indeklima

KAB bruger indeklimasensorer til at dokumentere lav luftfugtighed i deres boliger

Både for lav og for høj luftfugtighed i en bolig kan give store problemer. Derfor bruger KAB intelligente sensorer til at monitorere luftfugtigheden i deres boliger, så de kan undgå dyre reparationer og forbedre indeklimaet for beboerne.


Bo Michael Neergaard er energi- og varmekonsulent i boligadministrationsselskabet KAB. Han fortæller, at man i ældre bygninger typisk kæmper med for høj luftfugtighed og de gener, det medfører. Men i nybyggede og meget tætte boliger bliver det mere og mere almindeligt, at man har udfordringer med for lav luftfugtighed. Den lave luftfugtighed mærker beboerne som svien i øjnene og irriterede luftveje. Udover komfortudfordringerne giver den lave luftfugtighed også problemer med skader i bygningerne – blandt andet revnede bordplader og gulve samt revner i vægge og lofter.

Bo Michael Neergaard havde en teori om, hvorfor luftfugtigheden var for lav i nogle af deres nybyggede boliger, men det var ikke teorier, han kunne dokumentere. Derfor kontaktede han Brunata, som KAB har et mangeårigt samarbejde med. Han ville gerne have nogle indeklimasensorer installeret, der kunne begynde at indsamle data, så KAB kunne få en dybere indsigt i problematikken og finde en god løsning for både boligselskabet og beboere.

“I dag findes der lovgivning og regler for, hvor meget luft der skal udskiftes i en nybygget bolig, men der er ikke krav til luftfugtigheden,” siger Bo Michael Neergaard og forklarer, at KAB af samme årsag er begyndt at fokusere mere på standardindstillingerne i boligernes ventilationsanlæg. Lige nu betyder standardindstillingerne, at ventilationsanlægget begynder at ventilere mindre luft ud af boligen, når den gennemsnitlige luftfugtighed ligger på 30%. Men KAB så gerne, at anlægget reagerede ved en gennemsnitlig luftfugtighed på 40%.  

“Vi er i dialog med producenterne af ventilationsanlæggene og montørerne. Sammen kigger vi på, om man måske skal ændre i standardindstillingerne for nybyggeri, så vi undgår, at anlæggene ventilerer for meget luft ud af boligerne. I den forbindelse kan det også godt være, at der skal justeres i bygningsreglementet, for vi er ikke de eneste, der oplever udfordringer med for lav luftfugtighed i nye bygninger,” siger Bo Michael Neergaard og tilføjer, at den optimale luftfugtighed i en bolig ligger mellem 40-60%. 


Lille, let og batteridrevet

KAB vil gerne have adgang til flere data om deres boliger, så de kan forbedre indeklimaet og undgå skader. Det kan være data om luftfugtigheden, men det kan også være data om temperaturen og CO2-niveauerne i boligerne. Her har Brunata et bredt udvalg af sensorer, der kan indsamle de ønskede data. 

“Vi valgte Brunatas indeklimasensorer, fordi de fylder meget lidt, er batteridrevne og forholdsvis nemme at installere. Sensorerne kan give os et bedre overblik over, i hvilke rum luftfugtigheden er lavest, så vi kan fokusere der. Derudover bruger vi også sensorerne til at opdage eventuelle fugtproblemer. På grund af sensorernes størrelse kan vi placere dem der, hvor installationerne ligger, og fordi sensorerne er batteridrevne, behøver vi ikke trække ledninger, hvilket er dyrt, besværligt og ser grimt ud,” siger Bo Michael Neergaard. 

“Vi har eksempelvis placeret indeklimasensorer i nogle af vores skakte. Nede i bunden af en skakt er der sjældent plant, så hvis der ligger vand, ligger det ujævnt fordelt. Derfor kan det tage lang tid for andre fugtalarmer at registrere direkte vandpåvirkning, men de her alarmer reagerer på luftfugtighed, og derfor får vi hurtigt besked, hvis vi har et fugtproblem i en skakt.” 

Vores fokus er at skabe et så godt indeklima for beboerne som muligt og samtidig opnå en mere intelligent bygningsdrift med lave omkostninger.


Målet er intelligent bygningsdrift

I første omgang kører KAB en række forsøg i nogle ledige lejligheder for at blive klogere på udfordringer med luftfugtighed, rumtemperaturer og CO2-niveauer. 

“Data fra lejlighederne bliver opsamlet i Brunata Online, hvorfra vi kan bearbejde data og gøre dem operationelle. I en bygning eller på tværs af en bygningsportefølje kan vi trække statistikker, lave grafer, opsætte alarmer, udsende notifikationer til det tekniske personale og meget mere. Vores fokus er at skabe et så godt indeklima for beboerne som muligt og samtidig opnå en mere intelligent bygningsdrift med lave omkostninger,” siger Bo Michael Neergaard. 

“Tidligere kunne vi ikke se det, hvis en beboer eksempelvis slukkede for lejlighedens ventilationsanlæg. Det fangede vi først, når vi én gang om året skiftede filter på anlægget. Men i dag kan vi via Brunatas indeklimamålere med det samme se, om anlægget fungerer optimalt eller ej. Med mængden af data, sensorer og alarmer har vi fået mange flere værktøjer til at undgå skader på vores ejendomme langt hurtigere, end det var muligt før. Det har stor værdi for vores ejendommes økonomi,” slutter Bo Michael Neergaard.

