Gårdlauget – et tvungent, men værdifuldt fællesskab

---

Gårdlaug er en selvstændig forening af ejere (ejer-, andelsboligforeninger og udlejningsejendomme), der deler fælles gård og samarbejder om at vedligeholde fællesarealer og faciliteter.

---

De første gårdlaug ser dagens lys

Særligt Grønne Gårde-initiativet under Københavns Kommune har været med til at øge antallet af gårdlaug i forbindelse med nedrivningen og saneringen af de mange københavnske baggårde op gennem 90’erne og 00’erne. I slutningen af 1800-tallet havde dele af København udviklet sig til en brandfælde af dårligt vedligeholdte bygninger og decideret slum med både 2. og 3. baggård, hvor bygningerne lå så tæt, at man kunne skræve gennem køkkenvinduet og ind ad naboens køkkenvindue. Det førte til, at man i København op gennem 1900-tallet gennemførte en række saneringer, som f.eks. Dronningegården-saneringen i 1954, hvor store dele af området mellem Borgergade, Adelgade og Sølvgade blev saneret og omdannet til det, vi i dag kender som Dronningegården.

Da saneringerne var gennemført op gennem 1800-tallet, opstod en række større, usammenhængende gårdområder, som oftest var opdelt af plankeværk. Etableringen af Grønne Gårde førte i perioden fra 1992 til 2003 til ikke færre end 44 fælles gårdanlæg og etableringen er fortsat op gennem 00’erne. Ved etableringen af gårdanlæggene var det er kommunalt krav, at der blev stiftet et gårdlaug, som hver ejendom/forening så uigenkaldeligt overdrog råderetten over gården til.

Fællesgården ved E/F Tjørnegården i Sydhavnen

Gårdlauget fiskedammen

Gårdlauget Fiskedammen i karréen mellem Holsteinsgade, Fiskedamsgade, Præstøgade og Strandboulevarden er et eksempel på sådan et fælles gårdlaug. Gårdlauget Fiskedammen har en bestyrelse bestående af medlemmer fra de deltagende foreninger, og på hver generalforsamling møder en gårdlaugsrepræsentant op fra hver forening og afgiver sin forenings stemme til de punkter, der er til behandling. Foreningen træffer alle beslutninger vedrørende gården og placeringen af de fælles faciliteter. Det fælles gårdanlæg stiller store krav til gensidigt hensyn, da f.eks. solens bane over himlen har stor betydning for, hvor beboerne samler sig for at nyde solens stråler, men det giver samtidig mulighed for at placere cykelstativer, skralderum mv. i de dele af gården, hvor solen alligevel ikke kommer, så der i stedet kan grilles, leges spilles og slappes af på de arealer, hvor solen er.

“Særligt Grønne Gårde-initativet uner Københavns Kommune har været med til at øge antallet af gårdlaug.”

I 2004 udtalte den daværende Teknik- og Miljøborgmester Søren Pind sig således: “Der har i mange år været talt om den fremmedgjorthed og anonymisering, der skabes i en storby, hvor man knap nok kender sin nabo. Et af Københavns store problemer har været, at fællesskaberne på mange måder er brudt op, siden den store udflytning i 70’erne og 80’erne. Derfor er det også positivt, at undersøgelsen viser, at de nye gårdanlæg i høj grad styrker identiteten og skab er sammenhold, hvor beboerne i fællesskab løser nogle opgaver sammen. På den måde bliver nogle af de nye gårdanlæg små oaser i storbyen.” Udtalelsen kom i forbindelse med en tilfredshedsundersøgelse foretaget af Grønne Gårde, som viste, at 69,5% af de adspurgte mente, at etableringen af fælles gårdanlæg havde “nogen eller stor værdi for at fastholde folk”.

