Nattergalevejskareen står overfor en stor samlet renovering af den 7.000 m2 store fælles gård. Renoveringen indebærer skybrudssikring, klimatilpasning, regnvandshåndtering og ikke mindst nye opholdsarealer.
Nyt liv i gårdhaven
Beboerne i Nattergalevejkarreen og Københavns Gårdhaver har sammen fået udarbejdet et projektforslag til en ny gårdhave. Forslaget drejer sig om at forvandle den ensformige og nedslidte gårdhave til en frodig gård med natur og organiske former, mindre bakker, søer, grøfter, regnbede og vandrender. Der skabes desuden plads til interessante og skærmede opholdsarealer, områder til leg og oplevelser samt områder til cykelparkering, tøjtørring og affald.
Foto: Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører
Nattergalevejkarreen består af en stor ejerforening og en udlejningsejendom med i alt ca. 310 lejligheder samt en børnehave. Gårdhaven er på ca. 7.000 m2 og fremstår i dag som et langstrakt og ensformigt rum med et bredt asfaltareal langs facaden samt græsplæne med udelukkende ældre birketræer, nedrivningsmodne skure og ældre cykel- og tørrestativer.
“Gårdhaverne kan dermed bidrage til at gennemføre kommunens og Hofors planer om skybrudssikring og klimatilpasning”
Skybrudssikring og klimatilpasning i København
Københavns Kommune, som finansierer gårdhaven, ønsker regnvandshåndtering integreret i gårdhaven, og de samarbejder med Hofor om udformning og medfinanciering af regnvandshåndteringen. Hofor er i gang med en milliardstor investering i skybrudsprojekter i Københavnsområdet, og det er vurderingen at regnvandshåndtering, som del af gårdhaveprojekter, vil kunne erstatte en del af denne investering. Desuden vil det være muligt at udnytte den fordel, at der er bedre plads i gårdene end på vejene, og at regnvandshåndtering i gårdene er billigere. Gårdhaverne kan dermed bidrage til at gennemføre kommunens og Hofors planer om skybrudssikring og klimatilpasning af København på en omkostningseffektiv måde.
Regnvandshåndtering i gårdhaven
Sammen med faskiner og genbrug af regnvand i ejendommens fællesvaskeri, bidrager de spændende og flotte blå elementer i den nye gårdhave til, at regnvandet fra gården og den gårdvendte del af taget kan afkobles fra fælleskloakken op til en 40 års regnhændelse. Projektet vil således bidrage til, at de stadig hyppigere og kraftigere regnhændelser bliver på matriklen og ikke ender i den overbelastede kloak. Dermed vil det være med til at reducere risikoen for dyre bygningsskader, og forhindre at urenset regn- og spildevand løber ud i havet.
“Projektet vil således bidrage til, at de stadig hyppigere og kraftigere regnhændelser bliver på matriklen og ikke ender i den overbelastede kloak”
Opbevaring og udnyttelse af regnvand på matriklen
I Nattergalevejkarreen arbejdes der med stort set alle de muligheder, der er for håndtering af regnvandet, så det forbliver på matriklen. Generelt handler det om at kunne opbevare store regnvandsmængder både under og på terræn, om at nedsive og fordampe regnvandet og ikke mindst om at udnytte regnvandet til f.eks. tøjvask og toiletskyl, hvor det ikke er nødvendigt at bruge dyrt og værdifuldt drikkevand.
Tidligere blev der arbejdet meget med faskiner, når regnvand skulle afkobles fra kloakken. En faskine er en nedgravet plastikkasse med filt omkring, hvor regnvand kan opbevares, og hvorfra der sker nedsivning i jorden omkring faskinen. Men ligesom i mange andre gårde er nedsivningsmulighederne ikke de bedste. Jorden er forholdsvis leret, og der skal tages hensyn til afstandskravet til bygning og kælder. En løsning udelukkende med faskine er således en både dyr, dårlig og utilstrækkelig løsning, og det er derfor både bedre og billigere at arbejde med flere elementer.
Artiklen er skrevet af Søren Knudsen, direktør & akademiingeniør, Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører ApS
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.