Artiklen er skrevet af Brunata

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2024.

Skal I have altaner på ejendommen, udskiftet vinduer og optimeret indeklimaet? Deltag i vores gratis VidenSeminar og få svar på jeres spørgsmål!


I er inviteret til Videnseminar Tirsdag d. 9. april, hvor vi vil dykke ned i ‘Livet i lejligheden’, herunder emner som altaner, vinduer og indeklima.


Øget livskvalitet for beboerne 

En stor del af vores tid bruges indendørs på vores bopæl. Det har derfor stor betydning for livskvaliteten, at vi er komfortable og trives, hvor vi bor. Derfor sætter vi fokus på nogle af de nøgleelementer, der kan have betydning for beboernes livskvalitet til Min Boligforenings VidenSeminar om altaner, vinduer og indeklima. Vi inviterer jer til at deltage d. 9. april, hvor I kan høre eksperterne fortælle om, hvordan I gør lejlighederne i jeres forening det ideelle sted at leve, arbejde og trives til fordel for både nuværende og kommende beboere.

HØR OPLÆG FRA EKSPERTERNE

Vi har inviteret en række leverandører og rådgivere, der er eksperter i altaner,  vinduer og indeklima, som alle har stor erfaring med at arbejde for andels- og ejerboligforeninger. 

Til VidenSeminaret kan I blandt andet høre oplæg fra Balco Altaner, Arbejdernes Landsbank, Ingeman Fischer

Oplægsholderne vil kunne svare på jeres konkrete spørgsmål og ruster dermed bestyrelsen og boligforeningen til kommende projekter. Samtidig vil I i løbet af VidenSeminaret kunne netværke med andre boligforeninger, der står overfor samme type projekter.

TILMELDING

VidenSeminaret afholdes tirsdag d. 9. april kl. 17:00 til 21:00 i

Arbejdernes Landsbank (AL2), Nørre Voldgade 17, 1358 København K.

Det er gratis at deltage for boligforeninger.


Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

Bæredygtig renovering


Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det, at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig?


For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareudvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtig renovering handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Hvad?

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet i forhold til renovering, drift og vedligehold af bygningen. Bæredygtig renovering defineres som en indsats i tre dimensioner:  

Social bæredygtighed handler om menneskers sundhed og trivsel, og omfatter bl.a.: 

  • Et godt indeklima uden skadelige stoffer. Skadelige stoffer påvirker vores sundhed. Derfor bør man undgå at bruge materialer, der afgiver sundhedsskadelige stoffer. 

  • Gode lysforhold. Dagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt. 

  • Gode opholdsarealer. Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Derfor kan man med fordel udnytte fællesarealer såsom kælder, gården og tagrummet bedst muligt. 

Miljømæssig bæredygtighed handler om natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.: 

  • Optimal udnyttelse af ressourcer. Ved at minimere bygningsaffald og optimere genanvendelse af materialer udnyttes ressourcerne bedre. 

  • Produktion med lave miljøomkostninger. Det er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer. 

  • Energirigtig drift. Renoveringen bør gennemføres med tanke på energiforbruget, da det giver en energirigtig drift i fremtiden. 

Økonomisk bæredygtighed handler om de økonomiske aspekter og omfatter bl.a.: 

  • Driftsøkonomi og værdistabilitet.  En bygning med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi, som ruster ejendommen mod energiprisstigninger. Et bedre energimærke vil desuden gøre boligen mere attraktiv.

  • Bygningsudvikling. Ved en løbende udvikling/modernisering af bygningen ift. samfundets forventninger til boligen (altan, indeklima mm.) vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Hvordan?

Der er meget at holde styr på, når der skal renoveres bæredygtigt. For eksempel kan man gå meget op i at genbruge materialer, men glemmer måske indeklimaet. For at renovere bæredygtigt er det vigtigt at komme hele vejen rundt. Der er fem områder, der er vigtige at forholde sig til, når man ønsker at bygge bæredygtigt.

Produktion
Produktionen af materialer er afgørende for byggeriets miljøpåvirkning.
Her skal fokus være på skånsom råstofudvinding og minimal brug af svært tilgængelige råstoffer som metaller, sand eller kritiske mineraler. Brug fornybare materialer, der produceres så lokalt som muligt med mindst mulig forurening, energi og ressourceforbrug.

  • Skånsom råstofudvinding

  • Fornybare materialer

  • Mindst muligt forurening, energi- og ressourceforbrug

  • Kort transport

Levetid

Lang levetid på en renovering er rigtig godt. Renoveringens holdbarhed garanteres blandt andet med godt udført håndværk. Derudover er mulighed for udskiftning af enkelte bygningsdele, eksempelvis bundkarm i vinduer, også med til at forlænge levetiden på de enkelte bygningsdele. En konstruktiv beskyttelse af det renoverede er også vigtig for at sikre lang levetid på materialer og konstruktion.

