Vinduer

Når du skal udskifte vinduer


Der er flere ting, man bør overveje, når vinduerne i ejendommen trænger til at blive udskiftet. Hør eksperter udtale sig om alle de spørgsmål, du bør forholde dig til.


 ”Som bygningsejer bliver man nødt til at kigge på økonomien. Måske er der ikke råd til den optimale løsning, men så vælg den næstbedste,” fortæller Tove Lading. Hun er arkitekt og lektor på Institut for Byggeri og Anlæg på DTU og har beskæftiget sig med vinduer på ekspertniveau i mange år. Jeg har sat hende stævne i en gade i det gamle København, som er fyldt med ældre vinduer. Tove Lading giver udtryk for det, mange bygningsejere i tiden har erfaret. Valg af nye vinduer er en kompliceret affære, fordi der er så mange parametre at forholde sig til. 

Tove Lading, arkitekt og lektor på Institut for Byggeri og Anlæg, DTU

Hyr en rådgiver 

Tove Lading fortæller: ”Har du mulighed for at hyre en rådgiver med forstand på vinduer, så gør det. Få nogle referencer, kig på de ejendomme, rådgiveren står bag, og få en snak med de ejere, rådgiveren tidligere har hjulpet. Få en vurdering af vinduernes tilstand, så du er bedre rustet til at træffe en beslutning”. Når det gælder materialer, så advarer Tove Lading mod plastikvinduer.

”Nogle opfatter dem som vedligeholdelsesfrie, men det er de ikke. De tager imod, bliver ru i overfladen og misfarvede. En misfarvet ramme i en rygerlejlighed kan ikke vaskes ren. Og de er ikke til at reparere ved fx mindre stormskader,” fortæller Tove Lading. Tove Lading har også oplevet eksempler på, at plastikvinduer ikke understøtter konstruktionen, som trævinduer kan. I en sag havde stikkene over vinduerne sat sig, da trævinduerne var erstattet med plastikvinduer. ”Vi måtte armere alle fuger ned og rette stikkene op,” fortæller Tove Lading. 

Som bygningsejer bliver man nødt til at kigge på økonomien. Måske er der ikke råd til den optimale løsning, men så vælg den næstbedste.

Nogle vælger forkert 

GI har fire byggesagkyndige ansat, som har fulgt mange renoveringsprojekter gennem årene, og som derfor har fået erfaringer med både gode og dårlige løsninger. Afdelingens leder arkitekt John Skovmand Thomsen har noget på hjerte, når det kommer til valg af nye vinduer. ”Når renovering ikke er mulig, er det en forudsætning at vælge en løsning, der læner sig tæt op ad de originale vinduer. Alle vil selvfølgelig gerne have den bedste, billigste og mindst vedligeholdelseskrævende løsning,” fortæller John Skovmand Thomsen. Men når det gælder vedligehold, så florerer der nogle myter, mener han.

Plastic fantastic! 

”Mange tror, at plastvinduer er vedligeholdelsesfri og holder i mange år. Vi oplever udskiftning af plastvinduer i en del ejendomme, hvor vinduerne ikke engang er 20 år gamle,” fortæller John Skovmand og peger på, at det ofte skyldes, at det er umuligt at reparere på beslag og hængsler. De fås for det meste ikke længere, og det medfører, at vinduerne ikke er ordentlige på gang og slag og ikke lukker tæt. 

Det smukke fryder 

De fleste ejere vil gerne investere i nye, smukke vinduer med samme udformning som de eksisterende. Mange vælger træ, og det kan John Skovmand Thomsen godt lide. Andre vælger træ/alu-vinduer, som er mindre vedligeholdelseskrævende i overfladen. ”I de tilfælde, hvor bygningsejeren vælger at energioptimere og renovere eksisterende vinduer, er det altid efterfulgt af en stor glæde. Glæden ved at fastholde ejendommens originale udtryk og glæden ved at bevare,” fortæller John Skovmand Thomsen.

 

Gammel gade 

Tilbage i den gamle gade i København kigger vi på vinduer med Tove Lading. Der er mange eksempler på ældre vinduer, og også flere nyere i gammelt look. ”Vinduet er en væsentlig markør for en ældre bygning,” fortæller Tove Lading. Hun mener, at man skal tilstræbe vinduer, som passer ind arkitektonisk. ”Gå efter smalle rammer, skrå false og sprosser, hvis det er den stil, bygningen er født med. Vær opmærksom på lysindfaldet. Der kan være stor forskel på to vinduer med de samme ydre dimensioner. Det er glastypen og dimensionerne på rammer og sprosser, der er afgørende,” fortæller hun. 

Mange tror, at plastvinduer er vedligeholdelsesfri og holder i mange år.

Tænk fremad 

Tove Lading anbefaler at kigge skarpt på vedligeholdelseskravene til det vindue, man vælger. ”Der skulle gerne gå en del år, før et nyt vindue skal have større vedligehold,” fortæller hun. Tove Lading peger også på, at der ved trævinduer er en fordel, som mange glemmer. De er relativt lette at reparere, hvis rammen får en skade, fx af vinden.

