan se, hvor boligens indeklima fungerer godt, og hvor der er plads til forbedringer. Kompasset opererer indenfor de samme områder som den overordnede vurdering, men viser yderligere detaljer omkring scoren for alle områder. Disse detaljer er relevante for beslutningstagerne, når de endelige byggetekniske løsninger skal fastlægges.

IK-kompas er i REBUS udviklet til etageboliger, men projektteamet ser potentiale i at videreudvikle værktøjet til andre bygningstyper efter færdiggørelsen af REBUS projektet.

Artiklen er skrevet af Tine Steen Larsen, lektor, BUILD, Aalborg Universitet.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Godt indeklima med nytænkende løsning i eksisterende boliger


Beboerne på Frederikshavns BF afdeling på Farvervej har fået forbedret deres indeklima uden større indgreb i lejlighederne. Alene ved at skifte vinduer og udnytte eksisterende aftrækskanaler har boligforeningen og beboerne fået et resultat, der har øget livskvaliteten.


Hos Frederikshavn Boligforening har afdelingen på Farvervej i Sæby som den første fået monteret Ventilationsvinduer i boligerne: »Egentlig kunne de eksisterende vinduer godt have klaret nogle år mere«, vurderer teknisk chef Jesper Nymark, »men forbedring af indeklimaet står højt på vores prioriteringsliste, og løsningen med at montere vinduer med indbygget ventilation kombineret med en opdatering af de mekaniske aftræk fra især badeværelserne var en oplagt mulighed at prøve af på Farvervej«.

Foto: Horn Group ApS

Foto: Horn Group ApS

Forbedring af indeklimaet – uden at gå på kompromis      

De første Ventilationsvinduer blev monteret på Farvervej i oktober 2018. Erfaringerne over to vintre har givet meget positive tilbagemeldinger fra beboerne. De oplever væsentligt forbedret indeklima uden at der er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Boligkontoret Århus og en boligforening på Nordre Frihavnsgade i København har gjort sig samme gode erfaringer i forbindelse med facaderenovering, udskiftning af vinduer og etablering af god ventilation.

Frederikshavn Boligforening oplever væsentligt forbedret indeklima uden at der er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Stor økonomisk besparelse                                                                                                                   

Frederikshavn Boligforening har med projektet på Farvervej gjort sig mange gode erfaringer. Resultatet er en samlet bæredygtig og økonomisk indeklimaløsning. En løsning med centralt ventilationsanlæg havde kostet mere plads til maskine og kanalføring - og dertil eventuel genhusning mens arbejdet står på. Det havde givet en væsentligt dyrere løsning end med Ventilationsvinduer, som kun udgør et vist antal af alle udskiftede vinduer. Alle krav til bæredygtighed, lang levetid og godt indeklima lever løsningen op til og forventes derfor anvendt i fremtidige projekter i boligforeningen.

Ventilationsvinduet kan kombineres med aftræksvarmepumper

Da lejlighederne i Nordre Frihavnsgade 50 på Østerbro i København skulle renoveres med byfornyelsesstøtte, var det vigtigt for boligforeningen og beboerne, at den klassiske københavnerejendom skulle komme så fysisk uforandret ud af det som overhovedet muligt. Det var et krav fra kommunen, at der skulle skabes et godt indeklima for at få støtte. Løsningen blev en kombination af Ventilationsvinduer og aftræksvarmepumper. Det var en enkel løsning med et minimum af indgreb i boligen, og hvor ejendommen tilmed sparer over 51% i omkostning til energi.