  • Godt håndværk

  • Høj kvalitet i materialevalg

  • Vedligeholdelse

  • Mulighed for udskiftning

  • Konstruktiv beskyttelse

Genbrug

Mulighed for genbrug af materialer og minimering af affald er afgørende for en bæredygtig renovering. Både når man skal skaffe materialerne, men også når man skal afskaffe materialer efterfølgende eller ved nedrivning. Hvis man tænker sig om på forhånd, kan materialerne lettere blive genbrugt af andre. Undgå derfor så vidt muligt at “forurene” de enkelte materialer med eksempelvis kemiske fugemasser eller lignende.

  • Minimering af affald

  • Bedst mulig genanvendelse

  • Upcycling

  • Sortering af affald

Indeklima

Godt indeklima fører til, at renoveringen ikke kun er skånsomt ved naturen, men også ved de mennesker, der lever i det. Undgå derfor skadelig kemi. Byg diffusionsåbent. Sørg for nødvendig ventilation og tilpas luftfugtighed.

  • Passende luftfugtighed

  • Diffusionsåbne materialer

  • Undgå træk og støj

  • Undgå uønsket kemi

Designproces

Renoveringens design er den sidste afgørende faktor. Et bæredygtigt design bruger cirkulære løsninger, så man bruger så få ressourcer som muligt og undgår spild.

  • Brug termisk masse til at holde på varmen

  • Udnyt regnvand

  • Tilpas efter de klimatiske forhold: udnyt solen, skærm for vinden mm.

Bæredygtig renovering handler om at tænke i forhold til renovering, drift og vedligehold.

Der vil dog altid være kompromiser. Produkter man ikke kan få, uden at de er produceret langt væk. Lovgivning, der kun kan overholdes på bestemte måder eller alt muligt andet. Renoveringen vil derfor altid blive en afvejning af forskellige argumenter. 

Det er vigtigt at indtænke miljøhensyn, allerede når man planlægger en renoveringsopgave. Traditionelt har det ofte været hensyn til økonomi og valg af velafprøvede og gennemtestede løsninger, der har vægtet tungest, når man har planlagt et renoveringsprojekt. 

For at sikre, at renoveringen bliver så bæredygtig som muligt, skal man allerede i projekteringen optimere ud fra hensyn til miljø og natur. Samtidig skal man tage højde for hensyn til funktion, holdbarhed og æstetik.

Overvejelser ved bæredygtig renovering 

Ved renovering af eksisterende byggeri er det også godt at lave en samlet planlægning. I en sådan projekteringsfase skal man bl.a. have fokus på: 

Bygningens stand.

Er bygningen i tilstrækkelig god stand til, at renovering er den rigtige løsning? 

Lav en totaløkonomisk vurdering, vurdér renovering i forhold til nedrivning og vurdér ressourceforbrug og affaldshåndtering gennem hele processen. 

Fundamenter og dræn.

Er disse grundlæggende forhold i orden, og er bygningen fri for fugt? 

Enkeltdele.

Hvilke bygningsdele og materialer kan med fordel bevares eller genanvendes? (Gulve, stuk, døre, installationer, tagsten osv.) 

Genbrug.

Kan der anvendes genbrugsmaterialer, der matcher den arkitektoniske stil? 

Helheden.

Er der særlige forhold som kan prioritere? Hvordan afvejes hensyn til energibesparelser, miljø, indeklima, æstetik, funktionalitet og økonomi? 

Bygningens funktion.

Kan man ændre i bygningens funktion, f.eks. ved at fjerne vægge, øge lysindfaldet eller forbedre lydisoleringen? Kan man placere isoleringen på ydersiden af den eksisterende væg eller over spærene og derved skabe ekstra ståhøjde og rummelighed? Eller kan man forbedre sammenhæng med udearealer? 

Kemi.

Hvordan kan fugemasser og andre stoffer, der afgasser uønskede kemiske stoffer undgås? Der er også visse byggematerialer, der har været anvendt i bestemte perioder, der indeholder giftige stoffer, som man derfor skal være særligt opmærksom på ved nedrivning. Det gælder f.eks. asbest, PCB i fugemasser, ftalater i byggematerialer, bly i maling mm. 

Vedvarende energikilder.

Kan man integrere vedvarende energikilder som solceller, solfanger, eller varmepumpe / jordvarme? 

Andre anlæg.

Kan der med fordel etableres regnvandsopsamling? Komposttoiletter? LAR (Lokal Afledning fa Regnvand)? 

Der er ikke én opskrift på bæredygtig renovering. Men der er en række principper, man kan bruge. Det handler også om det, man ikke gør. For eksempel kan man vælge ikke at installere komplicerede systemer for ventilation, som kræver meget energi, vedligeholdelse og reparationer. 

Det er en vigtig pointe, at bæredygtig renovering, som sætter hensyn til sundhed, miljø og klima højt også bidrager til samfundsøkonomien på en positiv måde. Ved at sikre sunde bygninger og undgå at påvirke miljø og klima negativt, sparer samfundet penge på budgettet for sundhed og miljø. Anvendelsen af bæredygtige byggematerialer er på alle måder samfundsøkonomisk mere rentabel, idet ‘konventionelle’ byggematerialer giver samfundet og kommende generationer en stor ekstraregning i form af belastning af miljø, klima, håndværkernes sundhed, affaldshåndtering, tidsubestemt deponi osv. 

