bæredygtighed

Er du miljøbevidst, er bambus et oplagt valg


Bambus indgår i flere og flere materialer som tøj, brugsgenstande og ikke mindst som byggemateriale.


Takket være sin høje slidstyrke er bambus det ideelle miljøvenlige materiale til industrielle byggerier og boligbyggerier.

Takket være sin høje slidstyrke er bambus det ideelle miljøvenlige materiale til industrielle byggerier og boligbyggerier.

Bambus er et smukt, slidstærkt og miljøvenligt materiale  

Bambus er den hurtigst voksende plante i verden og dermed en åbenlys kilde til bæredygtig produktion. Det vokser markant hurtigere end træer – nogle bambusarter vokser over en meter pr. døgn. Så hvor et egetræ er ca. 50 år om at vokse op, er en bambus typisk klar til at blive fældet efter ca. 4-6 år. Hertil er bambus et særdeles hårdt materiale og meget formstabilt materiale, hvilket gør det utroligt velegnet til fx gulve og møbler. Det har den store fordel, at gulve lavet af bambus ikke arbejder så meget som andre træsorter, fordi det påvirkes langt mindre af luftfugtigheden.

Bambusgulves antistatiske og anti-allergifremkaldende egenskaber understøtter samtidig et sundere indendørs miljø.

Frigiver mere ilt end træer 

Bambus frigiver mere ilt end nogen anden plante, faktisk 35 % mere end almindelige træsorter. Det skyldes, at bambus gror hurtigt og uden brug af pesticider eller kunstig gødning. Bambus recirkulerer også store mængder CO2. Derfor bidrager man positivt til CO2-udviklingen, når du vælger bambus som materiale. På grund af sin enestående væksthastighed kombineret med en effektiv produktion absorberer f.eks. MOSO Int. bambusprodukter mere CO2 end der frigives under produktion og transport til kunden og har dermed en CO2 negativ påvirkning.

Bambus plantens mange anvendelsesmuligheder gør det interessant for bygherrer, entreprenører og rådgivere at overveje både indendøre til plankegulve og parket eller udendørs i form af massive paneler, bjælker, facadebeklædning og meget andet.


Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening #5

Vertikale skove og planter på job i byen


Da Building Green 2018 blev afholdt i København gæstede den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri messen. Han har gentænkt grønne løsninger i byen og flyttet grænserne for det mulige ved at flytte skoven ind mellem – og udenpå – husene.


Foto: Building Green

Foto: Building Green

Stefano Boeri er blandt andet kendt for at have tegnet de prisbelønnede højhuse Bosco Verticale – den vertikale skov – i Milano. De to højhuse har ca. 900 træer samt buske og diverse andre planter svarende til to hektar skov fordelt på bygningernes altaner. Det giver højhusfacaderne et markant grønt look midt i byen.

CO2-lagring og temperaturregulering

Men Stefano Boeri har ikke udelukkende skabt det grønne udtryk på Bosco Verticale, fordi det er kønt at se på. Storbyer som Milano og andre byer rundt om i verden har vokseværk og æder sig ind på grønne områder i og rundt om byerne, som får store problemer med luftforurening. Ved at dække bygningers overflader med træer og andre planter, er det bl.a. Stefano Boeris mål at skaffe renere luft til indbyggerne i byen. De mange træer og planter skal være med til at mindske Milanos luftforurening ved at producere luftfugtighed og ilt, absorbere støvpartikler og lagre kuldioxid. Derudover er planterne med til at dæmpe storbyens støj og regulere temperaturen i bygningerne.

Foto: Building Green

Foto: Building Green

Byparker, skovbad og grønne kiler

I Danmark er den tværfaglige virksomhed SLA en af Danmarks mest toneangivende aktører indenfor byrum og landskab. De står for eksempel bag Sønder Boulevards grønne genfødsel på Vesterbro, den nye SUND Naturpark omkring Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Nørrebro og senest det eksperimenterende og midlertidige Skovbadet Ø i anledning af Aarhus Festuge.

Arkitekt og direktør i SLA, Mette Skjold, er som Stefano Boeri optaget af, hvordan en naturbaseret tilgang til byudvikling kan afhjælpe nogle af tidens helt store urbane udfordringer:

Vi arbejder med at få natur tættere på mennesker i byerne, vi kalder det naturbaseret design. Vi bruger vores viden om, hvad det er naturen kan, og hvordan den gør det, også kaldet Økosystemtjenester, og det er udgangspunktet for vores designløsninger”, fortæller Mette Skjold og pointerer, at SLA’s projekter bliver til i et tværfagligt team af landskabsarkitekter, arkitekter, biologer og antropologer.

