Nyt mærke giver klar besked om boligens indeklima

---

Indeklima kan være en svær størrelse at snakke om. Hvad er godt indeklima? Og hvad kan vi som boligforening gøre for at forbedre indeklimaet? En ny mærkningsordning for indeklima blev lanceret i januar 2021 og vil fremadrettet muliggøre en klar dialog omkring indeklima ud fra en A-G-bogstavskala.

---

Øget fokus på indeklima, klar dialog og et redskab til bedre forståelse af indeklimaets kvalitet i vores boliger er nogle af målene for et nyt værktøj til vurdering af IndeklimaKvalitet i boliger. Værktøjet hedder IK-kompas og er udviklet af samfundspartnerskabet REBUS. Det er ambitionen for værktøjet, og den tilhørende A-G-skala, at man fremover kan vurdere indeklima på en langt mere forståelig og brugbar måde med henblik på at inddrage og forbedre indeklimaet ved både renoveringer og nybyg i boligforeninger.

Foto: BUILD. Illustration af IK-Kompas

Hvad udgør boligens indeklima?

Boligens indeklima omfatter både temperaturforhold (for koldt/for varmt/træk fra f.eks. vinduer), luftkvalitet (muligheder for ventilation, kvaliteten af luften udefra, forurening i boligen fra komfur eller andet), lysforhold (adgang til dagslys, direkte sollys i boligen, gener fra indkig) og lydforhold (støj udefra, støj fra naboer, lydforhold i egen bolig). Det er disse fire områder, der tilsammen udgør boligens indeklima. 

IK-kompas vurderer alle fire dele i en holistisk vurdering, der synliggør, at nogle ændringer vil påvirke indeklimaet på flere parametre på en gang. F.eks. vil nye, større vinduer kunne give mere dagslys og direkte sollys i boligen, men samtidig øges risikoen for overtemperatur og dårligere akustik.

IK-kompas vurderer boligens rammer for et godt indeklima

Når man snakker indeklima, kommer man ikke ud over beboernes egen påvirkning af især temperaturforhold samt luftkvalitet. Laver man målinger af disse parametre i flere identiske boliger, vil målingerne ofte vise meget forskellige resultater pga. beboernes egne handlinger i boligen. Det kan være, at nogle er gode til at lufte ud, og andre åbner aldrig vinduerne. Forhold indenfor lys og lyd er knap så påvirkelige af brugeradfærden, men ligger mere i selve bygningsdesignet, da f.eks. akustiklofter eller vinduernes størrelse er fastlagt her.

“Parametrene i værktøjet er udvalgt ud fra deres påvirkning på beboernes komfort og sundhed”

IK-kompas måler ikke på brugernes adfærd, men direkte på hvordan de fysiske rammer i boligen giver potentiale for at skabe et godt indeklima i boligen. Det er dermed selve bygningen, der får et mærke for IndeklimaKvalitet, ikke beboerne. Da der ikke skal gennemføres målinger i boligerne, men udelukkende registreres på de fysiske forhold, bliver værktøjet også billigt at bruge. Værktøjet kan suppleres af et spørgeskema for også at inddrage beboernes oplevede indeklima.

IK-kompas omfatter som nævnt både en vurdering boligens termiske (TER), visuelle (VIS) og akustiske (AKU) indeklima samt luftkvaliteten (ATM). Parametrene i værktøjet er udvalgt ud fra deres påvirkning på beboernes komfort og sundhed. Herudover er brugernes mulighed for selv at kunne justere deres indeklima også medtaget for at sikre fokus på den store betydning, det har for beboernes følelse af at være i kontrol og for deres tilfredshed med det oplevede indeklima. Resultatet fra vurderingen kaldes boligens IndeklimaKvalitet.

Foto: BUILD

“IK-kompas måler ikke på brugernes adfærd, men direkte på hvordan de fysiske rammer i boligen giver potentiale for at skabe et godt indeklima
”

Beboere får overblik over IndeklimaKvaliteten

Formidlingen af IndeklimaKvalitet foregår i to forskellige detaljeringsniveauer. For beboerne var ønsket at resultatet, på en lettilgængelig og letforståelig måde, hurtigt kunne give et overblik over potentialet for et godt indeklima i en bolig. På denne måde kan beboere tydeligt aflæse de nuværende problemområder, men også hvor forbedringsmulighederne findes ved en forestående renovering, som de via beboerdemokrati skal godkende.

Indeklimakompasset

Vil man gå et spadestik dybere i IK-kompas og øge detaljeringsgraden, kan man i stedet gøre brug af indeklimakompasset. Kompasset er udviklet til ingeniører og arkitekter, så de allerede tidligt i designprocessen kan se, hvor boligens indeklima fungerer godt, og hvor der er plads til forbedringer. Kompasset opererer indenfor de samme områder som den overordnede vurdering, men viser yderligere detaljer omkring scoren for alle områder. Disse detaljer er relevante for beslutningstagerne, når de endelige byggetekniske løsninger skal fastlægges.