Hvorfor?

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. F.eks. er der i øjeblikket tilskud gennem ” Byfornyelsespuljen”, ”Støjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm. 

Bæredygtige renoveringer skal bl.a. fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer. 

En ny tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i bygningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende bygning med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima, hvilket giver mange fordele for resten af lejlighederne i ejendommen og på sigt en reduceret boligafgift.

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december. 

Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev reduceret med 93%. Heraf var over 75% af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret. Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg sikres både frisk luft i boligerne og op til 85% af varmen i bebyggelsen genanvendes. 

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. Samtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklus-perspektiv.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, arkitekt MAA og partner i Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Spar penge og energi med en god energi- og indeklimaløsning


De stigende materialepriser gør besparelser og enklere byg nødvendige for få tingene til at lykkedes. En god energi- og indeklimaløsning kan reducere både anlægs- og driftsomkostninger betydeligt.


Den seneste tids markante stigning i materialepriser, elpriser og renter påvirker mange mennesker i hverdagen. Flere prioriterer at slukke lyset i de rum, de ikke bruger, eller at vaske senere, end de plejer. Situationen har altså udpenslet, hvor stor en betydning selv de mindste tiltag har. 

Et af de steder, der i mange boligforeningers tilfælde kan optimeres, er ejendommens konstruktion i forhold til spild af unødige ressourcer som f.eks. opvarmning. På gamle bygninger - som udgør en kæmpe del af bygningsmassen i danske storbyer - er vinduerne af lige så gammel dato som ejendommens opførelsestidspunkt. Det medfører, at de sjældent er i stand til hverken at holde på varmen eller bidrage til et godt indeklima.

En løsning, der kan afhjælpe netop disse problemstillinger, er Ventilationsvinduet.

Ventilationsvinduet udnytter det, at varme stiger til vejrs, til at skabe et sundt indeklima.

En energiløsning baseret på kendt og afprøvet teknologi

Et Ventilationsvindue er en dobbelt vindueskonstruktion, som lukker forvarmet frisk luft ind i boligen. Ud fra det fysiske princip om, at varm luft stiger til vejrs, er der udvendigt på vinduet hul i bunden, og indvendigt hul i toppen. Det gør, at der skabes ventilation, men at den luft, der kommer igennem vinduet og indenfor, er forvarmet af varmetabet fra boligen og solens kræfter udefra.  Ventilationsvinduet anvendes i dag i både renovering og nybyg og fås i både moderne og klassisk design som klæder bygningen.

Et af de steder, der i mange boligforeningers tilfælde kan optimeres, er ejendommens konstruktion i forhold til spild af unødige ressourcer som f.eks. opvarmning.

Store besparelser på driftsomkostninger og fjernvarme- og naturgasforbruget

Det er anerkendt, at Ventilationsvinduet er en enkel løsning til forbedring af indeklima, når man renoverer ældre ejendomme eller bygger nyt. Erfaringer fra bl.a. boligselskaber viser, at man med et godt indeklima forårsaget af Ventilationsvinduer kan kalkulere en betydelig reduktion af de årlige driftsomkostninger - ofte med mere end 90% sammenlignet med traditionelle måder at lave ventilation på.

Ventilationsvinduer kan kombineres med et mekanisk hjulpet aftræk fra eksisterende aftrækskanaler over til kombinationen med højt udviklede IKM-udsugsvarmepumper. Netop dette ses på Nordre Frihavnsgade 50, hvor løsningen er udført af Emborg Design og Arkitektur med byfornyelsesstøtte. Her udnyttes den varme og fugtige afkastluft fra lejlighederne til at producere varmt brugsvand. Det reducerer fjernvarme- og naturgasforbruget betragteligt, og der er på den måde også opnået betydelige besparelser.

Ventilationsvinduer bruges både i nybyg og renovering.

Kan man virkelige tage frisk luft ind gennem vinduerne uden at få træk?

LivingBetter løsningen - som kombinerer Ventilationsvinduet med en udsugningsvarmepumpe - har gennemgået omfattende tests og dokumentation fra anerkendte internationale testcentre samt Aalborg Universitet. Det har givet værktøjer til at beregne det korrekte antal ventiler i vinduerne, som kan tilpasses ift. aftrækket fra boligen. Balancen gør, at lufttilførslen sker så tilpas langsomt, at eventuel køligere luft, der kommer ind i boligen gennem Ventilationsvinduets termostatiskstyrede ventiler, blandes op med varmen i rummet og ikke mærkes som træk. Skulle der lokalt være stort facadepres pga. storm mv. viser erfaringerne samtidig, at beboerne benytter muligheden for kortvarigt at lukke for dele af lufttilførslen og senere åbne igen.

Ventilationsvinduet er en enkel løsning til forbedring af indeklima, når man renoverer ældre ejendomme eller bygger nyt.

