kælder

Sådan sikrer du bedst muligt din ejendom mod skybrud

Vi skal ruste os og vore bygninger til skybrud i fremtiden. Teknologisk Institut giver her et bud på, hvordan man bedst muligt skybrudssikrer en bygning mod vand fra terræn, og hvordan man beskytter sig mod kælderoversvømmelser.

En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag. Teknologisk Institut har set på 20-25 beboelsesejendomme og et antal kommunale bygninger i København for at kortlægge, om vandskader skyldes indtrængen gennem døre, vinduer, vægge, via trapper, nødudgange eller fra taget. Undersøgelsen er mundet ud i en række forslag til, hvordan man bedst muligt kan skybrudssikre sin ejendom.

Det er ofte meget enkle løsninger, der skal til for at sikre sig mod vandmasserene - det handler bare om at kende til dem.

Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi i dag oplever. Man har simpelthen ikke tænkt ind i opførelsen af bygningerne at lave konstruktioner, som kan sikre mod oversvømmelser – som for eksempel en hævet betonkant på den øverste trappe ned til kælderen og ved lyskassen ind til kældervinduet under terræn. Samtidig ses mange eksempler på ejendomme, der ligger forkert. Nogle bygninger er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse.

“Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi i dag oplever.
”


Det voldsomme regnskyl i København d. 2. juli 2011 medførte, at der kom gang i skybrudssikringen. Flere benyttede sig dog af panikløsninger. En sådan ses for eksempel på billedet, hvor en trappe spærrer for vand ved skybrud, men denne trappe kan risikere at skabe problemer for fremtidige lejere, hvis de for eksempel skal ud og ind med en barnevogn eller lignende.

Klar, parat til skybrud

På baggrund af erfaringer fra de eksisterende ejendomme har Teknologisk Institut udarbejdet en hjemmeside med gode råd til skybrudssikring af ejendomme. Hjemmesiden indeholder også en tjekliste med løsninger til, hvad man gør, når skaden er sket. Det er ofte meget enkle løsninger, der skal til for at sikre sig mod vandmasserne - det handler bare om at kende til dem.

Man skal typisk sikre sig, at der ikke kan løbe regnvand ind i huset fra terræn. Det er specielt kælderen, som er udsat ved skybrud, og et godt tiltag er derfor at lave opkanter på kældernedgange og lyskasser, så regnvand på terræn ikke løber ind. Andre gode tiltag kan være overdækning af lyskasser med glas, eller det kan være afskæring af afløb fra kloaksystemet og nedsivning i stedet.

Forebyggelse mod vandskader

Ofte tænker man først på skybrudsproblemer, når skaden er sket. Men der er mange ting, man på forhånd kan gøre for at mindske risikoen for, at ejendommen tager skade ved et skybrud. 

Her ses et eksempel på en opkast rundt om kælderindgangen samt en lyskasse, som er hævet over overdækket.

Her er fem væsentlige råd, som er gode at følge, hvis man vil være på forkant: 

· Rens alle afløbsriste, så regnvandet kan komme ned i kloakken

· Rens dine tagrender

· Sørg for, at dine tagnedløbsbrønde renses – dvs. de nedløbsrør, som går fra taget og ned til en brønd i jorden

· Flyt værdigenstande væk fra kælderen 

· Opbevar ting i plastikkasser frem for papkasser, hvis de står i kælderen

Sikring af kældre mod opstigende kloakvand er et særligt område. Her skal man have fat i en kloakmester. Det skyldes, at alt arbejde med kloakker er autoriseret arbejde. 

Er skaden allerede sket?

Selvom det er godt at være på forkant med eventuelle problemer ved skybrud, så kan en skade opstå, uden at man er forberedt. 

Her er derfor fem råd til, hvad man skal gøre, når skaden er sket: 

· Flyt de ting, der står i vand 

“En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag.”

· Få vandet væk - vær opmærksom på, at kloakvand kan være meget sundhedsskadeligt. Beskyt dig derfor med handsker, vandtæt tøj og fodtøj

· Sæt udtørring i gang - brug evt. affugter 

· Tag billeder eller video af det, der er ødelagt 

· Smid ikke noget væk, før du har aftalt det med dit forsikringsselskab, eller før din skade er afsluttet 

På hjemmesiden om skybrud kan I genlæse de gode råd samt få nærmere viden om, hvordan man bedst sikrer sig mod og håndterer skybrud. Læs mere på www.skybrudssikringafbygninger.dk.

Artiklen er skrevet af Inge Foldager, Rørcentret, Teknologisk Institut.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Få kontrol over fugt i kælderen

Fugt i kælderen kan være problematisk for både bygningen og for dit helbred. Der kan opstå to altoverskyggende problemer i forbindelse med fugt i kælderen: Råd og nedbrud af konstruktionerne er skidt for bygningen, og skimmelsvamp er skidt for beboerne.

