Altaner kræver hensynstagen til andre mennesker

---

Drømmen er altanen, der fungerer som en udendørs dagligstue, hvor man kan drikke sin kaffe i fred. Men naboerne kommer også tættere på – på godt og ondt.

---

I byen bor man tæt, og naboer kan ofte høres gennem væggen eller genboen skimtes gennem vinduet. Med tilføjelsen af altaner forstærkes det indkig i naboernes liv, da en del af den private bolig trækkes ud på bygningsfacaden. Grænser mellem private boliger markeres herved ikke kun af bestandige mure, men også i stigende grad af transparente altangitre og åbne altandøre. 

Det åbner boligen op og giver beboeren mulighed for at trække frisk luft, men det betyder også, at naboer og byliv kommer endnu tættere på – både fysisk, visuelt og lydligt. Særligt om sommeren, når dørene ofte står åbne, og der er aktivitet på altanerne, forandres grænserne mellem boliger og de fælles rum. 

Foto: BUILD

Nogle beboere supplerer selv med nye grænser for at værne om privatlivet. Det kan være ved at sætte læhegn eller afskærmninger op, men også mere diskret gennem store kurvepotter, møbler eller voluminøs beplantning. Selvom altanen bliver dækket til med værn eller læhegn, kan andre sanseindtryk dog stadig krydse grænser; man kan høre hvad naboen taler om, og lugte hvad de skal have til aftensmad. Samtidig er der en klar norm om, at det er hyggeligt, hvis man ikke afskærmer sig for meget. Derfor fortæller flere beboere også, at grænser kan skabes mere subtilt ved at regulere kropssprog, f.eks. ved at vende ryggen til, eller tage høretelefoner på for at signalere, at man ønsker at være i fred.

Vil du vide mere om, hvordan I kan få altaner i foreningen? Så deltag i vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 9. april og hør eksperter dele deres indsigt om altaner, vinduer og indeklima og få konkrete løsninger til at forbedre livet i lejligheden.

Naboskab over altankanten

Nogle naboer hilser eller snakker over altankanten, men så er det typisk fordi, der forud for kontakten er etableret en naborelation, eksempelvis ved at have hilst i opgangen eller til generalforsamlingen.

“Med tilføjelsen af altaner forstærkes det indkig i naboernes liv, da en del af den private bolig trækkes ud på bygningsfacaden”

Det kan både opleves som positivt og negativt, at naboerne kommer tættere på. Nogen mener, at det, at man i højere grad kan se hinanden på altanerne, bidrager til en øget tolerance, kendskab og kontakt. Livet i gårdrummet trækkes op ad facaden – og naboer får små indblik i hinandens liv, også selvom de ikke taler sammen. Her opleves åbningen af boligen mod byen og fællesskabet som et positivt signal. Andre fremhæver, at altanerne æder gårdens fælles rum, og at de mere diffuse grænser fører til nye typer af konflikter blandt beboerne, fordi man fra altanerne i højere grad konfronteres med naboens liv. 

Det kan især være udfordrende, hvis naboen har en markant anden dagsrytme, livsform eller normer end én selv. Ligeledes kan der også opstå konflikter i forbindelse med beslutning om altaner, hvis ikke alle beboere ønsker eller har mulighed for at få altan, eller de nye altaner forringer underboens lysindfald væsentligt.

Foto: BUILD

Diagrammet viser den procentvise forekomst af aktivitet på tre case-ejendommes bygningsfacader med altaner. Registreringerne af aktivitet er foregået tre gange i hver ejendom på sommerdage med godt vejr i tidsrummet 17-21. Hver bevægelse på en given altan er registreret, og en gang i timen er der registreret antallet af altaner, hvor der ikke forekommer liv eller bevægelse – de udgør kategorien ’Ingen aktivitet’.

Man bidrager selv til hyggen

I forbindelse med etablering af altaner opstår der ofte overvejelser om, hvorvidt man skal have nedskrevne regler for altanbrug, og i flere ejendomme er der enkelte regler, eksempelvis i forbindelse med grill, støj og inventar på altanen. 

Flere synes, at det er godt med regler for, hvordan beboerne må bruge deres altaner, fordi det potentielt kan mindske konflikter. Andre mener, at altanreglerne er unødvendige, fordi det væsentlige er, at alle viser hensyn til hinanden. Typisk er denne hensynstagen knyttet til nogle nye normer for naboskab, der forhandles løbende som altanerne skyder frem. Det handler især om, hvad der står fremme på altanen, og hvordan altanerne bruges. De fleste beboere er enige om, at det er upassende og endda skamfuldt, hvis der står skrald på altanen, eller hvis altanen primært bruges til rodet opbevaring.

“Når dørene ofte står åbne, og der er aktivitet på altanerne, forandres grænserne mellem boliger og de fælles rum”

”Man bidrager selv til hyggen”, siger en beboer, og fremhæver derved, at man i indretningen af altanens private rum også bør tage hensyn til, hvordan altanen påvirker gårdrummet, samt naboers og forbipasserendes udsigt. Ligeledes fortæller beboere om, at de tilpasser deres egen opførsel til altannaboernes opførsel. Mange er opmærksomme på ikke at støje til gene for naboerne, ligesom flere også fortæller om, hvornår det er passende og hensynsfuldt at tage kontakt til naboer på altanen. Selvom altanen er et uderum tilknyttet den private bolig, kræver altaner en anden hensyntagen til naboerne, end hvis man blot opholder sig inde i lejligheden eller i en afskærmet have.

Artiklen er skrevet af Marie Stender, Seniorforsker, Antropolog, Ph.d., BUILD, Aalborg Universitet & Maja Wolters, Praktikant, Stud. Scient. Anth., BUILD, Aalborg Universitet.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021

Nabokonflikter - hvordan kan vi undgå dem?

Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?

---

Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Det kan være børn, der tramper i gulvet en tidlig morgen, naboen der spiller for høj musik, eller underboen der altid efterlader skraldeposen på bagtrappen. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.

Fælles aftaler i foreningen

Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Ofte kan disse regler lyde en anelse som lovtekster, og uanset hvilke regler det drejer sig om, vil der være forskellige fortolkninger af dem beboerne imellem.
Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. ”Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg, der formulerer tingene mere positivt, og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?”. Han fortsætter, ”et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen”.

Godt naboskab skaber tryghed og større tolerance

Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden. Brok er sjældent en god måde at indlede et naboskab på. ”Hils på din nabo i opgangen, og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå”, fortæller Jesper Bastholm Munk, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.

Tag konflikten i opløbet

Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. Jesper Bastholm Munk fortæller om en mægling mellem en ældre kvinde, der i perioder havde brug for ro, og hendes overbo, der var mor til tre børn. Konflikten drejede sig om, at der ofte var meget larm og tumult fra overboen om morgenen, når den ældre kvinde prøvede at sove.
”Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet”, siger Jesper Bastholm Munk og fortsætter, ”sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det”. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo. 

Sørg for ikke at optrappe konflikten

Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten. Det kan være, at man begynder at gøre ting, som man normalt ikke ville gøre. Måske begynder man at tale dårligt om naboen til andre eller stoppe med at hilse i opgangen. 

Den ældre kvinde havde både været oppe og tale med overboen, og der var også blevet banket på rørene, når det blev for galt. Overboen gik og blev irriteret på underboens brok, og underboen mente, at overboen ikke havde styr på børneopdragelse. ”Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd”, forklarer Jesper Bastholm Munk. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.

Mægling kan hjælpe

I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Konfliktmæglingen mellem de to kvinder var nødvendigt for at genetablere kontakten. Til mæglingen fik de begge lov til at fortælle deres side af sagen. Med mæglers hjælp fik de også mulighed for at udtrykke, hvordan de følte, og hvad de havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper Bastholm Munk.

Fælles løsninger gavner naboskabet

De to kvinder endte ikke med at blive de bedste naboer, men de indgik en aftale om, hvordan de skulle håndtere det, hvis der i fremtiden opstod problemer. “De aftalte, at underboen måtte ringe på betingelsen af, at overboen ikke behøvede at kommentere på det”, fortæller Jesper Bastholm Munk, “hun ville simpelthen blive for vred, når hun stod i en situation med tre børn, der skulle ud af døren og en frustreret underbo i røret”. I stedet var løsningen, at overboen ville lytte og tage sig af sagen, men uden at skulle forklare sig yderligere over for underboen.  

Livssituationen har betydning for adfærd og tolerance

Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. ”Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen”, understreger Jesper Bastholm Munk. ”Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden”.

Undgå at hygge bliver til helvede

---

Når naboen bor på den anden side af væggen, er andres støj ofte en del af livet og andres ønsker kan giver panderynker, allerede inden hyggen indfinder sig. 

---

Sød musik i dine ører kan være infernalsk larm for naboen. Og mens en altan besvarer alle drømme for Søren på første sal, skygger den for morgensolen hos Mette i stueetagen.

Men hvordan definerer man en subjektiv størrelse som støj og bliver enige om større projekter som altaner?

Hvornår bliver lyd til støj

Der findes ingen klar definition på nabostøj, men begrebet kan være i strid med egentlig regulering, mens det også kan dække over noget specifikt, der opleves generende - som når overboen tramper rundt i sko.

Hver boligforening kan have regler for, hvad der betragtes som støj, og hvilke rammer der er for adfærd i den forbindelse.

Hertil kommer den såkaldte ”naboretlige tålegrænse”, som er et flydende begreb, der i høj grad defineres i domstolspraksis. Begrebet inkluderer også andre gener som lugt og forringelse af udsigt.

Foranstaltninger mod nabostøj

I andels- og ejerlejlighedsforeninger kan der enten i vedtægter eller husorden være reguleringer, der sikrer mod nabostøj generelt eller i bestemte tidsrum og omhandler ofte musik, værktøj eller husdyr. En husorden vil på den måde ofte definere, at der efter et tidspunkt ikke må spilles høj musik, og at der kun må holdes visse typer husdyr.

I supplement til foreningens vedtægter og husorden gælder også ejerlejlighedsloven, og lejelovens regler kan tillige finde anvendelse.

Overholdes reglerne ikke, kan der være lang vej til en faktisk løsning. Den proces vender vi tilbage til.

I sagens natur er regulering mod støj ikke nogen garanti for, at reglerne overholdes, og en kamp mod ”støjsenderen” kan være en lang proces, som desværre ikke altid fører det ønskede resultat med sig. Desuden kan der for den enkelte beboer være lyde, som ikke er i strid med nogen regler som naboens tv eller overboens støvsugning. Alt er relativt.

“Endelig er det en god ide at definere et regelsæt for altanerne. Må der for eksempel grilles? Hvad med affald og afspilning af musik?”

Klage over støj og processen    

Føler du dig generet, anbefales det, at du først og fremmest tager en snak med naboen og forsøger at finde fælles fodslag. Det kan nemlig virke stærkt konfliktoptrappende, hvis der uden videre indgives en officiel klage.

Løser dialog ikke problemet, kan du klage til bestyrelsen eller en eventuel administrator. Hvis klagen vurderes berettiget, vil naboen få en besked eller en egentlig advarsel om at stoppe sin larm.

Bliver larmen ved, afhænger den videre proces af boligtypen. Fælles er det dog, at du bør sikre dig en vis form for dokumentation for problemet som notater med tidspunkter og beskrivelser.