Ejendommen sparer over 51% i omkostningen til energi

Indeklimaløsning som forenkler og reducerer omkostninger i al slags byggeri              

Ventilationsvinduet fra Horn Group har en patenteret termostatisk styring og kræver ikke fremføring af el. Det nødvendige undertryk i boligen skabes gennem enkle fugtstyrede ventilatorer i eksisterende aftræk fra køkken og bad eller kombineres med udsugsvarmepumper, som yderligere forbedrer driftsøkonomien. Teknologisk Institut har udført målinger på andre tilsvarende renoveringsprojekter, der viser, at genvindings- og energieffekten i ventilationsvinduet gør, at det ofte ikke kan svare sig at etablere balanceret (samme luftmængde i indblæsning og udsugning) ventilation i boligerne.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, Adm. Direktør, Horn Group ApS

Både denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Gode råd til hvordan I kan forbedre jeres indeklima


Ifølge Miljøstyrelsen opholder vi os indenfor mellem 80-90% af tiden, og derfor er det vigtigt at have fokus på indeklimaet.


Der er mange ting, som man kan gøre for at forbedre indeklimaet. Både i forhold til varme, udluftning og støj er der knapper, man kan skrue på, og mange rådgivere og entreprenører har løsninger til optimering af indeklima for den enkelte boligforening.

Men der er faktisk mange ting, vi selv kan gøre for at forbedre indeklimaet i egen bolig. Her er seks råd til, hvad man selv kan gøre.

iStock-830679624.jpg

1. Luft grundigt ud: Minimum 2-3 gange om dagen i mindst 5 minutter ad gangen. Sørg for der er gennemtræk, da det sikrer, at luften bliver skiftet ud.

2. Tør ikke vasketøj indendør: Tør det i stedet udenfor om muligt og brug ellers tørretumbler. Det mindsker luftfugtigheden i boligen.

3. Tænd emhætten når du laver mad: Det bidrager til at undgå for høj luftfugtighed og mindsker dermed risikoen for skimmelsvamp i boligen.

4. Gør rent: Mindst en gang om ugen. Usunde kemikalier binder sig til støvet, og derfor skal det fjernes.

5. Sluk elektronik når du ikke bruger dem: Varm elektronik frigiver kemikalier, der er usunde for indeluften. Sørg derfor for at slukke for det udstyr, du ikke bruger.

6. Åbn døren til børneværelset: CO2-niveauet stiger, når vi sover med lukket dør. Dine børns nattesøvn kan forbedres ved at holde døren åben til børneværelset, så luften ikke står stille.

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Så meget betyder en åben dør for indeklimaet


En åben dør til børneværelset om natten sikrer, at indeklimaet på værelset er godt, når de små sover – også selvom der sover flere børn på samme værelse.


Hvor stor betydning har det egentlig, om døren til børneværelset er åben eller lukket om natten, når børnene sover?

Det har faktisk ret stor betydning for indeklimaet, viser målinger, som Videncentret Bolius har foretaget. Når døren til børneværelset er lukket, kommer CO2-niveauet nemlig op mellem 4.000 og 5.000 ppm i løbet af natten. Arbejdstilsynet anbefaler, at CO2-niveauet ikke overstiger 1.000 ppm. 

Foruden at lufte ud tre gange om dagen, kan man gøre meget for børnene ved at holde døren åben ind til deres værelse.

– Målingerne har gjort indtryk. Det har været meget tydeligt at se, hvornår døren ind til børneværelset har været åben om natten, og hvornår den har været lukket. Så foruden at lufte ud tre gange om dagen, kan man gøre meget for børnene ved at holde døren åben ind til deres værelse. Det er en nem løsning, og det giver rigtig meget bedre luft, siger fagekspert Tue Patursson, der har foretaget målingerne i sit hjem.

Hvordan er indeklimaet på børneværelset om natten?

Her ser du tre eksempler på, hvordan indeklimaet er på et børneværelse om natten. De to første grafer viser forskellen mellem en nat, hvor døren til værelset har været lukket, og en nat, hvor døren har været åben.

Som det fremgår af graferne er det allervigtigste at lade døren stå åben til børneværelset om natten. Står den på klem, bør den være mindst 20 cm åben. Men det er også en god idé at lufte ud med gennemtræk inden sengetid, så partikler, fugt og CO2 bliver fjernet. 

