Fugtige kælervægge er et kendt fænomen. Udover fugt oplever mange problemer med saltudfældninger, afskallende puds, misfarvninger og jordslået lugt. Løsningen er efterisolering - men det skal gøres korrekt.
De fleste har oplevet at befinde sig i en fugtig kælder – og mange vil kunne genkalde sig både lugten og følelsen, for den er ikke behagelig. For mange er motivationen for at skabe en mere brugbar kælder derfor stor. Der er flere ting man kan gøre indledningsvist, men er fugtbelastningen høj, kræver det en større indsats for at opnå et godt resultat.
Registrering af fugtniveau inden vurdering af udbedringsforslag.
“Står man med en kælder, hvor indeklimaet ikke er godt, kan man starte med at forbedre forholdene ved at sikre, at der er tilstrækkelig opvarmning og ventilation, at der er foretaget hensigtsmæssige valg af indvendige overfladebehandlinger, og at indretningen er passende – det er fx ikke hensigtsmæssigt at stable mange ting op langs ydervæggen,” forklarer Thor Hansen, som er fugtspecialist på Teknologisk Institut.
Hvis ovenstående ikke hjælper, så er det formentlig fordi fugtbelastningen er høj, og så skal der andre metoder i brug, hvis ønsket er at gøre kælderrummene mere anvendelige eller at reducere energiforbruget.
“Kælderydervægge og -gulve i den ældre bygningsmasse er som regel uisolerede. Det betyder, at deres overflader er kolde, energitabet stort og at fugtbelastningen kan være høj. Det er muligt at forbedre disse forhold ved at isolere kælderydervæggene udefra og etablere et drænsystem. Det er en forholdsvis omkostningstung løsning, men det er en fugtsikker og robust løsning, som vi ved virker,” understreger Thor Hansen og tilføjer, at den nemme løsning, hvor man udfører en indvendig efterisolering af kælderydervægge, ikke kan anbefales.
“Er fugtbelastningen høj, kræver det en større indsats for at opnå et godt resultat. ”
“Når man laver en indvendig efterisolering af en kælderydervæg, gør man samtidig kælderydervæggen koldere. Det giver stor risiko for fugtophobning og skimmelsvampevækst, og det vil på sigt påvirke indeklimaet negativt,” forklarer Thor Hansen, som ikke sjældent er ude på sager, hvor indvendig efterisolering har forværret problemerne i kælderen.
Fugten skal ledes væk
Når man efterisolerer kældervæggen udvendigt, bliver væggen varm, og dermed bliver de indvendige overflader også varmere, hvilket nedsætter fugtniveauet samt skimmelrisikoen og reducerer energitabet. Hvis man samtidig vælger et diffusionsåbent isoleringsmateriale og fravælger diffusionstætte membraner som fx grundmursplader, bitumenmembraner eller asfaltering, vil fugten fra kælderydervægge kunne fordampe begge veje – både mod indeklimaet men også mod jorden.
“Når vi taler om efterisolering og fugt, så gælder det om at få fugten væk. Derfor er den optimale løsning at sikre, at fugten kan fordampe begge veje. Fordi jorden er væsentlige koldere, vil fordampningen være størst den vej. Så hvis der på den udvendige side af kælderydervæggen kun er diffusionsåbne materialer, kan fugten med tiden forlade konstruktionen, og så står vi pludselig med en tør og anvendelig kælder,” forklarer Thor Hansen.
Når man etablerer en udvendig efterisolering, er det som udgangspunkt en god ide også at etablere et omfangsdræn, som leder overskydende fugt og nedsivende overfladevand bort fra kælderkonstruktionen. I sjældne tilfælde er der også behov for at sænke en høj grundvandsstand, hvilket kræver dybere rådgivning af renovering samt behov for f.eks. stikdræn udover et omfangsdræn.
Ingen nemme og billige løsninger
Selvom udvendig efterisolering kan gøre kælderen langt mere anvendelig, så påpeger Thor Hansen, at disse tiltag ikke nødvendigvis vil løse alle udfordringer i en kælder.
“I en ældre ejendom vil kældergulvet stadigvæk være uisoleret, og der vil ske en vis opsivning af grundfugt fra gulvet, selvom man har fået styr på fugt fra væggene. Det skal man tage højde for ved indretning af kælderen,” siger Thor Hansen og fortsætter: “Alternativt, men igen omkostningstungt, kan fugt fra f.eks. skillevægge standses ved at etablere en vandret fugtmembran lige over gulvet. I kælderydervægge kan det være svært at etablere en ubrudt vandret fugtmembran og standsning af fugtopstigning i kældergulve kræver en opbrydning af gulvene og en fugtsikring af et nyt kældergulv,” forklarer Thor Hansen.
“At gå fra en kælder med høj fugtighed til en og anvendelig kælder er en stor investering.”
At gå fra en kælder med høj fugtighed til en tørre og anvendelig kælder er en stor investering. Derfor er svaret på, om der findes en billigere løsning også ganske kort.
“Nej. Vi ved, at der på markedet er forskellige produkter som plæderer for udtørring i form af osmotiske kræfter, enten ved strøm eller magnetisme. Vi har haft flere sager, hvor disse systemer er afprøvet, men hvor effekten af udtørringen ikke har været til stede. Så hvis man skal sikre en tørre kælder, skal man investere i korrekt efterisolering og omfangsdræning,” slutter Thor Hansen.
Grundlæggende anbefalinger
Udvendig kælderisolering og etablering af omfangsdræn kræver nøje planlægning, og det kræver bygge- og fugtteknisk viden. Arbejdet udføres sektionsvis, for at opretholde stabiliteten i kælderen og dermed hele bygningen.
Dræn: Inden der etableres omfangsdræn, anbefales det at foretage en geoteknisk analyse for at vurdere, om et omfangsdræn er nødvendigt. Samtidig skal det belyses, om jordbundsforholdene kræver en vurdering af en statiker med henblik på udskridningsfare under byggearbejderne. Placering og dimensionering af omfangsdræn skal afstemmes med jordbundsforholdene.
Udvendig kælderisolering: Det anbefales, at efterisoleringen udføres fra så langt nede på kælderydervæggen/-fundamentet som muligt til over terræn og op, så soklen ligeledes bliver efterisoleret. Der kan dog vælges en mindre tykkelse over terræn af arkitektoniske grunde.
Kælderens indeklima og indretning: Isolering og dræn af kælderydervægge bør suppleres med passende indvendige overfladebehandlinger, tilpas rumtemperatur året rundt samt tilstrækkelig ventilation (ca. 0,5 gange i timen, svarende til ca. 25 m³ luftskifte pr. time i en 100 m² kælder).
Det er desuden en betingelse, at møbler og bohave ikke er i tæt kontakt med gulve og vægge, men at der er et velventileret mellemrum mellem vægge og møbler.
Artiklen er skrevet af Thor Hansen, sektionsleder og civilingeniør ph.d., Teknologisk Institut Byggeri og Anlæg.
Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.