Artiklen er skrevet af Bo Bjerre Hansen, Kommunikationskonsulent, Grundejernes Investeringsfond.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Få støtte til at støjrenovere vinduerne i din ejendom


Københavns Kommune tilbyder økonomisk støtte til at dæmpe støjen fra de mest trafikerede gader.


Støj i boligen

Støj er et af de vigtigste miljø- og sundhedsmæssige problemer, og støj fra trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund.

Som mennesker generes vi af støj i mange sammenhænge. Det kan være forstyrrende og stressende larm i vores arbejdsliv og i klasselokaler og institutioner, for høj lyd i høretelefoner, nabostøj, larmende bygge- og anlægsarbejde eller trafikstøj, som har invaderet vores bolig og uderum. Støjen påvirker de fleste af os. Den påvirker vores helbred og livskvalitet negativt i et omfang, som vi endnu ikke helt kender. Men nye undersøgelser og forskning peger alle i samme retning – det er noget, vi skal tage alvorligt.

I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Mange af dem bor i Københavns Kommune.

Borups Allé er blandt de veje, der skaber støjgener. Foto: Københavns Kommune.

Støtte til støjdæmpning

Det er støjen fra motoren i en personbil, som er den dominerende, når man kører mindre end cirka 35 km/t. Ved højere hastigheder er det støjen fra dækkenes kontakt med vejbanen, som dominerer. Derfor kan vi ikke bare skifte alle biler til el og forvente, at støjproblemerne i byerne forsvinder.

For at hjælpe til, at boligerne i København er gode og sunde, har Københavns Kommune valgt at afsætte en pulje, som kan søges til økonomisk støtte til støjdæmpning af vinduerne i private boliger. Den kan søges som boligforening med henblik på en renovering eller udskiftning af ejendommens vinduer.

I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over miljøstyrelsens vejledende grænseværdi.

Hvordan søger man?

Puljen har to årlige ansøgningsfrister - én i foråret og én igen i efteråret. 

For at ansøge puljen, skal I som boligforening udfylde et simpelt ansøgningsskema på kommunens hjemmeside samt indsende et par billeder af de nuværende vinduer. 

Herefter vil I inden for en måned få svar på ansøgningen.

 

Hvad er der støtte til?

Puljen støtter enten udskiftning eller renovering af de nuværende vinduer, så de dæmper bedst muligt i forhold til støjen. Det vil i samarbejde med sagsbehandleren ved kommunen være en vurdering af den bedste løsning for jer og jeres ejendom.

Som udgangspunkt ønskes ejendommene bevaret så originalt som muligt.

Derfor anbefales forsatsruder til originale vinduer. Det er både mere bæredygtigt og kan ofte yde den bedste støjdæmpning.

Ved udskiftning af ejendommens vinduer besluttes de nye vinduer i samarbejder med sagsbehandler og boligforening, så ejendommens udtryk bedst muligt bevares, mens støjdæmpningen optimeres.

Kort over støjveje i Københavns Kommune. Foto: Københavns kommune.

Støjbelastning: Trafikstøjen kategoriseres ud fra lydniveauet ved ejendommen. 58-68dB er støjplaget mens 68+dB er stærkt støjplaget.  Målet er at nå et indendørs støjniveau på højst 38dB.

Bevaringsværdi: De fleste ejendomme har fået deres bevaringsværdi vurderet på SAVE-skalaen (1-9). Den enkelte ejendoms bevaringsværdi kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Forsatsramme: En rude, ofte termorude, der eftermonteres på den indvendige side af det nuværende vindue og isolerer mod både kulde og støj.

Koblet ramme: Et vindue, hvor en termorude er monteret bag et enkelt lag glas i vinduesrammen.

Hvor stor er støtten?

Støtten varierer i forhold til ejendommens bevaringsværdi. På ejendomme med høj bevaringsværdi er kravene til de nye vinduer oftest større, og derfor støttes projektet også med et større beløb.

Bevaringsværdien af ejendommen er angivet med en såkaldt SAVE-værdi, hvor pointene 1-4 er ejendomme med en høj bevaringsværdi, mens 5-9 er med lav en bevaringsværdi.

Hvis ejendommen har en høj bevaringsværdi, kan boligforeningen få op til 8.000 kr. i støtte per vindue der støjdæmpes.

Beløbet kan dække både selve vinduet, byggeplads og teknisk rådgivning.

Du kan læse mere om støjpuljen og finde ansøgningsskemaet på Københavns Kommunes hjemmeside nedenfor.

Artiklen er skrevet af Andreas Bested Nielsen, arkitekt, Bygningsfornyelsen, Københavns Kommune.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Spar penge og energi med en god energi- og indeklimaløsning


De stigende materialepriser gør besparelser og enklere byg nødvendige for få tingene til at lykkedes. En god energi- og indeklimaløsning kan reducere både anlægs- og driftsomkostninger betydeligt.


Den seneste tids markante stigning i materialepriser, elpriser og renter påvirker mange mennesker i hverdagen. Flere prioriterer at slukke lyset i de rum, de ikke bruger, eller at vaske senere, end de plejer. Situationen har altså udpenslet, hvor stor en betydning selv de mindste tiltag har. 