På den sidste grafe er der luftet ud med gennemtræk inden sengetid. Det betyder, at luften er god, når barnet lægger sig til at sove.

Kvaliteten af luften på børneværelset kan variere efter værelsets størrelse, herunder højden til loftet, antallet af børn på værelset, om der er friskluftsventiler i vinduerne eller ydervæggen, hvor tæt vinduer og døre lukker. Har du et ventilationssystem, behøver du ikke udluftning, men det er stadig en god idé at holde døren åben til børneværelset om natten.

Målingerne er uvidenskabelige, men stemmer overens med videnskabelige undersøgelser, bl.a. andet fra DTU Byg.

Indeklima vigtigt for børns udvikling

iStock-155375877.jpg

Et godt indeklima på børneværelset er vigtigt, da et for højt CO2-niveau kan svække børnenes udvikling og indlæring. 7 ud af 10 børnefamilier har et indeklima mellem kl. 19 og 07, hvor der er mere CO2 i luften end anbefalet. Hver fjerde familie havde et gennemsnitligt CO2-niveau, der oversteg grænseværdien med 50 procent. 

Det viser et studie, som Realdania har lavet sammen med bureauet /KL.7, der arbejder med adfærdsdesign. 

For at opnå et godt indeklima er det stadig et godt råd at lufte ud med gennemtræk i 5-10 minutter tre gange om dagen – og det er særligt en god idé at lave en udluftning på børneværelset lige inden sovetid. 

Men når først børnene sover, gør det en ret stor forskel, om døren til børneværelset er åben eller lukket. Ifølge undersøgelsen "Danskerne i det byggede miljø" fra 2019 fra Videncentret Bolius og Realdania er døren til børneværelset helt lukket hos hver femte af børnefamilierne, mens den står på klem (5-10 cm) hos næsten hver fjerde

Friskluftsventiler hjælper på indeklimaet

Det har også en positiv indvirkning på indeklimaet, hvis du har mulighed for at åbne friskluftsventiler i vinduet, men ikke alle vinduer har det installeret. Friskluftsventiler giver den bedste effekt, hvis der f.eks. er en sprække med luft under døren ind til værelset, så luften fra hele boligen kan cirkulere og blive udskiftet.

Artiklen er skrevet af Julie Trolle Boding, journalist, Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Gode råd til både et godt indeklima og en lavere varmeregning


HOFOR, der leverer fjernvarme til hele hovedstadsområdet, har et par gode råd, der både er med til at sikre et behageligt indeklima og hjælpe med at spare energi og penge på varmeregningen.


 

1. Stil alle radiatorer i samme rum ens

Foto: HOFOR

Foto: HOFOR

Et godt og behageligt indeklima handler også om en tilpas rumtemperatur i sit hjem. HOFOR anbefaler, at man i varmesæsonen holder en nogenlunde ens temperatur i alle rum og lukker døren til rum, hvor man gerne vil have det lidt køligere. Alle radiatorer, i hvert fald dem i samme rum, bør indstilles ens og 'tænde' samtidigt. Det er langt bedre med fire radiatorer, der varmer 25 procent hver end en enkelt, der bare banker løs. Luk døren ind til soveværelset, hvis den radiator står på mindre, og du ønsker det koldere der.

I HOFOR plejer vi at sige, at man skal stille termostaten på radiatorerne på mellem tre og fire. Så vil temperaturen ligge på mellem 19 og 22 grader. Hver grad betyder en stigning på fem procent rent prismæssigt.

2. Dæk ikke radiatorer til, og ryk sofaen lidt væk fra radiatoren

En overdækket radiator kan ikke få varmen ud i rummet, og det har betydning for både din afkøling og rumtemperatur, som ender med at koste dig penge. Så lad være med at lægge ting på radiatoren. Hvis man stiller sofaen lige foran radiatoren, svarer det faktisk til at isolere varmeapparatet med en Rockwool plade, så varmen ikke kommer ud i rummet. Så du bruger så at sige penge på varme, du ingen gavn får af. Ryk i stedet sofaen ca. 20 cm ud fra radiatoren, så der er luft imellem. Det gør rumtemperaturen bedre, indeklimaet rarere, og varmeregningen mindre.