IK-kompas er i REBUS udviklet til etageboliger, men projektteamet ser potentiale i at videreudvikle værktøjet til andre bygningstyper efter færdiggørelsen af REBUS projektet.

Artiklen er skrevet af Tine Steen Larsen, lektor, BUILD, Aalborg Universitet.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Asbest i ejendommen kan have konsekvenser for beboernes sundhed

---

Står boligforeningen overfor en renovering af ejendommen, er det vigtigt at være opmærksom på de skadelige materialer som f.eks. asbest, der kan være gemt i konstruktionen. Med den rette rådgivning og håndtering er det simpelt at sikre beboernes sundhed. 

---

I 60’erne og 70’ernes Danmark var asbest et helt almindelige byggemateriale, fordi det mindskede risikoen for brand. Materialet viste sig dog at være særligt skadeligt ved indånding, og i dag ved man, at bliver man udsat for asbestholdige materialer, kan det medføre en lang række sygdomme, herunder asbestose/stenlunger og kræft. Derfor har materialet været forbudt 1986.

På trods af forbuddet findes asbestholdige materialer stadig den dag i dag i blandt andet gulve, beton og rørisolering samt i gamle tag-, facade- og loftplader. Derfor er det vigtigt at få fjernet alle former for asbestholdige materialer, hvis I for eksempel står overfor en modernisering eller nedrivning af foreningens bygninger.

Et vigtigt problem at tage hånd om

Når man står overfor renoverings- eller nedrivningsprojekter i ældre bygninger, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor der kunne være skadelige materialer gemt i konstruktionen. 

Normalt fungerer det sådan, ved mistanke om asbest, at man først skal ud til ejendommen og tage prøver, der efterfølgende skal sendes til et laboratorium til analyse, hvorefter der kan gives svar på, om der er fundet asbest. Der er heldigvis kommet mere fokus på asbest og konsekvenserne ved det, men mange ignorerer fortsat problematikken, fordi det kan virke som en besværlig proces.

“Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor der kunne være skadelige materialer gemt i konstruktionen. ”

Her er det vigtigt, at boligforeningen allierer sig med de rette rådgivere for at sikre, at de arbejder, der skal startes op, ikke forsinkes på grund af forkert håndtering af skadelige materialer - og ikke mindst for at sikre beboernes sundhed. Miljø & Co ApS er foreningens miljøpartner, der hjælper jer med identificering og håndtering af asbest på en måde, der gør det simpelt og let for jer at tage hånd om problematikken.

Hele processen samlet ét sted

Med Asbestbilen rykker vi ud til boligforeninger med mistanke om asbest i byggeriet, og vi tjekker med det samme for skadelige stoffer. Hurtig service er vigtigt for at sikre, at asbestproblemer ikke ignoreres på grund af en langtrukken og besværlig proces. Derfor fungerer Asbestbilen som et mobilt laboratorium, hvor vi kan teste og analysere med det samme - som de eneste i Danmark. Finder vi asbest i prøverne, kan vi typisk klare asbestsanering med det samme. Vi har samlet hele processen ét sted for at gøre det overskueligt for bestyrelsen.

“Hurtig service er vigtigt for at sikre, at asbestproblemer ikke ignoreres på grund af en langtrukken og besværlig proces. ”

Den rette rådgivning gør det simpelt for foreningen

Efter analysen udarbejder vi en asbestrapport med fotodokumentation, som vi afleverer eller e-mailer til jer. Udover selve prøverne vejleder vi jer naturligvis også, så I hurtigt og effektivt kommer videre. Boligforeningen undgår spildte mandskabstimer under f.eks. renoveringsprojekter, hvor arbejdet normalt ville gå i stå i længere tid ved mistanke om asbest på rør og andre bygningsdele.

Vi rådgiver jer, så vi kan finde den bedste løsning i netop jeres sag. Det er hurtigt, effektivt og frem for alt med til at sikre beboernes sundhed.

Artiklen er skrevet af Jacob Seiersen, Projektleder, Miljø & Co ApS. 

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Gode råd til hvordan I kan forbedre jeres indeklima

---

Ifølge Miljøstyrelsen opholder vi os indenfor mellem 80-90% af tiden, og derfor er det vigtigt at have fokus på indeklimaet.

---

Der er mange ting, som man kan gøre for at forbedre indeklimaet. Både i forhold til varme, udluftning og støj er der knapper, man kan skrue på, og mange rådgivere og entreprenører har løsninger til optimering af indeklima for den enkelte boligforening.

Men der er faktisk mange ting, vi selv kan gøre for at forbedre indeklimaet i egen bolig. Her er seks råd til, hvad man selv kan gøre.

1. Luft grundigt ud: Minimum 2-3 gange om dagen i mindst 5 minutter ad gangen. Sørg for der er gennemtræk, da det sikrer, at luften bliver skiftet ud.

