Det gode foreningsliv

Nabokonflikter - hvordan kan vi undgå dem?

Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?


Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Det kan være børn, der tramper i gulvet en tidlig morgen, naboen der spiller for høj musik, eller underboen der altid efterlader skraldeposen på bagtrappen. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.


Fælles aftaler i foreningen

Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Ofte kan disse regler lyde en anelse som lovtekster, og uanset hvilke regler det drejer sig om, vil der være forskellige fortolkninger af dem beboerne imellem.
Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. ”Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg, der formulerer tingene mere positivt, og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?”. Han fortsætter, ”et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen”.


Godt naboskab skaber tryghed og større tolerance

Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden. Brok er sjældent en god måde at indlede et naboskab på. ”Hils på din nabo i opgangen, og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå”, fortæller Jesper Bastholm Munk, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.


Tag konflikten i opløbet

Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. Jesper Bastholm Munk fortæller om en mægling mellem en ældre kvinde, der i perioder havde brug for ro, og hendes overbo, der var mor til tre børn. Konflikten drejede sig om, at der ofte var meget larm og tumult fra overboen om morgenen, når den ældre kvinde prøvede at sove.
”Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet”, siger Jesper Bastholm Munk og fortsætter, ”sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det”. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo. 


Sørg for ikke at optrappe konflikten

Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten. Det kan være, at man begynder at gøre ting, som man normalt ikke ville gøre. Måske begynder man at tale dårligt om naboen til andre eller stoppe med at hilse i opgangen. 

Den ældre kvinde havde både været oppe og tale med overboen, og der var også blevet banket på rørene, når det blev for galt. Overboen gik og blev irriteret på underboens brok, og underboen mente, at overboen ikke havde styr på børneopdragelse. ”Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd”, forklarer Jesper Bastholm Munk. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.


Mægling kan hjælpe

I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Konfliktmæglingen mellem de to kvinder var nødvendigt for at genetablere kontakten. Til mæglingen fik de begge lov til at fortælle deres side af sagen. Med mæglers hjælp fik de også mulighed for at udtrykke, hvordan de følte, og hvad de havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper Bastholm Munk.

Fælles løsninger gavner naboskabet

De to kvinder endte ikke med at blive de bedste naboer, men de indgik en aftale om, hvordan de skulle håndtere det, hvis der i fremtiden opstod problemer. “De aftalte, at underboen måtte ringe på betingelsen af, at overboen ikke behøvede at kommentere på det”, fortæller Jesper Bastholm Munk, “hun ville simpelthen blive for vred, når hun stod i en situation med tre børn, der skulle ud af døren og en frustreret underbo i røret”. I stedet var løsningen, at overboen ville lytte og tage sig af sagen, men uden at skulle forklare sig yderligere over for underboen.  


Livssituationen har betydning for adfærd og tolerance

Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. ”Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen”, understreger Jesper Bastholm Munk. ”Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden”.

En sund forening nu og i fremtiden - Deltag i vores Gå-hjem møde


I er inviteret til Gå-hjem møde den 27. september fra 17.00-21.00. Her kan I både høre inspirerende oplæg og møde leverandører og rådgivere, der kan hjælpe jer i mål med fremtidige projekter og initiativer, der skaber en sund forening.


Konkret udbytte for jer:

  • Nye indsigter og viden: Aftenens to oplæg er målrettet bestyrelser i andels- og ejerboligforeninger. Københavns Kommune gør jer klogere på tilskudspuljer for boligforeninger, og HOFOR vil fortælle om energibesparelser i foreningen. Oplægsholderne vil give jer inspiration og konkret viden, som I kan tage med hjem i foreningen til kommende projekter og tiltag.

  • Netværk og Forbindelser: Gå-hjem Mødet er en enestående chance for at udvide jeres netværk af erfarne rådgivere og leverandører. Dette er ikke kun en kilde til potentielle samarbejder, men også en platform for at få "second-opinion" og rådgivning i forhold til nuværende og fremtidige projekter.

  •  Opdaterede trends og løsninger: Ved at deltage i mini-messen møder I mere ind 15 specialister inden for deres områder. I vil derfor kunne blive opdateret på de seneste trends, løsninger og teknologier, der kan bidrage til drift og vedligehold af jeres forening, når eksperterne står klar til at svare på jeres spørgsmål.

  • Målrettet rådgivning: Eksperter inden for en række forskellige brancher er til rådighed for at besvare jeres spørgsmål og give dig uforpligtende og individuel rådgivning. Dette betyder, at I kan få direkte svar på de udfordringer og spørgsmål, I står over for i netop jeres forening.

  • Del din erfaring og hør om andres! Den afsluttende middag giver jer mulighed for at fortsætte samtalerne i en mere uformel atmosfære. Dette er din tid til at skabe forbindelser med andre boligforeninger og udveksle erfaringer.

Gå-hjem mødet afholdes kun en gang årligt og er et arrangement skræddersyet til bestyrelserne i andels- og ejerboligforeninger. Vi glæder os til at se jer til en aften fyldt med viden og inspiration til jeres boligforening.

Udelivets betydning for fællesskabet


For at fællesskabet kan blomstre i en boligforening, skal det kunne gro et sted, og noget tyder på, at det sted er i foreningens gård. En undersøgelse lavet af Videncentret Bolius og Realdania peger netop på gårdmiljøets betydning for nabofællesskabet.