Hvis man stiller sofaen lige foran radiatoren, svarer det faktisk til at isolere varmeapparatet med en Rockwool plade

3. Luft ud

Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk i 5 – 6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde. Et vindue stående på klem giver ikke tilstrækkelig udluftning. Husk at lukke for termostaterne på radiatorerne, mens du lufter ud.

4. Undgå fugt

Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at rumtemperaturen aldrig kommer under 17°C. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet.

5. Luk langsomt for fjernvarmen – og tænd langsomt, når det bliver koldt igen

Når kalenderen viser forår, er der ikke længere grund til, at en ejendoms varmeanlæg er indstillet på samme styrke, som da vi skulle holde frostgraderne fra døren. Hvis din boligforenings varmeanlæg stadig er indstillet til hård frost, når det mildere forårsvejr melder sig, er der besparelser at hente. Oveni kan man glæde sig over at spare klimaet for overflødig CO2. Det kan være en god ide at få ejendommens varmemester til løbende at skrue på den termostat, der regulerer temperaturen på det vand, der løber frem til dine radiatorer.

Når kalenderen viser forår, er der ikke længere grund til, at en ejendoms varmeanlæg er indstillet på samme styrke

6. Husk at sommerlukke varmeanlægget

De fleste lukker for varmen i deres radiatorer omkring midten af maj. Men hvis man kun lukker for radiatorerne i lejlighederne og glemmer at lukke for sommerventilen på varmeanlægget i kælderen, cirkulerer der stadig vand rundt i systemet, og dét koster på varmeregningen. Det kan sammenlignes lidt med en bil, der står i tomgang. Den energi, der bliver brugt på det, får man jo ikke gavn af, og det koster unødigt på regningen. Der er derfor penge og CO2 at spare ved at sommerlukke varmeanlægget i kælderen også, og det tager som hovedregel kun fem minutter at finde sommerventilen, lukke for den og efterfølgende slukke for cirkulationspumpen på fjernvarmeanlægget – så har anlægget fået ferie. Det kan derfor være en god ide at få sin varmemester til at huske at sommerlukke varmeanlægget.

Du kan se en film, hvor vi viser, hvordan man sommerlukker her: https://youtu.be/EdbMwaTT-ZY

Artiklen er skrevet af Carsten Nielsen, energirådgiver, HOFOR.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Indeklima... hvad er det?


Indeklima er en betegnelse for de forskellige fysiske påvirkninger, der kan forekomme i et rum. Det kan være forhold Som temperatur, fugtighed, stråling, kvælstofniveau, lydforhold, lugt og lignende, der bestemmer hvor sundt eller behageligt, det er at opholde sig i rummet.


iStock-830679624.jpg

Visuelt indeklima

Dagslys er vigtigt i din bolig. Det er påvist, at dagslys påvirker humør og koncentrationsevne positivt. Jo mere dagslys jo bedre er det for det visuelle indeklima og for energiforbruget. Vinduernes primære opgave er netop at lukke dagslys ind i din bolig.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

Størrelsen og placeringen af vinduerne i boligen er dermed vigtig. Et gennemlyst rum, et rum der spænder mellem flere facader og med vinduer i alle facaderne, opleves meget behageligere at opholde sig i end et rum med et ensidigt dagslysindfald. Derudover har valg af glastype en betydning for dagslyset i boligen. Glas har i sig selv en farve, og afhængigt af glastype og glastykkelse ændres det visuelle udtryk. Lyset strømmer igennem glasset og farver rummet.

