Kælder & skybrudssikring

,

Alt hvad I skal vide om jeres kloakker

,

Et velfungerende kloaksystem er uundværligt, men standen er umulig at vurdere med det blotte øje. Med de rette løsninger og den rette rådgivning kan boligforeninger komme hele vejen rundt om kloakrenovering, rottebekæmpelse og skybrudssikring. 

Mange oplever problemer med tilstopning, lugtgener, rotter og fugt i kældervæggene, og det er alt sammen en indikation af, at kloakledningerne og brønde kan være beskadigede, nedslidte eller utætte. Pludseligt opståede skader kræver tid og er meget dyrere at udbedre end velplanlagte renoveringer. 

Gamle afløbsrør og brønde af ler, beton og jern er oftest ikke tætte. Det betyder, at de kan tilføre kældervægge og kældergulve fugt. Derudover kan rotter bygge reder ved at kravle ud i jorden og under kældergulve gennem forskudte samlinger og andre skader i rørene. Der er derfor mange fordele ved at renovere kloakkerne.

Den korrekte løsning er altafgørende

Korrekt projektering og udførelse er af afgørende betydning, når man renoverer kloakkerne, for det er dyrt at grave op og lave om. Derfor er det også vigtigt at vælge den rigtige løsning, når man står over for valget af en pletrenovering eller en totaludskiftning. Vælger man forkert, kan det ende med en meget større regning, hvis man ikke ser langsigtet på investeringen.

Kloak-TV-rapporter samt konvertering af disse til korte letforståelige analyser

Kloakledninger er oftest placeret i jorden, og deres stand er derfor umulig at vurdere med det blotte øje. For at få overblik over kloakkernes stand er det nødvendigt at gennemføre en TV-inspektion af dem. En kloak-TV-inspektion resulterer i en kloak-TV-rapport, som er noget nær umulig at tyde for en ikke fagperson. Derfor bør man få en rådgiver til at konvertere rapporten til en kloak-TV-analyse, der koger kloak-TV-rapporten ned til et simpelt overblik med tilhørende budgetter for renovering af skaderne.

“Pludseligt opståede skader kræver tid og er meget dyrere at udbedre end velplanlagte renoveringer. ”

Når man får gennemført kloak-TV, så er det vigtigt at få lavet brøndrapporter på de store brønde og få foto samt materialebeskrivelse af de små sandfangsbrønde og spulebrønde. Derudover er det vigtigt at få kørt kloak-TV i de spildevandsledninger, der føres på evt. fedtbrønde. Det gør det hele meget nemmere, når man skal vurdere tilstanden samt kalkulere prisen på renovering af kloaksystemet.


Renovering af kloakkerne

Hvis kloak-TV-rapporten viser fejl i afløbsinstallationen, så vurderes det, om man skal totalrenovere hele installationen, eller om man kan nøjes med en pletreparation. Til denne vurdering ser man på restlevetiden af afløbsinstallationen, antallet af mindre og alvorlige skader samt prisforskellen på den store og den lille renovering.

Ofte når man gennemfører en totalrenovering af ældre kloakker, så kan man ændre på hele forløbet og indretningen af afløbsinstallationen, hvorefter den fremstår mere optimal og tidssvarende. Samtidig kan det gøres nemmere at drifte og vedligeholde. En del ældre afløbssystemer kan reddes ved at strømpefore dem. En strømpeforing udføres ved at trække en strømpe ind i røret, der hærder som en ny skal indvendigt i de gamle kloakrør. Denne strømpeforing er næsten lige så god som et spritnyt rør. Rørene kan dog være i en sådan tilstand, at man må udskifte dele af eller hele røret. Ved mindre skader kan man plet strømpefore dem, også kaldet partlining, som er en meget prisvenlig metode til reparation.

Skybrudssikring skal altid medtages, når man kloakrenoverer

Når man skal kloakrenovere, skal man altid skybrudssikre samtidigt. Der er flere niveauer af skybrudssikring, som afhænger af kundens ønsker og ambitionsniveau. Det vigtigste er at sikre alle afløb under terrænniveau, altså toiletter, gulvafløb og lignende i kældre og trappeskakte. Dernæst ser man på overfladevand og strømningsveje på terræn, og her anvender dygtige rådgivere deres professionelle oversvømmelsesprogrammer til at simulere regnvejr over den specifikke ejendom. Det er dog ikke nok at skybrudssikre en ejendom.

