Få støtte til at støjrenovere vinduerne i din ejendom

---

Københavns Kommune tilbyder økonomisk støtte til at dæmpe støjen fra de mest trafikerede gader.

---

Støj i boligen

Støj er et af de vigtigste miljø- og sundhedsmæssige problemer, og støj fra trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund.

Som mennesker generes vi af støj i mange sammenhænge. Det kan være forstyrrende og stressende larm i vores arbejdsliv og i klasselokaler og institutioner, for høj lyd i høretelefoner, nabostøj, larmende bygge- og anlægsarbejde eller trafikstøj, som har invaderet vores bolig og uderum. Støjen påvirker de fleste af os. Den påvirker vores helbred og livskvalitet negativt i et omfang, som vi endnu ikke helt kender. Men nye undersøgelser og forskning peger alle i samme retning – det er noget, vi skal tage alvorligt.

I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Mange af dem bor i Københavns Kommune.

Borups Allé er blandt de veje, der skaber støjgener. Foto: Københavns Kommune.

Støtte til støjdæmpning

Det er støjen fra motoren i en personbil, som er den dominerende, når man kører mindre end cirka 35 km/t. Ved højere hastigheder er det støjen fra dækkenes kontakt med vejbanen, som dominerer. Derfor kan vi ikke bare skifte alle biler til el og forvente, at støjproblemerne i byerne forsvinder.

For at hjælpe til, at boligerne i København er gode og sunde, har Københavns Kommune valgt at afsætte en pulje, som kan søges til økonomisk støtte til støjdæmpning af vinduerne i private boliger. Den kan søges som boligforening med henblik på en renovering eller udskiftning af ejendommens vinduer.

“I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. ”

Hvordan søger man?

Puljen har to årlige ansøgningsfrister - én i foråret og én igen i efteråret. 

For at ansøge puljen, skal I som boligforening udfylde et simpelt ansøgningsskema på kommunens hjemmeside samt indsende et par billeder af de nuværende vinduer. 

Herefter vil I inden for en måned få svar på ansøgningen.

Hvad er der støtte til?

Puljen støtter enten udskiftning eller renovering af de nuværende vinduer, så de dæmper bedst muligt i forhold til støjen. Det vil i samarbejde med sagsbehandleren ved kommunen være en vurdering af den bedste løsning for jer og jeres ejendom.

Som udgangspunkt ønskes ejendommene bevaret så originalt som muligt.

Derfor anbefales forsatsruder til originale vinduer. Det er både mere bæredygtigt og kan ofte yde den bedste støjdæmpning.

Ved udskiftning af ejendommens vinduer besluttes de nye vinduer i samarbejder med sagsbehandler og boligforening, så ejendommens udtryk bedst muligt bevares, mens støjdæmpningen optimeres.

Kort over støjveje i Københavns Kommune. Foto: Københavns kommune.

Støjbelastning: Trafikstøjen kategoriseres ud fra lydniveauet ved ejendommen. 58-68dB er støjplaget mens 68+dB er stærkt støjplaget.  Målet er at nå et indendørs støjniveau på højst 38dB.

Bevaringsværdi: De fleste ejendomme har fået deres bevaringsværdi vurderet på SAVE-skalaen (1-9). Den enkelte ejendoms bevaringsværdi kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Forsatsramme: En rude, ofte termorude, der eftermonteres på den indvendige side af det nuværende vindue og isolerer mod både kulde og støj.

Koblet ramme: Et vindue, hvor en termorude er monteret bag et enkelt lag glas i vinduesrammen.

Hvor stor er støtten?

Støtten varierer i forhold til ejendommens bevaringsværdi. På ejendomme med høj bevaringsværdi er kravene til de nye vinduer oftest større, og derfor støttes projektet også med et større beløb.

Bevaringsværdien af ejendommen er angivet med en såkaldt SAVE-værdi, hvor pointene 1-4 er ejendomme med en høj bevaringsværdi, mens 5-9 er med lav en bevaringsværdi.

Hvis ejendommen har en høj bevaringsværdi, kan boligforeningen få op til 8.000 kr. i støtte per vindue der støjdæmpes.

Beløbet kan dække både selve vinduet, byggeplads og teknisk rådgivning.

Du kan læse mere om støjpuljen og finde ansøgningsskemaet på Københavns Kommunes hjemmeside nedenfor.

Artiklen er skrevet af Andreas Bested Nielsen, arkitekt, Bygningsfornyelsen, Københavns Kommune.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Lydisolere mod nabostøj eller flytte?

---

Mange danskere er generet af nabostøj. Dette er er forventeligt, da mere end 500.000 af Danmarks etageboliger er bygget, før der var nationale lydkrav og har en lydisolation langt under de nugældende krav for nybyggeri.

---

Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35% af beboerne i danske etageboliger generet af nabostøj. Supplerende analyser af undersøgelsens data viser, at der er en stærk sammenhæng mellem at være generet af nabostøj og opleve søvnforstyrrelser, stress mv.