“Danskerne i det byggede miljø 2020”, som Videncentret Bolius og Realdania står bag, har undersøgt boligens betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. Men udover selve boligens betydning for livskvaliteten dykker undersøgelsen også ned i, hvordan vi oplever relationen til vores naboer. Her viser undersøgelsen en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.

Et bedre nabofællesskab

Mere end halvdelen af beboere uden et fællesareal rapporterer, at de ingen aktiviteter har med naboerne. Det samme gør sig gældende for 47% af beboere med et lidt kedeligt gårdmiljø. Men for beboere med et godt gårdmiljø er det kun 29,5%, der ingen aktivitet har med naboerne. Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen, og så er der ifølge undersøgelsen dobbelt så stor sandsynlighed for, at du kan låne en skruetrækker af naboen eller få katten passet. Derudover er der hele fire gange så stor sandsynlighed for, at du og dine naboer holder en gårdfest.

Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.

Vores relation til naboerne har en stor betydning for vores oplevede livskvalitet. Undersøgelsen viser nemlig, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer. Derudover føler danskere, der har tætte naborelationer, sig samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.

Et godt naboskab er altså ikke blot med til at få det praktiske i dagligdagen til at glide lettere, men det har også en positiv effekt på vores tryghed og oplevede livskvalitet. Med alle de fordele er et godt naboskab værd at investere i, og her er de udendørs fællesarealer et godt sted at starte.

Større boligtilfredshed

Ikke nok med at et godt gårdmiljø styrker nabofællesskabet, så øger det også den enkelte beboers boligtilfredshed. Det kommer måske ikke som en overraskelse, at boligens udendørs arealer har en betydning for, hvor tilfreds man er med sin boligsituation. Beboere med et godt gårdmiljø har nemlig en større boligtilfredshed end beboere med intet eller et kedeligt gårdmiljø.

Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen.

Man kender til de mange fordele, som frisk luft og natur har for vores mentale såvel som fysiske sundhed, så måske er det her, vi kan finde en del af forklaringen på den større boligtilfredshed. Hvis et godt og grønt gårdmiljø åbner op for muligheden for at kunne opholde sig udendørs helt uden at forlade matriklen, vil ens hjem ikke alene føles større, det vil måske endda forbedre helbredet.

Et udendørs opholdsrum

For mange beboere i etageejendomme er en gård ikke meget andet end et udvidet skraldeskur med cykelparkering - hvis man er heldig, står der til nøds et forfaldent bord-/bænkeset på en græsplæne. I en sådan gård er der ikke meget, der inviterer til ophold, og det er nødvendigt, hvis gårdmiljøet skal fungere som et samlingspunkt for fællesskabet. 

En måde at skabe et samlingspunkt for fællesskabet er ved at etablere en gårdhave. De seneste år har flere og flere forvandlet de grå, asfalterede baggårde til grønne gårdhaver, der giver plads både til cykelparkering, fællesskab og biodiversitet. 

Et eksempel på et sådant initiativ er Københavns Kommune, der har valgt at benytte byfornyelsesmidler netop til at omdanne baggårde til gårdmiljøer, der giver beboerne adgang til grønne omgivelser og et rum, hvor fællesskabet kan få lov til at vokse. I gårdhaven mødes beboerne på tværs af alder og kultur og er derfor en god ramme for at nye naboskaber kan opstå. Gårdhaven vil udover at være et mødested for beboerne imellem også være et fælles projekt, der skaber nærhed mellem naboerne. Ved at hjælpes ad om vedligeholdelse af gårdhaven, får beboerne et ejerskab for den fælles have, der vil styrke fællesskabet i foreningen.

I kan blive klogere på Københavns Kommunes initiativ på www.kk.dk/gaardhaver. Derudover kan I læse mere om undersøgelsen “Danskere i det byggede miljø 2020” på www.bolius.dk eller finde den fulde udgave på www.realdania.dk.

Artiklen er skrevet af Katrine Degnegaard, Skribent, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Lydisolere mod nabostøj eller flytte?


Mange danskere er generet af nabostøj. Dette er er forventeligt, da mere end 500.000 af Danmarks etageboliger er bygget, før der var nationale lydkrav og har en lydisolation langt under de nugældende krav for nybyggeri.


Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35% af beboerne i danske etageboliger generet af nabostøj. Supplerende analyser af undersøgelsens data viser, at der er en stærk sammenhæng mellem at være generet af nabostøj og opleve søvnforstyrrelser, stress mv.

De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden ”hele tiden” at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. Især om natten er forstyrrelser fra f.eks. musik, diskussioner og fodtrin meget generende og medfører mangelfuld søvn og træthed dagen efter. Selvom der kan være en vis tryghed i at mærke, at man ikke er alene i bygningen, kan nabostøjgener påvirke livskvaliteten meget negativt. Samtidigt er en uønsket medleven i andre beboeres liv også med til at minde om, at man heller ikke selv har et reelt privatliv.

Dansk etageboligbyggeri og lydklasser

Der er i Danmark knapt 1,1 mio. etageboliger bygget i perioden 1850-2020. Over halvdelen er bygget, før der i 1961 kom nationale krav til lydisolationen. Bygninger fra forskellige tidsperioder har forskellige konstruktionskarakteristika og derfor forskellige egenskaber mht. lydisolation, dvs. forskellig lydkvalitet, der kan karakteriseres med en lydklasse i henhold til DS 490:2018 ‘Lydklassifikation af boliger’, der har lydklasserne A-F. Nye boliger skal overholde lydklasse C.