Tiltagene skal vedligeholdes og serviceres, så de fungerer, når skybruddet rent faktisk kommer. Det betyder bl.a., at højvandslukkere skal serviceres årligt, for rotter kan gnave dem i stykker, og pakninger kan blive møre. Pumpebrønde med tilhørende alarmer skal testes og evt. serviceres.

Artiklen er skrevet af Jan Crone Foster, Partner & Bygningskonstruktør, MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører

Denne fulde artikel og mange andre kan læses i Magasinet Min Boligforening

Sådan sikrer du bedst muligt din ejendom mod skybruD

Vi skal ruste os og vore bygninger til skybrud i fremtiden. Teknologisk Institut giver her et bud på, hvordan man bedst muligt skybrudssikrer en bygning mod vand fra terræn, og hvordan man beskytter sig mod kælderoversvømmelser.

En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag. Teknologisk Institut har set på 20-25 beboelsesejendomme og et antal kommunale bygninger i København for at kortlægge, om vandskader skyldes indtrængen gennem døre, vinduer, vægge, via trapper, nødudgange eller fra taget. Undersøgelsen er mundet ud i en række forslag til, hvordan man bedst muligt kan skybrudssikre sin ejendom.

Det er ofte meget enkle løsninger, der skal til for at sikre sig mod vandmasserene - det handler bare om at kende til dem.

Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi i dag oplever. Man har simpelthen ikke tænkt ind i opførelsen af bygningerne at lave konstruktioner, som kan sikre mod oversvømmelser – som for eksempel en hævet betonkant på den øverste trappe ned til kælderen og ved lyskassen ind til kældervinduet under terræn. Samtidig ses mange eksempler på ejendomme, der ligger forkert. Nogle bygninger er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse.

“Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi i dag oplever.
”


Det voldsomme regnskyl i København d. 2. juli 2011 medførte, at der kom gang i skybrudssikringen. Flere benyttede sig dog af panikløsninger. En sådan ses for eksempel på billedet, hvor en trappe spærrer for vand ved skybrud, men denne trappe kan risikere at skabe problemer for fremtidige lejere, hvis de for eksempel skal ud og ind med en barnevogn eller lignende.

Klar, parat til skybrud

På baggrund af erfaringer fra de eksisterende ejendomme har Teknologisk Institut udarbejdet en hjemmeside med gode råd til skybrudssikring af ejendomme. Hjemmesiden indeholder også en tjekliste med løsninger til, hvad man gør, når skaden er sket. Det er ofte meget enkle løsninger, der skal til for at sikre sig mod vandmasserne - det handler bare om at kende til dem.

Man skal typisk sikre sig, at der ikke kan løbe regnvand ind i huset fra terræn. Det er specielt kælderen, som er udsat ved skybrud, og et godt tiltag er derfor at lave opkanter på kældernedgange og lyskasser, så regnvand på terræn ikke løber ind. Andre gode tiltag kan være overdækning af lyskasser med glas, eller det kan være afskæring af afløb fra kloaksystemet og nedsivning i stedet.

Forebyggelse mod vandskader

Ofte tænker man først på skybrudsproblemer, når skaden er sket. Men der er mange ting, man på forhånd kan gøre for at mindske risikoen for, at ejendommen tager skade ved et skybrud. 

Her ses et eksempel på en opkast rundt om kælderindgangen samt en lyskasse, som er hævet over overdækket.

Her er fem væsentlige råd, som er gode at følge, hvis man vil være på forkant: 

· Rens alle afløbsriste, så regnvandet kan komme ned i kloakken

· Rens dine tagrender

· Sørg for, at dine tagnedløbsbrønde renses – dvs. de nedløbsrør, som går fra taget og ned til en brønd i jorden

· Flyt værdigenstande væk fra kælderen 

· Opbevar ting i plastikkasser frem for papkasser, hvis de står i kælderen

Sikring af kældre mod opstigende kloakvand er et særligt område. Her skal man have fat i en kloakmester. Det skyldes, at alt arbejde med kloakker er autoriseret arbejde. 

Er skaden allerede sket?

Selvom det er godt at være på forkant med eventuelle problemer ved skybrud, så kan en skade opstå, uden at man er forberedt. 

Her er derfor fem råd til, hvad man skal gøre, når skaden er sket: 

· Flyt de ting, der står i vand 

“En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag.”