Gårdlaug mod ensomhed

Også i dag - eller måske særligt i dag, hvor vi har lagt Covid-19 bag os - er ensomhed et af de emner, der tales mest om. Her er rammerne for det sociale liv i gården med til at forbedre fællesskabet f.eks. når man kan nyde solens stråler med sine naboer og venner ved siden af grillen med et køligt glas på de lune sommeraftener. Et godt råd er altid, at beboerne i en boligforening nøje overvejer fordele og ulemper ved at have et gårdlaug, før de beslutter sig for at oprette eller deltage i en sådan ordning. Det kan være en god idé at opstille klare retningslinjer og regler for samarbejdet for at minimere risikoen for konflikter og sikre en positiv og givtig oplevelse for alle. Her kan din ejendomsadministrator altid hjælpe.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

En vildere version af fællesarealerne

---

Den fysiske indretning af fællesområderne har betydning for områdets stemning og kultur. De seneste år har tendensen været strømlinede og rationelle fællesarealer - men måske er tiden moden til lidt mindre fokus på stringent og vedligeholdelsesfrit og lidt mere fokus på liv og vilde omgivelser?

---

At skabe gode fællesarealer er kompliceret. Der er mange - og ofte mange modsatrettede - interesser i spil. Det er dyrt mod billigt, familier mod pensionister, leg og larm mod fred og ro, vedligeholdelsesfrit mod maling og beskæring, biler mod cykler, rene linjer mod ”gemmesteder”, stilstand mod forandring og ”arkitekter” mod ”gør-det-selv”. 

Det er ofte en lang proces, og der kan gå måneder - og sommetider år - fra en boligforening kontakter os første gang, til de er i mål med en endelig plan. Der er kort sagt god grund til at have respekt for den opgave, det er at indrette de fælles udearealer.

Lad det vilde gro

Afvejningen mellem forskellige interesser har i mange år haft en bestemt retning. Det rationelle og det effektive har haft kronede dage, og fællesarealerne er blevet mere vedligeholdelsesfri, mere strømlinede og med fokus på sikkerhed og uangribelighed. Men de seneste år er en ny tendens vokset frem. Flere og flere bevæger sig mod et ønske om mere plads til ”vild have” og biodiversitet. Udviklingen er stadig blot en spire, og der vil gå flere år endnu, før fællesarealerne i de fleste ejer- og boligforeninger ligner Pippi Langstrømpes have. 

“Egetræ er således et glimrende og oplagt alternativ til jern, plast og beton og perfekt til at gøre fællesarealerne vildere og bæredygtige”

— Quote Source

Det er utopi at forvente, at alle involverede kan se det smukke i, at et område bliver overtaget af ”ukrudt” og ”rod”, gemmesteder, fritgående høns, nyttehaver, insekthoteller, vandhuller og kvashegn til pindsvin. Men vildere fællesarealer kan sagtens være andet end denne fremstilling - der findes mange gode løsninger i spændingsfeltet mellem rationalitet og rod.

Træ er miljø

Et vildere fællesareal kan skabes på mange måder. Et grundelement er øget brug af ”træ”. Træ skal forstås i bredest mulig forstand: det er alt fra blade og grankogler over planker og brædder til levende træer og buske. Træ følger årstiderne, giver skygge og er miljø. Samtidig er træ umiddelbart tiltrækkende, venligt og varmt. Der er en grund til, at de populære vedligeholdelsesfrie kompositmaterialer er støbt, så overfladen har aftegninger af knaster og årer. Mennesker trives i selskab med træ.

Problemet er, at ”træ” i planlægningsfasen repræsenterer nogle udfordringer. Træ er i højere grad - end for eksempel galvaniseret stål - modtagelig for hærværk: det giver rod i form af blade og nedbrydning, og det kræver vedligehold som beskæring eller maling. Ønsker man det levende og varme fra ”træ,” gør man klogt i at vælge løsninger, der tager højde for disse udfordringer.