Støttemuligheder til renovering af energi- og indeklimaløsniNGER

Det er muligt at opnå støtte til renoveringsprojekter, hvor der er krav til, at energiforbrug og indeklima skal opfylde BR18. I projekter, hvor der indgår udskiftning af vinduer, men der ikke nødvendigvis er krav til øget ventilation, er det også klogt at tænke Ventilationsvinduer ind. Det sikrer, at nye vinduer og øget tæthed ikke fører til fugtproblemer og dårligt indeklima.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, Adm. Direktør i LivingBetter A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Vinduesudskiftning? – få frisk luft og godt indeklima med i købet!


Beboerne i Th. Laubsgade 5 på Østerbro har både fået nye vinduer og et godt indeklima. Det er sket uden store indgreb eller ædnringer i de enkelte lejligheder.


Der er kommet øget fokus på, at alle har ret til et godt indeklima. Det skal derfor med i planlægningen når man laver større renoveringer, som f.eks. en vinduesudskiftning. Det er vigtigt, at løsningen kan skabe det rigtige luftskifte, er enkel at etablere, meget gerne besparende og helst også både er grøn og bæredygtig!

Boligerne står for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip.

Forbedring af indeklimaet – uden at gå på kompromis                                                     

Renoveringen af Th. Laubsgade er en del af Københavns Kommunes ”Klimakarreprojekt” med Henning Larsens Arkitekter som rådgivere. Bjarne G. Pedersen er formand for andelsboligforeningen og bor selv i en af lejlighederne, som har fået udskiftet vinduer. Bjarne udtaler: ”Forskellen på almindelige vinduer og Ventilationsvinduer ser ikke ud af meget, men jeg skal love for, at de gør en forskel”.

De første Ventilationsvinduer blev monteret i oktober 2019. Siden er der kommet meget positive tilbagemeldinger fra beboerne, som oplever forbedret indeklima - uden at de er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Der er kommet øget fokus på, at alle har ret til et godt indeklima.

Spar mange penge

Når vinduer skal skiftes, kan I få Ventilationsvinduer der ser ud som de gamle, men selvfølgelig i moderne energirigtig udførelse, som opfylder alle tidens krav både til energi og design. Ventilationsvinduer koster isoleret set lidt mere end standardvinduer, men der er store besparelser at hente, hvis man sammenligner med andre måder at etablere en indeklimaløsning på. Vinduerne er termostatiske, kræver ikke strøm og har lige så lang levetid som andre gode vinduer. De er nemme at rengøre og teknikken i vinduet er vedligeholdelsesfri. 

Boligselskabet Sjælland har beregnet, at de løbende driftsomkostninger i lejligheder med Ventilationsvinduer er mindre end 1/10 af omkostningerne til indeklimaløsning med et genveksanlæg. Store energibesparelser er også muligt. På Ndr. Frihavnsgade 50 har arkitektfirmaet Emborg Design stået for renoveringen af 18 lejligheder, hvor udsuget styres af en centralt placeret varmepumpe. Det har givet energibesparelser på ca. 40% og er udført med et minimum af indgreb i de gamle smukke lejligheder.

Ved at skifte nogle af vinduerne til Ventilationsvinduer og ved at udnytte eksisterende aftrækskanaler har andelsboligforeningen fået et godt indeklima.

Grøn og bæredygtig løsning

Kan indeklimaet ikke sikres ved bare at åbne og lukke vinduerne? Jo, men at udnytte vinduerne i facaderne til, via solen, at forvarme luften ind i bygningen giver rigtig meget grøn mening. Ventilationsvinduets geniale konstruktion og patenterede termostatiske styring gør, at boligen udluftes passivt 24/7, uanset om man husker at åbne og lukke vinduerne. 

Luften forvarmes af solen og af genvindingseffekten i vinduet og flyder så langsomt ind gennem vindueskonstruktionen, at der ikke mærkes træk. Glæden ved frisk luft, og glæden ved at opnå den effekt helt eller delvist med naturens egne kræfter, er med til at øge livskvaliteten for beboerne og værdierne af boligerne. Mere grønt og klimavenligt bliver det ikke!                                   
Boligerne står for en væsentlig del af det samlede energiforbrug og CO2 udslip. Det er i EU-regi beregnet, at hvis man, i forbindelse med energirenoveringer i hele EU, benytter Ventilationsvinduet vil CO2 udslippet kunne reduceres med hele 10%. Til sammenligning mener man at vindmøller – hvis deres potentiale udnyttes fuldt ud - kan bidrage med ca. 3%.   

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, adminsitrerende direktør, Livingbetter A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Nyt mærke giver klar besked om boligens indeklima


Indeklima kan være en svær størrelse at snakke om. Hvad er godt indeklima? Og hvad kan vi som boligforening gøre for at forbedre indeklimaet? En ny mærkningsordning for indeklima blev lanceret i januar 2021 og vil fremadrettet muliggøre en klar dialog omkring indeklima ud fra en A-G-bogstavskala.


Øget fokus på indeklima, klar dialog og et redskab til bedre forståelse af indeklimaets kvalitet i vores boliger er nogle af målene for et nyt værktøj til vurdering af IndeklimaKvalitet i boliger. Værktøjet hedder IK-kompas og er udviklet af samfundspartnerskabet REBUS. Det er ambitionen for værktøjet, og den tilhørende A-G-skala, at man fremover kan vurdere indeklima på en langt mere forståelig og brugbar måde med henblik på at inddrage og forbedre indeklimaet ved både renoveringer og nybyg i boligforeninger.