Hvis fugtproblemerne i kælderen er omfattende, og foreningen ikke gør noget ved det, kan foreningen risikere, at fugt og skimmel breder sig. Det kan i værste fald medføre et svampeangreb af f.eks. ægte hussvamp, som i sidste ende kan inficere hele bygningen, hvilket er dyrt og besværligt at slippe af med igen.

En meget fugtig kælderydervæg kan resultere i råd i træbjælkerne - som findes i kælderydervæggen i etageadskillelse mellem kælder- og stueetagen - og massiv rustnedbrydning, hvis bjælkerne er af stål.

Det er vigtigt at gøre jeres kælder klar til perioder med risiko for skybrud, da forebyggelse kan redde jer fra mange problemer.

Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos de mennesker, der bor i bygningen. Svampe i boligerne (f.eks. skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne, luftvejsgener, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.

Men fugt i kælderen behøver ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den.

Hvis fugt f.eks. trænger igennem kælderydervæggen, fordamper på den indvendige side og derefter bliver ventileret ud igen, behøver en lille smule fugt ikke være problematisk. Man vil i langt de fleste tilfælde kunne måle forhøjet fugtighed i kælderkonstruktionerne, uden at man af den grund behøver at gøre noget.

HVORDAN FÅR VI KONTROL OVER FUGTEN I KÆLDEREN?

Første step

Er der fugt i kælderen, bør I altså tage affære i et eller andet omfang. Når fugten er et problem, kan det klart anbefales at kontakte en byggeteknisk rådgiver for gennemgang af kælderen og få udarbejdet et notat, som beskriver tilstanden og vurderer omfanget af og eventuel årsag til fugtproblemerne. Notatet vil blandt andet prøve at klarlægge, om trækonstruktioner er udsat for angreb af råd og svamp, samt om fugtkilden er overfladevand, utætte ledninger eller grundvand mm.

“Skulle der opstå en vandskade i kælderen, er det vigtigt at reagere hurtigt. ”

Opstigende grundfugt - et naturligt onde

Opstigende grundfugt er noget af det mest naturlige for ældre kældervægge. Her er der tale om, at fugten fra jorden, hvor kældervæggens fundament står på, bliver suget op igennem den ældre beton og/eller mursten via kapillarvirkningen - det vil sige spontan strømning af vand i porøst materiale. Tegn på dette ses i stort set alle kældre og kendes ved, at den nederste halve til hele meter af puds er porøs og ”boblende”.

Løsning

Forholdet er som nævnt helt normalt, og det skal man blot lære at leve med. En lodret fugtspærre (omfangsdræn) kan hjælpe på det, men det vil ikke fjerne fugten helt.

Fugt- og indeklimaproblemer

Hvis der er registreret fugt- og indeklimaproblemer i lejligheder, er det ikke tilstrækkeligt blot med en renovering af lejligheden. Det er vigtigt at stoppe fugten ved dens kilde.

“De boligforeninger, der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen. ”

Løsning

Omfangsdrænet skal suppleres med etablering af en vandret fugtspærre som placeres så tæt på kældergulvet som muligt for at bremse opstigningen af fugten.

Dette kan f.eks. gøres ved at sprøjte fugtbremsende kemikalier ind i kældervæggen eller ved at skære en rille i kældervæggen for efterfølgende at presse en metalplade ind.

Højt grundvandsspejl

I nogle områder står grundvandsspejl meget højt omkring bygningens kælder. I andre områder står vandspejlet lavere men stiger midlertidigt ved kraftigere nedbør, (kraftig regn, sky- eller tøbrud). Dette gør, at hele kælderen står i vand - svarende til at man trykker en spand ned i en balje vand. Vandtrykket stiger omkring kælderen, og hvis der f.eks. er huller eller revner i kælderydervæggene eller gulvet, vil vandet blive presset ind.

Løsning

Skal disse problemer undgås, handler det om at få tætnet ydervæggene (f.eks. ved etablering af omfangsdræn) og/eller gulvet.

En nyere løsning på markedet til ”bekæmpelse” af opstigende grundfugt, er etablering af et elektrisk felt i kælderydervæggen. På kældervæggenes indvendige side sendes der svage impulser af jævnstrøm ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Dernæst bliver et negativt ladet spyd placeret i den omkringliggende jord, og spyddet tiltrækker det positivt ladede vand. På den måde bliver vandet ledt væk fra murværket og ud i jorden omkring huset og forhindrer samtidig også en ny opstigning af fugt i ejendommen.

Det er vigtigt at stoppe fugten ved kilden for at undgå, at det spreder sig til lejligheder og skaber indeklimaproblemer.