Den holdbare og vedligeholdesfrie løsning

At bygge fællesarealernes nye elementer i egetræ er en af mulighederne. Rigsmarsk Frands Brockenhuus vidste det, da han i 1554 byggede Egeskov Slot på et fundament af egepæle. Egetræ har fra naturens side en meget lang holdbarhed - også i fugtige miljøer. Når egetræ lufttørres, bevares træets naturlige, kompakte struktur og høje indhold af forskellige konserverende stoffer - blandt andet garvesyre. 

Det betyder, at man med egetræ kan bygge holdbare og vedligeholdelsesfrie grønne hegn, blomsterkasser, bedafgrænsninger, trapper og lignende. Konstruktionerne ældes med ynde og holder i en generation, selvom de kombineres med planter og jord. Egetræ er således et glimrende og oplagt alternativ til jern, plast og beton og perfekt til at gøre fællesarealerne vildere og bæredygtige. 

Små skridt

Det kan være en udfordring at forlade æstetik og pæn uangribelighed. Her er en liste til inspiration, hvis boligforeningen vil prøve kræfter med et vildere fællesareal:

• Start i det små. 

• Rod: Lav områder, hvor det roder. Det kan være kvasbunker eller vilde blomsterbede.

• Krat: Lav områder, hvor kun pindsvin og børn gider komme.

• Mad og pynt:  Brug planter, der hen over året kan bruges til mad og dekorationer.

• Dyr: Brug dyr som sommerfugle, sangfugle, humlebier og pindsvin til at bane vejen.

• Konflikt: Accepter, at der er et modsætningsforhold mellem ”pænt” og ”smukt” og tal om det.  

Artiklen er skrevet af Mikael K. Bjerre, indehaver, Biobyg.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Sikkerhed på legepladsen er vigtig

---

Skærpede regler bør interessere alle med en legeplads og udendørs aktivitetsområder.

---

Inspektion af udendørs legepladser og aktivitetsområde er et kompliceret område. Det kræver specialviden at undgå at begå dyre fodfejl, og de nye regler på området udgør lidt af en fælde, som man skal være bevidst om, hvis man er ansvarlig på området.

Det fortæller Bjarne Terndrup, der er adm. direktør for virksomheden DALPIN, som netop er ekspert i inspektion af legepladser og aktivitetsområder. 

Foto: DALPIN

Nye regler på området

Bjarne Terndrup forklarer, at der netop er kommet nye regler, som siger, at inspektion skal udføres af en uafhængig part - og altså ikke længere kan udføres af en person, som f.eks. har været involveret i byggeriet af legepladsen. 

Derudover er bygningsreglementet fra 2018 mere specifikt, end mange går og tror. ”Det er vigtigt at forstå, at der i reglementet fra 2018 blev defineret en række krav. Selvom der er tale om en bekendtgørelse, så indeholder den specifikke henvisninger til, hvor man kan finde de krav. Når der peges på standarder, så bliver de reelt grundlaget for lovgivningen. Med bygningsreglementet bliver ellers frivillige standarder til lov”, siger Bjarne Terndrup.

“Der er netop kommet nye regler, som siger, at inspektion skal udføres af en uafhængig part”

Manglende viden kan skabe problemer 

DALPIN samarbejder med ca. 35 kommuner. De løser også opgaver for boligforeninger, grundejerforeninger og institutioner. Odense-virksomheden har ikke bare stor praktisk erfaring i sit felt. Direktøren sidder som deltager med ved de borde, hvor både danske og europæiske standarder på området bliver udfærdiget.

Bjarne Terndrup oplever, at mange af de aktører, der tegner, opfører eller ejer aktivitetsområder, endnu ikke har forstået, hvor detaljerede kravene i dag er. 

