Altan

Altaner på godt og ondt


Altaner er populære som aldrig før. Mange andelshavere og ejere af lejligheder ønsker at udvide lejlighedens brugsområde og areal og derfor opføres der titusindvis af nye altaner på eksisterende bygninger.


RED_jonas-denil-721311-unsplash.jpg

5 trin for sikker altan

- Identificer din bygning

- Konstruktion af din altan

- Vurder din altans tilstand

- Vigtigt at vedligeholde

- Dialog med byggeteknisk rådgiver

Teknologisk Institut har netop lanceret to nye altanvejledninger målrettet bygningsejere. De to vejledninger skal hjælpe boligejere med henholdsvis de overvejelser der er, når man skal have en ny altan, og hvordan man finder ud af, om ens altan er sikker at færdes på. 

Det gode udeliv

Når man ønsker at etablere altaner på en eksisterende bygning, så skal man huske, at en altan har stor indvirkning på byens rum som helhed og oplevelsen af arkitekturen fra gade og gård. Samtidig kan en altan – på godt og ondt – påvirke den måde vi møder vores naboer på, når indeliv bliver til udeliv og både gode og dårlige vaner følger med udenfor.

- ”Det gode udeliv” kan være værdifuldt og man kan skabe det på flere måder, fx med altaner - men også ved prioritering af gårdmiljøer, tagterrasser, eller andet ”fælles” udeareal. Det er vigtigt, at man tidligt går i dialog med myndigheder, hvis man går med altantanker. Vi anbefaler vi, at man rådfører sig med en teknisk rådgiver, arkitekt eller ingeniør – gerne en, som man har tillid til - som man kan tilknytte projektet som bygherrerådgiver, forklarer Linda Jill Peitersen, som er en af forfatterne bag de nye vejledninger.

I vejledningen ”Skal I have ny altan”, kan man følge fem trin, som guider igennem processen. 

- Ideen er at man skal prøve at ”tænke lidt ud af boksen” og blive udfordret på det at få en altan. Der er mange faldgruber og her kan det også være en god ide at sparre med en bygherrerådgiver, som kan udfordre jer på jeres ønsker om altaner. Er der fx andre muligheder? Hvilke altaner klæder bygningen? Og hvilke udfordringer er der? Det er ikke kun ”lutter lagkage” at få en altan, understreger Linda Jill Peitersen.

Vejledninger målrettet ikke-fagfolk

Altaner.jpg

Hent vejledningerne “Skal I have ny altan” og “Er min altan sikker” på www.gi.dk.

De to nye vejledninger er udarbejdet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI) og bygget op som trin-for-trin vejledninger, hvor man går igennem 5 trin, som er vigtige at være opmærksom på inden for de respektive emner – ”Er min altan sikker?” og ”Skal I have ny altan?”

- Vi har valgt at trin-opbygge vejledningerne, så det er nemt at gå til både at tjekke altanens tilstand og undersøge, om man kan få monteret en altan på sin bygning. Der er udfordringer forbundet med begge emner og vejledningerne er også tænkt som et dialogværktøj i forhold til at tage en snak med fagfolk om altanens tilstand samt med myndigheder – oftest kommunen - om mulighederne for en ny altan, slutter Linda Jill Peitersen.

Begge vejledninger er målrettet boligejere, lejere, ejerforeninger og andre, som enten har en altan, hvor de er i tvivl om tilstanden eller som ønsker at få monteret en altan på en eksisterende bygning. Formålet med vejledningerne er at give læseren et redskab til, dels at undersøge altanens tilstand og eventuelt gå i dialog med en fagperson, samt at komme rundt om de mange vigtige emner, der skal adresseres, når man ønsker at få en altan eftermonteret.

Hos Grundejernes Investeringsfond, som har støttet udarbejdelsen af de to vejledninger økonomisk, ser man de to nye vejledninger som et rigtig godt værktøj for boligejere og lejere.