Nytteværdi med høj herlighedsfaktor

Vi arbejder med beplantninger, der stimulerer sanserne - du kan se, dufte og mærke dem. Vi bruger gerne planteskolernes lidt ”skæve” træer med flere stammer og forblæste former fremfor stringent beskårne kontrollerede trækroner, fordi det er med til at give en højere biodiversitet, robusthed for klimaets forandringer og en større oplevelsesværdi. Vores projekter har altid en høj nytteværdi og en høj herlighedsværdi, dvs. at vores projekter både løser konkrete problemer socialt, miljømæssigt eller økonomisk, samtidig med at de øger livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever der.

Som Stefano Boeri Architetti har også SLA tegnet et storbyprojekt, der skal give renere luft til indbyggerne:

Vores vinderprojekt i Paris, reinvent Paris, handler om at rense luft med naturbaseret facade, tag og byrumsløsninger. Paris er en af de mest luftforurenede storbyer i EU, så her skal vi arbejde med at integrere natur og planter, som renser luften, hvor mennesker færdes og bor”, fortæller Mette Skjold.

Foto: Building green

Foto: Building green

Små byskove til begrænsede budgetter

Det er ikke alle boligforeninger, der har økonomiske muskler og råderum til kæmpestore landskabsprojekter. Men der er grønne muligheder for boligforeninger i alle størrelser. Mette Skjold har følgende råd til boligforeninger, der også gerne vil ride med på den grønne bølge:

Det er vigtigt at involvere beboerne og i høj grad tænke på driften. Det kan virkelig skabe et stærkt sammenhold at dyrke byrum sammen og selv sætte sit præg på hverdagens rum. Samtidig kan man skabe en modfortælling til at bo i et udsat boligområde eller et kvarter med kedeligt eller blakket ry”, siger Mette Skjold.

Det er uhyre vigtigt at tænke på driften helt fra start og tænke i driftsformer, der ikke er for dyre og omstændelige. Vi designer tit under udsagnet Minimal drift – Maksimal Naturværdi. Altså, jo mindre man skal gå og beskære og slå og feje, jo mere naturlig og spændende bliver beplantningen, og så lever den og tilpasser sig kontekstens brug og vækstlag. Det kræver, at man fra start sammensætter en særlig beplantningsplan, baseret på viden om hvad det er for en jord, så man ikke etablerer et vildnis, men skaber en natur i balance”, slutter Mette Skjold.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Sanne Lund, Building Green

En bæredygtig boligforening


Et stort flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. 82 procent af danskerne anerkender, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende og at den globale opvarmning er menneskeskabt. Kun seks procent af danskerne bestrider i dag den globale opvarmning.


Facade-vedligehold.jpg

Det er glædeligt, at danskernes bevidsthed om klimaforandringerne og deres konsekvenser er klar. Det betyder, at vi kan fokusere på, hvordan vi som borgere, forbrugere og samfund kan gøre noget effektivt ved den globale opvarmning. For boligforeninger er det som bygningsejere ved at have et stort fokus på bæredygtighed ved drift, renovering og ombygning af ejendommen.


HVAD ER BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig? En bæredygtig udvikling betyder, at de forandringsprocesser, der finder sted i vores samfund, skal have en kvalitet, der sikrer, at de er i stand til at opretholde et godt liv for os alle. Bæredygtig udvikling betyder også, at der er nogle elementer i vores samfund, som skal bevares eller bringes videre. Det kan for eksempel være det gode liv, naturressourcer, naturen, de økologiske kredsløb, den sociale organisering, kulturen eller økonomien.

For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareindvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtigt renovering handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Bæredygtighed defineres som en indsats i tre dimensioner:

  • Social bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at reducere sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige bygninger, som får os til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet.

  • Miljømæssig bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at bygge og renovere bygninger med så lille et miljømæssigt fodaftryk (carbon footprint) som muligt.

  • Økonomisk bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at sikre langvarige økonomiske interesser og investering for bygningen, og etablere hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering.