· Få vandet væk - vær opmærksom på, at kloakvand kan være meget sundhedsskadeligt. Beskyt dig derfor med handsker, vandtæt tøj og fodtøj

· Sæt udtørring i gang - brug evt. affugter 

· Tag billeder eller video af det, der er ødelagt 

· Smid ikke noget væk, før du har aftalt det med dit forsikringsselskab, eller før din skade er afsluttet 

På hjemmesiden om skybrud kan I genlæse de gode råd samt få nærmere viden om, hvordan man bedst sikrer sig mod og håndterer skybrud. Læs mere på www.skybrudssikringafbygninger.dk.

Artiklen er skrevet af Inge Foldager, Rørcentret, Teknologisk Institut.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Forebyg oversvømmelse med en brøndalarm

Få styr på brøndene i jeres boligforening, så I i tilfælde af vandstigninger, pumpestop eller strømsvigt vil blive alarmeret via sms- og e-mail med det samme

Med flere og flere skybrud herhjemme kan mange brøndpumper ikke følge med de store mængder vand. Andre gange skyldes en stigende vandstand i brønden, at der er opstået en fejl i pumpen eller et strømsvigt, som man ofte først vil opdage, når uheldet er sket, og brønden er oversvømmet. Når vandstanden stiger over et vist niveau i brønden, sikrer brøndalarmen, at der sendes besked ud til viceværten eller en anden person, der er tilknyttet ejendommen, i tide.

En sikring ved skybrud - ikke en skybrudssikring

“Med brøndalarmer får både beboere og bestyrelse en større tryghed”

Klimaforandringerne bringer mere ekstremt vejr med sig til Danmark, hvilket betyder, at vi kan forvente flere oversvømmelser som følge af skybrud, stigende grundvand og ekstreme vandstande i vandløb og søer. En brøndalarm er ikke et alternativ til en skybrudssikring, da de fleste brønde fyldes op ved skybrud uanset. Men med flere og større skybrud er der en øget risiko for, at der f.eks. sker et uheld med pumpen, eller at en kloak bliver tilstoppet, og her kan en brøndalarm overvåge, hvad der sker under brønddækslet.

Få hurtigt besked ved vand i kælderen

Skulle uheldet være ude, og der kommer vand ind i kælderen som følge af et skybrud, er det vigtigt, at man reagerer hurtigt. Med en vandsensor placeret inde på kældergulvet kan man hurtigt registrere meget små mængder vand - helt ned til 1-2 mm. Så snart sensoren registrerer dette, alarmeres der via sms og e-mail, så man i boligforeningen kan nå at handle inden, der sker store skader. Dette gælder især i rum, der ikke bliver brugt så meget eller andre steder som f.eks. elevatorskakte, hvor man sjældent ville opdage uheldet i tide. Et andet sted, hvor man med fordel kan have en sikring på gulvet er i vaskerummet. Ved at sætte en vandsensor op vil den registrere, hvis der er et afløb, der bliver tilstoppet og flyder over, eller der er et utæt vandrør.

Styr på jeres brøndalarmer 24/7

Når først montøren har sat brønddækslet på, er det svært at gå og holde øje med brøndalarmen i hverdagen. Derfor er alarmen koblet til en web cloud server, som alarmen sender data til, og på den måde kan man sikre sig, at den virker og er online. Brøndalarmerne kommunikerer via mobilnettet, og det kan derfor ske, at den mister mobildækningen på grund af vand eller dårlig dækning i området. I tilfælde af, at alarmen af den ene eller anden årsag ikke er online længere, vil viceværten eller den ansvarshavende få besked. Hvis man i boligforeningen har flere brøndalarmer monteret, kan man via et login selv se data for alarmerne. På den måde får man som boligforening et godt overblik over præcist, hvor alarmerne er placeret, og hvornår de sidst har sendt data. Man får også på denne måde mulighed for selv at overvåge alarmerne og sikre sig, at de stadig virker og er intakte. 

Med brøndalarmer får både beboere og bestyrelse en større tryghed, hvis uheldet skulle være ude, da man kan nå at gribe ind, inden skaden får store konsekvenser for ejendommen og økonomien i boligforeningen.

Artiklen er skrevet af Ulrich Grøn, direktør i Legtech.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Få kontrol over fugt i kælderen

Fugt i kælderen kan være problematisk for både bygningen og for dit helbred. Der kan opstå to altoverskyggende problemer i forbindelse med fugt i kælderen: Råd og nedbrud af konstruktionerne er skidt for bygningen, og skimmelsvamp er skidt for beboerne.