Ved lydrenovering af boliger anbefales følgende:

  • Beboernes ønsker til lydforholdene diskuteres

  • Involvering af boligselskabet og/eller relevante beboere/ejerforeninger

  • Kontakt til lydrådgivere på et tidligt tidspunkt i processen for at få en saglig rådgivning om mulighederne og optimere valg af løsninger

Nabostøj: Løsningsmuligheder

Mange løsningsforslag er på tale, når nabostøjgener diskuteres. Husorden og hensyn er nødvendige, men ikke nok - især ikke i den ældre boligmasse. Konfliktløsning kan afhjælpe, men er ikke generelt en ”bæredygtig” løsning, da det ofte er bygningen, der ikke er god nok til at sikre helbred, livskvalitet, ”privacy” og rimelige udfoldelsesmuligheder. I mange tilfælde betegnes beboere, der klager over støj, som sensitive, men det er ofte en urimelig diagnose for beboere, der blot ønsker en rimelig livskvalitet inkl. muligheden for en god nattesøvn.

Tilsammen betyder de mange førnævnte gener, at der meget let opstår flyttetanker. At flytte er dog ofte en meget stor menneskelig og økonomisk belastning. Derfor bliver mange boende i årevis uden, at der sker mere. For at sikre en ”bæredygtig”, fremtidssikret bolig, skal behovene for en lydrenovering derfor med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen. FNs verdensmål 3 og 11 er relevante for lydforholdene i boliger, så beboere og bygninger bliver sundere, og beboeres flugt fra byen bliver mindre relevant. En lydrenovering bør derfor diskuteres seriøst før enhver renovering, især ved renovering af ældre etageboligbyggeri.

Transmissionsveje for luftlyd.

Transmissionsveje for trinlyd.


Transmission af luftlyd og trinlyd mellem boliger 

Luftlyd og trinlyd kan brede sig fra et rum i alle retninger til andre rum i bygningen. Luftlyd og trinlyd forplanter sig primært til naborum, men også til rum længere væk. Luftlyd opstår, når en lydgiver, f.eks. en højttaler, sætter luften i svingninger. Trinlyd opstår ved almindelig gang og løbende/legende børn på gulve og forekommer i alle omliggende rum, men også i rum længere væk.

De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden hele tiden at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter.

Nabostøjs indflydelse på helbredet

WHO har i 1946 defineret sundhed som følger: ”Sundhed er en tilstand af komplet fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svagelighed”. Det er således klart, at når en beboer bliver vækket flere gange aften, nat og morgen på grund af trinlyd fra f.eks. naboers almindelige fodtrin, bliver man ”usund”, fordi bygningen ikke er sund nok til at beskytte.
Mange publikationer, bl.a. fra WHO og EAA (Europæisk Miljøagentur), fremhæver søvn som en nødvendighed for et godt helbred. I EEA-rapporten Noise in Europe 2014 er søvnens restituerende og konsoliderende egenskaber forklaret som begrundelse for vigtigheden af søvn for helbredet. I WHO-rapporten Night noise guidelines for Europe er de helbredsmæssige risici ved søvnforstyrrelser fremhævet: ”Søvnforstyrrelse er en af de mest alvorlige virkninger af miljøstøj og forårsager både virkninger øjeblikkeligt og næste dag samt langtidsvirkninger for mental sundhed og hjerte-kar-sundhed”.

Nabostøj & Gener

Eksempler på nabostøjgener

  • Naboers fodtrin 

  • Børn, der hopper/løber/leger 

  • Stemmer/råb/diskussioner 

  • Hundegøen 

  • Radio, TV, musik, fester 

  • Naboers DYI (gør-det-selv) 

  • Smækkende døre, låger, wc-brætte 

  • Støvsugning 

  • Stole/møbler, der flyttes 

  • Ting, der tabes på gulvet 

  • Spædbørns gråd 

  • Diverse lyde fra brug af wc 

  • Toiletskyl og afløb fra bad 


Egne aktiviteter, der forstyrres/forhindres

  • Brug af rummene i boligen 

  • Lytning til TV, radio, musik 

  • Stille aktiviteter, fx læsning, hvile 

  • Samtaler 

  • Studier 

  • Aktiviteter, der generer naboerne

Danske sundheds- og sygelighedsopgørelser

Danske undersøgelser viser, at 35% af beboerne i danske etageboliger er generet af nabostøj.

Supplerende analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem nabostøjgener og oplevede helbredsgener:

− Højt stressniveau
− Dårligt mentalt helbred
− Træthed
− Søvnproblemer

Tips & Tricks

I folderen ”Lydisolering mod nabostøj i etageboligbyggeri - GOD PRAKSIS” kan i læse meget mere. Bygningskonstruktionerne har ændret sig gennem tiderne, og folderen beskriver principperne for lydrenoveringsløsninger, for boligadskillende vægge og etagedæk i boligbyggeri fra forskellige tidsperioder. 

Beboernes oplevelse af støjgener bør tages alvorligt og have høj prioritet, ikke mindst fordi der ofte er 25-30 år mellem større renoveringer. Folderen er tænkt som inspiration til at bringe lydrenovering ind i de indledende diskussioner om renovering af etageboligbebyggelser.