Et af de steder, der i mange boligforeningers tilfælde kan optimeres, er ejendommens konstruktion i forhold til spild af unødige ressourcer som f.eks. opvarmning. På gamle bygninger - som udgør en kæmpe del af bygningsmassen i danske storbyer - er vinduerne af lige så gammel dato som ejendommens opførelsestidspunkt. Det medfører, at de sjældent er i stand til hverken at holde på varmen eller bidrage til et godt indeklima.

En løsning, der kan afhjælpe netop disse problemstillinger, er Ventilationsvinduet.

Ventilationsvinduet udnytter det, at varme stiger til vejrs, til at skabe et sundt indeklima.

En energiløsning baseret på kendt og afprøvet teknologi

Et Ventilationsvindue er en dobbelt vindueskonstruktion, som lukker forvarmet frisk luft ind i boligen. Ud fra det fysiske princip om, at varm luft stiger til vejrs, er der udvendigt på vinduet hul i bunden, og indvendigt hul i toppen. Det gør, at der skabes ventilation, men at den luft, der kommer igennem vinduet og indenfor, er forvarmet af varmetabet fra boligen og solens kræfter udefra.  Ventilationsvinduet anvendes i dag i både renovering og nybyg og fås i både moderne og klassisk design som klæder bygningen.

Et af de steder, der i mange boligforeningers tilfælde kan optimeres, er ejendommens konstruktion i forhold til spild af unødige ressourcer som f.eks. opvarmning.

Store besparelser på driftsomkostninger og fjernvarme- og naturgasforbruget

Det er anerkendt, at Ventilationsvinduet er en enkel løsning til forbedring af indeklima, når man renoverer ældre ejendomme eller bygger nyt. Erfaringer fra bl.a. boligselskaber viser, at man med et godt indeklima forårsaget af Ventilationsvinduer kan kalkulere en betydelig reduktion af de årlige driftsomkostninger - ofte med mere end 90% sammenlignet med traditionelle måder at lave ventilation på.

Ventilationsvinduer kan kombineres med et mekanisk hjulpet aftræk fra eksisterende aftrækskanaler over til kombinationen med højt udviklede IKM-udsugsvarmepumper. Netop dette ses på Nordre Frihavnsgade 50, hvor løsningen er udført af Emborg Design og Arkitektur med byfornyelsesstøtte. Her udnyttes den varme og fugtige afkastluft fra lejlighederne til at producere varmt brugsvand. Det reducerer fjernvarme- og naturgasforbruget betragteligt, og der er på den måde også opnået betydelige besparelser.

Ventilationsvinduer bruges både i nybyg og renovering.

Kan man virkelige tage frisk luft ind gennem vinduerne uden at få træk?

LivingBetter løsningen - som kombinerer Ventilationsvinduet med en udsugningsvarmepumpe - har gennemgået omfattende tests og dokumentation fra anerkendte internationale testcentre samt Aalborg Universitet. Det har givet værktøjer til at beregne det korrekte antal ventiler i vinduerne, som kan tilpasses ift. aftrækket fra boligen. Balancen gør, at lufttilførslen sker så tilpas langsomt, at eventuel køligere luft, der kommer ind i boligen gennem Ventilationsvinduets termostatiskstyrede ventiler, blandes op med varmen i rummet og ikke mærkes som træk. Skulle der lokalt være stort facadepres pga. storm mv. viser erfaringerne samtidig, at beboerne benytter muligheden for kortvarigt at lukke for dele af lufttilførslen og senere åbne igen.

Ventilationsvinduet er en enkel løsning til forbedring af indeklima, når man renoverer ældre ejendomme eller bygger nyt.

Støttemuligheder til renovering af energi- og indeklimaløsniNGER

Det er muligt at opnå støtte til renoveringsprojekter, hvor der er krav til, at energiforbrug og indeklima skal opfylde BR18. I projekter, hvor der indgår udskiftning af vinduer, men der ikke nødvendigvis er krav til øget ventilation, er det også klogt at tænke Ventilationsvinduer ind. Det sikrer, at nye vinduer og øget tæthed ikke fører til fugtproblemer og dårligt indeklima.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, Adm. Direktør i LivingBetter A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Nu fremstår københavnsk ejendoms arkitektur smuk som i 1900-tallet


På Vesterbro i København har Boligforeningen ABB afsluttet renoveringen af en ældre rødstensejendom fra 1918. I den forbindelse er alle ejendommens vinduer blevet udskiftet med koblede vinduer fra Frovin Vinduer & Døre. Det har ført arkitekturen tilbage til bygningens oprindelige udtryk.


På det pulserende Vesterbro i København omgivet af cafeer, svømmehal og Enghaveparken ligger Vesterfælledvej, hvor klassiske rødstensejendomme pryder bybilledet. En af disse er en ældre boligejendom fra 1918, der har gennemgået en større renovering, hvor alle bygningens 1.000 vinduer er blevet udskiftet. Vinduesproducenten Frovin Vinduer & Døre har i den sammenhæng leveret de mange koblede vinduer, som nu har ført arkitekturen tilbage til det oprindelige udtryk. 
“Renoveringen af boligejendommen på Vesterfælledvej har været et stort og spændende projekt, hvor der fra både bygherrers og arkitektens side har været et stort fokus på at tage hensyn til bygningens oprindelige arkitektur. Vores koblede vinduer er netop udviklet med formålet om at kunne bevare klassiske bygningers udseende og æstetiske udtryk og har derfor været et godt match til en gammel charmerende bygning som denne,” sigersalgschef i Frovin, Peter Bechmann.  