Hvis fugtproblemerne i kælderen er omfattende, og foreningen ikke gør noget ved det, kan foreningen risikere, at fugt og skimmel breder sig. Det kan i værste fald medføre et svampeangreb af f.eks. ægte hussvamp, som i sidste ende kan inficere hele bygningen, hvilket er dyrt og besværligt at slippe af med igen.

En meget fugtig kælderydervæg kan resultere i råd i træbjælkerne - som findes i kælderydervæggen i etageadskillelse mellem kælder- og stueetagen - og massiv rustnedbrydning, hvis bjælkerne er af stål.

Det er vigtigt at gøre jeres kælder klar til perioder med risiko for skybrud, da forebyggelse kan redde jer fra mange problemer.

Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos de mennesker, der bor i bygningen. Svampe i boligerne (f.eks. skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne, luftvejsgener, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.

Men fugt i kælderen behøver ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den.

Hvis fugt f.eks. trænger igennem kælderydervæggen, fordamper på den indvendige side og derefter bliver ventileret ud igen, behøver en lille smule fugt ikke være problematisk. Man vil i langt de fleste tilfælde kunne måle forhøjet fugtighed i kælderkonstruktionerne, uden at man af den grund behøver at gøre noget.

HVORDAN FÅR VI KONTROL OVER FUGTEN I KÆLDEREN?

Første step

Er der fugt i kælderen, bør I altså tage affære i et eller andet omfang. Når fugten er et problem, kan det klart anbefales at kontakte en byggeteknisk rådgiver for gennemgang af kælderen og få udarbejdet et notat, som beskriver tilstanden og vurderer omfanget af og eventuel årsag til fugtproblemerne. Notatet vil blandt andet prøve at klarlægge, om trækonstruktioner er udsat for angreb af råd og svamp, samt om fugtkilden er overfladevand, utætte ledninger eller grundvand mm.

“Skulle der opstå en vandskade i kælderen, er det vigtigt at reagere hurtigt. ”

Opstigende grundfugt - et naturligt onde

Opstigende grundfugt er noget af det mest naturlige for ældre kældervægge. Her er der tale om, at fugten fra jorden, hvor kældervæggens fundament står på, bliver suget op igennem den ældre beton og/eller mursten via kapillarvirkningen - det vil sige spontan strømning af vand i porøst materiale. Tegn på dette ses i stort set alle kældre og kendes ved, at den nederste halve til hele meter af puds er porøs og ”boblende”.

Løsning

Forholdet er som nævnt helt normalt, og det skal man blot lære at leve med. En lodret fugtspærre (omfangsdræn) kan hjælpe på det, men det vil ikke fjerne fugten helt.

Fugt- og indeklimaproblemer

Hvis der er registreret fugt- og indeklimaproblemer i lejligheder, er det ikke tilstrækkeligt blot med en renovering af lejligheden. Det er vigtigt at stoppe fugten ved dens kilde.

“De boligforeninger, der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen. ”

Løsning

Omfangsdrænet skal suppleres med etablering af en vandret fugtspærre som placeres så tæt på kældergulvet som muligt for at bremse opstigningen af fugten.

Dette kan f.eks. gøres ved at sprøjte fugtbremsende kemikalier ind i kældervæggen eller ved at skære en rille i kældervæggen for efterfølgende at presse en metalplade ind.

Højt grundvandsspejl

I nogle områder står grundvandsspejl meget højt omkring bygningens kælder. I andre områder står vandspejlet lavere men stiger midlertidigt ved kraftigere nedbør, (kraftig regn, sky- eller tøbrud). Dette gør, at hele kælderen står i vand - svarende til at man trykker en spand ned i en balje vand. Vandtrykket stiger omkring kælderen, og hvis der f.eks. er huller eller revner i kælderydervæggene eller gulvet, vil vandet blive presset ind.

Løsning

Skal disse problemer undgås, handler det om at få tætnet ydervæggene (f.eks. ved etablering af omfangsdræn) og/eller gulvet.

En nyere løsning på markedet til ”bekæmpelse” af opstigende grundfugt, er etablering af et elektrisk felt i kælderydervæggen. På kældervæggenes indvendige side sendes der svage impulser af jævnstrøm ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Dernæst bliver et negativt ladet spyd placeret i den omkringliggende jord, og spyddet tiltrækker det positivt ladede vand. På den måde bliver vandet ledt væk fra murværket og ud i jorden omkring huset og forhindrer samtidig også en ny opstigning af fugt i ejendommen.