De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden ”hele tiden” at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. Især om natten er forstyrrelser fra f.eks. musik, diskussioner og fodtrin meget generende og medfører mangelfuld søvn og træthed dagen efter. Selvom der kan være en vis tryghed i at mærke, at man ikke er alene i bygningen, kan nabostøjgener påvirke livskvaliteten meget negativt. Samtidigt er en uønsket medleven i andre beboeres liv også med til at minde om, at man heller ikke selv har et reelt privatliv.

Dansk etageboligbyggeri og lydklasser

Der er i Danmark knapt 1,1 mio. etageboliger bygget i perioden 1850-2020. Over halvdelen er bygget, før der i 1961 kom nationale krav til lydisolationen. Bygninger fra forskellige tidsperioder har forskellige konstruktionskarakteristika og derfor forskellige egenskaber mht. lydisolation, dvs. forskellig lydkvalitet, der kan karakteriseres med en lydklasse i henhold til DS 490:2018 ‘Lydklassifikation af boliger’, der har lydklasserne A-F. Nye boliger skal overholde lydklasse C.

Ved lydrenovering af boliger anbefales følgende:

• Beboernes ønsker til lydforholdene diskuteres

• Involvering af boligselskabet og/eller relevante beboere/ejerforeninger

• Kontakt til lydrådgivere på et tidligt tidspunkt i processen for at få en saglig rådgivning om mulighederne og optimere valg af løsninger

Nabostøj: Løsningsmuligheder

Mange løsningsforslag er på tale, når nabostøjgener diskuteres. Husorden og hensyn er nødvendige, men ikke nok - især ikke i den ældre boligmasse. Konfliktløsning kan afhjælpe, men er ikke generelt en ”bæredygtig” løsning, da det ofte er bygningen, der ikke er god nok til at sikre helbred, livskvalitet, ”privacy” og rimelige udfoldelsesmuligheder. I mange tilfælde betegnes beboere, der klager over støj, som sensitive, men det er ofte en urimelig diagnose for beboere, der blot ønsker en rimelig livskvalitet inkl. muligheden for en god nattesøvn.

Tilsammen betyder de mange førnævnte gener, at der meget let opstår flyttetanker. At flytte er dog ofte en meget stor menneskelig og økonomisk belastning. Derfor bliver mange boende i årevis uden, at der sker mere. For at sikre en ”bæredygtig”, fremtidssikret bolig, skal behovene for en lydrenovering derfor med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen. FNs verdensmål 3 og 11 er relevante for lydforholdene i boliger, så beboere og bygninger bliver sundere, og beboeres flugt fra byen bliver mindre relevant. En lydrenovering bør derfor diskuteres seriøst før enhver renovering, især ved renovering af ældre etageboligbyggeri.

Transmissionsveje for luftlyd.

Transmissionsveje for trinlyd.

Transmission af luftlyd og trinlyd mellem boliger 

Luftlyd og trinlyd kan brede sig fra et rum i alle retninger til andre rum i bygningen. Luftlyd og trinlyd forplanter sig primært til naborum, men også til rum længere væk. Luftlyd opstår, når en lydgiver, f.eks. en højttaler, sætter luften i svingninger. Trinlyd opstår ved almindelig gang og løbende/legende børn på gulve og forekommer i alle omliggende rum, men også i rum længere væk.

“De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden hele tiden at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. ”

Nabostøjs indflydelse på helbredet

WHO har i 1946 defineret sundhed som følger: ”Sundhed er en tilstand af komplet fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svagelighed”. Det er således klart, at når en beboer bliver vækket flere gange aften, nat og morgen på grund af trinlyd fra f.eks. naboers almindelige fodtrin, bliver man ”usund”, fordi bygningen ikke er sund nok til at beskytte.
Mange publikationer, bl.a. fra WHO og EAA (Europæisk Miljøagentur), fremhæver søvn som en nødvendighed for et godt helbred. I EEA-rapporten Noise in Europe 2014 er søvnens restituerende og konsoliderende egenskaber forklaret som begrundelse for vigtigheden af søvn for helbredet. I WHO-rapporten Night noise guidelines for Europe er de helbredsmæssige risici ved søvnforstyrrelser fremhævet: ”Søvnforstyrrelse er en af de mest alvorlige virkninger af miljøstøj og forårsager både virkninger øjeblikkeligt og næste dag samt langtidsvirkninger for mental sundhed og hjerte-kar-sundhed”.

Nabostøj & Gener

Eksempler på nabostøjgener

• Naboers fodtrin 

• Børn, der hopper/løber/leger 

• Stemmer/råb/diskussioner 

• Hundegøen 

• Radio, TV, musik, fester 

• Naboers DYI (gør-det-selv) 

• Smækkende døre, låger, wc-brætte 

• Støvsugning 

• Stole/møbler, der flyttes 

• Ting, der tabes på gulvet 

• Spædbørns gråd 

• Diverse lyde fra brug af wc 

• Toiletskyl og afløb fra bad 

Egne aktiviteter, der forstyrres/forhindres

• Brug af rummene i boligen 

• Lytning til TV, radio, musik 

• Stille aktiviteter, fx læsning, hvile 

• Samtaler 

• Studier 

• Aktiviteter, der generer naboerne

Danske sundheds- og sygelighedsopgørelser

Danske undersøgelser viser, at 35% af beboerne i danske etageboliger er generet af nabostøj.