”Der er stor mangel på viden om området. Det gælder alt fra arkitekterne, producentledet, montørledet til dem, der drifter det. Ofte tror de, at legepladsområdet er ganske simpelt. Men det er det ikke. Det er nogle af de største standarder, der alene fylder ca. 265 A4- sider”, siger han og tilføjer: ”Vi oplever desværre nogle gange, at vi kommer til efterinstallationsinspektion og finder mange problemer, som kunne være undgået, hvis man havde haft indsigt i reglerne. Det kan skabe problemer og uenighed om, hvem der er ansvarlig. Det hele kan altså blive kostbart for den udførende part”

Hvis man ønsker at etablere legeplads i foreningens gård, kan det derfor være en god idé at inddrage specialister, der er særligt opmærksomme på de detaljerede krav og standarder, der er på området, for at undgå problemer i sidste ende. 

Artiklen er skrevet af Janne Riken, Marketingchef, DALPIN

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Nattergalevejkarreen – en rekreativ grøn og blå gårdhave med regnvandshåndtering og skybrudssikring

---

Nattergalevejskareen står overfor en stor samlet renovering af den 7.000 m2 store fælles gård. Renoveringen indebærer skybrudssikring, klimatilpasning, regnvandshåndtering og ikke mindst nye opholdsarealer.

---

Nyt liv i gårdhaven

Beboerne i Nattergalevejkarreen og Københavns Gårdhaver har sammen fået udarbejdet et projektforslag til en ny gårdhave. Forslaget drejer sig om at forvandle den ensformige og nedslidte gårdhave til en frodig gård med natur og organiske former, mindre bakker, søer, grøfter, regnbede og vandrender. Der skabes desuden plads til interessante og skærmede opholdsarealer, områder til leg og oplevelser samt områder til cykelparkering, tøjtørring og affald.

Foto: Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører

Nattergalevejkarreen består af en stor ejerforening og en udlejningsejendom med i alt ca. 310 lejligheder samt en børnehave. Gårdhaven er på ca. 7.000 m2 og fremstår i dag som et langstrakt og ensformigt rum med et bredt asfaltareal langs facaden samt græsplæne med udelukkende ældre birketræer, nedrivningsmodne skure og ældre cykel- og tørrestativer.

“Gårdhaverne kan dermed bidrage til at gennemføre kommunens og Hofors planer om skybrudssikring og klimatilpasning”

Skybrudssikring og klimatilpasning i København

Københavns Kommune, som finansierer gårdhaven, ønsker regnvandshåndtering integreret i gårdhaven, og de samarbejder med Hofor om udformning og medfinanciering af regnvandshåndteringen. Hofor er i gang med en milliardstor investering i skybrudsprojekter i Københavnsområdet, og det er vurderingen at regnvandshåndtering, som del af gårdhaveprojekter, vil kunne erstatte en del af denne investering. Desuden vil det være muligt at udnytte den fordel, at der er bedre plads i gårdene end på vejene, og at regnvandshåndtering i gårdene er billigere. Gårdhaverne kan dermed bidrage til at gennemføre kommunens og Hofors planer om skybrudssikring og klimatilpasning af København på en omkostningseffektiv måde.

Regnvandshåndtering i gårdhaven

Sammen med faskiner og genbrug af regnvand i ejendommens fællesvaskeri, bidrager de spændende og flotte blå elementer i den nye gårdhave til, at regnvandet fra gården og den gårdvendte del af taget kan afkobles fra fælleskloakken op til en 40 års regnhændelse. Projektet vil således bidrage til, at de stadig hyppigere og kraftigere regnhændelser bliver på matriklen og ikke ender i den overbelastede kloak. Dermed vil det være med til at reducere risikoen for dyre bygningsskader, og forhindre at urenset regn- og spildevand løber ud i havet.

“Projektet vil således bidrage til, at de stadig hyppigere og kraftigere regnhændelser bliver på matriklen og ikke ender i den overbelastede kloak”

Opbevaring og udnyttelse af regnvand på matriklen

I Nattergalevejkarreen arbejdes der med stort set alle de muligheder, der er for håndtering af regnvandet, så det forbliver på matriklen. Generelt handler det om at kunne opbevare store regnvandsmængder både under og på terræn, om at nedsive og fordampe regnvandet og ikke mindst om at udnytte regnvandet til f.eks. tøjvask og toiletskyl, hvor det ikke er nødvendigt at bruge dyrt og værdifuldt drikkevand.