HVORFOR FOKUSERE PÅ BÆREDYGTIGHED

Ifølge Teknologisk Institut har vi i 2050 brug for 3,5 gange Jorden, hvis vi fortsætter med at bruge ressourcer på byggeri i det tempo, vi gør nu. Derfor er det bydende nødvendigt at indtænke bæredygtighed i byggeriet. Energiforbrug i bygninger udgør omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien går primært til opvarmning, ventilation og belysning. Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå det politiske mål om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Bæredygtighed i renoverings- og byggeprojekter kan betragtes som en syntese af de tre dimensioner: sociale, miljømæssige og økonomiske forhold i en kombination med byggetekniske/teknologiske forhold og procestænkning, der alle balanceres og prioriteres i et helhedsmæssigt funktionelt og arkitektonisk grundlag for et projekt, så det bliver så bæredygtigt som overhovedet muligt. Især ressourceforbruget i byggeriet er centralt, for kun ved at optimere ressourcerne, opnås det bæredygtige byggeri, særligt på det miljømæssige og økonomiske område.

Ejendomme (15).jpg

Er bæredygtighed godt for din økonomi?

Det korte svar er JA! Det, som er godt for miljøet, er også godt for økonomien. Man kan argumentere for, at bæredygtighed er en rigtig god økonomisk investering på lang sigt. Økonomerne fortolker bæredygtighed som, at fremtidige generationer skal have mulighed for mindst det samme velfærdsniveau, som vi lever under nu. Det er oplagt, at natur og klima også er betydningsfuld for velfærden – og derfor kan det betale sig at spare på de ressourcer, vi forbruger af i dag.

Energirenovering med efterisolering af ydervægge, tag, fundament og gulv, samt rør og vinduer og etablering/optimering af ventilation evt. med varmegenindvinding, bør stå højt på enhver boligforenings dagsorden. Og ofte vil en rigtigt udført energirenovering samtidig medføre et forbedret indeklima, som kan bidrage til at en samlet vurdering af fordele ved renoveringen vil falde positivt ud, også i tilfælde hvor den direkte tilbagebetalingstid på investeringen er meget lang.

For betonbyggeris vedkommende er vi så ”heldige”, at der er et stort renoveringsbehov for de byggerier, som skød op i 60’ere og 70’erne. Beton forvitrer jo. Det er ikke i sig selv noget godt, men det skaber i det mindste et naturligt behov for at renovere, og dermed også en anledning til at få løftet byggerierne rent energimæssigt.

For det murede byggeri, som vi jo har rigtig meget af, er situationen en anden. Her er der sjældent nogle rent byggetekniske begrundelser for at renovere, for murværk er noget voldsomt holdbart noget. Og dertil kommer, at der ofte vil være nogle æstetiske omkostninger forbundet med omfattende renoveringer. En udvendig efterisolering af et smukt udført murstensbyggeri fra 1950’erne har ikke mange venner.


Bæredygtighed kan være:

FOTO: Falk tag og facade

FOTO: Falk tag og facade

VAND_ Regnvand kan udnyttet til toiletskyl, vaskemaskine og udendørs brug, så ejendommen forbruger så få vandressourcer som muligt(1).jpg
FOTO: Orbicon

FOTO: Orbicon

VARME_ En luft-til-vand-varmepumpe optager fugtigheden i bygningens luft til at opvarme vandet, og energien i luften udenfor omsættes til gulvvarme..jpg

HVORDAN BLIVER MAN MERE KLIMABEVIDST

Som klimabevidst boligforening kan man til tider stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan vi gøre? Det gælder om at finde grønne initiativer og løsninger, som boligforeningen kan lade indgå i dens hverdag. Det handler om, hvordan man som boligforening kan påvirke verden omkring sig gennem grøn adfærd og grøn livsstil. Boligforeningens valg vil påvirke ikke bare de nærmeste, men også virksomhedernes vareudbud og de politiske beslutningstagere. For eksempel ved at vælge LED-pærer i stedet for glødepærer, opvarmning og strøm gennem vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer.

En bæredygtig boligforening er karakteriseret ved, at den i renoverings-, bygge- og driftsfasen bruger miljøvenlige eller genanvendelige materialer. Derudover skal der arbejdes mod et reduceret energi- og ressourceforbrug. Og så skal den gøre brug af alternative opvarmningsmetoder. Kort sagt: En bygning, der består af materialer og tekniske systemer (afløb, vand og varme), der på alle tidspunkter i bygningens livscyklus påvirker miljøet minimalt.