Det er vigtigt at stoppe fugten ved kilden for at undgå, at det spreder sig til lejligheder og skaber indeklimaproblemer.

Kondensdannelse

Kondensdannelse på kældervæggene er ligesom opstigende grundfugt helt naturligt. Det er ofte kondensproblematikken, der giver de fleste problemer med skimmelsvampe.

Skurken er kolde vægge (og gulve), hvor fugten i luften vil fortætte på væggenes overflade og give fugt/vand, som giver grobund for skimmelvækst.

Om vinteren er det typisk over terræn ud mod den kolde vinterluft. Om sommeren er det oftest under terræn. Luften om sommeren indeholder meget fugt, og når denne varme fugtige luft møder de kølige kælderoverflader, dannes kondens.

Løsning

For at undgå kondensdannelse handler det om at holde en god og relativ høj temperatur nede i kælderen (også om sommeren) ved etablering af radiatorer kombineret med en god, effektiv og kontinuerlig ventilation. Ventilationen kan enten være naturlig eller mekanisk. Ved mekanisk ventilation sikres en mere konstant og ensartet ventilation, hvor luften på intet tidspunkt står stille.

“Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos mennesker, der bor i bygningen. ”

Skybrud

Skybrudssikring er på alles læber i øjeblikket. Og ikke uden grund. De senere år er skybruddene blevet voldsommere og mere frekvente. Særligt bygninger med gulvafløb og toiletter i kælderen er udsatte, da der ved skybrud er stor risiko for, at det fyldte kloaknet kan få afløbsledningerne til at løbe over og fylde kælderen med kloakvand til stor skade for både bygningsdelene og inventaret.

Løsning

For at undgå skader ved skybrud skal afløbsinstallationerne ændres, så der ikke er risiko for skadelig oversvømmelse ifm. opstuvning i hovedafløbssystemet. 

En løsning kunne være etablering af højvandslukkere foran gulvafløb, toiletter mm. i kælderen. De boligforeninger der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen.

En anden løsning kunne være at koble regn- og overfladevand fra hovedafløbssystemet og derved mindske risikoen for opstuvning i dette. Regn- og overfladevandet skal håndteres på egen matrikel. Et sådant projekt, også kaldet LAR (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), kan sammen med et ”klogt” design af boligforeningens terræn ikke bare minimere risikoen af vandskader i kælderen ved skybrud men også forskønne boligforeningens friarealer og indbyde beboerne til brug af disse.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner og arkitekt MAA, Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Fugtig kældervæg - sådan skal du efterisolere

Fugtige kælervægge er et kendt fænomen. Udover fugt oplever mange problemer med saltudfældninger, afskallende puds, misfarvninger og jordslået lugt. Løsningen er efterisolering - men det skal gøres korrekt.

De fleste har oplevet at befinde sig i en fugtig kælder – og mange vil kunne genkalde sig både lugten og følelsen, for den er ikke behagelig. For mange er motivationen for at skabe en mere brugbar kælder derfor stor. Der er flere ting man kan gøre indledningsvist, men er fugtbelastningen høj, kræver det en større indsats for at opnå et godt resultat.

Registrering af fugtniveau inden vurdering af udbedringsforslag.

“Står man med en kælder, hvor indeklimaet ikke er godt, kan man starte med at forbedre forholdene ved at sikre, at der er tilstrækkelig opvarmning og ventilation, at der er foretaget hensigtsmæssige valg af indvendige overfladebehandlinger, og at indretningen er passende – det er fx ikke hensigtsmæssigt at stable mange ting op langs ydervæggen,” forklarer Thor Hansen, som er fugtspecialist på Teknologisk Institut.

Hvis ovenstående ikke hjælper, så er det formentlig fordi fugtbelastningen er høj, og så skal der andre metoder i brug, hvis ønsket er at gøre kælderrummene mere anvendelige eller at reducere energiforbruget.

“Kælderydervægge og -gulve i den ældre bygningsmasse er som regel uisolerede. Det betyder, at deres overflader er kolde, energitabet stort og at fugtbelastningen kan være høj. Det er muligt at forbedre disse forhold ved at isolere kælderydervæggene udefra og etablere et drænsystem. Det er en forholdsvis omkostningstung løsning, men det er en fugtsikker og robust løsning, som vi ved virker,” understreger Thor Hansen og tilføjer, at den nemme løsning, hvor man udfører en indvendig efterisolering af kælderydervægge, ikke kan anbefales.