Ejendommen, der er opført som en boligkarré, er i dag ejet af Boligforeningen AAB og byder på i alt 156 lejemål. Det er Hovedstadens Bygningsentreprise, der har stået for renoveringen af lejemålene, og hos det københavnske entreprenørfirma ser man tilbage på et tilfredsstillende samarbejde. 

Vi er godt tilfredse med resultatet og glæder os over, at beboerne nu får nye velisolerede vinduer, der holder varmeregningen nede og samtidig passer til bygningens klassiske stil.

“Vi har tidligere samarbejdet med Frovin om lignende projekter, hvor vi har haft gode forløb og resultater, og nu kan vi med afslutningen af renoveringsprojektet på Vesterfælledvej tilføje endnu et til samlingen. Vi er godt tilfredse med resultatet og glæder os over, at beboerne nu får nye velisolerede vinduer, der holder varmeregningen nede og samtidig passer til bygningens klassiske stil,” siger Jesper Witt, der er marketings- og kommunikationschef hos Hovedstadens Bygningsentreprise.

Et udtryk fra 1900-tallet kan sagtens forenes med nutidens høje materialekvalitet.

Videreformidler historien 

Det var Pålsson Arkitekter, der tilbage i maj 2021 fik til opgave at bringe ejendommens arkitektur tilbage til det oprindelige udtryk, så bygningen i højere grad videreformidler historien fra starten af 1900-tallet. De nye hvidsprossede vinduer har i den forbindelse spillet en afgørende rolle for, at det har kunnet lade sig gøre, lyder det fra det københavnske arkitektfirma: 

“I 1983 gennemgik bygningen en større renovering, hvor alle vinduer blev udskiftet med termovinduer, som kun i mindre grad tog højde for det æstetiske udtryk. Vi har derfor nu udskiftet alle vinduer med Frovins koblede vinduer med traditionelle kitfalse, som er så tæt på et vindue fra opførelsestidspunktet som muligt, og som udover at give et større lysindfald også er helt i tråd med den oprindelige arkitektoniske stil,” siger Andreas Krøigaard, projektleder hos Pålsson Arkitekter, og fortsætter:

“Oprindeligt var der buede murede stik over flere af vinduerne i gadeniveau, som nogle steder var blevet muret til i forbindelse med en tidligere renovering. Dem har vi nu rekonstrueret, så vinduerne igen har en flot runding øverst, der skaber et flot samspil med det koblede udtryk. Alt i alt er vi rigtig tilfredse med renoveringen, som i høj grad har forbedret ejendommens helhedsindtryk i overensstemmelse med det æstetiske og arkitektoniske udtryk fra opførselstidspunktet.” 

Foruden de koblede vinduer har Frovin desuden leveret facadedøre og 16 koblede franske altandøre med buede overstykker, der harmonerer med vinduerne. Samtidig er facaden blevet renoveret, hvor murværk og fuger er repareret og vedligeholdt.

Artiklen er skrevet af Frovin.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Vinduesudskiftning? – få frisk luft og godt indeklima med i købet!


Beboerne i Th. Laubsgade 5 på Østerbro har både fået nye vinduer og et godt indeklima. Det er sket uden store indgreb eller ædnringer i de enkelte lejligheder.


Der er kommet øget fokus på, at alle har ret til et godt indeklima. Det skal derfor med i planlægningen når man laver større renoveringer, som f.eks. en vinduesudskiftning. Det er vigtigt, at løsningen kan skabe det rigtige luftskifte, er enkel at etablere, meget gerne besparende og helst også både er grøn og bæredygtig!

Boligerne står for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip.

Forbedring af indeklimaet – uden at gå på kompromis                                                     

Renoveringen af Th. Laubsgade er en del af Københavns Kommunes ”Klimakarreprojekt” med Henning Larsens Arkitekter som rådgivere. Bjarne G. Pedersen er formand for andelsboligforeningen og bor selv i en af lejlighederne, som har fået udskiftet vinduer. Bjarne udtaler: ”Forskellen på almindelige vinduer og Ventilationsvinduer ser ikke ud af meget, men jeg skal love for, at de gør en forskel”.

De første Ventilationsvinduer blev monteret i oktober 2019. Siden er der kommet meget positive tilbagemeldinger fra beboerne, som oplever forbedret indeklima - uden at de er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Der er kommet øget fokus på, at alle har ret til et godt indeklima.

Spar mange penge

Når vinduer skal skiftes, kan I få Ventilationsvinduer der ser ud som de gamle, men selvfølgelig i moderne energirigtig udførelse, som opfylder alle tidens krav både til energi og design. Ventilationsvinduer koster isoleret set lidt mere end standardvinduer, men der er store besparelser at hente, hvis man sammenligner med andre måder at etablere en indeklimaløsning på. Vinduerne er termostatiske, kræver ikke strøm og har lige så lang levetid som andre gode vinduer. De er nemme at rengøre og teknikken i vinduet er vedligeholdelsesfri. 