- Der er brug for de her vejledninger derude og vi håber, at de bliver taget godt imod hos målgruppen. I vejledningerne er der lagt vægt på, at de skal kunne læses af ikke-byggefaglige boligejere og lejere, og samtidig får man en rigtig god forståelse for både opbygningen af en altan samt selve bygningens arkitektoniske værdi, hvilket særligt er vigtigt, når der eftermonteres altaner. Vejledningerne er også hands-on og består fx af checklister og spørgsmål, som er en hjælp til at gå i dialog med både naboer, fagfolk og myndigheder. Alt i alt et rigtig godt værktøj til boligejerne, siger Søren Meyer fra GI.

Om vejledningerne

Vejledningerne er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI).

Begge vejledninger kan hentes online, og kan bestilles gratis i trykt eksemplar hos GI, så længe lager haves. Hent publikationer på www.gi.dk 

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet i samarbejde med Birgitte Leth, Teknologisk Institut

Hvordan bliver altanprojektet en succes?


Det er utrolig fristende at give sig i kast med en altantilbygning på ejendommen. Men det er værd at overveje at få en uvildig byggeteknisk rådgiver med i processen, for selvom det synes mere enkelt med altaner end udskiftning af taget, så kan projektet godt forvolde problemer.


Foto: MMAKE

Foto: MMAKE

Når en rådgiver bliver kontaktet af en bestyrelse med et ønske om rådgivning i forhold til altaner, så starter vi altid processen med en afklaring af, hvad der overhovedet kan lade sig gøre på selve bygningen. Det handler ikke kun om æstetik men også størrelsen af altanerne, placering på bygningen, krav fra myndigheder, forhold i lokalplaner, servitutter på ejendommen og lignende. Nogle kommuner – eksempelvis København og Frederiksberg - har dedicerede altanmanualer og retningslinjer, som skal følges, og det er sjældent kendt.

4 gode råd ved altantilbygning:

  • Overvej en uvildig rådgiver til projektet

  • Tjek myndighedskrav, lokalplaner, servitutter, særlige altanmanualer mv.

  • Udarbejd et godt udbudsmateriale

  • Vær opmærksom på vedtægterne i foreningen, når bygningens brug ændres

Et veldefineret projekt er vejen til succes

I alle byggeprojekter får man den bedste oplevelse ved at være velforberedt, men hvad vil det sige at være velforberedt, når det kommer til altaner? Det handler blandt andet om et præcist og detaljeret budget, der indeholder alle arbejdsområderne, byggepladsomkostninger, afsat sum til uforudsete udgifter, eksempelvis rådskader, samt et beløb til korrekt bortskaffelse af miljøskadelige bygningsmaterialer m.v.

Herefter skal der udarbejdes et udbudsmateriale, der tager højde for gældende krav fra myndigheder, bygningens forudsætninger og beboernes krav. Jo bedre projektmaterialet er, desto større er chancen for at få sammenlignelige tilbud fra de bydende altanfirmaer, samt en velafbalanceret oplevelse når projektet skal udføres.

»Selvom det synes mere enkelt med altaner end udskiftning af taget, så kan projektet godt forvolde problemer«

Foto: MMAKE

Foto: MMAKE

Kvalitetssikring og byggestyring

Med en god rådgiver på sidelinjen får bestyrelsen også en hjælpende hånd i forhold til både kvalitetssikring og byggestyring. Det kan være en næsten umulig opgave at forholde sig til kvaliteten af arbejdet, og tit overses fejl og mangler, fordi lægmands øje ikke er trænet til formålet. Når vi som rådgivere hos MMAKE fører tilsyn med byggeriet, kan vi hurtigt se, om arbejdet er udført korrekt – og er der afvigelser fra tegningerne, så kan vi sikre, at der korrigeres for det, mens byggeriet står på. Vi kan også hurtigt komme med en løsning, hvis det viser sig, at bygningen har rådskader, som skal udbedres med det samme.

