Mange danskere er generet af nabostøj. Dette er er forventeligt, da mere end 500.000 af Danmarks etageboliger er bygget, før der var nationale lydkrav og har en lydisolation langt under de nugældende krav for nybyggeri.
Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35% af beboerne i danske etageboliger generet af nabostøj. Supplerende analyser af undersøgelsens data viser, at der er en stærk sammenhæng mellem at være generet af nabostøj og opleve søvnforstyrrelser, stress mv.
De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden ”hele tiden” at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. Især om natten er forstyrrelser fra f.eks. musik, diskussioner og fodtrin meget generende og medfører mangelfuld søvn og træthed dagen efter. Selvom der kan være en vis tryghed i at mærke, at man ikke er alene i bygningen, kan nabostøjgener påvirke livskvaliteten meget negativt. Samtidigt er en uønsket medleven i andre beboeres liv også med til at minde om, at man heller ikke selv har et reelt privatliv.
Dansk etageboligbyggeri og lydklasser
Der er i Danmark knapt 1,1 mio. etageboliger bygget i perioden 1850-2020. Over halvdelen er bygget, før der i 1961 kom nationale krav til lydisolationen. Bygninger fra forskellige tidsperioder har forskellige konstruktionskarakteristika og derfor forskellige egenskaber mht. lydisolation, dvs. forskellig lydkvalitet, der kan karakteriseres med en lydklasse i henhold til DS 490:2018 ‘Lydklassifikation af boliger’, der har lydklasserne A-F. Nye boliger skal overholde lydklasse C.
Ved lydrenovering af boliger anbefales følgende:
Beboernes ønsker til lydforholdene diskuteres
Involvering af boligselskabet og/eller relevante beboere/ejerforeninger
Kontakt til lydrådgivere på et tidligt tidspunkt i processen for at få en saglig rådgivning om mulighederne og optimere valg af løsninger
Nabostøj: Løsningsmuligheder
Mange løsningsforslag er på tale, når nabostøjgener diskuteres. Husorden og hensyn er nødvendige, men ikke nok - især ikke i den ældre boligmasse. Konfliktløsning kan afhjælpe, men er ikke generelt en ”bæredygtig” løsning, da det ofte er bygningen, der ikke er god nok til at sikre helbred, livskvalitet, ”privacy” og rimelige udfoldelsesmuligheder. I mange tilfælde betegnes beboere, der klager over støj, som sensitive, men det er ofte en urimelig diagnose for beboere, der blot ønsker en rimelig livskvalitet inkl. muligheden for en god nattesøvn.
Tilsammen betyder de mange førnævnte gener, at der meget let opstår flyttetanker. At flytte er dog ofte en meget stor menneskelig og økonomisk belastning. Derfor bliver mange boende i årevis uden, at der sker mere. For at sikre en ”bæredygtig”, fremtidssikret bolig, skal behovene for en lydrenovering derfor med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen. FNs verdensmål 3 og 11 er relevante for lydforholdene i boliger, så beboere og bygninger bliver sundere, og beboeres flugt fra byen bliver mindre relevant. En lydrenovering bør derfor diskuteres seriøst før enhver renovering, især ved renovering af ældre etageboligbyggeri.
Transmissionsveje for luftlyd.
Transmissionsveje for trinlyd.
Transmission af luftlyd og trinlyd mellem boliger
Luftlyd og trinlyd kan brede sig fra et rum i alle retninger til andre rum i bygningen. Luftlyd og trinlyd forplanter sig primært til naborum, men også til rum længere væk. Luftlyd opstår, når en lydgiver, f.eks. en højttaler, sætter luften i svingninger. Trinlyd opstår ved almindelig gang og løbende/legende børn på gulve og forekommer i alle omliggende rum, men også i rum længere væk.
“De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden hele tiden at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. ”
Nabostøjs indflydelse på helbredet
WHO har i 1946 defineret sundhed som følger: ”Sundhed er en tilstand af komplet fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svagelighed”. Det er således klart, at når en beboer bliver vækket flere gange aften, nat og morgen på grund af trinlyd fra f.eks. naboers almindelige fodtrin, bliver man ”usund”, fordi bygningen ikke er sund nok til at beskytte.
Mange publikationer, bl.a. fra WHO og EAA (Europæisk Miljøagentur), fremhæver søvn som en nødvendighed for et godt helbred. I EEA-rapporten Noise in Europe 2014 er søvnens restituerende og konsoliderende egenskaber forklaret som begrundelse for vigtigheden af søvn for helbredet. I WHO-rapporten Night noise guidelines for Europe er de helbredsmæssige risici ved søvnforstyrrelser fremhævet: ”Søvnforstyrrelse er en af de mest alvorlige virkninger af miljøstøj og forårsager både virkninger øjeblikkeligt og næste dag samt langtidsvirkninger for mental sundhed og hjerte-kar-sundhed”.
Nabostøj & Gener
Eksempler på nabostøjgener
Naboers fodtrin
Børn, der hopper/løber/leger
Stemmer/råb/diskussioner
Hundegøen
Radio, TV, musik, fester
Naboers DYI (gør-det-selv)
Smækkende døre, låger, wc-brætte
Støvsugning
Stole/møbler, der flyttes
Ting, der tabes på gulvet
Spædbørns gråd
Diverse lyde fra brug af wc
Toiletskyl og afløb fra bad
Egne aktiviteter, der forstyrres/forhindres
Brug af rummene i boligen
Lytning til TV, radio, musik
Stille aktiviteter, fx læsning, hvile
Samtaler
Studier
Aktiviteter, der generer naboerne
Danske sundheds- og sygelighedsopgørelser
Danske undersøgelser viser, at 35% af beboerne i danske etageboliger er generet af nabostøj.
Supplerende analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem nabostøjgener og oplevede helbredsgener:
− Højt stressniveau
− Dårligt mentalt helbred
− Træthed
− Søvnproblemer
Tips & Tricks
I folderen ”Lydisolering mod nabostøj i etageboligbyggeri - GOD PRAKSIS” kan i læse meget mere. Bygningskonstruktionerne har ændret sig gennem tiderne, og folderen beskriver principperne for lydrenoveringsløsninger, for boligadskillende vægge og etagedæk i boligbyggeri fra forskellige tidsperioder.
Beboernes oplevelse af støjgener bør tages alvorligt og have høj prioritet, ikke mindst fordi der ofte er 25-30 år mellem større renoveringer. Folderen er tænkt som inspiration til at bringe lydrenovering ind i de indledende diskussioner om renovering af etageboligbebyggelser.
Hvis en omfattende renovering ikke er på tale, kan nogle mindre tiltag afhjælpe visse nabostøjgener. I folderen er f.eks. nævnt tætningslister på entrédøres anslag, dæmpere på låger/døre, soft-close toiletsæder, tætninger af lækager omkring rørgennemføringer og konstruktioner og tæppe på legearealer. Endvidere kan man overveje muligheden for at indrette et ”stille rum” til f.eks. soveværelse, kontor eller andre stille aktiviteter.
Artiklen er skrevet af Birgit Rasmussen, Civilingeniør, Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.