Supplerende analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem nabostøjgener og oplevede helbredsgener:

− Højt stressniveau
− Dårligt mentalt helbred
− Træthed
− Søvnproblemer

Tips & Tricks

I folderen ”Lydisolering mod nabostøj i etageboligbyggeri - GOD PRAKSIS” kan i læse meget mere. Bygningskonstruktionerne har ændret sig gennem tiderne, og folderen beskriver principperne for lydrenoveringsløsninger, for boligadskillende vægge og etagedæk i boligbyggeri fra forskellige tidsperioder. 

Beboernes oplevelse af støjgener bør tages alvorligt og have høj prioritet, ikke mindst fordi der ofte er 25-30 år mellem større renoveringer. Folderen er tænkt som inspiration til at bringe lydrenovering ind i de indledende diskussioner om renovering af etageboligbebyggelser.

Hvis en omfattende renovering ikke er på tale, kan nogle mindre tiltag afhjælpe visse nabostøjgener. I folderen er f.eks. nævnt tætningslister på entrédøres anslag, dæmpere på låger/døre, soft-close toiletsæder, tætninger af lækager omkring rørgennemføringer og konstruktioner og tæppe på legearealer. Endvidere kan man overveje muligheden for at indrette et ”stille rum” til f.eks. soveværelse, kontor eller andre stille aktiviteter.

Artiklen er skrevet af Birgit Rasmussen, Civilingeniør, Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Nye stramninger: Nu skærpes reglerne til vinduers isoleringsgrad

---

Den 1. februar 2021 blev energikravene til vinduer og yderdøre skærpet, så I nu kun kan vælge det, der minder om A-mærkede vinduer. Det kan have betydning for bygningens udseende, indeklima og energiforbrug.

---

Energivinduer. Vinduer med 3-lags glas. A-mærkede vinduer. Kært barn har mange navne, men formålet er det samme. Vinduet skal holde så godt på varmen som muligt, så der ikke bruges unødig energi.

Indtil nu har det været sådan, at en boligforening, der står overfor en vinduesudskiftning, selv har kunne vælge, om de vil have de mest energieffektive vinduer med 3-lags glas eller de billigere 2-lags, når de udskifter eksisterende vinduer. Men den 1. februar 2021 blev reglerne skærpet, og det betyder, at det er slut med det frie valg.

“Reglerne er løbende blevet skærpet, så vinduers energiydeevne bliver bedre. Og fra 1. februar 2021 blev reglerne igen skærpet, så det i de fleste tilfælde svarer til et vindue med 3-lags glas,” siger Tine Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

Hvad betyder de skærpede regler for vinduer?

De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme. I Bygningsreglementet står derfor, at: energibalancen for referencevinduet ikke må være mindre end 0 kWh/m2 pr. år.

Det vil i de fleste tilfælde betyde, at I skal vælge et vindue med 3-lags glas, men der vil være enkelte producenter, der leverer vinduer med 2-lags glas, der fortsat lever op til de skærpede krav.

Energikrav til vinduer – det betyder det for boligforeningen

Skal I have nye vinduer i foreningen, skal I altså med stor sandsynlighed fremover have fat i de mest energioptimerede vinduer med 3-lags glas. Udskiftning til vinduer med 3-lags glas vil ifølge eksperterne generelt set give jer bedre vinduer med et lavere varmetab og dermed en mindre varmeregning. Til gengæld skal I betale en højere pris ved anskaffelsen.

 “De eneste ulemper med 3-lags glas er, at de er dyrere og tungere. Men vi har - og vil - løbende forbedre vinduerne,” siger Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien.

“En del boliger vil stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas.”

Prisforskel på vinduer med 2-lags og 3-lags glas

Vinduer med 3-lags glas er som udgangspunkt 10-30 procent dyrere end vinduer med 2-lags glas. Jo mere komplekse vinduerne er, jo dyrere bliver det. Dannebrogsvinduer koster omkring 35% mere, mere simple vinduer som et topstyret vindue i fyrretræ er kun 20% dyrere, mens et fast vindue kun er ca. 15% dyrere. Køber I et større parti vinduer eller gennem en håndværker, kan I opnå en mængderabat, der gør det enkelte vindue billigere

Energiforbrug og energimærke ved 3-lags glas

Til gengæld vil jeres varmeregning blive reduceret, da tre lag glas holder bedre på varmen. Som tommelfingerregel vil regningen ifølge Energistyrelsen blive reduceret med op mod 7 procent. Samtidig vil en del boliger stige et helt niveau på energimærkningsordningen bare ved at udskifte fra 2- til 3-lags glas. Det er altid en god idé at få en detaljeret udregning af dette fra fagfolk, så forventningerne i foreningen stemmer overens med de reelle besparelser.