“Er fugtbelastningen høj, kræver det en større indsats for at opnå et godt resultat. ”

“Når man laver en indvendig efterisolering af en kælderydervæg, gør man samtidig kælderydervæggen koldere. Det giver stor risiko for fugtophobning og skimmelsvampevækst, og det vil på sigt påvirke indeklimaet negativt,” forklarer Thor Hansen, som ikke sjældent er ude på sager, hvor indvendig efterisolering har forværret problemerne i kælderen.

Fugten skal ledes væk

Når man efterisolerer kældervæggen udvendigt, bliver væggen varm, og dermed bliver de indvendige overflader også varmere, hvilket nedsætter fugtniveauet samt skimmelrisikoen og reducerer energitabet. Hvis man samtidig vælger et diffusionsåbent isoleringsmateriale og fravælger diffusionstætte membraner som fx grundmursplader, bitumenmembraner eller asfaltering, vil fugten fra kælderydervægge kunne fordampe begge veje – både mod indeklimaet men også mod jorden.

“Når vi taler om efterisolering og fugt, så gælder det om at få fugten væk. Derfor er den optimale løsning at sikre, at fugten kan fordampe begge veje. Fordi jorden er væsentlige koldere, vil fordampningen være størst den vej. Så hvis der på den udvendige side af kælderydervæggen kun er diffusionsåbne materialer, kan fugten med tiden forlade konstruktionen, og så står vi pludselig med en tør og anvendelig kælder,” forklarer Thor Hansen.

Når man etablerer en udvendig efterisolering, er det som udgangspunkt en god ide også at etablere et omfangsdræn, som leder overskydende fugt og nedsivende overfladevand bort fra kælderkonstruktionen. I sjældne tilfælde er der også behov for at sænke en høj grundvandsstand, hvilket kræver dybere rådgivning af renovering samt behov for f.eks. stikdræn udover et omfangsdræn.

Ingen nemme og billige løsninger

Selvom udvendig efterisolering kan gøre kælderen langt mere anvendelig, så påpeger Thor Hansen, at disse tiltag ikke nødvendigvis vil løse alle udfordringer i en kælder.

“I en ældre ejendom vil kældergulvet stadigvæk være uisoleret, og der vil ske en vis opsivning af grundfugt fra gulvet, selvom man har fået styr på fugt fra væggene. Det skal man tage højde for ved indretning af kælderen,” siger Thor Hansen og fortsætter: “Alternativt, men igen omkostningstungt, kan fugt fra f.eks. skillevægge standses ved at etablere en vandret fugtmembran lige over gulvet. I kælderydervægge kan det være svært at etablere en ubrudt vandret fugtmembran og standsning af fugtopstigning i kældergulve kræver en opbrydning af gulvene og en fugtsikring af et nyt kældergulv,” forklarer Thor Hansen.

“At gå fra en kælder med høj fugtighed til en og anvendelig kælder er en stor investering.”

At gå fra en kælder med høj fugtighed til en tørre og anvendelig kælder er en stor investering. Derfor er svaret på, om der findes en billigere løsning også ganske kort.

“Nej. Vi ved, at der på markedet er forskellige produkter som plæderer for udtørring i form af osmotiske kræfter, enten ved strøm eller magnetisme. Vi har haft flere sager, hvor disse systemer er afprøvet, men hvor effekten af udtørringen ikke har været til stede. Så hvis man skal sikre en tørre kælder, skal man investere i korrekt efterisolering og omfangsdræning,” slutter Thor Hansen.

Grundlæggende anbefalinger

Udvendig kælderisolering og etablering af omfangsdræn kræver nøje planlægning, og det kræver bygge- og fugtteknisk viden. Arbejdet udføres sektionsvis, for at opretholde stabiliteten i kælderen og dermed hele bygningen.

  • Dræn: Inden der etableres omfangsdræn, anbefales det at foretage en geoteknisk analyse for at vurdere, om et omfangsdræn er nødvendigt. Samtidig skal det belyses, om jordbundsforholdene kræver en vurdering af en statiker med henblik på udskridningsfare under byggearbejderne. Placering og dimensionering af omfangsdræn skal afstemmes med jordbundsforholdene.