Ejendomme (06).jpg

Udnyttelse af boligforeningens tagrum/etage til boliger er også bæredygtigt. Og med de meget store prisstigninger på lejligheder i København er der for alvor kommet fokus på at indrette flere nye moderne tagboliger i de gamle loftarealer. Tagboliger udnytter den eksisterende infrastruktur og får både masser af sol og frisk luft samtidig med, at forurening og støj er minimeret på øverste etage. Og nyindretning af tagetagen kan samtidig med de nye tagboliger også give mulighed for eksempelvis fælles altaner til gavn for ejendommens øvrige beboere.

Bygningsdrift rangerer lavt hos boligforeninger. Fokus er ofte udelukkende på ”her og nu” udgifterne i forbindelse med renoveringsopgaver, på trods af at de ”rigtige” bæredygtige løsninger typisk har en positiv indflydelse på en nedbringelse af de løbende driftsomkostninger. Hvis man bruger lidt ekstra kræfter fra projektets start på at analysere, diskutere løsninger og udarbejde business cases for bygningsdriften, kan der skabes et solidt fundament for valg af løsninger. De er måske dyrere her og nu, men er mange gange i sidste ende billigere gennem en sund og effektiv drift.

FORSTÅ DIN BYGNING

Vi renoverer i jagten på at nå EU’s mål om, at være CO2-neutrale i 2050, og det er jo glædeligt. Men vi skal blive langt bedre til at tænke på bygningen som helhed. I sammenligning med nybyggeri så er det at renovere en bygning, som er opført for hele og halve århundreder siden langt mere kompliceret at håndtere. En hel del byggerier har gennem tiderne været udsat for mere eller mindre gennemtænkte renoveringer og fornyelser, og vi ser ikke helt sjældent, at den udførte renovering efterfølgende skal laves om alt for hurtigt, hvilket på ingen måde er bæredygtigt. Samtidig er der ofte usikkerhed om, hvilke materialer der er indbygget eller erstattet, og hvilke bagvedliggende konstruktioner der er pillet ved.

I dag er byggeriet og renoveringen blevet langt mere kompliceret, og spækket med alle mulige nye materialetyper og tekniske løsninger, som på hver sin måde skal mindske energiforbruget. Man kan frygte, at løsningerne alt for ofte bliver for enøjede, og at man mangler at have øje for helheden i bygningen og altså har en indgående forståelse af bygningens strukturer. At afdække bygningens strukturer i forbindelse med en bæredygtig renovering kræver forudgående undersøgelser og afklaring af de bygningsfysiske og æstetiske forhold, hvilket er af helt afgørende betydning for de efterfølgende muligheder., og som giver os øje for, at der er mere på spil en blot at istandsætte en bygning.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes én løsning, som passer lige godt på alle byggerier. Det handler om at finde den løsning, som bedst indfrier potentialet i det enkelte byggeri. Det er ikke mindst i den forbindelse, at man taler om ”smarte” energirenoveringer, hvor man tænker bæredygtighed i bred forstand ind i renoveringen. Det vil sige ikke blot miljømæssigt, men også socialt og økonomisk. Konsekvenserne for boligforeningens økonomi skal indtænkes fra start, for hvis ikke projektet giver økonomisk mening og kan håndteres med den økonomi, som nu er til stede, så bliver det naturligvis ikke til noget.

Arkitekten er her den oplagte samarbejdspartner for boligforeningen. Når vi som arkitekter renoverer, kan vi vælge at gengive det eksisterende eller at forlænge den oprindelige tanke bag bygningsarkitektur i en nutidig udgave. Vores løsninger udspringer af de specifikke bygningspotentialer, og æstetikken skal integreres, så det bidrager til et sundt og godt indeklima, hvor renoveringen er optimeret i forhold til brugernes behov. Vi arbejder derfor analytisk med at identificere ånden i en bygning og finde løsninger, der optimerer og gentænker det konkrete bygningsværk.