Hvis en omfattende renovering ikke er på tale, kan nogle mindre tiltag afhjælpe visse nabostøjgener. I folderen er f.eks. nævnt tætningslister på entrédøres anslag, dæmpere på låger/døre, soft-close toiletsæder, tætninger af lækager omkring rørgennemføringer og konstruktioner og tæppe på legearealer. Endvidere kan man overveje muligheden for at indrette et ”stille rum” til f.eks. soveværelse, kontor eller andre stille aktiviteter.

Artiklen er skrevet af Birgit Rasmussen, Civilingeniør, Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Danmarks første messe kun for andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger


Lørdag den 30. april 2022 går det løs i Forum, når mere end 125 udstillere og ca. 35 oplægsholdere samles til Boligforeningernes Dag - messen for både andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger. 


Velfungerende og kompetente bestyrelser og afdelingsbestyrelser er afgørende for en harmonisk og veldrevet boligforening. I sidste ende vil en bedre bestyrelse kunne skabe en bedre livskvalitet for beboerne i form af bedre økonomi, bedre rammer for boligen og et bedre socialt liv.

Med netop bestyrelserne i fokus er målet for Boligforeningernes Dag at inspirere, levere viden og stille netværk til rådighed. Dermed kan medlemmer af bestyrelser og afdelingsbestyrelser tage fra messen mere vidende, med større entusiasme og med relevante kontakter hos rådgivere og leverandører samt til andre boligforeninger.

Messens tre hovedtemaer

Til Boligforeningernes Dag kommer oplæg og aktiviteter til at tage udgangspunkt i messens tre hovedtemaer: Bæredygtighed, Den gode boligforening og Flere m2 til boligforeningen. Hvorfor netop disse tre temaer?

Bæredygtighed:

Bæredygtighed vinder større og større indpas i mange aspekter af vores liv. Det betyder også, at det har indflydelse på livet i boligforeningerne, hvor der stilles højere krav. Flere og flere leverandører bestræber sig derfor på at levere et bæredygtigt stykke arbejde eller produkt. Det er ikke uset, at der vokser græs på skraldeskurene, og det er nærmere normen end undtagelsen, at flere renoveringstrængende dele af foreningen tænkes ind i samme projekt for at spare såvel penge som på jordens ressourcer. 

Den gode boligforening:

Forudsætningen for en god boligforening er en velfungerende boligforening. Det kan være forskelligt fra forening til forening, hvad der er det optimale – nogle har behov for at komme hinanden nærmere end andre. Nogle har behov for faste og andre løse rammer. Væsentligt er det at finde den løsning, der er optimal for netop jeres boligforening.

Flere m2 til boligforeningen:

Mange boligforeninger byder på mere plads, end det ligner ved første øjekast. For eksempel gemmer adskillige storbylofter på skjulte kvadratmeter, der bare venter på at blive udnyttet. Samtidig er altaner også en løsning, der blandt mange beboere står højt på ønskelisten. Nytænkning af kvadratmeterne åbner op for diverse muligheder, der kan føre til såvel økonomiske fordele som forhøjet livskvalitet.

Hvad kan du opleve? 

Boligforeningernes Dag er spækket med spændende oplæg, workshops, netværkssessions og aktiviteter, der er relevante og giver værdi for boligforeninger og bestyrelser. 

Boligforeningernes Dag skal ikke blot ses som en kilde til viden, det er i ligeså høj grad en oplagt mulighed for at styrke det sociale i jeres forening.

På Hovedscenen - messens største scene - er det Peter Mygind, der er konferencier, og som vil føre publikum igennem dagen. Hovedscenen byder på oplæg fra en række prominente talere og sponsorer. En af de mange talere, der kan opleves, er Københavns Stadsarkitekt, Camilla Van Deurs, der vil fortælle om Københavns boligmæssige udfordringer, og hvilke fremtidige tiltag der skal til for at løse dem.  
På Torvescenen er det Mads Boserup Lauritsen, stifter af virksomheden TagTomat, der er konferencier. På Torvescenen vil der både være klassiske oplæg, men også workshops, hvor meningen er, at publikum i højere grad skal inddrages. Mads Boserup Lauritsen vil bl.a. afvikle en workshop med udgangspunkt i, hvordan organisering og planlægning af sociale aktiviteter som plantedage og forspiringer kan bidrage til fællesskab i jeres boligforening.

Netværksloungen giver jer - som navnet antyder - mulighed for at netværke med andre bestyrelser og foreninger. Fire gange i løbet af messedagen vil en facilitator igangsætte den gode dialog med afsæt i forskellige emner, så I kan vidensdele, lære af hinanden og lade jer inspirere af hinanden.

Få inspiration og viden fra messens mange udstillere

Med over 80 udstillere til Boligforeningernes Dag er listen lang. Der vil være leverandører og fageksperter til stede inden for et hav af brancher. Der er derfor med garanti en udstiller, som er relevant for netop jeres boligforening, der kan give jer gode råd, hjælpe jer med at træffe den rigtige beslutning eller måske blive jeres samarbejdspartner i et kommende projekt.

Flere af udstillerne kan også opleves ved talks, der er små oplæg ved deres stande.

Herudover har I som besøgende mulighed for at booke et 1-1 møde. Et 1-1 møde er et tidsspecifikt møde, hvor I får chancen for at snakke på enehånd med udstillerne, så der er tid og ro til alt stille ønskede spørgsmål og gå i dybden med de ting, der er relevant for netop jeres boligforening. Mødet kan bookes på bfdag.dk.