Boligselskabet Sjælland har beregnet, at de løbende driftsomkostninger i lejligheder med Ventilationsvinduer er mindre end 1/10 af omkostningerne til indeklimaløsning med et genveksanlæg. Store energibesparelser er også muligt. På Ndr. Frihavnsgade 50 har arkitektfirmaet Emborg Design stået for renoveringen af 18 lejligheder, hvor udsuget styres af en centralt placeret varmepumpe. Det har givet energibesparelser på ca. 40% og er udført med et minimum af indgreb i de gamle smukke lejligheder.

Ved at skifte nogle af vinduerne til Ventilationsvinduer og ved at udnytte eksisterende aftrækskanaler har andelsboligforeningen fået et godt indeklima.

Grøn og bæredygtig løsning

Kan indeklimaet ikke sikres ved bare at åbne og lukke vinduerne? Jo, men at udnytte vinduerne i facaderne til, via solen, at forvarme luften ind i bygningen giver rigtig meget grøn mening. Ventilationsvinduets geniale konstruktion og patenterede termostatiske styring gør, at boligen udluftes passivt 24/7, uanset om man husker at åbne og lukke vinduerne. 

Luften forvarmes af solen og af genvindingseffekten i vinduet og flyder så langsomt ind gennem vindueskonstruktionen, at der ikke mærkes træk. Glæden ved frisk luft, og glæden ved at opnå den effekt helt eller delvist med naturens egne kræfter, er med til at øge livskvaliteten for beboerne og værdierne af boligerne. Mere grønt og klimavenligt bliver det ikke!                                   
Boligerne står for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip. Det er i EU-regi beregnet, at hvis man, i forbindelse med energirenoveringer i hele EU, benytter Ventilationsvinduet vil CO2 udslippet kunne reduceres med hele 10%. Til sammenligning mener man at vindmøller – hvis deres potentiale udnyttes fuldt ud - kan bidrage med ca. 3%.   

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, adminsitrerende direktør, Livingbetter A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Nye stramninger: Nu skærpes reglerne til vinduers isoleringsgrad


Den 1. februar 2021 blev energikravene til vinduer og yderdøre skærpet, så I nu kun kan vælge det, der minder om A-mærkede vinduer. Det kan have betydning for bygningens udseende, indeklima og energiforbrug.


Energivinduer. Vinduer med 3-lags glas. A-mærkede vinduer. Kært barn har mange navne, men formålet er det samme. Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.

Indtil nu har det været sådan, at en boligforening, der står overfor en vinduesudskiftning, selv har kunne vælge, om de vil have de mest energieffektive vinduer med 3-lags glas eller de billigere 2-lags, når de udskifter eksisterende vinduer. Men den 1. februar 2021 blev reglerne skærpet, og det betyder, at det er slut med det frie valg.

“Reglerne er løbende blevet skærpet, så vinduers energiydeevne bliver bedre. Og fra 1. februar 2021 blev reglerne igen skærpet, så det i de fleste tilfælde svarer til et vindue med 3-lags glas,” siger Tine Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

Hvad betyder de skærpede regler for vinduer?

De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme. I Bygningsreglementet står derfor, at: energibalancen for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.

Det vil i de fleste tilfælde betyde, at I skal vælge et vindue med 3-lags glas, men der vil være enkelte producenter, der leverer vinduer med 2-lags glas, der fortsat lever op til de skærpede krav.

Energikrav til vinduer – det betyder det for boligforeningen

Skal I have nye vinduer i foreningen, skal I altså med stor sandsynlighed fremover have fat i de mest energioptimerede vinduer med 3-lags glas. Udskiftning til vinduer med 3-lags glas vil ifølge eksperterne generelt set give jer bedre vinduer med et lavere varmetab og dermed en mindre varmeregning. Til gengæld skal I betale en højere pris ved anskaffelsen.

 “De eneste ulemper med 3-lags glas er, at de er dyrere og tungere. Men vi har - og vil - løbende forbedre vinduerne,” siger Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

En del boliger vil stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas.

Prisforskel på vinduer med 2-lags og 3-lags glas

Vinduer med 3-lags glas er som udgangspunkt 10-30 procent dyrere end vinduer med 2-lags glas. Jo mere komplekse vinduerne er, jo dyrere bliver det. Dannebrogsvinduer koster omkring 35% mere, mere simple vinduer som et topstyret vindue i fyrretræ er kun 20% dyrere, mens et fast vindue kun er ca. 15% dyrere. Køber I et større parti vinduer eller gennem en håndværker, kan I opnå en mængderabat, der gør det enkelte vindue billigere

Energiforbrug og energimærke ved 3-lags glas

Til gengæld vil jeres varmeregning blive reduceret, da tre lag glas holder bedre på varmen. Som tommelfingerregel vil regningen ifølge Energistyrelsen blive reduceret med op mod 7 procent. Samtidig vil en del boliger stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas. Det er altid en god idé at få en detaljeret udregning af dette fra fagfolk, så forventningerne i foreningen stemmer overens med de reelle besparelser.

Betydning for indeklima – dagslys, træk og lyd

Med 3-lags glas vil I opleve mindre træk og kulde, da isoleringen forbedres. I vil formentlig også opleve en bedre lydreducering fra fx trafik- og nabostøj.

De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme.