Betydning for indeklima – dagslys, træk og lyd

Med 3-lags glas vil I opleve mindre træk og kulde, da isoleringen forbedres. I vil formentlig også opleve en bedre lydreducering fra fx trafik- og nabostøj.

“De skærpede regler betyder kort sagt, at et vindue ikke må udlede mere varme, end det tilfører boligen i form af solvarme.”

Til gengæld vil mængden af dagslys blive ringere og af en anden karakter, da strålerne skal igennem ét lag glas mere. Overvej derfor, såfremt det er muligt, at ændre på vinduets proportioner eller dimensioner ved udskiftningen, så I får en større vinduesflade.

Hvis I vælger at skifte vinduer, opfordrer fagekspert Tine Sode til, at I i endnu højere grad husker regelmæssig udluftning.

“Når I udskifter vinduer, bliver både vinduet og fugerne omkring vinduet tættere. Og derfor er det ekstra vigtigt, at man husker at lufte regelmæssigt ud. Gerne tre gange dagligt.”

Arkitekturen

Førhen har rammen eller karmen på vinduer med 3-lags glas været væsentligt større, og derfor kunne det have negativ betydning for ejendommens udtryk. Men med årene er vinduerne løbende blevet forbedret, så det oftest ikke vil have betydning. De er dog dybere grundet det ekstra glaslag.

Reglerne kort fortalt

• Fra 1. februar 2021 blev energikravet til vinduer og yderdøre skærpet. Det betyder, at I nu kun kan vælge vinduer, der svarer til energiklasse A. Det er normalt vinduer med 3-lags glas eller det, som Vinduesindustrien kalder A-mærkede vinduer.

• De eneste undtagelser er i fredede og bevaringsværdige bygninger samt sommerhuse og lignende, hvor reglerne ikke er gældende.

• Hvis I ikke følger de nye krav efter skæringsdatoen, bliver installationen ulovlig. Er der udstedt en byggetilladelse før årsskiftet, kan vinduer og yderdøre fortsat installeres efter de gamle regler.

• De skærpede energikrav gælder også for glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage.

• I må fortsat gerne udskifte ruderne i jeres eksisterende vinduer, men herved opnås en ringere energiløsning, som nogenlunde svarer til energiklasse D for nye vinduer.

Udskiftningen af ruder

I må fortsat gerne beholde de nuværende vinduer og så skifte ruderne, når det bliver aktuelt. Vær opmærksom på, at I ikke vil få samme energibesparelse, som hvis I skiftede til et nyt A-mærket vindue. Så vil jeres forening tænke på jeres energiforbrug, bør I i de fleste tilfælde overveje at få nye vinduer med tre lag glas

Energiruder er allerede populære – delvist

Ifølge undersøgelsen ‘Danskerne i det byggede miljø’ har skift til energiruder/vinduer været den mest populære energirenovering af boligen de seneste syv år. I 2019, som er det seneste år, undersøgelsen dækker, skiftede 10,7 % af de adspurgte boligejere til energiruder/vinduer, mens 12,2 procent overvejede det.

En analyse foretaget af Dansk Energianalyse for Vinduesindustrien viser, at lige under en tredjedel af alle vinduer i Danmark lever op de skærpede energikrav. Det betyder også, at de resterende 70 % ikke gør. Der er derfor et stort samfundsmæssigt potentiale for energioptimering, hvis alle vinduer enten fik udskiftet ruderne, isat forsatsvinduer eller blev udskiftet til 3-lags. Derfor har Johny Jensen, direktør i Vinduesindustrien, et ønske om, at udskiftningen af vinduer kan fremskyndes.

Artiklen er skrevet af Michala Dieckmann, Journalist, Videncenteret Bolius.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Vinduesglas er grønt guld: De gamle vinduer fik nyt liv som isoleringsmateriale

---

Grøn omstilling handler om at prioritere upcycling i stedet for downcycling. Det er netop, hvad andelsforeningen AB Trekanten gjorde, da de deltog i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld, hvor foreningens gamle vinduesglas blev forvandlet til isoleringsmaterialet glasuld.

---

Da beboerne i andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne i det centrale København stod foran et større renoveringsprojekt, gav de samtidigt grønt lys til at medvirke i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld. Vinduesglasset fra 800 gamle vinduer i ejendommen blev dermed del af et cirkulært produktions set-up, der har forvandlet det gamle vinduesglas til glasuld med høj isoleringsevne. Recirkuleringsprojektet har udmøntet sig i nok nyt glasuld til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl.