Som andelshaver skal du henvende dig til bestyrelse eller administrator, og processen følger så foreningens vedtægter suppleret af lejeloven. Ofte vil den støjende rette ind, men i grove sager eller ved gentagelser er den ultimative konsekvens, at personen ekskluderes fra andelsforeningen, hvis det finder støtte i vedtægterne. Sager om eksklusion vil ofte havne i domstolen, hvor andelsboligforeningen fungerer som part mod den støjende.

Som ejer i ejerforening henvender du dig også til bestyrelse eller administrator, som efter omstændighederne vil følge op på sagen. Processen afhænger af foreningens vedtægter suppleret af ejerforeningsloven og eventuelt lejeloven analogt. Her vil grove overtrædelser kunne medføre bod eller eksklusion. Sager om bod eller eksklusion vil ofte havne hos domstolene, og også her fungerer ejerforeningen som part mod den støjende.

Går konflikten i hårknude, er ekstern rådgivning vejen, men hvis konflikten kan løses ved dialog, er det langt at foretrække.

Bestyrelsen i en andels- eller ejerforening

Når bestyrelsen i en andels- eller ejerforening bliver gjort opmærksom på klager over nabostøj, er det vigtigt at fokusere på, hvordan situationen løses bedst muligt. Igen - hvis konflikten kan løses ved dialog, er det langt at foretrække, og det bør bestyrelsen opfordre til.

Hvis bestyrelsen må tage affære, er det vigtigt at have styr på processen, som i hovedtræk beskrives ovenfor. Hvis foreningen har en administrator, så søg fra start råd der eller alternativt hos advokat.

Altaner og konflikter

Rigtigt mange etagebyggerier fødes i dag med altaner, mens de i stigende grad tilføjes på eksisterende ejendomme. I andels- og ejerforeninger er det derfor i dag helt normalt, at altaner indgår som en del af det, der bør reguleres i forbindelse med såvel eventuel etablering, vedligehold og brug.

“Føler du dig generet, anbefales det, at du først og fremmest tager en snak med naboen og forsøger at finde fælles fodslag.

”

På ejendomme uden altaner, sker det ofte, at de ønskes opsat på enten hele ejendommen eller hos enkelte ejere.

Fælles for andels- og ejerforeninger gælder, at den slags projekter skal følge enhver gældende regulering. Altanprojektet skal således vedtages på generalforsamling, hvor både foreningens vedtægter og myndighedskrav overholdes.

Den slags kan give anledning til uenighed, da der ofte er vidt forskellige ønsker. Eksempelvis er det ikke aktuelt for stuelejligheden, og ejeren her er samtidig ikke interesseret i, at en irriterende altan fra lejligheden ovenover pludselig skygger for lyset.

Bestyrelse og eventuel administrator bør derfor være ”godt klædt på” til at håndtere projektet fra start, og her kan ekstern rådgivning være en god idé. Hvem skal eksempelvis betale?

Særligt i ejerforeninger skal man være opmærksom på den nye ejerlejlighedslov og den nye normalvedtægt. Sidstnævnte omfatter pr. 1. januar 2022 alle eksisterende og nye ejerforeninger, der ikke har en særvedtægt. For ejerforeninger med en særvedtægt vil normalvedtægten finde anvendelse på forhold, der ikke er grundigt reguleret i særvedtægten. Den nye normalvedtægt indeholder i § 4, stk. 2 bestemmelse om vedtagelse af blandt andet altanprojekter.

Altanernes vedligeholdelse

I foreningens vedtægter eller i et særskilt altanregulativ bør altanernes vedligeholdelse reguleres. Det vil ofte være naturligt, at ejeren står for den indvendige del - men hvad med den udvendige? Der findes en række mere eller mindre standardiserede vilkår, men det er vigtigt, at foreningen vælger en regulering, der passer til den specifikke sag.

Der henvises også her til den nye normalvedtægt for ejerforeninger, da den i § 26-28 indeholder bestemmelser vedrørende vedligeholdelsespligt. Om bestemmelserne konkret finder anvendelse afhænger af, om foreningen omhyggeligt regulerer forholdene i en særvedtægt.

Nabostøj

Sød musik eller infernalsk larm - der findes ingen definition på larm. Mange har regulativer beskrevet i deres husordener. Den hurtigste løsning er altid dialog. Går konflikten i hårdknude, er ekstern rådgivning vejen frem.

Altan-ativer

Alle elsker at have et udendørs rum i sin bolig, men store udgifter kan betyde store konflikter.

• Sørg for, at alt foregår efter bogen

• Få hjælp fra administrator eller advokat

Regler for anvendelse

Endelig er det en god idé at definere et regelsæt for altanerne. Må der for eksempel grilles? Hvad med affald og afspilning af musik? 

Den slags kan inddrages i et altanregulativ eller integreres i husordenen.

Jo klarere regler, desto mindre risiko er der for konflikter. Desuden vil reglerne medføre, at bestyrelsen lettere kan påtale klare overtrædelser i modsætning til situationer, hvor bestyrelsen pludselig skal beslutte, hvad der er sød musik eller infernalsk larm.

Artiklen er skrevet af Carsten Bo Løjborg, advokat (L) og partner, VQ Advokater.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Lydisolere mod nabostøj eller flytte?

---

Mange danskere er generet af nabostøj. Dette er er forventeligt, da mere end 500.000 af Danmarks etageboliger er bygget, før der var nationale lydkrav og har en lydisolation langt under de nugældende krav for nybyggeri.

---

Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35% af beboerne i danske etageboliger generet af nabostøj. Supplerende analyser af undersøgelsens data viser, at der er en stærk sammenhæng mellem at være generet af nabostøj og opleve søvnforstyrrelser, stress mv.