Kondensdannelse

Kondensdannelse på kældervæggene er ligesom opstigende grundfugt helt naturligt. Det er ofte kondensproblematikken, der giver de fleste problemer med skimmelsvampe.

Skurken er kolde vægge (og gulve), hvor fugten i luften vil fortætte på væggenes overflade og give fugt/vand, som giver grobund for skimmelvækst.

Om vinteren er det typisk over terræn ud mod den kolde vinterluft. Om sommeren er det oftest under terræn. Luften om sommeren indeholder meget fugt, og når denne varme fugtige luft møder de kølige kælderoverflader, dannes kondens.

Løsning

For at undgå kondensdannelse handler det om at holde en god og relativ høj temperatur nede i kælderen (også om sommeren) ved etablering af radiatorer kombineret med en god, effektiv og kontinuerlig ventilation. Ventilationen kan enten være naturlig eller mekanisk. Ved mekanisk ventilation sikres en mere konstant og ensartet ventilation, hvor luften på intet tidspunkt står stille.

“Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos mennesker, der bor i bygningen. ”

Skybrud

Skybrudssikring er på alles læber i øjeblikket. Og ikke uden grund. De senere år er skybruddene blevet voldsommere og mere frekvente. Særligt bygninger med gulvafløb og toiletter i kælderen er udsatte, da der ved skybrud er stor risiko for, at det fyldte kloaknet kan få afløbsledningerne til at løbe over og fylde kælderen med kloakvand til stor skade for både bygningsdelene og inventaret.

Løsning

For at undgå skader ved skybrud skal afløbsinstallationerne ændres, så der ikke er risiko for skadelig oversvømmelse ifm. opstuvning i hovedafløbssystemet. 

En løsning kunne være etablering af højvandslukkere foran gulvafløb, toiletter mm. i kælderen. De boligforeninger der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen.

En anden løsning kunne være at koble regn- og overfladevand fra hovedafløbssystemet og derved mindske risikoen for opstuvning i dette. Regn- og overfladevandet skal håndteres på egen matrikel. Et sådant projekt, også kaldet LAR (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), kan sammen med et ”klogt” design af boligforeningens terræn ikke bare minimere risikoen af vandskader i kælderen ved skybrud men også forskønne boligforeningens friarealer og indbyde beboerne til brug af disse.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner og arkitekt MAA, Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Fugtig kældervæg - sådan skal du efterisolere

Fugtige kælervægge er et kendt fænomen. Udover fugt oplever mange problemer med saltudfældninger, afskallende puds, misfarvninger og jordslået lugt. Løsningen er efterisolering - men det skal gøres korrekt.

De fleste har oplevet at befinde sig i en fugtig kælder – og mange vil kunne genkalde sig både lugten og følelsen, for den er ikke behagelig. For mange er motivationen for at skabe en mere brugbar kælder derfor stor. Der er flere ting man kan gøre indledningsvist, men er fugtbelastningen høj, kræver det en større indsats for at opnå et godt resultat.

Registrering af fugtniveau inden vurdering af udbedringsforslag.

“Står man med en kælder, hvor indeklimaet ikke er godt, kan man starte med at forbedre forholdene ved at sikre, at der er tilstrækkelig opvarmning og ventilation, at der er foretaget hensigtsmæssige valg af indvendige overfladebehandlinger, og at indretningen er passende – det er fx ikke hensigtsmæssigt at stable mange ting op langs ydervæggen,” forklarer Thor Hansen, som er fugtspecialist på Teknologisk Institut.

Hvis ovenstående ikke hjælper, så er det formentlig fordi fugtbelastningen er høj, og så skal der andre metoder i brug, hvis ønsket er at gøre kælderrummene mere anvendelige eller at reducere energiforbruget.

“Kælderydervægge og -gulve i den ældre bygningsmasse er som regel uisolerede. Det betyder, at deres overflader er kolde, energitabet stort og at fugtbelastningen kan være høj. Det er muligt at forbedre disse forhold ved at isolere kælderydervæggene udefra og etablere et drænsystem. Det er en forholdsvis omkostningstung løsning, men det er en fugtsikker og robust løsning, som vi ved virker,” understreger Thor Hansen og tilføjer, at den nemme løsning, hvor man udfører en indvendig efterisolering af kælderydervægge, ikke kan anbefales.

“Er fugtbelastningen høj, kræver det en større indsats for at opnå et godt resultat. ”

“Når man laver en indvendig efterisolering af en kælderydervæg, gør man samtidig kælderydervæggen koldere. Det giver stor risiko for fugtophobning og skimmelsvampevækst, og det vil på sigt påvirke indeklimaet negativt,” forklarer Thor Hansen, som ikke sjældent er ude på sager, hvor indvendig efterisolering har forværret problemerne i kælderen.