Kom hinanden nærmere og styrk fællesskabet

Social trivsel er for de fleste en afgørende faktor og forudsætning for en god og sund tilværelse - og en god og sund boligforening, messens tredje hovedtema. Godt naboskab har stor betydning i hverdagen, og det er altid nemmere at sætte sig ind i og forstå hinandens behov, hvis man kender dem og hinanden. 

Boligforeningernes Dag skal ikke blot ses som en kilde til viden, det er i ligeså høj grad en oplagt mulighed for at styrke det sociale i jeres forening. Den giver jer chancen for at komme hinanden nærmere gennem både aktiviteter, workshops, fælles viden og gårdfest. Samtidig er børn også mere end velkomne og kan blandt andet underholdes på messens legeplads stillet til rådighed af PlanLeg.

Læs mere om Boligforeningernes Dag på bfdag.dk.

Proptech: Nye teknologiske løsninger til fremtidens boligforening


Digital selvbetjening, skræddersyede beboertilbud og automatiske forbrugsregnskaber er bare nogle af de nye danske løsninger til boligforeninger, der netop nu rammer markedet.


Den danske ejendomsbranche er i disse år ved at gennemgå en revolution. Et væld af nye virksomheder udvikler netop nu nye digitale løsninger i både ind og udland. Løsninger, der udfordrer og bidrager til den gængse måde at bygge, udvikle og administrere ejendom. Property Technology, eller forkortet ”Proptech”, er betegnelsen for denne hastigt voksende mængde ejendoms-teknologier, der blandt andet er målrettet boligforeninger.

Foto: Wicomico

Foto: Wicomico

Mens vi i Danmark i mange år har været kendte for vores progressive og innovative tilgange til arkitektur og bæredygtig byudvikling, har den danske ejendomsbranche været mindre opmærksomme på de enorme muligheder og forandringer, som proptech-bølgen de seneste år har bragt med sig. Det har dog ændret sig i særligt 2020, hvor bl.a. PropTech Denmark blev etableret - en nonprofit medlemsorganisation, der samler ejendomsbranchens aktører med det fælles mål at styrke udviklingen og brugen af nye og smarte måder at administrere og udvikle ejendom. 

2020 var også året, hvor en efterhånden velkendt pandemi gjorde det nødvendigt at kigge på nye, alternative og ofte digitale måder at arbejde på, hvilket accelererede interessen for digital omstilling. Sidst, har de seneste års fokus på bæredygtighed ligeledes stillet nye krav til en branche, der står for et uheldigt stort negativt bidrag til klimakontoen.

Disse og andre forandringer i ejendomsmarkedet har givet anledning til en række nye innovative løsninger, der hjælper os med at bygge, udvikle og drive bygninger bedre. Med nye apps kan vi eksempelvis booke kontorlokaler fra dag til dag. Med ny kamera-teknologi kan vi overvåge antallet af mennesker i et rum, og sørge for at vi opfylder corona-restriktioner. Med bedre sensorer kan vi indsamle information om beboeres energiforbrug og rådgive om brug af ressourcer. Alt sammen eksempler på eksisterende unge proptech-virksomheder.

Den danske ejendomsbranche er i disse år ved at gennemgå en revolution

Nem boligadministration

Proptech kan altså både være komplicerede teknologier, men er også mere simple digitale redskaber, der letter arbejdsgangene hos de, der bruger og administrere bygninger. Et godt eksempel er den danske virksomhed Prosedo, der letter administration for bl.a. bestyrelser i boligforeninger. Godkendelse af bilag, dokumentarkiver, online skadesanmeldelser, intern kommunikation, digitale underskrifter og meget mere, kan nu tilgås i ét værktøj. Det er rollefordelt, så er du bestyrelsesmedlem, andelshaver, ejer, lejer, revisor eller vicevært får du adgang til præcis den information og de værktøjer, som du har brug for og ret til.

En anden dansk virksomhed, Wisehome, gør det nemmere at håndtere forbrugsdata. De arbejder i et område af boligadministration med et stort potentiale for ny proptech; indsamling og brug af data. Wisehome opsætter kvalitetsmålere, fjernaflæser dem, og genererer automatiske forbrugsregnskaber, der nemt kan anvendes af foreningen.

Et moderne liv kendetegnes generelt af en digitaliseret hverdag

Beboeroplevelsen anno 2021

Foto: WelcomeBob

Foto: WelcomeBob

En bygning er dog ikke kun mursten, der skal holde kulden ude, men er rammerne for det liv, der leves i dem. Et moderne liv kendetegnes generelt af en digitaliseret hverdag, hvor film, mad og frisørtider kan bookes, hvor og hvornår man vil. Forventninger til on-demand services, individualiserede forbrugerpræferencer og nem adgang til information og kommunikation digitalt præger derfor også beboeren anno 2021. Proptech-virksomheder handler altså ikke kun om optimering af ejendomme, men også om de muligheder teknologi kan skabe for en forbedret beboeroplevelse.

Med den danske app Wicomico kan beboere eksempelvis nemt kommunikere med hinanden og deres beboerforening. Det betyder både nem organisering af fællesspisninger og havedage, men det giver også anledning til at administratorer kan tilbyde nye services til deres beboere – både til gavn for beboer og foreningens omsætning. Det kan være leje af delebiler eller booking af vaskemaskiner. Administrator opretter selv beboertilbud i app’en, hvor beboeren hurtigt kan få overblik over services og derigennem ordne abonnementer samt betaling.

