Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?
Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.
Lav interne aftaler i foreningen
Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. »Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg der formulerer tingene mere positivt og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?«. Han fortsætter, »et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen«.
“Det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden.”
Kom hinanden ved
Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden – selv blot en smule. »Hils på din nabo i opgangen og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå«, fortæller Jesper, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.
Hvad gør man, hvis noget går en på?
Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. »Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet «, siger Jesper og fortsætter, »sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det«. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo.
Foto: Center for Konfliktløsning
Sørg for ikke at optrappe konflikten
Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten.
»Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd«, forklarer Jesper. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.
Mægling kan hjælpe
I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Med mæglers hjælp får man også mulighed for at udtrykke, hvordan man føler, og hvad man har havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper og fortsætter.
“Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.”
Værd at huske på
Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. »Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen«, understreger Jesper, »derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden«.
Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler, Center for Konfliktløsning.
Den fulde artikel og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.