Foto: BUILD. Illustration af IK-Kompas

Foto: BUILD. Illustration af IK-Kompas

Hvad udgør boligens indeklima?

Boligens indeklima omfatter både temperaturforhold (for koldt/for varmt/træk fra f.eks. vinduer), luftkvalitet (muligheder for ventilation, kvaliteten af luften udefra, forurening i boligen fra komfur eller andet), lysforhold (adgang til dagslys, direkte sollys i boligen, gener fra indkig) og lydforhold (støj udefra, støj fra naboer, lydforhold i egen bolig). Det er disse fire områder, der tilsammen udgør boligens indeklima. 

IK-kompas vurderer alle fire dele i en holistisk vurdering, der synliggør, at nogle ændringer vil påvirke indeklimaet på flere parametre på en gang. F.eks. vil nye, større vinduer kunne give mere dagslys og direkte sollys i boligen, men samtidig øges risikoen for overtemperatur og dårligere akustik.

IK-kompas vurderer boligens rammer for et godt indeklima

Når man snakker indeklima, kommer man ikke ud over beboernes egen påvirkning af især temperaturforhold samt luftkvalitet. Laver man målinger af disse parametre i flere identiske boliger, vil målingerne ofte vise meget forskellige resultater pga. beboernes egne handlinger i boligen. Det kan være, at nogle er gode til at lufte ud, og andre åbner aldrig vinduerne. Forhold indenfor lys og lyd er knap så påvirkelige af brugeradfærden, men ligger mere i selve bygningsdesignet, da f.eks. akustiklofter eller vinduernes størrelse er fastlagt her.

Parametrene i værktøjet er udvalgt ud fra deres påvirkning på beboernes komfort og sundhed

IK-kompas måler ikke på brugernes adfærd, men direkte på hvordan de fysiske rammer i boligen giver potentiale for at skabe et godt indeklima i boligen. Det er dermed selve bygningen, der får et mærke for IndeklimaKvalitet, ikke beboerne. Da der ikke skal gennemføres målinger i boligerne, men udelukkende registreres på de fysiske forhold, bliver værktøjet også billigt at bruge. Værktøjet kan suppleres af et spørgeskema for også at inddrage beboernes oplevede indeklima.

IK-kompas omfatter som nævnt både en vurdering boligens termiske (TER), visuelle (VIS) og akustiske (AKU) indeklima samt luftkvaliteten (ATM). Parametrene i værktøjet er udvalgt ud fra deres påvirkning på beboernes komfort og sundhed. Herudover er brugernes mulighed for selv at kunne justere deres indeklima også medtaget for at sikre fokus på den store betydning, det har for beboernes følelse af at være i kontrol og for deres tilfredshed med det oplevede indeklima. Resultatet fra vurderingen kaldes boligens IndeklimaKvalitet.

Foto: BUILD

Foto: BUILD

IK-kompas måler ikke på brugernes adfærd, men direkte på hvordan de fysiske rammer i boligen giver potentiale for at skabe et godt indeklima

Beboere får overblik over IndeklimaKvaliteten

Formidlingen af IndeklimaKvalitet foregår i to forskellige detaljeringsniveauer. For beboerne var ønsket at resultatet, på en lettilgængelig og letforståelig måde, hurtigt kunne give et overblik over potentialet for et godt indeklima i en bolig. På denne måde kan beboere tydeligt aflæse de nuværende problemområder, men også hvor forbedringsmulighederne findes ved en forestående renovering, som de via beboerdemokrati skal godkende.

Indeklimakompasset

Vil man gå et spadestik dybere i IK-kompas og øge detaljeringsgraden, kan man i stedet gøre brug af indeklimakompasset. Kompasset er udviklet til ingeniører og arkitekter, så de allerede tidligt i designprocessen kan se, hvor boligens indeklima fungerer godt, og hvor der er plads til forbedringer. Kompasset opererer indenfor de samme områder som den overordnede vurdering, men viser yderligere detaljer omkring scoren for alle områder. Disse detaljer er relevante for beslutningstagerne, når de endelige byggetekniske løsninger skal fastlægges.

IK-kompas er i REBUS udviklet til etageboliger, men projektteamet ser potentiale i at videreudvikle værktøjet til andre bygningstyper efter færdiggørelsen af REBUS projektet.

Artiklen er skrevet af Tine Steen Larsen, lektor, BUILD, Aalborg Universitet.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

257 ÅR GAMMELT RUSSISK TRICK GIVER BOLIGFORENINGER SUNDT OG BILLIGT INDEKLIMA


Boligforeninger sparer mange penge ved at renovere med utætte vinduer, som gør ventilationsanlæg og genhusning overflødige.


Det lyder tosset. Hvorfor skulle man erstatte gamle vinduer med nye, som ikke er tætte? Men det er præcis, hvad flere boligforeninger gør, og det sparer dem for mange penge. 