De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden ”hele tiden” at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. Især om natten er forstyrrelser fra f.eks. musik, diskussioner og fodtrin meget generende og medfører mangelfuld søvn og træthed dagen efter. Selvom der kan være en vis tryghed i at mærke, at man ikke er alene i bygningen, kan nabostøjgener påvirke livskvaliteten meget negativt. Samtidigt er en uønsket medleven i andre beboeres liv også med til at minde om, at man heller ikke selv har et reelt privatliv.

Dansk etageboligbyggeri og lydklasser

Der er i Danmark knapt 1,1 mio. etageboliger bygget i perioden 1850-2020. Over halvdelen er bygget, før der i 1961 kom nationale krav til lydisolationen. Bygninger fra forskellige tidsperioder har forskellige konstruktionskarakteristika og derfor forskellige egenskaber mht. lydisolation, dvs. forskellig lydkvalitet, der kan karakteriseres med en lydklasse i henhold til DS 490:2018 ‘Lydklassifikation af boliger’, der har lydklasserne A-F. Nye boliger skal overholde lydklasse C.

Ved lydrenovering af boliger anbefales følgende:

• Beboernes ønsker til lydforholdene diskuteres

• Involvering af boligselskabet og/eller relevante beboere/ejerforeninger

• Kontakt til lydrådgivere på et tidligt tidspunkt i processen for at få en saglig rådgivning om mulighederne og optimere valg af løsninger

Nabostøj: Løsningsmuligheder

Mange løsningsforslag er på tale, når nabostøjgener diskuteres. Husorden og hensyn er nødvendige, men ikke nok - især ikke i den ældre boligmasse. Konfliktløsning kan afhjælpe, men er ikke generelt en ”bæredygtig” løsning, da det ofte er bygningen, der ikke er god nok til at sikre helbred, livskvalitet, ”privacy” og rimelige udfoldelsesmuligheder. I mange tilfælde betegnes beboere, der klager over støj, som sensitive, men det er ofte en urimelig diagnose for beboere, der blot ønsker en rimelig livskvalitet inkl. muligheden for en god nattesøvn.

Tilsammen betyder de mange førnævnte gener, at der meget let opstår flyttetanker. At flytte er dog ofte en meget stor menneskelig og økonomisk belastning. Derfor bliver mange boende i årevis uden, at der sker mere. For at sikre en ”bæredygtig”, fremtidssikret bolig, skal behovene for en lydrenovering derfor med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen. FNs verdensmål 3 og 11 er relevante for lydforholdene i boliger, så beboere og bygninger bliver sundere, og beboeres flugt fra byen bliver mindre relevant. En lydrenovering bør derfor diskuteres seriøst før enhver renovering, især ved renovering af ældre etageboligbyggeri.

Transmissionsveje for luftlyd.

Transmissionsveje for trinlyd.

Transmission af luftlyd og trinlyd mellem boliger 

Luftlyd og trinlyd kan brede sig fra et rum i alle retninger til andre rum i bygningen. Luftlyd og trinlyd forplanter sig primært til naborum, men også til rum længere væk. Luftlyd opstår, når en lydgiver, f.eks. en højttaler, sætter luften i svingninger. Trinlyd opstår ved almindelig gang og løbende/legende børn på gulve og forekommer i alle omliggende rum, men også i rum længere væk.

“De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden hele tiden at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. ”

Nabostøjs indflydelse på helbredet

WHO har i 1946 defineret sundhed som følger: ”Sundhed er en tilstand af komplet fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svagelighed”. Det er således klart, at når en beboer bliver vækket flere gange aften, nat og morgen på grund af trinlyd fra f.eks. naboers almindelige fodtrin, bliver man ”usund”, fordi bygningen ikke er sund nok til at beskytte.
Mange publikationer, bl.a. fra WHO og EAA (Europæisk Miljøagentur), fremhæver søvn som en nødvendighed for et godt helbred. I EEA-rapporten Noise in Europe 2014 er søvnens restituerende og konsoliderende egenskaber forklaret som begrundelse for vigtigheden af søvn for helbredet. I WHO-rapporten Night noise guidelines for Europe er de helbredsmæssige risici ved søvnforstyrrelser fremhævet: ”Søvnforstyrrelse er en af de mest alvorlige virkninger af miljøstøj og forårsager både virkninger øjeblikkeligt og næste dag samt langtidsvirkninger for mental sundhed og hjerte-kar-sundhed”.

Nabostøj & Gener

Eksempler på nabostøjgener

• Naboers fodtrin 

• Børn, der hopper/løber/leger 

• Stemmer/råb/diskussioner 

• Hundegøen 

• Radio, TV, musik, fester 

• Naboers DYI (gør-det-selv) 

• Smækkende døre, låger, wc-brætte 

• Støvsugning 

• Stole/møbler, der flyttes 

• Ting, der tabes på gulvet 

• Spædbørns gråd 

• Diverse lyde fra brug af wc 

• Toiletskyl og afløb fra bad 

Egne aktiviteter, der forstyrres/forhindres

• Brug af rummene i boligen 

• Lytning til TV, radio, musik 

• Stille aktiviteter, fx læsning, hvile 

• Samtaler 

• Studier 

• Aktiviteter, der generer naboerne

Danske sundheds- og sygelighedsopgørelser

Danske undersøgelser viser, at 35% af beboerne i danske etageboliger er generet af nabostøj.

Supplerende analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem nabostøjgener og oplevede helbredsgener:

− Højt stressniveau
− Dårligt mentalt helbred
− Træthed
− Søvnproblemer

Tips & Tricks

I folderen ”Lydisolering mod nabostøj i etageboligbyggeri - GOD PRAKSIS” kan i læse meget mere. Bygningskonstruktionerne har ændret sig gennem tiderne, og folderen beskriver principperne for lydrenoveringsløsninger, for boligadskillende vægge og etagedæk i boligbyggeri fra forskellige tidsperioder. 