Med projektet har entreprenørvirksomheden Byens Tag & Facade samtidigt erfaret, at den bæredygtige omstilling af byggeriet sagtens kan fungere i praksis på en travl byggeplads - uden at give forsinkelser eller ekstra omkostninger i det samlede renoveringsbudget. Selve metoden, logistikken og produktionsapparatet bag Fra glas til uld-projektet er udviklet af Saint-Gobain ISOVER i Vamdrup ved Kolding - en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker, som producerer glasuld med op til 75 procent genbrugsglas.

Håndværkerne var straks - i klimaets og de kommende generationers tjeneste - med på at ændre arbejdsrutiner for at få Fra glas til uld-projektet til at lykkes.

Ansvar for at finde grønne løsninger 

”Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld. Vi er en del af en branche, der bruger mange ressourcer samtidigt med en stadig større knaphed på klodens naturlige ressourcer, og derfor har vi et ansvar for at være med til at finde løsninger på mere grønt og bæredygtigt byggeri. En af de løsninger er at arbejde strategisk med at genanvende gamle materialer som fx vinduesglas og gamle tagsten,” forklarer Mathilde Møller, konsulent for Mennesker og Bæredygtighed hos Byens Tag & Facade.

“De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning.”

Byens Tag & Facade er specialister i at renovere ældre og historiske bygninger og ejendomme og vandt, sammen med Gaihede Arkitekter, renoveringsopgaven for AB Trekanten ved Søerne, der bl.a. indebar facaderenovering og udskiftning af hundredvis af vinduer. 

Projektet var som skabt til at afprøve Fra glas til uld-metoden på et større projekt efter, at Byens Tag & Facade med succes havde testet metoden til recirkulering af vinduesglas på to mindre projekter.

Finsortering på stedet

”Vi har længe undret og ærgret os over, at gamle vinduer havner på genbrugscentralen, hvor de sandsynligvis bliver downcyclet til for eksempel asfalt eller ender på deponi. Fra glas til uld-metoden matcher vores ambitioner om at være en grøn og bæredygtig virksomhed, der lever op til FNs verdensmål og regeringens klimamål, og derfor valgte vi at spørge andelsforeningens bestyrelse, om vi måtte prøve det af på deres renoveringsprojekt. Til alt held var de straks med på idéen,” fortæller byggeleder hos Byens Tag & Facade, Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Fakta: Et vindue bliver til 5 m2 glasuld. 100 vinduer bliver til 500 m2 glasuld og skåner miljøet for CO2.

Helt konkret betyder Fra glas til uld og partnerskabet mellem Byens Tag & Facade og Saint-Gobain ISOVER, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald. I stedet køres de til sortering på nærmeste ressourcecenter. Her skilles glasset fra trærammerne, der også kan gøre gavn som for eksempel biobrændsel. Derefter bliver det rene glas kørt til ISOVERs glasuldsfabrik i Vamdrup, hvor det indgår i et cirkulært produktions set-up, der forvandler vinduesglasset til glasuld.

Da beboerne hørte om projektet Fra glas til uld, så de fordelene ved at genbruge deres gamle vinduer og give dem nyt liv.

Pæn gevinst på klimakontoen

Selv om der er et CO2-aftryk forbundet med transporten, så er den CO2- og klimamæssige gevinst til at tage og føle på. Vinduesglasset fra Andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne giver ca. 11 tons brugbart genbrugsglas, som derefter forvandles til så meget glasuld, at der er nok til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl. Projektet leder til en CO2 besparelse på ca. 2.400 kg CO2. 

Alternative arbejdsmetoder giver succes

Det lyder måske besværligt at lave affaldssortering på stedet i stedet for at blande alt affald i den samme container. Andelsforeningens gård var da også – som det er tilfældet i mange boligkarréer i de større byer – for lille til at opstille en separat container til indsamling af vinduerne. Derfor måtte Byens Tag & Facade tænke ud af boksen inden projektets opstart. Løsningen blev at sætte de gamle vinduer på de paller, som de nye vinduer var ankommet på, hvilket hverken kostede ekstra tid eller penge. Næste udfordring var at få håndværkerne til at ændre de traditionelle arbejdsmetoder for at få projektets logistikdel til at lykkes, men det krævede ifølge Rasmus Dalberg Skjoldbanke ikke mere end en relativt kort dialog med håndværkerne.

“Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld.”

Stil større krav til bæredygtighed

”Håndværkerne var ligesom beboerne hurtigt med på idéen, ikke mindst fordi det er en helt konkret måde at være med til at mindske byggebranchens klimamæssige aftryk - af hensyn til både klimaet og til vores børn og børnebørn. De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning. Det er helt klart en metode, vi vil genbruge på kommende projekter,” forklarer Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Han fortæller, at der ud over den miljømæssige gevinst også er en konkurrencemæssig fordel ved at finsortere genanvendelige byggematerialer og få dem omsat til for eksempel isoleringsmateriale eller andre byggematerialer.