Tidligere blev der arbejdet meget med faskiner, når regnvand skulle afkobles fra kloakken. En faskine er en nedgravet plastikkasse med filt omkring, hvor regnvand kan opbevares, og hvorfra der sker nedsivning i jorden omkring faskinen. Men ligesom i mange andre gårde er nedsivningsmulighederne ikke de bedste. Jorden er forholdsvis leret, og der skal tages hensyn til afstandskravet til bygning og kælder. En løsning udelukkende med faskine er således en både dyr, dårlig og utilstrækkelig løsning, og det er derfor både bedre og billigere at arbejde med flere elementer.   

Artiklen er skrevet af Søren Knudsen, direktør & akademiingeniør, Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører ApS

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Grønne gårde med blå løsninger

---

Grønne gårdrenoveringer kan let kombineres med bedre skybruds- og rottesikring uden ekstra udgifter. Tilskud til regnvandsprojekter kan endda ofte billiggøre gårdrenoveringer og reducere driftsudgifterne.

---

Hvad er en god gård?

Der er mange visioner for, hvad der karakteriserer en god gård. Det kan være samlingsstedet, hvor man mødes og griller i solen. Stedet, hvor man går ned og breder er tæppe ud på græsset, mens ungerne leger på legepladsen. Stedet, hvor man kan sidde uforstyrret i en lille solrig hyggekrog med en god bog. Stedet, hvor man glæder sig til at deltage i boligforeningens gårdfester og fællesarrangementer. Eller en kombination.

Grønne områder giver tilfredse beboere

Fælles for de mange visioner er, at gården er et sted, man har lyst til at opholde sig. Det er ikke bare et sted, man går igennem for at stille cyklen eller aflevere skraldeposen. Når vi afholder beboer-workshops forud for gårdrenoveringer, så er det påfaldende, at det altid er grønne områder med græs og blomster, som giver folk lyst til at opholde sig i gården. Det er ikke grå asfaltområder. Det er også de grønne nye opholdsarealer, som beboerne roser allermest, når vi evaluerer projekterne. Alligevel er der overraskende mange gårde, der fortsat er domineret af unødig meget grå asfalt.

På Nørrebro blev et regnvandsprojekt kombineret med et grønt gårdrenoveringsprojekt. Foreningen består af 12 lejligheder tilknyttet et gårdareal på 500 m2. Gården bestod af revnet og hullet beton og små faldefærdige skure, der ikke blev anvendt. Der var meget begrænset ophold i gården. Bestyrelsen havde et brændende ønske om et grønt gårdmiljø til rekreative formål. Projektet blev udviklet og gennemført i tæt samarbejde med bestyrelsen, der også fungerede som gårdudvalg. Projektet kostede 225.000 kr. og fik et tilskud på 91.500 kr. til regnvandsdelen, så nettoudgiften kun var 133.500 kr inkl. moms. Projektet blev gennemført på 2 måneder. Foto viser gården før/efter.

Den gode løsning

Der kan derfor opnås en stor værdi for beboerne ved at erstatte asfaltarealer med grønne opholdsarealer og/eller ved at lave de grønne opholdsarealer mere spændende, så gården kan tilfredsstille endnu flere beboeres behov. Dette kan med fordel gøres ved at gennemføre et større regnvandsprojekt i gården, så den grønne gårdrenovering samtænkes med skybruds- og rottesikring.