Beboernes oplevelse af støjgener bør tages alvorligt og have høj prioritet, ikke mindst fordi der ofte er 25-30 år mellem større renoveringer. Folderen er tænkt som inspiration til at bringe lydrenovering ind i de indledende diskussioner om renovering af etageboligbebyggelser.

Hvis en omfattende renovering ikke er på tale, kan nogle mindre tiltag afhjælpe visse nabostøjgener. I folderen er f.eks. nævnt tætningslister på entrédøres anslag, dæmpere på låger/døre, soft-close toiletsæder, tætninger af lækager omkring rørgennemføringer og konstruktioner og tæppe på legearealer. Endvidere kan man overveje muligheden for at indrette et ”stille rum” til f.eks. soveværelse, kontor eller andre stille aktiviteter.

Artiklen er skrevet af Birgit Rasmussen, Civilingeniør, Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Gode råd om korttidsudlejning

---

Airbnb har givet danskerne mod på korttidsudlejning, og særligt andels- og ejerlejligheder går som varmt brød. Men hvad skal beboerne være opmærksomme på som korttidsudlejere? Det kan bestyrelserne rådgive om ved den årlige generalforsamling.

---

Korttidsudlejning har fået vind i sejlene, efter udlejningsplatforme som Airbnb er blevet stadig mere populære. Men ikke alle er klar over, at typen af bolig kan være afgørende for, om det overhovedet er lovligt at korttidsudleje sin lejlighed. Som udgangspunkt gælder der forskellige regler alt afhængig af, om det er en andels- eller ejerboligforening, og dét kan der være behov for at få genopfrisket ved eksempelvis den årlige generalforsamling.

»I andelsboligforeninger er det ikke tilladt at korttidsudleje, med mindre der er åbnet op for det i vedtægterne, mens ejerlejligheder i udgangspunktet altid kan korttidsudlejes, med mindre der er et forbud i vedtægterne,« oplyser Jannick Nytoft, der er adm. direktør i EjendomDanmark.

Forskellige regler for andels- og ejerforeninger

Andels- og ejerforeningerne har ofte vedtaget individuelle regler for, hvor meget og om beboere må leje deres bolig ud til korttidsudlejning. Er der givet grønt lys i vedtægterne for korttidsudlejning, skal beboerne dog stadig være opmærksomme på perioden af udlejningsdage. Lejer den enkelte beboer boligen ud flere gange efter hinanden, flere gange over en kort årrække, eller lejes et værelse ud til turister løbende over hele sommeren, da begynder udlejningen at få karakter af hoteldrift. Det er ikke lovligt i beboelsesforeninger.

Beboeren er ansvarlig for sine gæster

Beboere, der vælger at korttidsudleje, skal huske at udarbejde en skriftlig lejekontrakt og tjekke, hvordan deres egen forsikring dækker i tilfælde af tyveri eller skade på indbo. Airbnbs værtsgaranti dækker eksempelvis ikke kontanter og værdipapirer samt skader opstået på delte eller fællesområder.

»Den enkelte beboer kan risikere selv at skulle betale, fordi vedkommende har lukket de personer ind, der står bag hændelsen. Lejer beboeren ud via en mellemmand, for eksempel Airbnb, så skal de sørge for at forhøre sig hos dem, hvordan de er beskyttet som Airbnb-udlejer,« siger Jannick Nytoft.  

Beboerne bør også være særligt opmærksomme på, at hvis de bor i lejlighed, er de ansvarlig for dem, de giver adgang til ejendommen og deres bolig.

»Hvis lejerne gør skade på ejendommen eller lejligheden eller generer de øvrige beboere, så er det beboeren, som er ansvarlig for skader og gener over for foreningen,« siger Jannick Nytoft.

“Beboerne bør også være særligt opmærksomme på, at hvis de bor i lejlighed, er de ansvarlig for dem, de giver adgang til ejendommen og deres bolig.”

Husk naboerne

Endelig bør man som beboer have sine naboer in mente. Korttidsudlejninger kan skabe utryghed blandt de øvrige beboere i etageejendomme, da beboerne ikke kan vide sig sikre på, hvem deres naboer er, og hvem der bor i opgangen. Kommer der alt for mange turister i en ejendom, kan de risikere at gøre livet surt for ejendommens øvrige beboere, som bliver plaget af støj og uro fra ferieglade gæster.

»Feriegæster har generelt en mere ’loose’ tilgang til tingene – de kommer og går på skæve tidspunkter, er længe oppe om aftenen og kender ikke nødvendigvis alle ejendommens ordensregler,« siger Jannick Nytoft, der opfordrer til, at foreningerne vender, hvordan man som beboer bedst forbereder sine naboer på et indryk af ferieglade gæster.

Bor man i en andels- eller ejerforening, hvor korttidsudlejning er tilladt, er det begrænset, hvad beboerne har af handlemuligheder, hvis de ønsker at sætte begrænsninger for de mange gæster.

»I andelsboligforeningerne har man mulighed for at lave vedtægtsændringer, hvor man kan forsøge at få indsnævret antallet af dage, hvor det er tilladt af korttidsudleje. Bor man i en ejerlejlighed er det ikke muligt at foretage en vedtægtsændring, medmindre alle i ejendommen er enige, hvilket de nok sjældent vil være«, påpeger Jannick Nytoft.

Fakta: Airbnb i kraftig vækst

Siden deleplatformen Airbnb blev lanceret i 2008, er interessen for privat boligudlejning kun vokset. Det gælder også i Danmark. De seneste tal fra VisitDanmark viser, at der i 2018 var over en million Airbnb-gæster i Danmark. Med et gennemsnitligt ophold på cirka tre dage er det over tre millioner årlige turismeovernatninger.

