Når naboen bor på den anden side af væggen, er andres støj ofte en del af livet og andres ønsker kan giver panderynker, allerede inden hyggen indfinder sig.
Sød musik i dine ører kan være infernalsk larm for naboen. Og mens en altan besvarer alle drømme for Søren på første sal, skygger den for morgensolen hos Mette i stueetagen.
Men hvordan definerer man en subjektiv størrelse som støj og bliver enige om større projekter som altaner?
Hvornår bliver lyd til støj
Der findes ingen klar definition på nabostøj, men begrebet kan være i strid med egentlig regulering, mens det også kan dække over noget specifikt, der opleves generende - som når overboen tramper rundt i sko.
Hver boligforening kan have regler for, hvad der betragtes som støj, og hvilke rammer der er for adfærd i den forbindelse.
Hertil kommer den såkaldte ”naboretlige tålegrænse”, som er et flydende begreb, der i høj grad defineres i domstolspraksis. Begrebet inkluderer også andre gener som lugt og forringelse af udsigt.
Foranstaltninger mod nabostøj
I andels- og ejerlejlighedsforeninger kan der enten i vedtægter eller husorden være reguleringer, der sikrer mod nabostøj generelt eller i bestemte tidsrum og omhandler ofte musik, værktøj eller husdyr. En husorden vil på den måde ofte definere, at der efter et tidspunkt ikke må spilles høj musik, og at der kun må holdes visse typer husdyr.
I supplement til foreningens vedtægter og husorden gælder også ejerlejlighedsloven, og lejelovens regler kan tillige finde anvendelse.
Overholdes reglerne ikke, kan der være lang vej til en faktisk løsning. Den proces vender vi tilbage til.
I sagens natur er regulering mod støj ikke nogen garanti for, at reglerne overholdes, og en kamp mod ”støjsenderen” kan være en lang proces, som desværre ikke altid fører det ønskede resultat med sig. Desuden kan der for den enkelte beboer være lyde, som ikke er i strid med nogen regler som naboens tv eller overboens støvsugning. Alt er relativt.
“Endelig er det en god ide at definere et regelsæt for altanerne. Må der for eksempel grilles? Hvad med affald og afspilning af musik?”
Klage over støj og processen
Føler du dig generet, anbefales det, at du først og fremmest tager en snak med naboen og forsøger at finde fælles fodslag. Det kan nemlig virke stærkt konfliktoptrappende, hvis der uden videre indgives en officiel klage.
Løser dialog ikke problemet, kan du klage til bestyrelsen eller en eventuel administrator. Hvis klagen vurderes berettiget, vil naboen få en besked eller en egentlig advarsel om at stoppe sin larm.
Bliver larmen ved, afhænger den videre proces af boligtypen. Fælles er det dog, at du bør sikre dig en vis form for dokumentation for problemet som notater med tidspunkter og beskrivelser.
Som andelshaver skal du henvende dig til bestyrelse eller administrator, og processen følger så foreningens vedtægter suppleret af lejeloven. Ofte vil den støjende rette ind, men i grove sager eller ved gentagelser er den ultimative konsekvens, at personen ekskluderes fra andelsforeningen, hvis det finder støtte i vedtægterne. Sager om eksklusion vil ofte havne i domstolen, hvor andelsboligforeningen fungerer som part mod den støjende.
Som ejer i ejerforening henvender du dig også til bestyrelse eller administrator, som efter omstændighederne vil følge op på sagen. Processen afhænger af foreningens vedtægter suppleret af ejerforeningsloven og eventuelt lejeloven analogt. Her vil grove overtrædelser kunne medføre bod eller eksklusion. Sager om bod eller eksklusion vil ofte havne hos domstolene, og også her fungerer ejerforeningen som part mod den støjende.
Går konflikten i hårknude, er ekstern rådgivning vejen, men hvis konflikten kan løses ved dialog, er det langt at foretrække.