En anden smart løsning er danske Welcomebob, hvis trådløse dørtelefoner gør det muligt for beboeren at styre sin dørtelefon via sin mobiletelefon. Dertil slipper administrator for vedligeholdelse af kablede dørtelefoner og nøgler. En simpel løsning, der skaber værdi for både beboer og administrator.

Disse eksempler er blot få i et hav af nye danske startups, der kan understøtte mere energieffektive ejendomme, økonomisk solide foreninger og ikke mindst den gode beboeroplevelse.

Artikel er skrevet af Aya Fabricius, Communications Lead, PropTech Denmark.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Gode råd om korttidsudlejning


Airbnb har givet danskerne mod på korttidsudlejning, og særligt andels- og ejerlejligheder går som varmt brød. Men hvad skal beboerne være opmærksomme på som korttidsudlejere? Det kan bestyrelserne rådgive om ved den årlige generalforsamling.


Korttidsudlejning har fået vind i sejlene, efter udlejningsplatforme som Airbnb er blevet stadig mere populære. Men ikke alle er klar over, at typen af bolig kan være afgørende for, om det overhovedet er lovligt at korttidsudleje sin lejlighed. Som udgangspunkt gælder der forskellige regler alt afhængig af, om det er en andels- eller ejerboligforening, og dét kan der være behov for at få genopfrisket ved eksempelvis den årlige generalforsamling.

»I andelsboligforeninger er det ikke tilladt at korttidsudleje, med mindre der er åbnet op for det i vedtægterne, mens ejerlejligheder i udgangspunktet altid kan korttidsudlejes, med mindre der er et forbud i vedtægterne,« oplyser Jannick Nytoft, der er adm. direktør i EjendomDanmark.

1.jpg

Forskellige regler for andels- og ejerforeninger

Andels- og ejerforeningerne har ofte vedtaget individuelle regler for, hvor meget og om beboere må leje deres bolig ud til korttidsudlejning. Er der givet grønt lys i vedtægterne for korttidsudlejning, skal beboerne dog stadig være opmærksomme på perioden af udlejningsdage. Lejer den enkelte beboer boligen ud flere gange efter hinanden, flere gange over en kort årrække, eller lejes et værelse ud til turister løbende over hele sommeren, da begynder udlejningen at få karakter af hoteldrift. Det er ikke lovligt i beboelsesforeninger.

Beboeren er ansvarlig for sine gæster

Beboere, der vælger at korttidsudleje, skal huske at udarbejde en skriftlig lejekontrakt og tjekke, hvordan deres egen forsikring dækker i tilfælde af tyveri eller skade på indbo. Airbnbs værtsgaranti dækker eksempelvis ikke kontanter og værdipapirer samt skader opstået på delte eller fællesområder.

»Den enkelte beboer kan risikere selv at skulle betale, fordi vedkommende har lukket de personer ind, der står bag hændelsen. Lejer beboeren ud via en mellemmand, for eksempel Airbnb, så skal de sørge for at forhøre sig hos dem, hvordan de er beskyttet som Airbnb-udlejer,« siger Jannick Nytoft.  

Beboerne bør også være særligt opmærksomme på, at hvis de bor i lejlighed, er de ansvarlig for dem, de giver adgang til ejendommen og deres bolig.

»Hvis lejerne gør skade på ejendommen eller lejligheden eller generer de øvrige beboere, så er det beboeren, som er ansvarlig for skader og gener over for foreningen,« siger Jannick Nytoft.

Beboerne bør også være særligt opmærksomme på, at hvis de bor i lejlighed, er de ansvarlig for dem, de giver adgang til ejendommen og deres bolig.

Husk naboerne

boligudlejningsejendom_c_franckreporter_iStock-171289874.jpg

Endelig bør man som beboer have sine naboer in mente. Korttidsudlejninger kan skabe utryghed blandt de øvrige beboere i etageejendomme, da beboerne ikke kan vide sig sikre på, hvem deres naboer er, og hvem der bor i opgangen. Kommer der alt for mange turister i en ejendom, kan de risikere at gøre livet surt for ejendommens øvrige beboere, som bliver plaget af støj og uro fra ferieglade gæster.

»Feriegæster har generelt en mere ’loose’ tilgang til tingene – de kommer og går på skæve tidspunkter, er længe oppe om aftenen og kender ikke nødvendigvis alle ejendommens ordensregler,« siger Jannick Nytoft, der opfordrer til, at foreningerne vender, hvordan man som beboer bedst forbereder sine naboer på et indryk af ferieglade gæster.

Bor man i en andels- eller ejerforening, hvor korttidsudlejning er tilladt, er det begrænset, hvad beboerne har af handlemuligheder, hvis de ønsker at sætte begrænsninger for de mange gæster.

»I andelsboligforeningerne har man mulighed for at lave vedtægtsændringer, hvor man kan forsøge at få indsnævret antallet af dage, hvor det er tilladt af korttidsudleje. Bor man i en ejerlejlighed er det ikke muligt at foretage en vedtægtsændring, medmindre alle i ejendommen er enige, hvilket de nok sjældent vil være«, påpeger Jannick Nytoft.