Artiklen er skrevet af Jannick Nytoft, afm. direktør, Ejendom Danmark.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Gode råd til at undgå indbrud i din bolig

---

Sommerferien står for døren, og det betyder, at mange er bortrejste i længere tid af gangen. Men hvad kan man gøre for at holde tyven ude af sit hjem, når man ikke selv er der? Her er et par gode råd.

---

Hovedstadsområdet er det område i Danmark, der er hårdest ramt af indbrud. Og selvom sommermånederne ikke er de måneder, hvor der begås flest indbrud, er det stadig rart, at man kan føle sig tryg og sikker ved at forlade sin bolig i en længere periode. Der er tre forhold, der især medvirker til at skræmme tyven væk. Det drejer sig om tid, støj og lys.

Sørg for, at din bolig er låst og sikret

Det giver sig selv, at man bør låse alle døre og vinduer, når man er bortrejst. Dertil bør man tjekke op på, om vinduerne er af ældre dato, hvis man bor i en bolig, hvor der er adgang til lejligheden via. vinduer - f.eks. en lav stuelejlighed. Hvis vinduerne er gamle og nedslidte, er de nemlig lettere at bryde op. Man kan afhjælpe det ved at montere ekstra beslag på både døre og vinduer og eventuelt udskifte de gamle låse. Det betyder, at det er mere besværligt og tager længere tid at bryde ind.

Alliér dig med din nabo:

Fortæl din nabo, hvornår og hvor lang tid, du er væk. Det betyder, at din nabo vil være mere opmærksom på mistænkelig aktivitet i din bolig. Derudover er det en god idé at få din nabo til at tømme din postkasse, da en fyldt postkasse signalerer, at du ikke er hjemme.

Få det til at ligne, at du er hjemme

Man kan med fordel sikre sin bolig ved at få det til at ligne, at nogen er hjemme. Det kan man blandt andet gøre med intelligent lysstyring. Et tænd/sluk ur kan købes i diverse byggemarkeder og kan indstilles til at tænde og slukke lyset med jævne mellemrum. Hvis der er lys i lejligheden, sender det et signal om, at nogen er hjemme, og det gør det samtidig sværere for tyven at skjule sig.

Derudover er det vigtigt, at man undgår at dele på sociale medier, at man er bortrejst, så tyven ikke ved, at man er væk. Vent i stedet med at dele dine feriebilleder, til du er kommet hjem.

“Fortæl din nabo, hvornår og hvor lang tid, du er væk. ”

Gem værdigenstande  

Undgå at have værdigenstande liggende fremme i f.eks. vindueskarme eller andre synlige steder, når du er væk. Gem dem i stedet flere forskellige steder i boligen for at mindske risikoen for indbrud - tyven har nemlig for travlt til at lede længe. Husk derudover at tage billeder af dine værdigenstande. Ved at dokumentere dem er du på den sikre side, hvis tyven alligevel skulle finde frem til dem.

Øg sikkerheden i boligforeningen

Udover at sikre sin egen lejlighed kan man også i boligforeningen gøre en række tiltag for at øge sikkerheden. De fleste lejlighedsindbrud sker gennem døren, og man kan derfor overveje at skifte ældre døre i foreningen ud med nye sikkerhedsdøre. Derudover kan man etablere automatisk lysstyring på fællesarealer, hvor sensorer tænder lyset, når der registreres bevægelser. Man kan også etablere et sikkert låse- og adgangskontrolsystem til fællesporte og opgange, der sikrer, at de ubudne gæster holdes ude.

“Hvis der er lys i lejligheden, sender det et signal om, at nogen er hjemme”

Er skaden sket?

Hvis skaden sker, og der er indbrud i din bolig, mens du er væk, så husk at anmeld det med det samme. Vent med at udbedre eventuelle skader, før forsikringen har godkendt det. 

FAKTABOKS:

Vi er blevet bedre til at sikre vores hjem mod indbrud. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af anmeldte indbrud i beboelser fortsat faldende og er på sit laveste siden 1995. I første kvartal af 2020 blev 5.535 indbrud i beboelser anmeldt. Det er et fald på 3,6 pct. i forhold til forrige kvartal. Faldet kan skyldes COVID-19, der jo havde den betydning, at flere var hjemme i denne periode. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi sikrer vores hjem, når vi så småt begynder at rejse igen.

Artiklen er skrevet af Emma Rose Hansson, Min Boligforening.

Seniorer slår sig ned i grønne fællesskaber blandt palmer og citrontræer i Hedehusene

---

En ny måde at bo på er kommet hertil fra Sverige – Bovieran - som er en sammentrækning af bo-ved-rivieraen. Grønne fællesskaber danner rammerne om seniorboligerne, hvor klimavenlige løsninger er i højsædet.

---

Grønne fællesskaber i unikt byggeri

Entreprenøren Göran Mellberg fik allerede i 1989 idéen til Bovieran - om mere end blot at bygge flere og bedre seniorboliger. Han ville hente rivieraens klima hjem og bygge noget helt unikt. Men det blev først i 2007, hvor teknologien havde indhentet tanken, at de tryghedskabende, sociale og økonomiske byggesten faldt på plads. I 2009 ankom de første flyttekasser til Partille i Sverige, hvor vinterhavens palmer og oliventræer bød de første Bovieran beboere velkommen.

Foto: Bovieran

Stor interesse for det nye grønne koncept 

Siden har seniorboligkonceptet vokset hvert år, og der er nu opført 24 Bovieran huse i Sverige, og i Danmark er to Bovieran huse under opførelse, nemlig i Frederikssund, hvor der har været afholdt rejsegilde og i Hedehusene, hvor byggeriet blev påbegyndt i april 2019. Yderligere to projekter i hhv. Frederiksværk og Helsingør er i projektfasen efter indgåelse af aftaler med de respektive kommuner. Over de kommende år er det planen at opføre lige så mange Bovieran’er i Danmark, som der allerede er opført i Sverige – og indtil videre har danskernes interesse for konceptet været meget stor!