En tidsplan der overholdes

Et altanprojekt er en længere proces bl.a. fordi myndighederne skal godkende projektet af to omgange dvs. henholdsvis en arkitekt- og konstruktionsgodkendelse. Hvis dette ikke foregår korrekt, vil  projektet i mange tilfælde blive væsentligt forsinket. Vores erfaring er, at tidsplanen også af andre årsager skrider, hvilket er til stor frustration for bestyrelsen og beboerne. Med en dygtig byggeteknisk rådgiver ved hånden får boligforeningen som bygherre en sparringspartner, der kan føre en kvalificeret dialog med leverandøren og udfordre eventuelle forklaringer og overskridelser af tidsplanen.

Alt i alt er der en række helt oplagte fordele ved at bruge en byggeteknisk rådgiver. Det giver simpelthen en mere tryg proces med færre bekymringer og med bedre styr på budgettet.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet i samarbejde med Martin Melander og Mads Møller Madsen, MMAKE



Din egen altan - fra idé til virkelighed


Det er næppe tilfældigt, at "altan" er et af de mest populære søgeord, når folk er på jagt efter en ny bolig. Mæglerne får ofte at vide, at den lejlighed, de handler med, vill være helt perfekt, hvis den havde en altan. Ud over en øget livskvalitet for beboerne forhøjer den også værdien af ejendommen, og gør lejlighederne attraktive. En altan er altid en god investering. 


Foto: Balco A/S

Foto: Balco A/S

For byboeren giver altanen naturligvis en fantastisk mulighed for at komme ud i det fri, føle sollyset og indånde den friske luft. En plads, som du kan tilbringe sommeraftenerne på, eller hvor du måske kan dyrke din hobby? Urban Gardening bliver mere populært år efter år, og altanen egner sig udmærket til en lille køkkenhave eller til at dyrke frugt og grøntsager.

Hvad mange ikke tænker på er, at en altan faktisk påvirker hele lejligheden. Da en ny altan ofte indebærer, at et vindue udskiftes med en stor altandør, vælger man at arbejde med glas og lyse farver, som reflekterer meget lys. På den måde bidrager altanen til at gøre lejligheden lysere. Placeringen påvirker også flowet i lejligheden. Hvis udgangen placeres og udformes korrekt, bidrager samspillet mellem altan og lejlighed til et mere attraktivt boligmiljø både inden- og udendørs.

De personer, der allerede har en altan, kan ikke forestille sig et liv uden den. Og de personer, som ikke har nogen altan føler ofte, at der mangler noget. Derfor står altanen højt på ønskesedlen hos beboere i den indre by. At montere altaner på en ejendom er et ret omfattende projekt. Men med det rette udstyr og den rette viden og erfaring kan man bygge altaner på de fleste huse.

Når man bygger altaner, er det vigtigt at tage hensyn til arkitekturen. Ofte stræber man efter at bevare bygningens følelse og identitet samtidig med, at man vil skabe moderne og velfungerende altanløsninger. Det er derfor vigtigt at gå forsigtigt til værks for hvert projekt. Men det betyder ikke, at det er nødvendigt at have begrænsede valgmuligheder.

Foto: Balco A/S

Foto: Balco A/S

Hvad gør man så, hvis man er interesseret i at få sin egen altan? Det første du skal gøre er at finde ud af, om der er flere i din forening, som også er interesserede i at få en altan. Derefter danner I en altangruppe, som får mandat til at arbejde videre med at indhente forslag og tilbud.

Den næste udfordring for altangruppen bliver at få afklaret, hvad de øvrige beboere vil være med til. Her er det vigtigt, at du og dit team er klædt rigtig godt på, og at I føler jer trygge ved jeres projekt og det anbefales derfor, at i finder en leverandør som kan hjælpe jer igennem processen fra start til slut. 

Når I har besluttet jer, skal I indhente tilladelser fra jeres kommune. Til dette skal der bruges en række ingeniørberegninger og tegninger. Når alle godkendelser og tilladelser er på plads, skal i ikke gøre andet end at se på, mens jeres altanprojekt bliver realiseret. 

 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Johan Söderling, Balco A/S