En bæredygtig renovering skal som al anden arkitektur være ansvarlig. For at vi når derhen, skal vi udfordre os selv og boligforeningen, og det er vigtigt at der ikke opstår en modsætning mellem æstetik og ansvarlighed, da vores projekter kun er en succes, hvis økonomiske, teknologiske og bæredygtige aspekter er fuldt integreret i det arkitektoniske koncept. Når et bæredygtigt renoveringsprojekt virkelig lykkes, er det fordi, det på én gang overrasker med sine innovative løsninger og samtidig udnytter styrkerne i det eksisterende.

Ejendomme (29).jpg

ØKONOMIEN I BÆREDYGTIGHED

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. For eksempel er der i øjeblikket tilskud gennem ” Byfornyelsespuljen”, ”Støjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm.

Bæredygtige renoveringer skal blandt andet fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer.

En ny moderne tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i bygningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende ejendom med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima.

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, og hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december.
Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev reduceret med 93 procent. Heraf var over 75 procent af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret. Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg, sikres desuden både frisk luft i boligerne og genanvendelse af op til 85 procent af varmen i bebyggelsen.

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. Samtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklus-perspektiv.

Danskerne opfatter grøn omstilling som en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd. Samtidig er der stor opbakning til, at omstillingen gerne må koste noget på kort sigt, hvis den giver gevinst på langt sigt.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet i samarbejde med Ole Brockdorff, Trio Arkitekter

10 Megatrends og hvordan de berør boligforeninger


Verden forandrer sig med hastige skridt. Hvordan kan det påvirke bestyrelsens arbejde i en boligforening og samarbejde med f.eks. en administrator eller andre rådgivere. Læs her om 10 megatrends oversat til en boligforenings hverdag.


Robotterne tager dit job.jpg

Robotterne kommer, og de kommer for at tage dit job. Faktisk er robotterne her allerede. Men det ender nok ikke som i filmen ”I, Robot” fra 2004, hvor Will Smith kæmper for at bevare herredømmet over jorden mod robotterne, som vil overtage det hele i året 2035. De robotter, vi møder i dag, ’arbejder’ for din bank. Robotter holder øje med dit forbrug på dit dankort og kategoriserer de forskellige typer af udgifter, så du kan følge med i, hvor mange penge du bruger på mad, husleje, underholdning mv. På Facebook holder robotter øje med, hvad du kigger på på nettet, så Facebook kan vise dig de annoncer, som du med størst sandsynlighed er interesseret i. Udviklingen går stærkt, og man kan undre sig over, hvad der styrer denne udvikling.

En række fremtidsforskere har forsøgt at give et bud på dette. De har formuleret 10 ’megatrends’, som de mener styrer os mennesker – uanset hvor i verden vi lever og uanset, hvad vi arbejder med. I denne artikel kan du læse et bud på, hvordan de 10 megatrends kan påvirke din boligforening set med en ejendomsadministrators øjne.

Nr. 1 - Acceleration

Tempoet i samfundet stiger. I gamle dage tog det tre dage, før et brev nåede frem til modtageren – i dag tager det 2 sekunder at sende en mail. Når du bestiller en flybillet på nettet, forventer du, at du har den indenfor et par minutter. Produktiviteten forventes at stige – den enkelte medarbejder forventes at overkomme mere på kortere tid, fordi it-værktøjer bliver bedre og bedre.

Individet oplever en eksplosiv forandring på mange niveauer, såsom jobskifte, partnerskifte, nye venner, nye interesser, og udskiftning af bolig. Spildtid søges konstant reduceret for at optimere tidsforbrug og dermed følelsen af at være produktiv.

I boligforeningen vil vi opleve, at når en ejerlejlighed skal sælges, så vil det tage kortere og kortere tid at fremskaffe de oplysninger, som ejendomsmægleren skal bruge for at sælge lejligheden. På samme måde vil papirarbejdet i forbindelse med salget af en andelslejlighed tage kortere og kortere tid.

Nr. 2 - Aldring

Den gennemsnitlige levealder stiger – om bare 10 år vil det ikke være unormalt at leve mere end 100 år.

Man må regne med, at vi lever længere og arbejde længere end dine forældre. Så gennemsnitsalderen blandt beboerne i ejendommen må forventes at stige.

Kravene til ejendommen vil derfor også ændre sig. I dag ser vi rigtigt mange boligforeninger investere i altaner – i fremtiden vil vi se, mange ejendomme i den gamle boligmasse investere i elevatorer i bagtrappetårne og tilsvarende løsninger. Forhåbentligt betyder det også, at der kommer flere pensionister, som er friske og derfor har energi og overskud til at bruge tid på bestyrelsesarbejde i boligforeningen.