Til gengæld vil mængden af dagslys blive ringere og af en anden karakter, da strålerne skal igennem ét lag glas mere. Overvej derfor, såfremt det er muligt, at ændre på vinduets proportioner eller dimensioner ved udskiftningen, så I får en større vinduesflade.

Hvis I vælger at skifte vinduer, opfordrer fagekspert Tine Sode til, at I i endnu højere grad husker regelmæssig udluftning.

“Når I udskifter vinduer, bliver både vinduet og fugerne omkring vinduet tættere. Og derfor er det ekstra vigtigt, at man husker at lufte regelmæssigt ud. Gerne tre gange dagligt.”

Arkitekturen

Førhen har rammen eller karmen på vinduer med 3-lags glas været væsentligt større, og derfor kunne det have negativ betydning for ejendommens udtryk. Men med årene er vinduerne løbende blevet forbedret, så det oftest ikke vil have betydning. De er dog dybere grundet det ekstra glaslag.

Reglerne kort fortalt

  • Fra 1. februar 2021 blev energikravet til vinduer og yderdøre skærpet. Det betyder, at I nu kun kan vælge vinduer, der svarer til energiklasse A. Det er normalt vinduer med 3-lags glas eller det, som Vinduesindustrien kalder A-mærkede vinduer.

  • De eneste undtagelser er i fredede og bevaringsværdige bygninger samt sommerhuse og lignende, hvor reglerne ikke er gældende.

  • Hvis I ikke følger de nye krav efter skæringsdatoen, bliver installationen ulovlig. Er der udstedt en byggetilladelse før årsskiftet, kan vinduer og yderdøre fortsat installeres efter de gamle regler.

  • De skærpede energikrav gælder også for glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage.

  • I må fortsat gerne udskifte ruderne i jeres eksisterende vinduer, men herved opnås en ringere energiløsning, som nogenlunde svarer til energiklasse D for nye vinduer.

Udskiftningen af ruder

I må fortsat gerne beholde de nuværende vinduer og så skifte ruderne, når det bliver aktuelt. Vær opmærksom på, at I ikke vil få samme energibesparelse, som hvis I skiftede til et nyt A-mærket vindue. Så vil jeres forening tænke på jeres energiforbrug, bør I i de fleste tilfælde overveje at få nye vinduer med tre lag glas

Energiruder er allerede populære – delvist

Ifølge undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’ har skift til energiruder/vinduer været den mest populære energirenovering af boligen de seneste syv år. I 2019, som er det seneste år, undersøgelsen dækker, skiftede 10,7 % af de adspurgte boligejere til energiruder/vinduer, mens 12,2 procent overvejede det.

En analyse foretaget af Dansk Energianalyse for Vinduesindustrien viser, at lige under en tredjedel af alle vinduer i Danmark lever op de skærpede energikrav. Det betyder også, at de resterende 70 % ikke gør. Der er derfor et stort samfundsmæssigt potentiale for energioptimering, hvis alle vinduer enten fik udskiftet ruderne, isat forsatsvinduer eller blev udskiftet til 3-lags. Derfor har Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien, et ønske om, at udskiftningen af vinduer kan fremskyndes.

Artiklen er skrevet af Michala Dieckmann, Journalist, Videncenteret Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Nye stramninger: Nu skærpes reglerne til vinduers isoleringsgrad


Den 1. februar 2021 blev energikravene til vinduer og yderdøre skærpet, så I nu kun kan vælge det, der minder om A-mærkede vinduer. Det kan have betydning for bygningens udseende, indeklima og energiforbrug.


Energivinduer. Vinduer med 3-lags glas. A-mærkede vinduer. Kært barn har mange navne, men formålet er det samme. Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.

Indtil nu har det været sådan, at en boligforening, der står overfor en vinduesudskiftning, selv har kunne vælge, om de vil have de mest energieffektive vinduer med 3-lags glas eller de billigere 2-lags, når de udskifter eksisterende vinduer. Men den 1. februar 2021 blev reglerne skærpet, og det betyder, at det er slut med det frie valg.

“Reglerne er løbende blevet skærpet, så vinduers energiydeevne bliver bedre. Og fra 1. februar 2021 blev reglerne igen skærpet, så det i de fleste tilfælde svarer til et vindue med 3-lags glas,” siger Tine Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

Foto: Videncenteret Bolius

Foto: Videncenteret Bolius

Hvad betyder de skærpede regler for vinduer?

De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme. I Bygningsreglementet står derfor, at: energibalancen for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.

Det vil i de fleste tilfælde betyde, at I skal vælge et vindue med 3-lags glas, men der vil være enkelte producenter, der leverer vinduer med 2-lags glas, der fortsat lever op til de skærpede krav.

Energikrav til vinduer – det betyder det for boligforeningen

Skal I have nye vinduer i foreningen, skal I altså med stor sandsynlighed fremover have fat i de mest energioptimerede vinduer med 3-lags glas. Udskiftning til vinduer med 3-lags glas vil ifølge eksperterne generelt set give jer bedre vinduer med et lavere varmetab og dermed en mindre varmeregning. Til gengæld skal I betale en højere pris ved anskaffelsen.

“De eneste ulemper med 3-lags glas er, at de er dyrere og tungere. Men vi har - og vil - løbende forbedre vinduerne,” siger Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.

