Den ældre del af bygningsmassen står for en stor del af CO2-udledningen, og mange boligforeninger står foran omfattende energirenoveringsprojekter med f.eks. isolering af gavle og vægge, nye vinduer og nye tage de kommende år.
I Vamdrup ved Kolding ligger Saint-Gobain ISOVERs glasuldsfabrik, der er en af verdens mest moderne af sin slags. ISOVER har udviklet en model, så glasset fra de kasserede vinduer bliver recirkuleret og forvandlet til isoleringsmaterialet glasuld.
“Energirenovering handler ikke blot om at reducere energiforbruget og CO2-udledningen fra den enkelte bygning. Det handler også om at energirenovere med byggematerialer, som sætter det mindst mulige klimaaftryk,” fortæller Peter Hedegård, Business Relations Director hos Saint-Gobain Denmark A/S.
Foto: Saint-Gobain ISOVER
Vinduesglas smeltes om til glasuld
”De gamle vinduer bliver udskiftet i klimaets tjeneste, når der skal energirenoveres. Derfor er det ærgerligt, når entreprenøren sender dem på genbrugscentralen, hvor de risikerer at blive downcyklet til asfalt eller ender på deponi. Vinduerne kan sagtens genanvendes til nyt glas eller glasuldsisolering, og vores koncept ’Fra glas til uld’ gør det muligt at recirkulere op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer,” fortæller Peter Hedegård.
ISOVERs produktions set-up kan producere glasuld med op til 80 procent recirkuleret glas. Rent praktisk foregår ’Fra glas til uld’-modellen ved, at der på byggepladsen bliver opsat containere eller bure, som er forbeholdt vinduer. Det betyder, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald, og de bliver efterfølgende kørt til sortering på nærmeste affaldscenter. Rammer og glas bliver skilt ad, og hvis rammerne er af træ, kan de også gøre gavn som f.eks. biobrændsel. Det rene glas bliver kørt til glasuldsfabrikken i Vamdrup, hvor det efter en tur i smelteovnen bliver forvandlet til glasuld med høj isoleringsevne.
“Vinduerne kan sagtens genanvendes til nyt glas eller glasuldsisolering, og vores koncept ’Fra glas til uld’ gør det muligt at recirkulere op til 95 procent af glasset”
Beboere og boligforeninger bidrager til grøn omstilling
”Lige nu får vi for eksempel en container fyldt med glas om ugen i forbindelse med et større renoveringsprojekt på Nørrebro i København. Og selv om transporten medfører en CO2-udledning, så er der stadig en betragtelig reduktion at hente ved at benytte genbrugsglas. Hvis man afleverer f.eks. 50 ruder á 25 kilo til os, så kan vi lave glasuld nok til at isolere en gavl på 300 kvadratmeter med 195 mm glasuld,” forklarer Peter Hedegård og fortsætter:
”Selvom mange danskere i forvejen bidrager flittigt ved at putte f.eks. syltetøjsglas, glas fra syltede agurker og øl- og vinflasker i genbrugscontaineren, så oplever vi faktisk mangel på genbrugsglas til vores cirkulære produktion af ny glasuld. Så ved at sørge for, at de gamle vinduer bliver genbrugt til fremstilling af glasuld, bidrager beboere og boligforeninger positivt til den grønne omstilling.”
Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug, og både kommunerne og EU-Kommissionen har renoveringer på dagsordenen som led i den økonomiske genopretning i kølvandet på Corona-krisen.
“Hvis vi skal beskytte vores klode bedst muligt og spare på de naturlige ressourcer, når vi energirenoverer, så er vi nødt til at zoome ind på den samlede livscyklus for hver enkelt bygningsdel”
Styr på miljøregnskabet
Saint-Gobain ISOVER
Og netop fordi der lige nu er momentum for at klæde vores bygningsmasse på til at bruge mindre energi til opvarmning og til at holde på varmen, er det ifølge Peter Hedegård vigtigt, at vi også har fokus på, hvad selve energirenoveringen koster på energi- og miljøkontoen.
Et af de konkrete redskaber til at holde regnskab og dermed motivere byggebranchen til at nedbringe klimaaftrykket, når der bygges nyt eller renoveres, er en EPD – Environmental Product Declaration. Det er en miljømæssig varedeklaration, som gør det muligt at udarbejde et miljø- og CO2-regnskab. Det er et omstændigt, men nødvendigt, tiltag for at nedbringe energi- og ressourceforbruget, og Saint-Gobain Denmark er en af de virksomheder i byggebranchen, der har flest EPD’er til rådighed.
”Hvis vi skal beskytte vores klode bedst muligt og spare på de naturlige ressourcer, når vi energirenoverer, så er vi nødt til at zoome ind på den samlede livscyklus for hver enkelt bygningsdel. Det betyder, at vi skal kunne dokumentere, hvor meget energi og hvor mange ressourcer, der bliver brugt i løbet af hele livscyklussen. De seneste årtiers fokus på grønt og bæredygtigt byggeri har heldigvis resulteret i gode redskaber til dokumentation, så det er i dag muligt at udarbejde et miljø- og CO2-regnskab for mange af de enkelte bygningsdele, herunder isoleringsmaterialet,” fortæller Peter Hedegård.
Det betyder konkret, at når en boligforening sender glas fra gamle vinduer til ISOVERs cirkulære produktion, bliver miljø- og CO2-regnskabet for den cirkulært producerede glasuld bedre.
”Vi har som producent et medansvar for løbende at udvikle nye metoder til at bruge færre ressourcer, til at udlede mindre CO2 og til at genanvende og upcycle så mange råstoffer som muligt. Derfor har vi med ’Fra glas til uld’-metoden gjort det så let som muligt for bygherre og entreprenør at bidrage til, at de kasserede vinduer i et renoveringsprojekt bliver recirkuleret og ’genopstår’ som glasuld til isolering,” siger Peter Hedegård.
Artiklen er skrevet af Charlotte Daugbjerg Sørensen, journalist, for Saint-Gobain ISOVER.
Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.