2. Tør ikke vasketøj indendør: Tør det i stedet udenfor om muligt og brug ellers tørretumbler. Det mindsker luftfugtigheden i boligen.

3. Tænd emhætten når du laver mad: Det bidrager til at undgå for høj luftfugtighed og mindsker dermed risikoen for skimmelsvamp i boligen.

4. Gør rent: Mindst en gang om ugen. Usunde kemikalier binder sig til støvet, og derfor skal det fjernes.

5. Sluk elektronik når du ikke bruger dem: Varm elektronik frigiver kemikalier, der er usunde for indeluften. Sørg derfor for at slukke for det udstyr, du ikke bruger.

6. Åbn døren til børneværelset: CO2-niveauet stiger, når vi sover med lukket dør. Dine børns nattesøvn kan forbedres ved at holde døren åben til børneværelset, så luften ikke står stille.

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Så meget betyder en åben dør for indeklimaet

---

En åben dør til børneværelset om natten sikrer, at indeklimaet på værelset er godt, når de små sover – også selvom der sover flere børn på samme værelse.

---

Hvor stor betydning har det egentlig, om døren til børneværelset er åben eller lukket om natten, når børnene sover?

Det har faktisk ret stor betydning for indeklimaet, viser målinger, som Videncentret Bolius har foretaget. Når døren til børneværelset er lukket, kommer CO2-niveauet nemlig op mellem 4.000 og 5.000 ppm i løbet af natten. Arbejdstilsynet anbefaler, at CO2-niveauet ikke overstiger 1.000 ppm. 

“Foruden at lufte ud tre gange om dagen, kan man gøre meget for børnene ved at holde døren åben ind til deres værelse.”

– Målingerne har gjort indtryk. Det har været meget tydeligt at se, hvornår døren ind til børneværelset har været åben om natten, og hvornår den har været lukket. Så foruden at lufte ud tre gange om dagen, kan man gøre meget for børnene ved at holde døren åben ind til deres værelse. Det er en nem løsning, og det giver rigtig meget bedre luft, siger fagekspert Tue Patursson, der har foretaget målingerne i sit hjem.

Hvordan er indeklimaet på børneværelset om natten?

Her ser du tre eksempler på, hvordan indeklimaet er på et børneværelse om natten. De to første grafer viser forskellen mellem en nat, hvor døren til værelset har været lukket, og en nat, hvor døren har været åben.

Som det fremgår af graferne er det allervigtigste at lade døren stå åben til børneværelset om natten. Står den på klem, bør den være mindst 20 cm åben. Men det er også en god idé at lufte ud med gennemtræk inden sengetid, så partikler, fugt og CO2 bliver fjernet. 

På den sidste grafe er der luftet ud med gennemtræk inden sengetid. Det betyder, at luften er god, når barnet lægger sig til at sove.

Kvaliteten af luften på børneværelset kan variere efter værelsets størrelse, herunder højden til loftet, antallet af børn på værelset, om der er friskluftsventiler i vinduerne eller ydervæggen, hvor tæt vinduer og døre lukker. Har du et ventilationssystem, behøver du ikke udluftning, men det er stadig en god idé at holde døren åben til børneværelset om natten.

Målingerne er uvidenskabelige, men stemmer overens med videnskabelige undersøgelser, bl.a. andet fra DTU Byg.

Indeklima vigtigt for børns udvikling

Et godt indeklima på børneværelset er vigtigt, da et for højt CO2-niveau kan svække børnenes udvikling og indlæring. 7 ud af 10 børnefamilier har et indeklima mellem kl. 19 og 07, hvor der er mere CO2 i luften end anbefalet. Hver fjerde familie havde et gennemsnitligt CO2-niveau, der oversteg grænseværdien med 50 procent. 

Det viser et studie, som Realdania har lavet sammen med bureauet /KL.7, der arbejder med adfærdsdesign. 

For at opnå et godt indeklima er det stadig et godt råd at lufte ud med gennemtræk i 5-10 minutter tre gange om dagen – og det er særligt en god idé at lave en udluftning på børneværelset lige inden sovetid. 

Men når først børnene sover, gør det en ret stor forskel, om døren til børneværelset er åben eller lukket. Ifølge undersøgelsen "Danskerne i det byggede miljø" fra 2019 fra Videncentret Bolius og Realdania er døren til børneværelset helt lukket hos hver femte af børnefamilierne, mens den står på klem (5-10 cm) hos næsten hver fjerde

Friskluftsventiler hjælper på indeklimaet

Det har også en positiv indvirkning på indeklimaet, hvis du har mulighed for at åbne friskluftsventiler i vinduet, men ikke alle vinduer har det installeret. Friskluftsventiler giver den bedste effekt, hvis der f.eks. er en sprække med luft under døren ind til værelset, så luften fra hele boligen kan cirkulere og blive udskiftet.

Artiklen er skrevet af Julie Trolle Boding, journalist, Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.