Bestyrelsen i en andels- eller ejerforening
Når bestyrelsen i en andels- eller ejerforening bliver gjort opmærksom på klager over nabostøj, er det vigtigt at fokusere på, hvordan situationen løses bedst muligt. Igen - hvis konflikten kan løses ved dialog, er det langt at foretrække, og det bør bestyrelsen opfordre til.
Hvis bestyrelsen må tage affære, er det vigtigt at have styr på processen, som i hovedtræk beskrives ovenfor. Hvis foreningen har en administrator, så søg fra start råd der eller alternativt hos advokat.
Altaner og konflikter
Rigtigt mange etagebyggerier fødes i dag med altaner, mens de i stigende grad tilføjes på eksisterende ejendomme. I andels- og ejerforeninger er det derfor i dag helt normalt, at altaner indgår som en del af det, der bør reguleres i forbindelse med såvel eventuel etablering, vedligehold og brug.
“Føler du dig generet, anbefales det, at du først og fremmest tager en snak med naboen og forsøger at finde fælles fodslag.
”
På ejendomme uden altaner, sker det ofte, at de ønskes opsat på enten hele ejendommen eller hos enkelte ejere.
Fælles for andels- og ejerforeninger gælder, at den slags projekter skal følge enhver gældende regulering. Altanprojektet skal således vedtages på generalforsamling, hvor både foreningens vedtægter og myndighedskrav overholdes.
Den slags kan give anledning til uenighed, da der ofte er vidt forskellige ønsker. Eksempelvis er det ikke aktuelt for stuelejligheden, og ejeren her er samtidig ikke interesseret i, at en irriterende altan fra lejligheden ovenover pludselig skygger for lyset.
Bestyrelse og eventuel administrator bør derfor være ”godt klædt på” til at håndtere projektet fra start, og her kan ekstern rådgivning være en god idé. Hvem skal eksempelvis betale?
Særligt i ejerforeninger skal man være opmærksom på den nye ejerlejlighedslov og den nye normalvedtægt. Sidstnævnte omfatter pr. 1. januar 2022 alle eksisterende og nye ejerforeninger, der ikke har en særvedtægt. For ejerforeninger med en særvedtægt vil normalvedtægten finde anvendelse på forhold, der ikke er grundigt reguleret i særvedtægten. Den nye normalvedtægt indeholder i § 4, stk. 2 bestemmelse om vedtagelse af blandt andet altanprojekter.
Altanernes vedligeholdelse
I foreningens vedtægter eller i et særskilt altanregulativ bør altanernes vedligeholdelse reguleres. Det vil ofte være naturligt, at ejeren står for den indvendige del - men hvad med den udvendige? Der findes en række mere eller mindre standardiserede vilkår, men det er vigtigt, at foreningen vælger en regulering, der passer til den specifikke sag.
Der henvises også her til den nye normalvedtægt for ejerforeninger, da den i § 26-28 indeholder bestemmelser vedrørende vedligeholdelsespligt. Om bestemmelserne konkret finder anvendelse afhænger af, om foreningen omhyggeligt regulerer forholdene i en særvedtægt.
Nabostøj
Sød musik eller infernalsk larm - der findes ingen definition på larm. Mange har regulativer beskrevet i deres husordener. Den hurtigste løsning er altid dialog. Går konflikten i hårdknude, er ekstern rådgivning vejen frem.
Altan-ativer
Alle elsker at have et udendørs rum i sin bolig, men store udgifter kan betyde store konflikter.
Sørg for, at alt foregår efter bogen
Få hjælp fra administrator eller advokat
Regler for anvendelse
Endelig er det en god idé at definere et regelsæt for altanerne. Må der for eksempel grilles? Hvad med affald og afspilning af musik?
Den slags kan inddrages i et altanregulativ eller integreres i husordenen.
Jo klarere regler, desto mindre risiko er der for konflikter. Desuden vil reglerne medføre, at bestyrelsen lettere kan påtale klare overtrædelser i modsætning til situationer, hvor bestyrelsen pludselig skal beslutte, hvad der er sød musik eller infernalsk larm.
Artiklen er skrevet af Carsten Bo Løjborg, advokat (L) og partner, VQ Advokater.
Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.