”Vi bliver i stigende grad målt på bæredygtighed, og det gælder både i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Det giver point, når vi deltager i udbud eller i tilbudsfasen til for eksempel offentlige virksomheder, kommuner, ejerforeninger, boligforeninger og kirker. Så det kan sagtens betale sig at bidrage til langt flere bæredygtige løsninger i branchen,” fortæller Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Han mener dog også, at den smertefri omstilling til recirkulering af gamle ruder i stedet for downcycling peger på mulighederne for klare krav til bæredygtighed i langt flere af bygherrernes udbud – på større såvel som mindre projekter.

”Der er generelt for få entreprenører, der arbejder strategisk med genanvendelse af gamle byggematerialer. Jeg tror ikke, at det er manglende lyst eller evner, men i en travl hverdag tænker de fleste ikke over det. Branchen kan sagtens finde løsningerne – men der er nødt til at være fælles spilleregler, så alle tvinges til at gøre sig overvejelserne om, hvordan de vil håndtere det,” siger Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Fin-sortering af byggeaffald: I stedet for at smide de gamle ruder i en container blev de sat på de samme paller, som de nye ruder var ankommet på. En arbejdsmetode, som Byens Tag & Facade har tænkt sig at genbruge på kommende Fra glas til uld-projekter.

Pligt til at eksperimentere

Byens Tag & Facade har i mange år arbejdet med FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det har blandt andet resulteret i genanvendelse af tagsten, et lærlinge-akademi for virksomhedens unge medarbejdere, et samarbejde med et værested i Københavns sydhavnskvarter og et igangværende forsøg med el-biler. 

Ofte bliver vinduer fra renoveringsprojekter downcyclet. Det sker, hvis de bliver knust som vinduer med glas og ramme og ender som materiale til anlægsarbejde. Men byggematerialet glas kan genanvendes med store klima- og miljøgevinster.

Sådan gør I, hvis jeres boligforening ønsker at recycle vinduerne fra et renoveringsprojekt:

1. Kontakt Saint-Gobain ISOVER for at lave en aftale om et forløb, som passer til jeres byggeproces samt få hjælp til udbudsbeskrivelsen, så I sikrer, at glasruden genanvendes.

2. Bygherren undersøger vinduesrammerne for eventuelle skadelige stoffer, såsom PCB eller blyholdig maling, inden de afmonteres.

”Vores erklærede mål er, at vi ikke vil sidde med hænderne i skødet og vente på, at nye løsninger bliver tilgængelige for branchen men også selv bidrage til at skabe nye, bæredygtige modeller ude på byggepladserne. Det kræver både en kreativ tilgang til projekterne og partnerskaber på kryds og tværs, og her er partnerskaber som Fra glas til uld guld værd. Den slags partnerskaber får tingene til at ske i praksis og ikke bare på papiret,” fortæller Mathilde Møller.

Hun fortæller videre, at det de seneste år er blevet langt nemmere at få iværksat partnerskaber og finde netværk, hvor man kan tilegne sig ny viden omkring en mere bæredygtig hverdag i byggebranchen. Det skyldes ikke mindst udbredelsen af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og at flere og flere aktører arbejder med bæredygtighedscertificering. 

”Den eksisterende bygningsmasse står for en stor del af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning, så vi har en pligt til at bidrage til at finde grønne og bæredygtige løsninger til vores branche. Det kræver, at vi ikke er bange for at eksperimentere og lave nogle forsøg  – og at begynde forfra, hvis det ikke virker første gang. Fra glas til uld er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre, endda uden at det gjorde projektet dyrere eller mere tidskrævende,” slutter Mathilde Møller.

Artiklen er skrevet af Charlotte Daugbjerg Sørensen, Journalist, for Saint Gobain ISOVER.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Slut med at skrotte værdifulde vinduer

---

Den ældre del af bygningsmassen står for en stor del af CO2-udledningen, og mange boligforeninger står foran omfattende energirenoveringsprojekter med f.eks. isolering af gavle og vægge, nye vinduer og nye tage de kommende år.

---

I Vamdrup ved Kolding ligger Saint-Gobain ISOVERs glasuldsfabrik, der er en af verdens mest moderne af sin slags. ISOVER har udviklet en model, så glasset fra de kasserede vinduer bliver recirkuleret og forvandlet til isoleringsmaterialet glasuld.

“Energirenovering handler ikke blot om at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra den enkelte bygning. Det handler også om at energirenovere med byggematerialer, som sætter det mindst mulige klimaaftryk,” fortæller Peter Hedegård, Business Relations Director hos Saint-Gobain Denmark A/S.

Foto: Saint-Gobain ISOVER

Vinduesglas smeltes om til glasuld

”De gamle vinduer bliver udskiftet i klimaets tjeneste, når der skal energirenoveres. Derfor er det ærgerligt, når entreprenøren sender dem på genbrugscentralen, hvor de risikerer at blive downcyklet til asfalt eller ender på deponi. Vinduerne kan sagtens genanvendes til nyt glas eller glasuldsisolering, og vores koncept ’Fra glas til uld’ gør det muligt at recirkulere op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer,” fortæller Peter Hedegård.