“Cirka 1.800 palmer, blomster, buske, kaktusser, frugt- og oliventræer kommer til at vokse sammen med andre grønne planter”

Et trygt, lyst og levende udemiljø, er vigtigt for både helbredet og velbefindendet

Foto: Bovieran

Cirka 1.800 palmer, blomster, buske, kaktusser, frugt- og oliventræer kommer til at vokse sammen med andre grønne planter i A/B Bovieran NærHedens vinterhave, hvor der desuden findes japanske, tropiske og middelhavsinspirerede områder samt et skovlandskab.

Nærheden til et trygt, lyst og levende udemiljø året rundt, er vigtigt for både helbredet og velbefindendet. Derfor er Bovierans vinterhave udformet, så dette er så let som muligt for alle beboerne. Træer og andre planter er nøje udvalgt, så de tilsammen giver et harmonisk og afslappende miljø. Planter og fællesskab bliver derfor en naturlig del af hverdagen. 

Klimavenlige og moderne løsninger for ventilation, genanvendelse af regnvand og solceller

Med effektive ventilatorsystemer med varmegenvinding og oplukkelige felter i glastaget, reguleres klimaet, så der hverken bliver for varmt eller for koldt i vinterhaven. I de koldeste vintermåneder reguleres temperaturen i vinterhaven til ca. 10 grader, så planterne kan hvile, ligesom ved rivieraen. Træer og andre planter vandes nedefra med genanvendt regnvand og på taget etableres solceller, der reducerer strømforbruget i vinterhaven. 

»Det bliver spændende at følge, hvilken forskel det kan gøre for vores fælles forbrug af vand og el, at der suppleres med klimavenlige løsninger i atriumgården. Især bliver det interessant med vandingsprojektet, hvor regnvandet udnyttes til noget fornuftigt i stedet for bare at ryge direkte i kloakken«, lyder det fra Linda Sørensen, bestyrelsesmedlem i A/B Bovieran Nærheden

“Planter og fællesskab bliver en naturlig del af hverdagen. ”

Samarbejde skal sikre socialt fællesskab i de grønne omgivelser

Foreningen A/B Bovieran NærHeden indgår i et tæt samarbejde med Herbo Administrationen, hvor vi, med vores mange års erfaring som ejendomsadministratorer, skal være med til at skabe et godt socialt fællesskab mellem de 55 nye andelshavere i det nye byggeri i grønne omgivelser nær København. Selv siger foreningen: »Der er store forventninger om et særligt sammenhold blandt beboerne, fordi vi alle flytter ind med nogenlunde samme forudsætninger. Og vi har valgt Herbo-Administration, fordi det er vores indtryk, at de bliver en god medspiller i øjenhøjde, med personligt engagement og fin service.«

Artiklen er skrevet af Kasper Fløe Svenningsen, Salgs- og udviklingschef, Herbo Administration A/S

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Konflikthåndtering i boligforeninger

---

Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?

---

Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.

Lav interne aftaler i foreningen

Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. »Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg der formulerer tingene mere positivt og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?«. Han fortsætter, »et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen«.

“Det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden.”

Kom hinanden ved

Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden – selv blot en smule. »Hils på din nabo i opgangen og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå«, fortæller Jesper, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.

Hvad gør man, hvis noget går en på?

Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. »Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet «, siger Jesper og fortsætter, »sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det«. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo.

Foto: Center for Konfliktløsning

Sørg for ikke at optrappe konflikten

Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten.  

»Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd«, forklarer Jesper. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.

Mægling kan hjælpe

I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Med mæglers hjælp får man også mulighed for at udtrykke, hvordan man føler, og hvad man har havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper og fortsætter.

“Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.”

Værd at huske på

Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. »Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen«, understreger Jesper, »derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden«.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Jesper Bastholm Munk, underviser og mægler, Center for Konfliktløsning.

Den fulde artikel og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Det gode foreningsliv

---

Det gode boligforeningsliv har fællesskabet og samværet som omdrejningspunkt. De ydre rammer og miljøet i en boligforening kan være afgørende for øget dialog, godt naboskab og færre konflikter mellem beboere.

---

Foreningsliv er et centralt element i det danske samfund, som bidrager til fællesskab, inddragelse, selvstændighed og lighed. Foreningslivet er så integreret en del af Danmark, at det sammen med frivillighed indgår som en af de 10 vigtigste værdier i den store Danmarkskanon med de samfundsværdier, traditioner og bevægelser, vi er formet af og fælles om, og som er værd at tage med ind i fremtidens samfund.

Når man bor i en andelsbolig eller en ejerlejlighed, bor man i en forening, der ikke alene har til formål at forestå driften af den ejendom, der anvendes til beboelse for foreningens medlemmer, formålet er også at sætte de ydre rammer for ejendommens boliger og for livet i foreningen i det hele taget. Boligforeningen har dermed en væsentlig indflydelse på medlemmernes hverdag og hjem.

For de fleste danskere er ens hjem et meget vigtigt sted, der er med til at definere os som mennesker, og derfor forandrer, indretter og udsmykker vi vores hjem, så de afspejler hvem, vi er, og hvilke værdier, vi står for. Hjemmet er det sted, hvor vi slapper af, laver ingenting, lader op, kort sagt stedet vores liv forankres. Hjemmet er varme, sikkerhed og hygge - en fæstning, der beskytter os i det daglige.

Et godt hjem, er ikke noget man bare kan købe, det er noget, man skaber – det gælder såvel hjemmet bag de 4 vægge, som de ydre rammer, altså selve foreningen og livet i denne. Medlemmer af en boligforening bør derfor prioritere ressourcer på opbygning og bevaring af det gode foreningsliv, på samme måde, som man bruger ressourcer på sit eget hjem.