  • Udvendig kælderisolering: Det anbefales, at efterisoleringen udføres fra så langt nede på kælderydervæggen/-fundamentet som muligt til over terræn og op, så soklen ligeledes bliver efterisoleret. Der kan dog vælges en mindre tykkelse over terræn af arkitektoniske grunde.

  • Kælderens indeklima og indretning: Isolering og dræn af kælderydervægge bør suppleres med passende indvendige overfladebehandlinger, tilpas rumtemperatur året rundt samt tilstrækkelig ventilation (ca. 0,5 gange i timen, svarende til ca. 25 m³ luftskifte pr. time i en 100 m² kælder).

Det er desuden en betingelse, at møbler og bohave ikke er i tæt kontakt med gulve og vægge, men at der er et velventileret mellemrum mellem vægge og møbler.

Artiklen er skrevet af Thor Hansen, sektionsleder og civilingeniør ph.d., Teknologisk Institut Byggeri og Anlæg.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Tøjtørring uden opvarmning

Hvorfor bruge mange penge på at opvarme for at tørre tøj, når affugtning tørrer tøjet hurtigere og til en brøkdel af energiomkostninger til varme? Opvarmning kan helt undværes, da affugtning fungerer med høj tørrekapacitet også i uopvarmede lokaler.

Clothes_in_DryingRoom.jpg

Ved brug af affugtning spares der mange penge

Ved at installere soprtionsaffugtning i tørrerummet holdes luftfugtigheden nede på et niveau, hvor mug og skimmel ikke kan forekomme og man forhindrer hermed fugtskader på bygningen. Ved opvarmning eller kondensaffugtning risikerer man, at der opsuges fugt i vægge og lofter, hvorfor man ofte ser mug og skimmelvækst i tørrerum.

Virker som en blæsende sommerdag

Metoden skaber den tilstand vi kender fra en solrig og blæsende sommerdag, hvor vasketøjet på den udendørs tørresnor tørrer på rekordtid. I et affugtet tørrerum cirkuleres luften rundt i rummet, hvor tøjet er hængt til tørre og sikrer en hurtig og skånsom tøjtørring.

Hermed undgår man de ulemper, som traditionelle løsninger indebærer: Tørretumbling giver eksempelvis et unødigt slid på tøjet og kan ikke anvendes til alle tekstiltyper på grund af de høje temperaturer.

Til kampuniformer, hverdagstøj og flyverdragter

Tørremetoden blev oprindeligt udviklet af Munters til det danske militær, der også i dag i stor udstrækning bruger metoden til tørring af blandt andet udstyr og tøj.

Boligforeninger med fælles tørrerum, kollegier, private virksomheder og daginstitutioner gør i større og større omfang brug af metoden, da tøjet tørrer meget hurtigere end før, det vil sige ”gennemløbstiden” bliver kortere, så flere kan få tørret tøj end tidligere. Det bliver mere behageligt at opholde sig i tørrerummene, der ikke længere virker tropiske med både høj temperatur og høj luftfugtighed. Derudover er energiomkostningerne voldsomt reducerede i forhold til opvarmning.

Fordelene ved et affugtet tørrerum

  • Store energibesparelser i forhold til opvarmning

  • Meget kort tørretid

  • Tørremetoden er velegnet til alle tekstiler og tøjtyper

  • Automatisk start/stop

  • Nem installation

  • Nem vedligeholdelse

Færdig løsning

Udover affugteren leveres også et konsol til vægmontering af affugteren, samt en lille styreboks med en indbygget elektronisk hygrostat samt føler, timer, startkontakt og driftlampe, der sikrer en enkel og brugervenlig betjening af anlægget. Desuden leveres én eller flere cirkulationsventilatorer af passende størrelse med konsol.

Munters_princip.jpg

En sorptionsaffugter fjerner vandet i luften ved at suge rumluften gennem en fugtabsorberende rotor, hvorefter en modsatrettet og opvarmet luftstrøm blæses igennem en del af denne rotor og fjerner fugten, der blæses ud til det fri. Sorptionsaffugteren indeholder altså ingen kølemidler eller køleflade som en traditionel kondensaffugter og har derfor ingen temperaturmæssige driftbegrænsninger. Det betyder, at rummet, der skal affugtes, kan være koldt og uopvarmet – affugteren ville stadig fjerne vand, selvom den stod i frostvejr.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Kirsten Tolstrup, Munters A/S

Har I jeres på det tørre ved skybrud?