Mange vinduer kan fås med ventiler til frisk luft, men de slipper ikke nok luft ind. Og om vinteren, hvor udluftning er ekstra vigtigt, lukker mange beboere for dem for at undgå træk. Derfor bruger vi det gamle russiske trick fra Vinterpaladset i Ventilationsvinduer. De utætte vinduer er nemlig designet til at slippe så meget luft ind, at de effektivt erstatter mekanisk ventilation.

Foto: Horn Group ApS

Foto: Horn Group ApS

FANGER TABT VARME

Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer. Med Ventilationsvinduer genvinder du effektivt den tabte varme i frisk luft. Luften slipper ind i bunden af vinduet og stiger til vejrs, når den bliver varmere. I toppen af vinduet kommer den ind i så store mængder, at beboerne aldrig behøver at lufte ud selv. 

Men luften skal også ud igen. Det klarer de eksisterende aftræk i køkken og bad så godt, at der ikke skal installeres andet end vinduer. Derfor kan din boligforening blive fri for at genhuse beboere. Ventilationsvinduerne kræver ikke strøm. Men de kan suppleres med en centralt placeret varmepumpe, som skærer endnu dybere i energiforbruget.

Tricket går ud på at fange varmen, som normalt forsvinder ud gennem vores vinduer.

Fungerer i mange boliger 

Boliger med få vinduer kan også få gavn af konceptet. Horn Group har brugt konceptet til altandøre i Andelsboligforeningen Thomas Laubs Gade 5-9 på Østerbro – en del af Københavns Klimakarré.

“Vi frygtede nedhængte lofter og støjende ventilationsanlæg. Derfor er vi blevet positivt overraskede over den diskrete og effektive løsning. Altandørene og vinduerne ser almindelige ud, men jeg skal love for, at de gør en forskel,” fortæller formand Bjarne G. Pedersen.

Ventilationsvinduet er lige nu med i aktuelle projekter med 3.000 boliger – både nybyggerier og renoveringer – herunder for Boligforeningen Sjælland, Frederikshavn Boligforening og Bo-Vest med flere.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, CEO, Horn Group ApS.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Altaner lukket med glas åbner for øget herlighedsværdi året rundt


Udnyt mulighederne: Altaner lukket med glas kan bruges hele året, og særligt i ældre ejendomme er der kontante gevinster at hente ifølge beregninger fra Statens Byggeforskningsinstitut.


Hvorfor investere i nye altaner i foreningen? Det skal man, fordi altanen tilfører den ekstra herlighedsværdi til boligen, som ikke bare kommer af ekstra opholdsrum, men også af helt nye muligheder for udeliv året rundt.

Foto: Sunparadise Danmark

Foto: Sunparadise Danmark

Bedre indeklima og trivsel

Der er mange fordele ved glasinddækkede altaner. Det er med til at reducere den daglige støj, som er usundt for os mennesker. Støj kan nemlig være en stor stressfaktor og give en række forskellige sygdomme. Forureningen udefra, som lukkes ind i din bolig med en åben altan, mindskes også. Det er med til at sikre et bedre indeklima i din bolig, hvilket har stor betydning for menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet.

Altaner, som er lukket med glas, har også vist sig at have en gavnlig effekt på varmeregningen
Foto: Sunparadise Danmark

Foto: Sunparadise Danmark

Øger boligens værdi

Hvis du bor i lejlighed, er altaner med til at gøre en stor forskel. Altanen giver flere kvadratmeter til boligen, og fordi altanen kan lukkes af, kan den bruges året rundt.

Altanen er ikke kun værdifuld, mens du bor i boligen, men også hvis du ønsker at sælge din lejlighed i fremtiden. Både design, arkitektur og funktionalitet tilfører nemlig værdi til boligen.

Så er en ny altan prisen værd? JA siger ejendomsmægler Gitte Grønlund fra NyBolig på Frederiksberg.

"Lejlighedens merværdi efter opsætning af altanen øges som minimum med det dobbelte af den udgift, som altanen koster. Dvs. hvis udgiften til altanen udgør 100.000-130.000 kr., vil lejligheden kunne sælges for 250.000 kr. mere som minimum, når altanen er sat op.”

Lejlighedens merværdi efter opsætning af altanen øges som minimum med det dobbelte af den udgift, som altanen koster

Glasinddækning kræver specialister

For at få det fulde udbytte af en glasinddækning og sikre lang holdbarhed er det vigtigt, at man vælger en leverandør med stor erfaring på området. Erfaring er også vigtig for at finde de rigtige designmæssige løsninger, der samtidig matcher behov, økonomi og ønsker hos boligforeningen og beboerne. Vi inviterer gerne kunder forbi vores showroom i Roskilde til at opleve mulighederne og få en snak om, hvilke løsninger der bedst passer til ejendommen.

Artiklen er skrevet af Jesper Larsson, Sales and Marketing Manager, Sunparadise Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.


Godt indeklima med nytænkende løsning i eksisterende boliger


Beboerne på Frederikshavns BF afdeling på Farvervej har fået forbedret deres indeklima uden større indgreb i lejlighederne. Alene ved at skifte vinduer og udnytte eksisterende aftrækskanaler har boligforeningen og beboerne fået et resultat, der har øget livskvaliteten.