ISOVERs produktions set-up kan producere glasuld med op til 80 procent recirkuleret glas. Rent praktisk foregår ’Fra glas til uld’-modellen ved, at der på byggepladsen bliver opsat containere eller bure, som er forbeholdt vinduer. Det betyder, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald, og de bliver efterfølgende kørt til sortering på nærmeste affaldscenter. Rammer og glas bliver skilt ad, og hvis rammerne er af træ, kan de også gøre gavn som f.eks. biobrændsel. Det rene glas bliver kørt til glasuldsfabrikken i Vamdrup, hvor det efter en tur i smelteovnen bliver forvandlet til glasuld med høj isoleringsevne.

“Vinduerne kan sagtens genanvendes til nyt glas eller glasuldsisolering, og vores koncept ’Fra glas til uld’ gør det muligt at recirkulere op til 95 procent af glasset”

Beboere og boligforeninger bidrager til grøn omstilling

”Lige nu får vi for eksempel en container fyldt med glas om ugen i forbindelse med et større renoveringsprojekt på Nørrebro i København. Og selv om transporten medfører en CO2-udledning, så er der stadig en betragtelig reduktion at hente ved at benytte genbrugsglas. Hvis man afleverer f.eks. 50 ruder á 25 kilo til os, så kan vi lave glasuld nok til at isolere en gavl på 300 kvadratmeter med 195 mm glasuld,” forklarer Peter Hedegård og fortsætter:

”Selvom mange danskere i forvejen bidrager flittigt ved at putte f.eks. syltetøjsglas, glas fra syltede agurker og øl- og vinflasker i genbrugscontaineren, så oplever vi faktisk mangel på genbrugsglas til vores cirkulære produktion af ny glasuld. Så ved at sørge for, at de gamle vinduer bliver genbrugt til fremstilling af glasuld, bidrager beboere og boligforeninger positivt til den grønne omstilling.”

Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug, og både kommunerne og EU-Kommissionen har renoveringer på dagsordenen som led i den økonomiske genopretning i kølvandet på Corona-krisen.

“Hvis vi skal beskytte vores klode bedst muligt og spare på de naturlige ressourcer, når vi energirenoverer, så er vi nødt til at zoome ind på den samlede livscyklus for hver enkelt bygningsdel”

Styr på miljøregnskabet

Saint-Gobain ISOVER

Og netop fordi der lige nu er momentum for at klæde vores bygningsmasse på til at bruge mindre energi til opvarmning og til at holde på varmen, er det ifølge Peter Hedegård vigtigt, at vi også har fokus på, hvad selve energirenoveringen koster på energi- og miljøkontoen.

Et af de konkrete redskaber til at holde regnskab og dermed motivere byggebranchen til at nedbringe klimaaftrykket, når der bygges nyt eller renoveres, er en EPD – Environmental Product Declaration. Det er en miljømæssig varedeklaration, som gør det muligt at udarbejde et miljø- og CO2-regnskab. Det er et omstændigt, men nødvendigt, tiltag for at nedbringe energi- og ressourceforbruget, og Saint-Gobain Denmark er en af de virksomheder i byggebranchen, der har flest EPD’er til rådighed.

”Hvis vi skal beskytte vores klode bedst muligt og spare på de naturlige ressourcer, når vi energirenoverer, så er vi nødt til at zoome ind på den samlede livscyklus for hver enkelt bygningsdel. Det betyder, at vi skal kunne dokumentere, hvor meget energi og hvor mange ressourcer, der bliver brugt i løbet af hele livscyklussen. De seneste årtiers fokus på grønt og bæredygtigt byggeri har heldigvis resulteret i gode redskaber til dokumentation, så det er i dag muligt at udarbejde et miljø- og CO2-regnskab for mange af de enkelte bygningsdele, herunder isoleringsmaterialet,” fortæller Peter Hedegård.

Det betyder konkret, at når en boligforening sender glas fra gamle vinduer til ISOVERs cirkulære produktion, bliver miljø- og CO2-regnskabet for den cirkulært producerede glasuld bedre.

”Vi har som producent et medansvar for løbende at udvikle nye metoder til at bruge færre ressourcer, til at udlede mindre CO2 og til at genanvende og upcycle så mange råstoffer som muligt. Derfor har vi med ’Fra glas til uld’-metoden gjort det så let som muligt for bygherre og entreprenør at bidrage til, at de kasserede vinduer i et renoveringsprojekt bliver recirkuleret og ’genopstår’ som glasuld til isolering,” siger Peter Hedegård.

Artiklen er skrevet af Charlotte Daugbjerg Sørensen, journalist, for Saint-Gobain ISOVER.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Indvendig isolering med sidegevinster

---

I Danmark byggede man med massive mure til omkring 1960, og der er registreret ca. 357.000 bevaringsværdige bygninger. I disse bygninger er det stort set umuligt at isolere vægge udefra, og tidligere har indvendig isolering skabt problemer med fugt og skimmelsvamp i lejligheden.