CPH Skyline (bæredygtighed).jpg

NR. 3 - BÆREDYGTIGHED

Klimaet forandrer sig, og vi vil opleve ekstreme vejrforhold som voldsomme skybrud, varme somre og kolde vintre. Vi vil blive mere opmærksomme på, hvordan vores måde at leve på påvirker klimaet, og vi vil i højere grad vælge miljøvenlige løsninger.

Når boligforeninger i dag investerer i energibesparende projekter så som energivinduer, nyt varmeanlæg, solenergi mv., betyder tilbagebetalingstiden (hvor hurtigt investeringen bliver betalt tilbage inkl. besparelser på omkostningerne til energi) mindre. Fremover vil ejendommens miljøpåvirkning blive vigtigere.

Allerede i dag kan du finde mange gode ideer til bæredygtige projekter i din ejendoms energimærke. Eksempler på sådanne bæredygtige projekter kan være: anlæg til genanvendelse af regnvand, udskiftning af vinduer til energivinduer, solenergi.

Andre tegn på, at den bæredygtige tankegang vinder frem, viser sig i forbrugernes indkøbsvaner. Efterspørgslen på økologiske fødevarer er i øjeblikket et af de største vækstområder, og flere supermarkeder vurderer, at de øjeblikkeligt kunne hæve salget omkring 50%, hvis der fandtes flere økologiske varer.

Nr. 4 - Digitalisering

Flere og flere arbejdsopgaver vil blive løst digitalt. Kommunikationen mellem mennesker vil i stigende grad blive digital. Flere og flere opgaver forventer vi, at kunne løse på nettet. Det gælder både i forhold til offentlige myndigheder, vores arbejdsgiver og i din boligforening.  

Det er de færreste boligforeningsejendomme, som i dag indkalder deres generalforsamlinger pr. brev. Indkaldelserne udsendes pr. mail. Fremover vil du kunne forvente, at kunne følge med i boligforeningens økonomi på nettet – du vil kunne se alle godkendte bilag online. Nogle ejendomsadministratorer tilbyder allerede i dag denne service (eksempelvis SJELDANI Boligadministration). Men også opsigelse af din andelsbolig, bestilling af flytteaflæsning af varme / vand, vil du kunne forvente at løse på nettet.

Online betaling (digitalisering) (2).jpg

Nr. 5 - Globalisering

Vi rejser mere end nogensinde før. Vi læser udenlandske artikler på nettet, og vi får flere og flere venner, som bor i andre lande. Vi bliver også i stigende grad udstationeret i udlandet med vores job – og vores nabo, taler ikke nødvendigvis dansk. I takt med den øgede globalisering vil flere danskere arbejde i udlandet eller med udenlandske virksomheder, og på samme måde vil der være flere personer i Danmark, der har et andet land end Danmark som hjemland.

I din boligforening vil der blive behov for informationer på andre sprog end dansk og kommunikationen – eksempelvis på generalforsamlinger – skal måske kunne foregå på engelsk.

Nr. 6 - Immaterialisering

Der vil blive flere jobs i videnintensive erhverv. Vi kommer i højere grad til at arbejde med rådgivning frem for at arbejde med at fremstille et produkt, man kan holde i hånden.

Det lyder måske besynderligt, at skrive om immaterialisering i en artikel, som handler om noget så materielt som ejendomme. Men ikke desto mindre vil rådgivning og andre videnstunge erhverv blive mere udbredt. Kravene til disse erhverv vil også blive større.

Samtidigt med at du kan løse flere og flere opgaver nettet, vil du måske også have en højere forventning til mængden og kvaliteten af den service, du modtager fra din boligforenings revisor, arkitekt og ejendomsadministrator.

Rådgivere må indstille sig på at være tilgængelige (møder, telefonsamtaler og mailkorrespondance) og være i stand til at sætte sig ind i problemer, udfordringer og idéer til nye projekter.

Det vil ikke længere være nok, at kunne revidere et regnskab eller lave en vedligeholdelsesplan. Som rådgiver til en boligforeningsejendom, skal vi i højere grad være i stand til at give en kvalificeret rådgivning baseret på de individuelle ønsker og behov, som du har i din boligforening.

