For at fællesskabet kan blomstre i en boligforening, skal det kunne gro et sted, og noget tyder på, at det sted er i foreningens gård. En undersøgelse lavet af Videncentret Bolius og Realdania peger netop på gårdmiljøets betydning for nabofællesskabet.
“Danskerne i det byggede miljø 2020”, som Videncentret Bolius og Realdania står bag, har undersøgt boligens betydning for danskernes hverdag og livskvalitet. Men udover selve boligens betydning for livskvaliteten dykker undersøgelsen også ned i, hvordan vi oplever relationen til vores naboer. Her viser undersøgelsen en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.
Et bedre nabofællesskab
Mere end halvdelen af beboere uden et fællesareal rapporterer, at de ingen aktiviteter har med naboerne. Det samme gør sig gældende for 47% af beboere med et lidt kedeligt gårdmiljø. Men for beboere med et godt gårdmiljø er det kun 29,5%, der ingen aktivitet har med naboerne. Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen, og så er der ifølge undersøgelsen dobbelt så stor sandsynlighed for, at du kan låne en skruetrækker af naboen eller få katten passet. Derudover er der hele fire gange så stor sandsynlighed for, at du og dine naboer holder en gårdfest.
“Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem gode gårdmiljøer og gode naborelationer for folk bosiddende i etageejendomme.”
Vores relation til naboerne har en stor betydning for vores oplevede livskvalitet. Undersøgelsen viser nemlig, at danskere med gode nabofællesskaber har højere livskvalitet end danskere med dårlige naborelationer. Derudover føler danskere, der har tætte naborelationer, sig samtidig mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud.
Et godt naboskab er altså ikke blot med til at få det praktiske i dagligdagen til at glide lettere, men det har også en positiv effekt på vores tryghed og oplevede livskvalitet. Med alle de fordele er et godt naboskab værd at investere i, og her er de udendørs fællesarealer et godt sted at starte.
Større boligtilfredshed
Ikke nok med at et godt gårdmiljø styrker nabofællesskabet, så øger det også den enkelte beboers boligtilfredshed. Det kommer måske ikke som en overraskelse, at boligens udendørs arealer har en betydning for, hvor tilfreds man er med sin boligsituation. Beboere med et godt gårdmiljø har nemlig en større boligtilfredshed end beboere med intet eller et kedeligt gårdmiljø.
“Vi kommer altså hinanden meget mere ved, hvis vi har et godt gårdmiljø i foreningen.”
Man kender til de mange fordele, som frisk luft og natur har for vores mentale såvel som fysiske sundhed, så måske er det her, vi kan finde en del af forklaringen på den større boligtilfredshed. Hvis et godt og grønt gårdmiljø åbner op for muligheden for at kunne opholde sig udendørs helt uden at forlade matriklen, vil ens hjem ikke alene føles større, det vil måske endda forbedre helbredet.
Et udendørs opholdsrum
For mange beboere i etageejendomme er en gård ikke meget andet end et udvidet skraldeskur med cykelparkering - hvis man er heldig, står der til nøds et forfaldent bord-/bænkeset på en græsplæne. I en sådan gård er der ikke meget, der inviterer til ophold, og det er nødvendigt, hvis gårdmiljøet skal fungere som et samlingspunkt for fællesskabet.
En måde at skabe et samlingspunkt for fællesskabet er ved at etablere en gårdhave. De seneste år har flere og flere forvandlet de grå, asfalterede baggårde til grønne gårdhaver, der giver plads både til cykelparkering, fællesskab og biodiversitet.
Et eksempel på et sådant initiativ er Københavns Kommune, der har valgt at benytte byfornyelsesmidler netop til at omdanne baggårde til gårdmiljøer, der giver beboerne adgang til grønne omgivelser og et rum, hvor fællesskabet kan få lov til at vokse. I gårdhaven mødes beboerne på tværs af alder og kultur og er derfor en god ramme for at nye naboskaber kan opstå. Gårdhaven vil udover at være et mødested for beboerne imellem også være et fælles projekt, der skaber nærhed mellem naboerne. Ved at hjælpes ad om vedligeholdelse af gårdhaven, får beboerne et ejerskab for den fælles have, der vil styrke fællesskabet i foreningen.
I kan blive klogere på Københavns Kommunes initiativ på www.kk.dk/gaardhaver. Derudover kan I læse mere om undersøgelsen “Danskere i det byggede miljø 2020” på www.bolius.dk eller finde den fulde udgave på www.realdania.dk.
Artiklen er skrevet af Katrine Degnegaard, Skribent, Min Boligforening.
Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.