---

Kan man isolere og samtidig skåne facaden?

Bjarne Gantzel fra Østerbro i København er civilingeniør i bæredygtig byudvikling. Han er aktivt engageret i sit lokalområde og både faciliterer og deltager i borgerdrevne bæredygtige tiltag. For Bjarne er det vigtigt, at vi finder bæredygtige løsninger og systemer, som ikke belaster jorden og vores økosystemer unødigt, hverken under produktions- og installationsfasen, når produkterne er i drift, eller når de en dag ikke er funktionsdygtige mere.

Foto: Isover v/ Saint Gobain

Han bor i sin 2-værelses andelslejlighed helt oppe på kvisten i en over 100 år gammel boligkarré. Det er et klassisk gult murstensbyggeri fra dengang, man opførte huse og bygninger med massive mure - uden nogen form for isolering. Som led i et DTU testforløb og byfornyelsesprojektet Københavns Klimakarré er Bjarne Gantzels væg ud mod den fredede gadefacade nu blevet isoleret med et helt nyt system til indvendig isolering – ISOVER RetroWall. Et system, der skåner den fine, udvendige facade, og isolerer den gamle bygning med en løsning, der samtidigt er designet til at undgå skimmelsvamp i hulrummet mellem den oprindelige og den nye, indvendige mur.

Besparelser og behageligt indeklima

For Bjarne Gantzel handlede det mest om at opnå en potentiel besparelse på varmeregningen, men som sidegevinst kan han nu også glæde sig over øget komfort i lejligheden med et behageligt indeklima uden kuldetræk fra væggen, uanset hvor meget kulden raser udenfor. Desuden har han fået en ekstra, indvendig væg i genanvendelig fibergips der er så stærk, at han kan hænge selv tunge møbler op på den. 

”Jeg har boet i København i over 20 år og holder meget af de mange smukke gadefacader, der både bidrager til livskvaliteten og byens æstetiske udtryk. Vi skal være glade for vores mange gamle bygninger, og det er vigtigt at bevare deres originale udtryk – men samtidigt er vi nødt til at få reduceret varmespildet fra de gamle bygninger. Derfor var det helt logisk for mig at stille lejligheden til rådighed som testlejlighed for et nyt system til indvendig isolering,” forklarer Bjarne, som gerne vil hjælpe den nødvendige omstilling på vej.

“Isoleringsvæggen skåner den fine, udvendige facade og isolerer den gamle bygning
”

Indvendig isolering med DTU blåstempel

Foto: Isover v/ Saint Gobain

Ejendommen på Thomas Laubs Gade 5-9 på Østerbro er en ud af 12 ejendomme i Københavns Klimakarré og dermed udpeget som demonstrationskarré ift. at renovere og klimasikre den ældre bygningsmasse med innovative og bæredygtige løsninger. Som led i projektet ønskede ISOVER, der er en del af Saint-Gobain koncernen, at afprøve et nyt system til indvendig isolering, som man længe havde haft i støbeskeen. 

Systemet ISOVER RetroWall måler og regulerer luftfugtigheden i en luftspalte mellem ydermuren og isoleringen via såkaldt aktiv affugtning. Det holder muren tør og sikrer, at der ikke opstår skimmelsvamp på muren og i det træværk, som udgør f.eks. etageadskillelsen. 

ISOVER RetroWall systemet bestod testen og fik DTUs blåstempling, fordi systemet er i stand til at regulere luftfugtigheden og undgå skimmelsvamp hele året – selv i meget regnfulde perioder, fordi det helt automatisk sætter en udtørring i gang, så snart luftfugtigheden bliver for høj. Ud over at forebygge skimmelsvamp ved indvendig isolering af gamle bygninger, er systemet også designet til god komfort, fordi man undgår kolde vægge. Systemet er i dag patentanmeldt.

“Systemet er i stand til at regulere luftfugtigheden og undgå skimmelsvamp hele året ”

Lejligheden føles ikke mindre

Selv om det primært var udsigten til reduceret varmeforbrug ved at opsætte indvendig isolering, der fik Bjarne Gantzel til at stille sin lejlighed til rådighed som testlejlighed, er han i dag positivt overrasket over, hvor let installationen gik – og hvor lidt plads det har taget - i forhold til den store opgradering, det har givet lejligheden.  

”Jeg fik sat en ny indvendig væg med høj isoleringsevne. Vindueskarmen skulle dermed også flyttes, og den indvendige isolering tog i alt ca. 10 cm af min lejlighed. Så det lød alt i alt som et større indgreb. Men det var overraskende nemt og gnidningsløst at få installeret, og jeg har slet ikke fornemmelsen af, at rummet er mindre eller at vindueskarmen er blevet flyttet. Rummet føles nøjagtigt som før – bare uden en væg, der af og til var lidt kold,” fortæller Bjarne Gantzel.

Artiklen er skrevet af Peter Hedegård, ESCO Manager, Isover v/ Saint Gobain.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.