Prisforskel på vinduer med 2-lags og 3-lags glas

Vinduer med 3-lags glas er som udgangspunkt 10-30 procent dyrere end vinduer med 2-lags glas. Jo mere komplekse vinduerne er, jo dyrere bliver det. Dannebrogsvinduer koster omkring 35% mere, mere simple vinduer som et topstyret vindue i fyrretræ er kun 20% dyrere, mens et fast vindue kun er ca. 15% dyrere. Køber I et større parti vinduer eller gennem en håndværker, kan I opnå en mængderabat, der gør det enkelte vindue billigere

Energiforbrug og energimærke ved 3-lags glas

Til gengæld vil jeres varmeregning blive reduceret, da tre lag glas holder bedre på varmen. Som tommelfingerregel vil regningen ifølge Energistyrelsen blive reduceret med op mod 7 procent. Samtidig vil en del boliger stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas. Det er altid en god idé at få en detaljeret udregning af dette fra fagfolk, så forventningerne i foreningen stemmer overens med de reelle besparelser.

Foto: iStock

Foto: iStock

Betydning for indeklima – dagslys, træk og lyd

Med 3-lags glas vil I opleve mindre træk og kulde, da isoleringen forbedres. I vil formentlig også opleve en bedre lydreducering fra fx trafik- og nabostøj.

Til gengæld vil mængden af dagslys blive ringere og af en anden karakter, da strålerne skal igennem ét lag glas mere. Overvej derfor, såfremt det er muligt, at ændre på vinduets proportioner eller dimensioner ved udskiftningen, så I får en større vinduesflade.

Hvis I vælger at skifte vinduer, opfordrer fagekspert Tine Sode til, at I i endnu højere grad husker regelmæssig udluftning.

“Når I udskifter vinduer, bliver både vinduet og fugerne omkring vinduet tættere. Og derfor er det ekstra vigtigt, at man husker at lufte regelmæssigt ud. Gerne tre gange dagligt.”

En del boliger vil stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas.

Arkitekturen

Førhen har rammen eller karmen på vinduer med 3-lags glas været væsentligt større, og derfor kunne det have negativ betydning for ejendommens udtryk. Men med årene er vinduerne løbende blevet forbedret, så det oftest ikke vil have betydning. De er dog dybere grundet det ekstra glaslag.

Udskiftningen af ruder

I må fortsat gerne beholde de nuværende vinduer og så skifte ruderne, når det bliver aktuelt. Vær opmærksom på, at I ikke vil få samme energibesparelse, som hvis I skiftede til et nyt A-mærket vindue. Så vil jeres forening tænke på jeres energiforbrug, bør I i de fleste tilfælde overveje at få nye vinduer med tre lag glas.

Energiruder er allerede populære – delvist

Ifølge undersøgelsen Danskerne i det byggede miljø har skift til energiruder/vinduer været den mest populære energirenovering af boligen de seneste syv år. I 2019, som er det seneste år, undersøgelsen dækker, skiftede 10,7 % af de adspurgte boligejere til energiruder/vinduer, mens 12,2 procent overvejede det.

En analyse foretaget af Dansk Energianalyse for Vinduesindustrien viser, at lige under en tredjedel af alle vinduer i Danmark lever op de skærpede energikrav. Det betyder også, at de resterende 70 % ikke gør. Der er derfor et stort samfundsmæssigt potentiale for energioptimering, hvis alle vinduer enten fik udskiftet ruderne, isat forsatsvinduer eller blev udskiftet til 3-lags. Derfor har Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien, et ønske om, at udskiftningen af vinduer kan fremskyndes.

Artiklen er skrevet af Marie Abildgaard Christensen, journalist, Videncentret Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

257 ÅR GAMMELT RUSSISK TRICK GIVER BOLIGFORENINGER SUNDT OG BILLIGT INDEKLIMA


Boligforeninger sparer mange penge ved at renovere med utætte vinduer, som gør ventilationsanlæg og genhusning overflødige.


Det lyder tosset. Hvorfor skulle man erstatte gamle vinduer med nye, som ikke er tætte? Men det er præcis, hvad flere boligforeninger gør, og det sparer dem for mange penge. 

Mange vinduer kan fås med ventiler til frisk luft, men de slipper ikke nok luft ind. Og om vinteren, hvor udluftning er ekstra vigtigt, lukker mange beboere for dem for at undgå træk. Derfor bruger vi det gamle russiske trick fra Vinterpaladset i Ventilationsvinduer. De utætte vinduer er nemlig designet til at slippe så meget luft ind, at de effektivt erstatter mekanisk ventilation.

Foto: Horn Group ApS

Foto: Horn Group ApS

FANGER TABT VARME

Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer. Med Ventilationsvinduer genvinder du effektivt den tabte varme i frisk luft. Luften slipper ind i bunden af vinduet og stiger til vejrs, når den bliver varmere. I toppen af vinduet kommer den ind i så store mængder, at beboerne aldrig behøver at lufte ud selv. 

Men luften skal også ud igen. Det klarer de eksisterende aftræk i køkken og bad så godt, at der ikke skal installeres andet end vinduer. Derfor kan din boligforening blive fri for at genhuse beboere. Ventilationsvinduerne kræver ikke strøm. Men de kan suppleres med en centralt placeret varmepumpe, som skærer endnu dybere i energiforbruget.

Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer.

Fungerer i mange boliger 

Boliger med få vinduer kan også få gavn af konceptet. Horn Group har brugt konceptet til altandøre i Andelsboligforeningen Thomas Laubs Gade 5-9 på Østerbro – en del af Københavns Klimakarré.

“Vi frygtede nedhængte lofter og støjende ventilationsanlæg. Derfor er vi blevet positivt overraskede over den diskrete og effektive løsning. Altandørene og vinduerne ser almindelige ud, men jeg skal love for, at de gør en forskel,” fortæller formand Bjarne G. Pedersen.

Ventilationsvinduet er lige nu med i aktuelle projekter med 3.000 boliger – både nybyggerier og renoveringer – herunder for Boligforeningen Sjælland, Frederikshavn Boligforening og Bo-Vest med flere.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, CEO, Horn Group ApS.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Tilskud til vinduesudskiftning sikrer intakt andelsværdi


Økonomisk planlægning og støtte fra støjpuljen sikrer A/B Borup en vinduesudskiftning til 23 mio. kr. og en intakt andelsværdi


billede1.jpg

Byggesag uden fald i andelskrone 

Andelsboligforeningen A/B Borup står overfor at udskifte gamle og udtjente vinduer samt altan- og opgangsdøre. Foreningen er, grundet sin forudseenhed med hensyn til hensættelser og opsparing af kontante midler, i stand til at gennemføre en 23 mio. kroners byggesag uden at det påvirker andelskronen negativt. Et stort flertal i foreningen har løbende støttet, at der hensættes til kommende renoveringsbehov. Derfor kan man i dag gennemføre denne tiltrængte og store opgave uden fald i andelskronen og da størstedelen af kontantbehovet har været til stede, har man kunnet nøjes med en minimal forhøjelse af boligafgiften.

Fakta om Københavns Kommunes støjpulje

- Københavns Kommunes støtte til støjramte boliger retter sig mod boliger, som er støjramt med mere end 68db, og hvor vinduerne er ældre end 25 år. Støtten gives både til udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger.

- Støtten omfatter 33 % af udgifterne både håndværkerudgifter, stillads og rådgivning. Det er en betingelse at arbejderne først igangsættes når der er modtaget tilsagn fra Københavns kommune.

- Næste ansøgningsfrist er 1. september 2020, men ansøgninger kan indsendes løbende.

Foreningen A/B Borup

Foreningen er en af Danmarks største andelsboligforeninger med i alt 272 lejligheder. Mange kender foreningen, der ligger på højre hånd på Borups Alle med den lange orange facade og blå vinduer. Foreningens cirka 30 år gamle vinduer og døre er utidssvarende, både hvad angår trærammernes tilstand og rudernes energi- og lydisolering.

Bevaringsværdi giver skærpede krav til renovering 

Ejendommen er opført cirka 1920, og registreret som meget bevaringsværdig. Københavns Kommune har derfor stillet skærpede krav til de nye vinduers udseende. Vinduerne skal så vidt muligt have udseende som oprindeligt, eller som vinduer typisk så ud i den tidsperiode, og i denne type arkitektur. Aktuelt betyder det, at de nye vinduer har sprosser, og at foreningen har valgt, at vinduerne skal være københavnergrønne på ydersiden, som er en tidstypisk farve fra opførelsestidspunktet.

Næste ansøgningsfrist er 1. september 2020, men ansøgninger kan indsendes løbende.

Tilskud til udskiftning via Københavns Kommunes støjpulje 

Med hjælp fra Herbo-Administration og sbs rådgivning a/s besluttede man at søge Københavns Kommunes støjpulje om tilskud til udskiftningen af vinduer og døre. Støjpuljen giver 33 % tilskud til vinduer mod den støjgivende gade samt andre vinduer i rum, som ikke er støjplagede af hensyn til det arkitektoniske udtryk. Det drejer sig om i alt godt 2.200 døre og vinduer mod både gade og gård. Herudover har andelshaverne sideløbende med projektet fået mulighed for at etablere terrasseudgange til haverne, hvor det var muligt.

Støjpuljen giver 33 % tilskud til vinduer mod den støjgivende gade.

Det udendørs støjniveau på Borups Alle er målt til godt 80 dB. Københavns Kommune har beregnet, at de eksisterende vinduer, der er helt almindelige to-lags termovinduer i træramme, har en lyddæmpende effekt på bare 20 dB.

Lyddæmpning og energikrav 

Vinduerne, som blev valgt, er tre-lags vinduer af træ-alu med en lyddæmpende effekt på mellem 34 og 37 dB. Forskellen i lyddæmpningen skyldes, at de tilstødende gader ikke er plaget af støj i samme omfang som især Borups Alle. Alle vinduer og døre opfylder desuden energikravene til Energi A-vinduer, ligesom der er stillet krav til f.eks. lystransmission.

Støjpuljen muliggør dermed at beboerne opnår, udover uændret andelskrone, en tydelig forbedring af livskvalitet gennem væsentlig nedbringelse af støjniveau i lejlighederne

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Carsten Thomasen, SBS Rådgivning A/S