Fugten skal ledes væk

Når man efterisolerer kældervæggen udvendigt, bliver væggen varm, og dermed bliver de indvendige overflader også varmere, hvilket nedsætter fugtniveauet samt skimmelrisikoen og reducerer energitabet. Hvis man samtidig vælger et diffusionsåbent isoleringsmateriale og fravælger diffusionstætte membraner som fx grundmursplader, bitumenmembraner eller asfaltering, vil fugten fra kælderydervægge kunne fordampe begge veje – både mod indeklimaet men også mod jorden.

“Når vi taler om efterisolering og fugt, så gælder det om at få fugten væk. Derfor er den optimale løsning at sikre, at fugten kan fordampe begge veje. Fordi jorden er væsentlige koldere, vil fordampningen være størst den vej. Så hvis der på den udvendige side af kælderydervæggen kun er diffusionsåbne materialer, kan fugten med tiden forlade konstruktionen, og så står vi pludselig med en tør og anvendelig kælder,” forklarer Thor Hansen.

Når man etablerer en udvendig efterisolering, er det som udgangspunkt en god ide også at etablere et omfangsdræn, som leder overskydende fugt og nedsivende overfladevand bort fra kælderkonstruktionen. I sjældne tilfælde er der også behov for at sænke en høj grundvandsstand, hvilket kræver dybere rådgivning af renovering samt behov for f.eks. stikdræn udover et omfangsdræn.

Ingen nemme og billige løsninger

Selvom udvendig efterisolering kan gøre kælderen langt mere anvendelig, så påpeger Thor Hansen, at disse tiltag ikke nødvendigvis vil løse alle udfordringer i en kælder.

“I en ældre ejendom vil kældergulvet stadigvæk være uisoleret, og der vil ske en vis opsivning af grundfugt fra gulvet, selvom man har fået styr på fugt fra væggene. Det skal man tage højde for ved indretning af kælderen,” siger Thor Hansen og fortsætter: “Alternativt, men igen omkostningstungt, kan fugt fra f.eks. skillevægge standses ved at etablere en vandret fugtmembran lige over gulvet. I kælderydervægge kan det være svært at etablere en ubrudt vandret fugtmembran og standsning af fugtopstigning i kældergulve kræver en opbrydning af gulvene og en fugtsikring af et nyt kældergulv,” forklarer Thor Hansen.

“At gå fra en kælder med høj fugtighed til en og anvendelig kælder er en stor investering.”

At gå fra en kælder med høj fugtighed til en tørre og anvendelig kælder er en stor investering. Derfor er svaret på, om der findes en billigere løsning også ganske kort.

“Nej. Vi ved, at der på markedet er forskellige produkter som plæderer for udtørring i form af osmotiske kræfter, enten ved strøm eller magnetisme. Vi har haft flere sager, hvor disse systemer er afprøvet, men hvor effekten af udtørringen ikke har været til stede. Så hvis man skal sikre en tørre kælder, skal man investere i korrekt efterisolering og omfangsdræning,” slutter Thor Hansen.

Grundlæggende anbefalinger

Udvendig kælderisolering og etablering af omfangsdræn kræver nøje planlægning, og det kræver bygge- og fugtteknisk viden. Arbejdet udføres sektionsvis, for at opretholde stabiliteten i kælderen og dermed hele bygningen.

  • Dræn: Inden der etableres omfangsdræn, anbefales det at foretage en geoteknisk analyse for at vurdere, om et omfangsdræn er nødvendigt. Samtidig skal det belyses, om jordbundsforholdene kræver en vurdering af en statiker med henblik på udskridningsfare under byggearbejderne. Placering og dimensionering af omfangsdræn skal afstemmes med jordbundsforholdene.

  • Udvendig kælderisolering: Det anbefales, at efterisoleringen udføres fra så langt nede på kælderydervæggen/-fundamentet som muligt til over terræn og op, så soklen ligeledes bliver efterisoleret. Der kan dog vælges en mindre tykkelse over terræn af arkitektoniske grunde.

  • Kælderens indeklima og indretning: Isolering og dræn af kælderydervægge bør suppleres med passende indvendige overfladebehandlinger, tilpas rumtemperatur året rundt samt tilstrækkelig ventilation (ca. 0,5 gange i timen, svarende til ca. 25 m³ luftskifte pr. time i en 100 m² kælder).

Det er desuden en betingelse, at møbler og bohave ikke er i tæt kontakt med gulve og vægge, men at der er et velventileret mellemrum mellem vægge og møbler.

Artiklen er skrevet af Thor Hansen, sektionsleder og civilingeniør ph.d., Teknologisk Institut Byggeri og Anlæg.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.