Dårlig belysning kan give gener som hovedpine, træthed og irriterede øjne. For at opnå et godt indeklima er det derfor også afgørende, at belysningen i rummene er velovervejet og god.

Akustisk indeklima

Et lavt støjniveau er vigtigt i din bolig. For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at lyd- og akustikforholdene er gode. Belastningen af støj og vibrationer fra trapperum, overbo, underbo, naboer og udefra skal minimeres.

Bor du for eksempel ved en tung trafikeret vej, tæt på en jernbane eller industribyggeri, kan støjen både forstyrre din søvn og påvirke dit stressniveau negativt. Forskning viser, at kontant støj, for eksempel fra en vej, kan stresse din krop så meget, at du har en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, bestemte former for kræft og diabetes. En lav konstant lyd kan altså også være meget generende og skadelig.

De bedste vinduer til at dæmpe den udefrakommende støj er dem med tre lag i forskellige tykkelser og med mellemrum i mellem lagene i forskellige bredder. I en ældre bygning, hvor det vil være synd at skifte vinduerne ud af på grund af arkitektonisk værdi, kan du sætte et forsatsvindue i med 2 lag glas.

For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at lyd- og akustikforholdene er gode

Mange borgere, der bor i etageboliger, oplever problemer med støj fra naboerne. Problemerne skyldes i mange tilfælde ikke, at naboerne støjer urimeligt meget, men at vægge og etageadskillelser ikke er tilstrækkeligt lydisolerede.

Hvis støjgenerne kommer fra overboen, kan man lydisolere loftet med en loftsbeklædning. Det er dog kun tilladt, hvis rummets højde efterfølgende opfylder bygningsreglementets krav. Den nye loftkonstruktion må ikke komme i berøring med det eksisterende loft.

Hvis støjgenerne kommer fra naboen, kan man lydisolere væggen med en forsatsvæg. En forsatsvæg er en ekstra, indvendig væg, som du sætter op på din side af den eksisterende væg. Forsatsvæggen må ikke komme i berøring med den eksisterende væg.

Hvis støjgenerne kommer fra trappeopgangen, kan man udskifte døren til en dør, der har bedre lydisolerende egenskaber. En tung dør vil for eksempel dæmpe lyden mere end en dør af lette materialer.

Atmosfærisk indeklima

Luftkvaliteten er af stor betydning for indeklimaet og dit eget og familiens helbred. Er luftkvaliteten dårlig og for fugtig, kan det resultere i skimmelsvamp og øget antal husstøvmider. Det kan give allergi, astma, hovedpine og træthed. I ældre bygninger er der en stor sandsynlighed for forekomsten af PCB samt bly og andre tungmetaller, som påvirker luftkvaliteten negativt.

Møbler, tøj, plastik, maling, byggematerialer mm. afgiver en del usunde gasser. I vores dagligdag producerer vi også selv en del gasser som for eksempel CO2 og fugt. Alle disse gasser er ikke så farlige, hvis koncentrationen er beskeden, og det kan opnås med kontinuerlig udluftning.

Er luftkvaliteten dårlig og for fugtig, kan det resultere i skimmelsvamp og øget antal husstøvmider.

Det er derfor vigtigt, at luften i boligen bliver udskiftet, så du sikres et sundt atmosfærisk indeklima. Især i efteråret og den tidlige vinter er det vigtigt at få luftet din bolig godt og grundigt igennem. Derfor bør du i det tidlige efterår lufte alle rum rigtig grundigt ud i flere timer. Desuden skal du hver dag året rundt lufte ud i alle rum mindst 3×10 min med gennemtræk, især i soveværelse og badeværelset, hvor der ofte er køligere og mere fugtigt end i andre rum.

Termisk indeklima

Det termiske indeklima består af tre faktorer: Lufttemperatur, luftbevægelse og genstandes overfladetemperatur. Det er forhold der har indflydelse på, om en person føler sig kold eller varm. Det termiske indeklima påvirker menneskers velbefindende og komfort.