Vejret er ikke, hvad det har været. Og det bliver sandsynligvis endnu værre i fremtiden. Læs her om, hvad I som forening selv kan gøre for at minimere vandskader.

Få svar på dine spørgsmål om Skybrudssikring til vores gratis VidenSeminar 26. august hos AL2 på Nørreport.

Du har sikkert lagt mærke til, at der gennem de senere år har været mange voldsomme vejrfænomener både herhjemme og i udlandet. Skybruddet over København og Sjælland i 2011 var ekstremt, men alting tyder på, at vi skal vænne os til, at det kan ske hyppigere i fremtiden. Det berører ikke kun villaejere, men også boligforeninger, og så gælder det om at have sit på det tørre.

Foto: Codan

Foto: Codan

Hvad kan der ske?

Ser vi på foreninger som andelsboligforeninger, kan skybrud give vandskader på flere måder. Dels kan meget store vandmængder trænge ind ved sokkel og kældervinduer. Dels kan kloaksystemet blive så presset, at kloakvand stiger op nedefra. Begge dele kan give store ødelæggelser af alt, hvad der bliver opbevaret i kælderrummene. I foreninger med meget lave stuelejligheder kan disse også blive berørt. Under alle omstændigheder kan det gå ud over de genstande og værdier, som man opbevarer i kælderen, ligesom det kan koste penge at få alting repareret, udtørret og istandsat.
 

Hvad kan man gøre?

Tag, facade og altaner skal være tæt og i orden, men ved et decideret skybrud vil det typisk gå hårdest ud over kælderrummene. Som boligforening kan man gøre en del for at modvirke, at der sker skader ved usædvanlige vejrfænomener. Ifølge Codans eksperter, der besigtiger ejendommene, rådgiver foreningerne og indsamler erfaringer fra skadesanmeldelser, falder de mest effektive forholdsregler i tre trin.

1) Rettidig vedligeholdelse
Det gælder om at få set afløb og kloakker grundigt efter. Rør og installationer bør tjekkes i god tid, og man bør sikre sig, at alle installationer, rørføringer, afløb, riste og så videre kan løse den opgave, de er beregnet og dimensioneret til. Man skal med andre ord forberede sig stille og roligt på, at det værste kan ske.

2) Supplerende foranstaltninger
Få undersøgt, om foreningen kan træffe andre foranstaltninger til at undgå store ødelæggelser i forbindelse med skybrud og andre voldsomme vejrfænomener. Kan man lukke af for vandindstrømning? Er det måske en idé at installere et såkaldt højvandslukke, der træder i funktion ved store vandmasser?

3) Ryd op i kælderen
Få alle andelshavere til at gennemgå deres kælderrum grundigt og tjek eventuelle fællesrum, som foreningen har ansvaret for. Få alt, der ikke kan tåle vand, op og væk fra gulvet. Installér reoler til tingene og hold værdifulde ting væk fra risikozonen. Hvis det kun er plastichavestole og lignende, der står i vandet, er skaden til at overse.

Når man følger anbefalingerne inden for de nævnte tre trin, er man allerede langt i foreningen med hensyn til at modvirke vandskader og hindre skader på værdierne. Sæt det eventuelt på dagsordenen på bestyrelsesmøder og generalforsamling, så alle er med til at prioritere arbejdet.

 

Hvad med forsikringen?

Den typiske forsikring dækker vandskader efter voldsomt skybrud, hvor vandmængden stiger op gennem afløb eller oversvømmer bygningen. Det forudsætter naturligvis, at afløb ikke er tilstoppede, at de er godt vedligeholdt, og at der ikke er andre revner eller former for misligholdelse, der giver vandmængderne let spil.

Men ligesom det er en god idé at gå bygningen nøje efter og foretage rettidig vedligeholdelse, er det også en rigtig god idé at finde forsikringspolicerne frem for at tjekke, hvordan foreningen egentlig er dækket i tilfælde af skybrud og efterfølgende vandskader.

Der kan være store forskelle fra police til police, og der kan også være sket ændringer i nærheden af bygningen, der kan give større vandmængder. Hvis en nærliggende græsplæne er blevet bebygget, belagt med fliser eller asfalteret, kan vandet måske ikke komme væk som tidligere, og så kan bygningen være mere udsat.

 

Artiklen er skrevet af Henrik Bundgaard, skadedirektør hos Codan Forsikring