Hos Frederikshavn Boligforening har afdelingen på Farvervej i Sæby som den første fået monteret Ventilationsvinduer i boligerne: »Egentlig kunne de eksisterende vinduer godt have klaret nogle år mere«, vurderer teknisk chef Jesper Nymark, »men forbedring af indeklimaet står højt på vores prioriteringsliste, og løsningen med at montere vinduer med indbygget ventilation kombineret med en opdatering af de mekaniske aftræk fra især badeværelserne var en oplagt mulighed at prøve af på Farvervej«.

Foto: Horn Group ApS

Foto: Horn Group ApS

Forbedring af indeklimaet – uden at gå på kompromis      

De første Ventilationsvinduer blev monteret på Farvervej i oktober 2018. Erfaringerne over to vintre har givet meget positive tilbagemeldinger fra beboerne. De oplever væsentligt forbedret indeklima uden at der er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Boligkontoret Århus og en boligforening på Nordre Frihavnsgade i København har gjort sig samme gode erfaringer i forbindelse med facaderenovering, udskiftning af vinduer og etablering af god ventilation.

Frederikshavn Boligforening oplever væsentligt forbedret indeklima uden at der er gået på kompromis med støj, komfort, økonomi eller energiforbrug.

Stor økonomisk besparelse                                                                                                                   

Frederikshavn Boligforening har med projektet på Farvervej gjort sig mange gode erfaringer. Resultatet er en samlet bæredygtig og økonomisk indeklimaløsning. En løsning med centralt ventilationsanlæg havde kostet mere plads til maskine og kanalføring - og dertil eventuel genhusning mens arbejdet står på. Det havde givet en væsentligt dyrere løsning end med Ventilationsvinduer, som kun udgør et vist antal af alle udskiftede vinduer. Alle krav til bæredygtighed, lang levetid og godt indeklima lever løsningen op til og forventes derfor anvendt i fremtidige projekter i boligforeningen.

Ventilationsvinduet kan kombineres med aftræksvarmepumper

Da lejlighederne i Nordre Frihavnsgade 50 på Østerbro i København skulle renoveres med byfornyelsesstøtte, var det vigtigt for boligforeningen og beboerne, at den klassiske københavnerejendom skulle komme så fysisk uforandret ud af det som overhovedet muligt. Det var et krav fra kommunen, at der skulle skabes et godt indeklima for at få støtte. Løsningen blev en kombination af Ventilationsvinduer og aftræksvarmepumper. Det var en enkel løsning med et minimum af indgreb i boligen, og hvor ejendommen tilmed sparer over 51% i omkostning til energi.

Ejendommen sparer over 51% i omkostningen til energi

Indeklimaløsning som forenkler og reducerer omkostninger i al slags byggeri              

Ventilationsvinduet fra Horn Group har en patenteret termostatisk styring og kræver ikke fremføring af el. Det nødvendige undertryk i boligen skabes gennem enkle fugtstyrede ventilatorer i eksisterende aftræk fra køkken og bad eller kombineres med udsugsvarmepumper, som yderligere forbedrer driftsøkonomien. Teknologisk Institut har udført målinger på andre tilsvarende renoveringsprojekter, der viser, at genvindings- og energieffekten i ventilationsvinduet gør, at det ofte ikke kan svare sig at etablere balanceret (samme luftmængde i indblæsning og udsugning) ventilation i boligerne.

Artiklen er skrevet af Peter L. Clausen, Adm. Direktør, Horn Group ApS

Både denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Gode råd til hvordan I kan forbedre jeres indeklima


Ifølge Miljøstyrelsen opholder vi os indenfor mellem 80-90% af tiden, og derfor er det vigtigt at have fokus på indeklimaet.


Der er mange ting, som man kan gøre for at forbedre indeklimaet. Både i forhold til varme, udluftning og støj er der knapper, man kan skrue på, og mange rådgivere og entreprenører har løsninger til optimering af indeklima for den enkelte boligforening.

Men der er faktisk mange ting, vi selv kan gøre for at forbedre indeklimaet i egen bolig. Her er seks råd til, hvad man selv kan gøre.

iStock-830679624.jpg

1. Luft grundigt ud: Minimum 2-3 gange om dagen i mindst 5 minutter ad gangen. Sørg for der er gennemtræk, da det sikrer, at luften bliver skiftet ud.

2. Tør ikke vasketøj indendør: Tør det i stedet udenfor om muligt og brug ellers tørretumbler. Det mindsker luftfugtigheden i boligen.

3. Tænd emhætten når du laver mad: Det bidrager til at undgå for høj luftfugtighed og mindsker dermed risikoen for skimmelsvamp i boligen.

4. Gør rent: Mindst en gang om ugen. Usunde kemikalier binder sig til støvet, og derfor skal det fjernes.

5. Sluk elektronik når du ikke bruger dem: Varm elektronik frigiver kemikalier, der er usunde for indeluften. Sørg derfor for at slukke for det udstyr, du ikke bruger.

6. Åbn døren til børneværelset: CO2-niveauet stiger, når vi sover med lukket dør. Dine børns nattesøvn kan forbedres ved at holde døren åben til børneværelset, så luften ikke står stille.

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.