Overfladetemperaturen på ydervægge, vinduer og døre har betydning for det termiske indeklima. I ældre bygninger vil mange kunne nikke genkendende til kuldestråling og kuldenedfald fra ældre vinduer og uisolerede ydervægge, som også føles som træk. I andre tilfælde vil solens varme få hjemmet eller rummet til at føles overophedet.

Det termiske indeklima påvirker menneskers velbefindende og komfort.

En temperatur på 20-22 C er passende ved let fysisk aktivitet i boligen. Temperaturen ved stillesiddende aktivitet og normale klimaforhold må ikke overstige 25 C. Temperaturen kan blive for høj, hvis rummene får tilført mere varme, end de kan afgive. Varme udefra skyldes sol gennem store vinduer, dårligt isolerede ydervægge, eller at bygningen har dårligt isoleret etagedæk mod tagrummet og/eller dårligt isoleret tag. Varme indefra skyldes personer, varmeanlæg, belysningsanlæg, elektrisk udstyr som ovn, pc’er og tv.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner & Arkitekt maa., Trio Arkitekter ApS.

Den fulde artikel og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Bedre bygninger giver en bedre by


Når du bor i en af de gamle, smukke, københavnske bygninger, er du mere eller mindre vant til støj fra busser, taxaer, gadefest og den helt generelle trafikstøj. Men trafikstøj er konstant og direkte sundhedsskadeligt. Derfor har København øremærket 20 mio. kroner til støjisolering.


Støj er usundt. Den giver blodpropper, stress og forstyrret nattesøvn. Eksempelvis er det blevet påpeget, at hver gang støjen stiger med 10 decibel, så øger det risikoen for en blodprop i hjertet med 8 procent. Det er absolut et problem, der kræver opmærksomhed.

UrsulaBachYY5A2568.jpg

Støttepulje til boligforeninger i København

I København støjer trafikken meget. Og mange af os bor i gamle bygninger klos op ad en stor vej – og de byggede bestemt ikke med bilstøj for øje i slutningen af 1800-tallet. Det betyder, at mange københavnere bor og sover midt i trafikstøj. Og det betyder, at bygningsrenoveringer og byfornyelse kan have en ret stor positiv effekt på mange menneskers liv.

En ting, vi kan gøre, er at begrænse selve trafikstøjen og antallet af biler i København, og det skal vi også hele tiden arbejde for. Samtidig kan vi hjælpe københavnerne med at støjisolere deres boliger.

Alle skal have mulighed for at bo i en funktionel og tidssvarende bolig

20 millioner kroner til støjisolering

Derfor er der lavet en pulje på 20 mio. kr. til støjisolering. Puljen betyder, at ejendomme, der ikke selv har råd til at renovere eller udskifte vinduer til nye, kan få økonomisk støtte hertil gennem bygningsfornyelsen. Det sikrer, at københavnerne har mulighed for at værne sig mod bilstøjen.

De 20 mio. kr. er løbende, siden starten af 2018, blevet givet til københavnere, der vil støjisolere deres vinduer eller udskifte nedslidte vinduer til nye. Der er fortsat penge tilbage i puljen til uddeling i 2020, og puljen kan søges af ejere af private udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger (alle etageejendomme), der er stærkt plagede af vejstøj. For at få andel i den offentlige støtte skal vinduerne være mindst 25 år gamle og nedslidte. Målet er, at uanset hvor meget støj der er udenfor vinduet, skal støjen inde i boligen ikke overstige 38dB. 

Større byfornyelsespulje til helhedsrenoveringer

Ud over støtten til støjisolering arbejder Københavns Kommune på at støtte op om mere grundlæggende forbedringer i boligmassen, så boligerne i København kommer på niveau med resten af Danmark. Det sker blandt andet gennem helhedsrenoveringer, hvor der fortsat er fokus på vinduer og støjisolering, men også mere generelle løft til bygningsmassen og dermed københavnernes boliger. Det kunne være etablering af toiletter og bad, fjernvarme, energiforbedringer og renoveringer af klimaskærme (tag og facader). 