“Et godt hjem, er ikke noget man bare kan købe, det er noget, man skaber”

Godt naboskab

Et godt naboskab, ligger selvfølgelig lige for, når vi taler om foreningslivets betydning for opfattelsen af ens eget hjem. Naboskabet fremhæves ofte som noget af det, der har størst betydning for, om man trives og føler sig tryg, dér hvor man bor. Der er mange fordele ved at bo tæt på andre mennesker – f.eks. i etagebyggeri – og en af dem er den glæde og tryghed, som gode naboer kan give i hverdagen. I en boligforening er naboskab ikke alene afgrænset til dem, man lige deler hjemmets vægge med, men tillige alle andre, der har sin gang i og omkring foreningen.

Alle i foreningen er med til at danne foreningens liv, og når ens hjem er med til at definere os som mennesker, betyder de ydre rammer og foreningen som helhed også noget for rigtig mange af beboerne. Den ejendom man bor i, synes i højere grad end tidligere, at blive betragtet som et personligt visitkort, noget man ønsker at kunne bo i med stolthed. Derfor går stadig flere foreninger op i, at deres ejendom fremstår præsentabel og attraktiv. Netop i disse år er der mange andelsbolig- og ejerforeninger som gør en yderst aktiv indsats for at stimulere det gode foreningsliv gennem etablering af legepladser, petanquebaner, urtehaver, fælleskøkkener og andre fællesaktivitetsarealer og -rum til glæde for beboerne. Sådanne installationer er med til at skabe et levende fællesskab og foreningsliv, og det får ejendommen til at fremstå mere indbydende. En ejendom med mange fælles faciliteter og et godt socialt liv er noget, man stolt kan vise frem.

Deleøkonomi

En anden væsentlig tendens, der for tiden vinder indpas i understøttelsen af et godt foreningsliv, er det, der i moderne tale benævnes som deleøkonomi. Det at dele ting med hinanden, er ikke et nyt fænomen, da deletanken i egentlig organiseret form stammer helt tilbage fra 1800-tallets andelsbevægelse. Det nye i forhold til den oprindelige deletanke, er netop ordet økonomi, deleøkonomi er nemlig grundlæggende et økonomisk princip. De deleøkonomiske tiltag, der f.eks. tales mest om som Uber, AirBnb og GoMore har alle et betydeligt økonomisk incitament.

Den klassiske deletanke, altså den, der er båret af ønsket om at dele ting med hinanden, uden indtjening for øje, vinder samtidig større og større indpas i de danske boligforeninger. Der ses biblioteker, hvor beboere kan bytte bøger med hinanden, fællesarealer udlagt til værksteder, hvor man kan bytte og låne værktøj, sy- og køkkenmaskiner, og flere foreninger er så småt begyndt at overveje og i mindre grad etablere deleordninger omkring biler, trailere m.v.

ABF (Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation) har lavet en undersøgelse, som viser, at det at dele ting med hinanden flittigt bruges i de danske andelsboligforeninger. Ifølge undersøgelsen deler fire ud af ti adspurgte andelshavere jævnligt ting med deres naboer, mens en sammenlignelig undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv har vist, at det kun er en ud af ti danskere, der enten deler eller låner brugsgenstande med og af deres naboer.

ABFs undersøgelse viste desuden, at landets andelshavere kan se fordele i at dele. 75 % af de adspurgte finder, at det er dejligt at kunne hjælpe hinanden, og knapt halvdelen peger på, at de kommer tættere på naboen, når de låner ting af hinanden.

Det falder formentligt mere naturligt i en andelsboligforening, at dele ting end det gør i andre boligtyper, netop fordi andelsboligen som boform i sin grundstruktur er baseret på fællesskab, men også i ejerboligforeninger opleves en stigende interesse for at dele ting med hinanden.

Det at dele giver altså mange fordele, det styrker fællesskabet, det giver plads og besparelser. Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvor deleøkonomien kan integreres i en boligforening. Bestyrelsen i den enkelte boligforening kan derfor med god grund løbende høre foreningens medlemmer om, hvad de måtte have af gode ideer og interesser i det at dele, og så facilitere de gode forslag, der måtte komme ind.

»Alt i alt er det gode foreningsliv ikke noget, der bare kommer af sig selv«

Sociale arrangementer

De klassiske forsøg på at skabe liv og sammenhold i de fleste boligforeninger rundt omkring, har traditionelt været afholdelse af arbejdsdage, julekomsammen og sommerfester. Mange foreninger har over tid, oplevet en vigende interesse og deltagelse, men også her synes der at være sket en udvikling, idet flere og flere foreninger oplever større succes med at skabe fællesskab gennem f.eks. løbeklubber, fitness, yoga, madaftener, Skt. Hans bål, afholdelse af foredrag hhv. beboermøder, vinsmagning, juletræstænding og meget mere.

Når de sociale tiltag lykkes, synes opskriften typisk at være, at man indledningsvist har gjort en aktiv indsats for at afdække hvilke interesser, der er i foreningen, så de sociale tiltag kan tilpasses hertil. En anden væsentlig ingrediens til succes synes at være behovet for ambassadører. Engagement smitter og ildsjæle med gode ideer, er ofte en forudsætning for at få sparket et tiltag godt i gang.

Alt i alt er det gode foreningsliv ikke noget, der bare kommer af sig selv – det skal dyrkes og plejes, men når først det lever, styrkes synergien, beboernes engagement og deltagelse, og gennem den glæden for eget hjem.

Når der tales om drift af boligforeninger, skal man passe på ikke kun at fokusere på renhold og vedligehold af selve bygningen. En forening er meget mere, og det gode foreningsliv kan og bør også prioriteres ind som en vigtig del af den løbende drift og vedligeholdelse.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Allan Rigelsø, Boligadministratorerne