Fakta: Airbnb i kraftig vækst

Siden deleplatformen Airbnb blev lanceret i 2008, er interessen for privat boligudlejning kun vokset. Det gælder også i Danmark. De seneste tal fra VisitDanmark viser, at der i 2018 var over en million Airbnb-gæster i Danmark. Med et gennemsnitligt ophold på cirka tre dage er det over tre millioner årlige turismeovernatninger.

Artiklen er skrevet af Jannick Nytoft, afm. direktør, Ejendom Danmark.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Hvad skal man vide, når man er ny i bestyrelsen?


Vi har samlet seks gode råd til dig, der er ny i bestyrelsen eller blot ønsker at blive klogere på bestyrelsesarbejdet.


»Som bestyrelse står vi for den daglige drift i boligforeningen. Det kan være kontakt til ejendomsserviceselskabet, praktikken i forbindelse med fraflytninger og meget mere«, fortæller Birgit Mortensen, der har været bestyrelsesformand i andelsboligforeningen AB Siesta i Glostrup i over 15 år. 

Bestyrelsesarbejdet omhandler ikke kun de praktiske opgaver. Det handler også om at sikre det gode fællesskab, uddyber Birgit Mortensen. »Vi sørger for en række sociale aktiviteter i foreningen som for eksempel fællesspisning efter generalforsamlinger, julearrangementer eller grill i gården efter arbejdsdage. Det er rigtig vigtigt at prøve at få alle med«.

iStock-1074435698.jpg

Her kan du læse seks råd, som er gode at have med, når du enten overvejer at blive en del af bestyrelsen, er nyt bestyrelsesmedlem eller blot ønsker at blive klogere på, hvad det vil sige at sidde i bestyrelsen. 

1. Det er vigtigt, at du har tid

Hvor meget tid bestyrelsesarbejdet kræver afhænger af mange faktorer såsom foreningens størrelse samt igangværende og kommende projekter.

»Hvis man har større projekter i gang, vil det give en del ekstra arbejde som for eksempel ugentlige byggemøder. Det gælder også i tiden op til et nyt projekt. Det kan kræve flere bestyrelsesmøder eller ekstraordinære generalforsamlinger, så man er nødt til at være indstillet på, at det kræver noget af en. Hvis man kommer i bestyrelsen, så skal man også være villig til at lave noget«, fortæller Birgit Mortensen, der selv har siddet som formand under en række større projekter i foreningen.

Hvis man kommer i bestyrelsen, så skal man også være villig til at lave noget

2. Deltag som suppleant først, hvis du overvejer at blive en del af bestyrelsen

Det er godt at have en vis diversitet i bestyrelsen - blandt andet i forhold til den aldersmæssige fordeling. Men det kan være svært at få alle med med, fortæller Birgit Mortensen.

»Mange har ofte meget andet at se til, så de tænker nok, at de ikke har tid. Hos os kan de der er interesseret komme ind som suppleanter til bestyrelsesmøder. Så kan man deltage, når man har tid og stadig få referater fra de møder, hvor man ikke kan deltage. Det er en god måde at få et indblik i bestyrelsesarbejdet og vurdere, om man har tid og lyst til at forpligte sig«.

3. Lyt, lær og vær nysgerrig

Det bedste man kan gøre, når man er ny i bestyrelsen er at lytte - både på de andre bestyrelsesmedlemmers erfaringer men også på fagfolk.

»Det kan være en god idé at hjælpe med at indhente tilbud til konkrete projekter og læse op på de forskellige virksomheder, der er på tale. På den måde lærer man meget og får samtidig et indblik i, hvad der foregår i foreningen«, fortæller Birgit Mortensen. Og så skal man heller ikke være bange for at stille spørgsmål, være nysgerrig og komme med idéer.

4. Husk at fremme Foreningens interesser og ikke dine egne

»Når man sidder i bestyrelsen skal man have foreningens interesse for øje - ikke ens egne«. Og når der skal træffes beslutninger, er det vigtigt også at have de øvrige beboere med på råd.

»Det er jo ikke kun bestyrelsens penge«, fortæller Birgit Mortensen, og uddyber, »men hvis noget er akut, skal man være klar til at handle, og spørge sig selv, om det er noget, man kan forsvare at bruge penge på. Det er et stort ansvar over for ejendommens øvrige beboere - for de skal føle sig hørt. Og jo mere information man kan give til beboerne, jo gladere er de, og jo bedre trives de«.

Jo mere information man kan give til beboerne, jo gladere er de, og jo bedre trives de

5. Husk, at du som bestyrelsesmedlem ikke er ekspert

Bestyrelsen hverken kan eller skal fungere som eksperter i større projekter. Selvom det er en ekstra udgift, kan det ofte godt betale sig at få fagfolk med om bord.

»Fagfolk ser mange ting, som vi som lægmænd ikke ser. En byggerådgiver kan hjælpe med, at projektet forløber, som det skal og lever op til de krav, som der er. Man kan på den lange bane undgå pludselige udgifter, hvis man har tilknyttet en ekspert«, fortæller Birgit Mortensen, der selv har oplevet, at hendes forening blev sparet for en ekstra regning, fordi de havde tilknyttet en byggerådgiver, der kendte til de gældende regler under et igangværende altanprojekt.

6. Tæt samarbejde i bestyrelsen

»Det er rigtig vigtigt, at man som formand kan uddelegere opgaver, så hele bestyrelsen er med«, fortæller Birgit Mortensen.