“Der kan derfor opnås en stor værdi for beboerne ved at erstatte asfaltarealer med grønne opholdsarealer ”

Mange kommuner har tilskud til regnvandsprojekter, så disse kan gennemføres uden ekstraomkostninger. Ofte kan regnvandsprojekterne endda billiggøre - og nogle gange fuldt ud finansiere - grønne gårdrenoveringer. Samtidig reduceres driftsudgifterne til kloak, og foreningen sparer ofte penge på fornyelse af kloak. Penge der i stedet kan bruges på fantasifuld gårdindretning.

Regnvandsprojekter og gårdrenovering går hånd i hånd

Regnvandsprojekter harmonerer rigtig godt med grønne gårdrenoveringer, fordi det jo netop er på de grønne arealer, at regnvandet kan nedsives. Ligesom når det regner på en græsplæne. Ligeledes gør vandet ikke skade på en græsplæne, mens det gør stor skade i kælderen. Og det ser desværre ud til, at skybrud bliver fortsat mere hyppige. Derfor er det oplagt at kombinere visionen for den grønne gård med visionen om en gård, hvor regnvandet nedsives til grundvandet i stedet for at blive til et problem i kældre under skybrud. Og selvfølgelig også i lyset af, at der er tilskud til regnvandsløsninger, så de kan gennemføres uden at fordyre en grøn gårdrenovering.   

“Regnvandsprojekter harmonerer rigtig godt med grønne gårdrenoveringer, fordi det jo netop er på de grønne arealer, at regnvandet kan nedsives. ”

En kombination der giver besparelser

Endelig kan regnvandsprojektet også ses som hovedprojektet, der betaler for, at der er gravemaskiner, anlægsgartnere, brolæggere, tømrere, kloakmestre m.v. i gården. Og så er det naturligvis meget billigere, hvis foreningen samtidig ønsker at andre projekter gennemføres - f.eks. legepladser, cykelskure med grønne tage, grillpladser, hyggekroge, terrasser m.v., eller hvis der ønskes total kloakinspektion af hele kloakken eller rottespærrer mod hovedkloak.

Nogle gange skal ”gård-begrebet” udvides til også at omfatte de oftest meget kedelige arealer mod vej, der indimellem også kan omdannes til frodige grønne oaser med regnvandsnedsivning. Grønne oaser som både beboerne og forbipasserende bliver overraskende glade for, da de sender et klart grønt signal og giver lidt natur lige uden for vinduerne og hoveddøren.

Ved fra start at samtænke regnvandsprojekter med planlagte tag-, kloak- eller gårdrenoveringsprojekter kan der ofte spares store summer på kloak, der nok er sjovere at investere i en endnu bedre gård.

Artiklen er skrevet af Kåre Press-Kristensen, chefkonsulent, PKP Regnvandsteknik.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Når plantekasser og fællesskabet blomstrer

---

TagTomats guide til grønne fællesskaber skaber sammenhængskraft og øget biodiversitet i din boligforening - sådan kommer I godt igang.

---

Byhaver fremfor græsplæner og asfaltjungler

Flere og flere af byens borgere har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i at omdanne den kedelige baggård, tagterrassen, altanen eller fortovet til frodige byhaver. Byhaverne gør vores by mere liveable, vores børn får en øget forståelse for naturens processer og vejen fra jord til bord, og haverne giver os noget at være fælles om.

Grønne fællesskaber giver tifold igen i form af stærkere sammenhængskraft og ejerskab på tværs af foreninger, som når I for eksempel deler en baggård. Når du har stået skulder ved skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer i jeres dagligdag.

Den rette løsning for jer

Inden I køber en masse grej og planter, er det vigtigt, at I gør jer nogle betragtninger om det sted, I gerne vil tilplante. Hvordan er belægningen? Er der sol eller skygge, læ eller vind?

Når vi i TagTomat etablerer bede, bruger vi oftest plantekasser med selvvanding (kapillærvanding). Det er både bedre for planterne, som får en mere naturlig adgang til vand, og det er nemmere at passe, da det ikke kræver vanding så ofte.