Der er fortsat penge tilbage i puljen til uddeling i 2020

Der er stadig bad i kælderen og toilet på bagtrappen i mange københavnske boliger og også ejendomme, der ikke har adgang til tidssvarende opvarmning. Og det skal der selvfølgelig også gøres noget ved. Derfor er der en større byfornyelsespulje til helhedsrenoveringer på cirka 100 mio. kr. om året og også en ny pulje til etablering af toiletter og badeværelser på 50 mio. kr. i 2020-2022, der som noget nyt kan søges af den enkelte bolig – dog fortsat kun beboere i private udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger. Puljen skulle have haft første ansøgningsfrist 1. maj, men det er desværre blevet skubbet til forventeligt 1. juni 2020 pga. Coronavirus. Hvis du har interesse i at læse mere om puljen, så klik ind på www.kk.dk/byfornyelse og tilmeld dig nyhedsbrevet.

Skaber bedre rammer for et godt liv i byen

UrsulaBachIMG_2348.jpg

Det er svært at undgå, at huslejen stiger efter en helhedsrenovering i de tilfælde, hvor ejendommen har fået lov at forfalde. Og det afholder flere ejendomsejere fra at vedligeholde og forbedre deres ejendom. Men når kommunen giver støtte til huslejestigning i private udlejningsejendomme, der foretager helhedsrenoveringer, så sikrer vi, at det er fordelagtigt for alle at renovere og forbedre boligerne i København - uden at huslejen stiger voldsomt.

Alle skal have mulighed for at bo i en funktionel og tidssvarende bolig, og det er samtidig medvirkende til, at bygningerne i København bliver holdt ved lige og ikke står og forfalder. Renoveringerne giver tilmed en stor energibesparelse, der i sidste ende kommer både beboerne og os alle til gavn. Konkret betyder det, at hvis du bor i en privat udlejningsejendom, og ejer modtager støtte til selve helhedsrenoveringen, så kan kommunen også støtte en eventuel huslejestigning for lejeren i de første 10 år efter renoveringen.

Det er vigtigt i København, at vi alle sammen kan få den bedst mulige bolig, hvor der er mulighed for ro, hvor vi kan holde varmen, og hvor der er rart at være. Med puljerne til støjisolering, ”Toiletpuljen” og helhedsrenoveringer er det muligt for en stor del af københavnere at søge om at få ført bygningerne og boligerne op til en tidssvarende standard, så vi alle sammen kan have de bedste rammer til et godt liv i byen.

Faktaboks: 

Du kan læse mere om støttepuljerne og finde viden om ansøgningsfristerne samt ansøgningsprocedure på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk/byfornyelse

Der er en årlig ansøgningsfrist til bygningsfornyelse, der i år lå 1. marts 2020. Fristen for 2021 vil blive meldt ud på hjemmesiden med udgangen af 2020.

Artiklen er skrevet af Ninna Hedeager Olsen, Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Luften i dit hjem kan være mere forurenet end luften udenfor


Luften i vores hjem kan være op til fem gange mere forurenet end luften udenfor. Det skyldes madlavning, rengøringsmidler og partikler fra elektronik og legetøj. Men det er otte ud af ti danskere ikke klar over.       


Du tror formentlig, at det er mere sundhedsskadeligt at være udenfor nær trafiktunge veje end indenfor i dit hjem. Men sådan er det ikke nødvendigvis. Luften indenfor kan faktisk være op til fem gange mere forurenet. Og det er et problem for dit helbred. Et dårligt indeklima kan nemlig have negative konsekvenser, som tæller alt fra sygdomme som astma, luftvejssygdomme og dårligere koncentration. Samtidig får det flere og flere til hyppigere at hoste, blive forkølede og få åndedrætsproblemer.