»Det nytter ikke noget, at man sidder som formand, og holder det hele for sig selv. Hvis man er væk, er der jo ingen, der aner noget«. Et tæt samarbejde mellem alle i bestyrelsen er vigtigt for en sund boligforening - både socialt og økonomisk.

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.

Gode råd til at undgå indbrud i din bolig


Sommerferien står for døren, og det betyder, at mange er bortrejste i længere tid af gangen. Men hvad kan man gøre for at holde tyven ude af sit hjem, når man ikke selv er der? Her er et par gode råd.


Hovedstadsområdet er det område i Danmark, der er hårdest ramt af indbrud. Og selvom sommermånederne ikke er de måneder, hvor der begås flest indbrud, er det stadig rart, at man kan føle sig tryg og sikker ved at forlade sin bolig i en længere periode. Der er tre forhold, der især medvirker til at skræmme tyven væk. Det drejer sig om tid, støj og lys.

Sørg for, at din bolig er låst og sikret

Det giver sig selv, at man bør låse alle døre og vinduer, når man er bortrejst. Dertil bør man tjekke op på, om vinduerne er af ældre dato, hvis man bor i en bolig, hvor der er adgang til lejligheden via. vinduer - f.eks. en lav stuelejlighed. Hvis vinduerne er gamle og nedslidte, er de nemlig lettere at bryde op. Man kan afhjælpe det ved at montere ekstra beslag på både døre og vinduer og eventuelt udskifte de gamle låse. Det betyder, at det er mere besværligt og tager længere tid at bryde ind.

iStock-861240986.jpg

Alliér dig med din nabo:

Fortæl din nabo, hvornår og hvor lang tid, du er væk. Det betyder, at din nabo vil være mere opmærksom på mistænkelig aktivitet i din bolig. Derudover er det en god idé at få din nabo til at tømme din postkasse, da en fyldt postkasse signalerer, at du ikke er hjemme.

Få det til at ligne, at du er hjemme

Man kan med fordel sikre sin bolig ved at få det til at ligne, at nogen er hjemme. Det kan man blandt andet gøre med intelligent lysstyring. Et tænd/sluk ur kan købes i diverse byggemarkeder og kan indstilles til at tænde og slukke lyset med jævne mellemrum. Hvis der er lys i lejligheden, sender det et signal om, at nogen er hjemme, og det gør det samtidig sværere for tyven at skjule sig.

Derudover er det vigtigt, at man undgår at dele på sociale medier, at man er bortrejst, så tyven ikke ved, at man er væk. Vent i stedet med at dele dine feriebilleder, til du er kommet hjem.

Fortæl din nabo, hvornår og hvor lang tid, du er væk.

Gem værdigenstande  

Undgå at have værdigenstande liggende fremme i f.eks. vindueskarme eller andre synlige steder, når du er væk. Gem dem i stedet flere forskellige steder i boligen for at mindske risikoen for indbrud - tyven har nemlig for travlt til at lede længe. Husk derudover at tage billeder af dine værdigenstande. Ved at dokumentere dem er du på den sikre side, hvis tyven alligevel skulle finde frem til dem.

Øg sikkerheden i boligforeningen

Udover at sikre sin egen lejlighed kan man også i boligforeningen gøre en række tiltag for at øge sikkerheden. De fleste lejlighedsindbrud sker gennem døren, og man kan derfor overveje at skifte ældre døre i foreningen ud med nye sikkerhedsdøre. Derudover kan man etablere automatisk lysstyring på fællesarealer, hvor sensorer tænder lyset, når der registreres bevægelser. Man kan også etablere et sikkert låse- og adgangskontrolsystem til fællesporte og opgange, der sikrer, at de ubudne gæster holdes ude.

Hvis der er lys i lejligheden, sender det et signal om, at nogen er hjemme

Er skaden sket?

Hvis skaden sker, og der er indbrud i din bolig, mens du er væk, så husk at anmeld det med det samme. Vent med at udbedre eventuelle skader, før forsikringen har godkendt det. 

FAKTABOKS:

Vi er blevet bedre til at sikre vores hjem mod indbrud. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldte indbrud i beboelser fortsat faldende og er på sit laveste siden 1995. I første kvartal af 2020 blev 5.535 indbrud i beboelser anmeldt. Det er et fald på 3,6 pct. i forhold til forrige kvartal. Faldet kan skyldes COVID-19, der jo havde den betydning, at flere var hjemme i denne periode. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi sikrer vores hjem, når vi så småt begynder at rejse igen.

Artiklen er skrevet af Emma Rose Hansson, Min Boligforening.

 

Konflikthåndtering i boligforeninger


Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?


Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.

Lav interne aftaler i foreningen

Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. »Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg der formulerer tingene mere positivt og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?«. Han fortsætter, »et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen«.

Det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden.

Kom hinanden ved

Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden – selv blot en smule. »Hils på din nabo i opgangen og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå«, fortæller Jesper, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.

Hvad gør man, hvis noget går en på?

Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. »Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet «, siger Jesper og fortsætter, »sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det«. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo.

Foto: Center for Konfliktløsning

Foto: Center for Konfliktløsning

Sørg for ikke at optrappe konflikten

Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten.  

»Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd«, forklarer Jesper. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.

Mægling kan hjælpe

I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Med mæglers hjælp får man også mulighed for at udtrykke, hvordan man føler, og hvad man har havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper og fortsætter.

Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.

Værd at huske på

Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. »Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen«, understreger Jesper, »derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden«.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler, Center for Konfliktløsning.

Den fulde artikel og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.