Havneview (urbanisering).jpg

Nr. 7 - Individualisering

SoMe-generationen har ikke levet forgæves. Vi forventer at blive anerkendt som individuelle mennesker, og vi forventer at kunne købe individuelle varer og tjenesteydelser. Vi forventer at have indflydelse på og ansvaret for vores egen livssituation. Af dit job vil du kræve, at det er meningsfuldt, professionelt udfordrende og personligt udviklende. Virksomheder som Google, der allerede nu tilbyder tøjvask, børnepasning og bilvask på arbejdspladsen, samt gratis skiferier til medarbejderne, bliver mere og mere udbredte. Og det samme gælder naturligvis din bolig.

Din boligforenings vedtægt kan ikke blot være en standardvedtægt, som er kopieret fra en interesseorganisation. Din boligforenings vedtægt skal afspejle beboernes individuelle ønsker og behov f.eks. i forhold til korttidsudlejning som Airbnb. I forholdet til din boligforenings rådgivere, vil de enkelte beboere også forvente rådgivning, som er tilpasset deres individuelle behov.

Nr. 8 - Netværksøkonomi

I gamle dage stod en virksomhed alene i kampen om at øge omsætning og overskud mod konkurrenter. I fremtiden er det i samarbejdet med andre, at værdierne opstår – mange vil mene, at det faktisk allerede er sådan i dag. Efter årtusindeskiftet er brugernetværk på internettet eksploderet: Facebook har i dag over 1000 millioner brugere og YouTube over 250 millioner. Google anvender netværksprincipper, som skaber mere præcise søgninger. Professionelle anvender netværk til at fremme egen karriere. IBM indgår i innovations- og videndelingsnetværk med andre virksomheder, hvilket sparer dem ca. 1 milliard dollars på årsplan til udvikling. Vi står stærkere sammen, end vi gør alene. Vi kan drage nytte af andres erfaringer, og vi kan have en økonomisk fordel ud af at samle eksempelvis indkøb.

Nogle boligforeninger deler allerede i dag vicevært med naboejendommen, for på den måde at få et bedre produkt og en lavere pris. Tilsvarende løsninger ser vi på indkøb af ejendomsforsikringer, banksamarbejder og tilsvarende.

Mand i stue (velstand).jpg

Nr. 10 - Velstand

Både udviklingslande og de rige lande vil opleve vækst i den personlige velstand. Vi bliver rigere og rigere – det personlige rådighedsbeløb bliver større og større. Den øgede vækst betyder nye forbrugsmønstre og større forventninger til livskvalitet og kvalitet generelt. Det gælder naturligvis også forventningerne til vores boliger, ejendommens stand og udseende samt til de udenoms- og fællesfaciliteter, som der er i boligforeningen.

Nr. 9 - Urbanisering

Vi flytter til byen. De store byer bliver større og større, mens landområderne vil blive tyndere befolket. I 2030 forventer vi at mangle 60.000 boliger i København. Til gengæld vil vækstraten i Vestjylland være enten meget lille eller decideret negativ, med den største negative befolkningstilvækst i Ringkøbing, Skjern, Struer, Skive og Lemvig på næsten 15%.

Afrunding

Med fremtidsforskernes løfte om, at vi alle bliver rigere, er vi kommet igennem de 10 megatrends. Og sammen med dette løfte, må vi altså også være klar til at udfordre og forandre måden vi tænker på, og måden vi administrerer og driver en boligforening.

Om nogle år vil der sikkert stadigt være nogen, som sidder i sofaen og ser flow-tv, mens alle andre streamer for at få deres mediebehov dækket. Det positive i disse megatrends er, at der også bliver bedre plads til den individuelle måde at leve og indrette sig på.

Konsekvenserne af urbaniseringen er øget fokus på udbygning af infrastruktur og bolig samt vedligeholdelse af sunde levemiljøer. Desuden skaber den et forhøjet pres på de traditionelle levemåder, familiestrukturer og kulturelle værdier.

På kort sigt vil du opleve, at prisen på din bolig stiger, fordi byggeriet ikke kan følge med efterspørgslen på flere boliger. De centrale områder i København vil opleve de største prisstigninger. Der er en kraftig tendens til, at mennesker søger til større byer. Dertil kommer, at befolkningstilvæksten fortsætter – også i Danmark.

Skema.jpg
 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Carsten Volden, Adm. direktør hos Sjeldani Boligadministration