Vil I omdanne jeres græsplæne til køkkenhave, kan I etablere højbede i metal eller lærketræ med jordkontakt, som giver planternes rødder mulighed for at trække vand og næring fra det omgivende areal. Husk her at grave græstørven væk, der hvor bedet skal etableres.

Det er også vigtigt, at I udvælger de rette planter, som kan trives bedst under forholdene i netop jeres gård. På vores forum ligger alle vores råd (forum.tagtomat.dk), men her er et par eksempler på spiselige planter, som trives godt under forskellige forhold:

• Fuld sol: de fleste kulturafgrøder (tomater, bønner, gulerod mv.), rosmarin, timian, solbær, ribs, jordbær.

• Halvskygge: Mynte, persille, rabarber, stikkelsbær, hassel, sødskærm, skovjordbær.

• Skygge: ramsløg, vinterportulak, blåbær, tranebær, tyttebær, surbær, sødskærm, mynte.

• Vindomsuste steder: Havtorn, brombær, hyld, hassel, røllike, strandkål, strandkarse, morgenfrue, hunderose.

I kan også overveje, om I vil holde dyr i jeres baggård. I må f.eks. gerne holde høns eller kaniner, så længe I husker reglementeret rottesikring og ikke har en hane.

“Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme”

Miniudvalg i jeres gårdlaug

Gårdlauget har ansvaret for kontakt til leverandører, overblik over opgaver og for at arrangere arbejdsdage for alle beboere. Gårdlauget/bestyrelsen er oftest drevet af frivillige, så vi anbefaler, at I laver miniudvalg såsom ”plantekasselaug”, ”hønselaug”, ”altanlaug” osv., så gårdlauget ikke drukner i arbejdsopgaver.

Oftest er det gårdlauget som betaler for anlægget/materialerne til fælleshaverne, og I får klart mest for pengene, hvis I selv etablerer haven til en fælles arbejdsdag. Hvis I køber en samlet pakke med højbede, jord, frø og vejledning leveret lige til kantstenen, er det eneste i skal gøre at finde knofedtet frem i fællesskab.

Del jeres projekt op i etaper

Hvis I har planer om, at skabe en større fælleshave, anbefaler vi, at I deler projektet op i etaper. I første omgang handler det om at få fællesskabet etableret. Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme. Start f.eks. med enkelte plantekasser med krydderurter og blomster, og når I har rutinen, kan I gå i gang med at anlægge en større køkkenhave med grøntsager, bænke og udekøkken. Husk at TagTomat startede med blot 5 plantekasser på skraldeskuret tilbage i 2011.

“Når du har stået skulder mod skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer”

Årshjul - husk også det sociale

Et årshjul, hvor I noterer både de praktiske gøremål i haven samt årets sociale aktiviteter (sommerfest, faste havedage, fælles gør-det-selv-workshops etc.) er et godt organisatorisk redskab for overblikket i fælleshaven.

I kan også være fælles om at dyrke jeres altaner. Afhold workshops, hvor I laver forspiringspotter eller insekthoteller, og hent inspiration til gode planter hos hinanden. I kan også have en fælles frøbank, hvor I deles om frø, I enten køber eller høster selv.

Samdrift og samarbejde med gårdmanden

I mange boligforeninger er der allerede ansat en gårdmand til at varetage de grønne områder. Det er derfor en god idé at tænke gårdmanden ind, når I starter nye projekter. Lad beboerne passe dele af fællesområderne når der etableres fælleshaver, og dermed frigive tid hos gårdmanden til andre opgaver.

Kast jer ud i det

Selvom forarbejdet er vigtigt, er det også nogle gange bare om at kaste sig ud i det og få prøvet nogle ting af. Taghaven i baggården på Nørrebro startede i 2011 ud fra devisen ”Nogle gange er det bedre at bede om tilgivelse frem for tilladelse”.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Mads Boserup Lauritsen, TagTomat