Otte ud af ti danskere er ikke klar over, at luften kan være mere forurenet indenfor hjemmets fire vægge. Det viser en undersøgelse fra maj 2018, som analysebureauet YouGov og VELUX står bag. Som en del af studiet er 16.000 mennesker på tværs af 14 lande – herunder Danmark – spurgt til deres viden om konsekvenserne af at opholde sig op til 90 procent af dagen indenfor. Det svarer til næsten 22 ud af døgnets 24 timer.

Vidste du at mellem 28% og 43% af alle personer i alderen 30-60 år tilbringer 19-20 timer indendørs i et typisk døgn.

»Dårligt indeklima er et stort problem, fordi vi bruger så meget tid indenfor i hjemmet, på arbejdspladsen og uddannelsesinstitutioner. Det er en udfordring, at danskerne ikke er opmærksomme på det, da det betyder, at vi ikke gør noget ved problemet. Dårlig luftkvalitet kan nemlig give træthed, hovedpine og allergiske symptomer«, siger formanden for Rådet for Sundt Indeklima, Torben Sigsgaard, der også er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Dårligt indeklima kommer fra helt almindelige dagligdagsaktiviteter som madlavning, rengøring, stearinlys og tørring af vasketøj. Selv når vi sover og ja, blot trækker vejret, forurener vi luften indenfor. Et sundt indeklima er derfor vigtigt, fordi en gennemsnitlig voksen trækker 15.000 liter luft ind om dagen.

Partikler fra legetøj, fugt og for lidt udluftning er ofte skyld i børneværelset er der luften er mest forurenet.

Partikler fra legetøj, fugt og for lidt udluftning er ofte skyld i børneværelset er der luften er mest forurenet.


Luften er mest forurenet i børneværelset

Værst ser det ud i børneværelset. Det er ofte det rum i hjemmet, hvor luften er mest forurenet. Det skyldes blandt andet partikler fra legetøj, fugt og for lidt udluftning. Forskning tyder på, at flere børn vil få astma og allergi de kommende år på grund af dårligt indeklima.

»Forskning viser, at fugtighed og mug i hjemmet øger risikoen for astma med 40 procent og gør os sårbare for at udvikle andre luftvejsrelaterede sygdomme. Det er særligt vigtigt at få skabt et godt indeklima på børneværelset, da konsekvenserne kan være værre for børn, fordi de er i en periode af deres liv, hvor de skal vokse og udvikle sig«, siger Torben Sigsgaard.

Seks simple råd til et bedre indeklima:

1. Åbn dine vinduer tre til fire gange dagligt for at få frisk luft ind - lav gerne gennemtræk

2. Hold døren lukket til badeværelset, når du går i bad, og åbn vinduet eller tænd for ventilatoren for at få fugt ud af rummet

3. Tænd for emhætten og åbn vinduet, når du laver mad

4. Undgår brug af stearinlys

5. Hæng dit vasketøj til tørre udenfor

6. Sørg for at gøre rent jævnligt

Det kan du selv gøre

Heldigvis kan du med nogle små ændringer i dagligdagen gøre en stor forskel for indeklimaet derhjemme. »Der er flere ting, du selv kan gøre for at få et bedre og mere frisk indeklima til gavn for både dig selv og din familie. Det allervigtigste er at lufte ud flere gange om dagen. Derudover kan du eksempelvis skrue ned for brugen af stearinlys og mængden af rengøringsmidler og huske at bruge din emhætte og åbne vinduerne, når du laver mad«, siger Peter Foldbjerg, chef for dagslys og indeklima hos VELUX.

Han tilføjer: »Det er altså tid til at gentænke måden, vi lever på indendørs, og gøre hvad vi kan for at sikre, at vores hjem er et sundt sted at være. Kun sådan kan vi få sat en stopper for de sundhedsmæssige konsekvenser, som indendørsgenerationen lider af«, siger han.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Karsten Schouw, Velux Danmark A/S