Få støtte til at støjrenovere vinduerne i din ejendom

---

Københavns Kommune tilbyder økonomisk støtte til at dæmpe støjen fra de mest trafikerede gader.

---

Støj i boligen

Støj er et af de vigtigste miljø- og sundhedsmæssige problemer, og støj fra trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund.

Som mennesker generes vi af støj i mange sammenhænge. Det kan være forstyrrende og stressende larm i vores arbejdsliv og i klasselokaler og institutioner, for høj lyd i høretelefoner, nabostøj, larmende bygge- og anlægsarbejde eller trafikstøj, som har invaderet vores bolig og uderum. Støjen påvirker de fleste af os. Den påvirker vores helbred og livskvalitet negativt i et omfang, som vi endnu ikke helt kender. Men nye undersøgelser og forskning peger alle i samme retning – det er noget, vi skal tage alvorligt.

I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Mange af dem bor i Københavns Kommune.

Borups Allé er blandt de veje, der skaber støjgener. Foto: Københavns Kommune.

Støtte til støjdæmpning

Det er støjen fra motoren i en personbil, som er den dominerende, når man kører mindre end cirka 35 km/t. Ved højere hastigheder er det støjen fra dækkenes kontakt med vejbanen, som dominerer. Derfor kan vi ikke bare skifte alle biler til el og forvente, at støjproblemerne i byerne forsvinder.

For at hjælpe til, at boligerne i København er gode og sunde, har Københavns Kommune valgt at afsætte en pulje, som kan søges til økonomisk støtte til støjdæmpning af vinduerne i private boliger. Den kan søges som boligforening med henblik på en renovering eller udskiftning af ejendommens vinduer.

“I Danmark er over 1,3 million mennesker påvirket af trafikstøj, som ligger over miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. ”

Hvordan søger man?

Puljen har to årlige ansøgningsfrister - én i foråret og én igen i efteråret. 

For at ansøge puljen, skal I som boligforening udfylde et simpelt ansøgningsskema på kommunens hjemmeside samt indsende et par billeder af de nuværende vinduer. 

Herefter vil I inden for en måned få svar på ansøgningen.

Hvad er der støtte til?

Puljen støtter enten udskiftning eller renovering af de nuværende vinduer, så de dæmper bedst muligt i forhold til støjen. Det vil i samarbejde med sagsbehandleren ved kommunen være en vurdering af den bedste løsning for jer og jeres ejendom.

Som udgangspunkt ønskes ejendommene bevaret så originalt som muligt.

Derfor anbefales forsatsruder til originale vinduer. Det er både mere bæredygtigt og kan ofte yde den bedste støjdæmpning.

Ved udskiftning af ejendommens vinduer besluttes de nye vinduer i samarbejder med sagsbehandler og boligforening, så ejendommens udtryk bedst muligt bevares, mens støjdæmpningen optimeres.

Kort over støjveje i Københavns Kommune. Foto: Københavns kommune.

Støjbelastning: Trafikstøjen kategoriseres ud fra lydniveauet ved ejendommen. 58-68dB er støjplaget mens 68+dB er stærkt støjplaget.  Målet er at nå et indendørs støjniveau på højst 38dB.

Bevaringsværdi: De fleste ejendomme har fået deres bevaringsværdi vurderet på SAVE-skalaen (1-9). Den enkelte ejendoms bevaringsværdi kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Forsatsramme: En rude, ofte termorude, der eftermonteres på den indvendige side af det nuværende vindue og isolerer mod både kulde og støj.

Koblet ramme: Et vindue, hvor en termorude er monteret bag et enkelt lag glas i vinduesrammen.

Hvor stor er støtten?

Støtten varierer i forhold til ejendommens bevaringsværdi. På ejendomme med høj bevaringsværdi er kravene til de nye vinduer oftest større, og derfor støttes projektet også med et større beløb.

Bevaringsværdien af ejendommen er angivet med en såkaldt SAVE-værdi, hvor pointene 1-4 er ejendomme med en høj bevaringsværdi, mens 5-9 er med lav en bevaringsværdi.

Hvis ejendommen har en høj bevaringsværdi, kan boligforeningen få op til 8.000 kr. i støtte per vindue der støjdæmpes.

Beløbet kan dække både selve vinduet, byggeplads og teknisk rådgivning.

Du kan læse mere om støjpuljen og finde ansøgningsskemaet på Københavns Kommunes hjemmeside nedenfor.

Artiklen er skrevet af Andreas Bested Nielsen, arkitekt, Bygningsfornyelsen, Københavns Kommune.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Undgå at hygge bliver til helvede

---

Når naboen bor på den anden side af væggen, er andres støj ofte en del af livet og andres ønsker kan giver panderynker, allerede inden hyggen indfinder sig. 

---

Sød musik i dine ører kan være infernalsk larm for naboen. Og mens en altan besvarer alle drømme for Søren på første sal, skygger den for morgensolen hos Mette i stueetagen.

Men hvordan definerer man en subjektiv størrelse som støj og bliver enige om større projekter som altaner?

Hvornår bliver lyd til støj

Der findes ingen klar definition på nabostøj, men begrebet kan være i strid med egentlig regulering, mens det også kan dække over noget specifikt, der opleves generende - som når overboen tramper rundt i sko.

Hver boligforening kan have regler for, hvad der betragtes som støj, og hvilke rammer der er for adfærd i den forbindelse.

Hertil kommer den såkaldte ”naboretlige tålegrænse”, som er et flydende begreb, der i høj grad defineres i domstolspraksis. Begrebet inkluderer også andre gener som lugt og forringelse af udsigt.

Foranstaltninger mod nabostøj

I andels- og ejerlejlighedsforeninger kan der enten i vedtægter eller husorden være reguleringer, der sikrer mod nabostøj generelt eller i bestemte tidsrum og omhandler ofte musik, værktøj eller husdyr. En husorden vil på den måde ofte definere, at der efter et tidspunkt ikke må spilles høj musik, og at der kun må holdes visse typer husdyr.

I supplement til foreningens vedtægter og husorden gælder også ejerlejlighedsloven, og lejelovens regler kan tillige finde anvendelse.

Overholdes reglerne ikke, kan der være lang vej til en faktisk løsning. Den proces vender vi tilbage til.

I sagens natur er regulering mod støj ikke nogen garanti for, at reglerne overholdes, og en kamp mod ”støjsenderen” kan være en lang proces, som desværre ikke altid fører det ønskede resultat med sig. Desuden kan der for den enkelte beboer være lyde, som ikke er i strid med nogen regler som naboens tv eller overboens støvsugning. Alt er relativt.

“Endelig er det en god ide at definere et regelsæt for altanerne. Må der for eksempel grilles? Hvad med affald og afspilning af musik?”

Klage over støj og processen    

Føler du dig generet, anbefales det, at du først og fremmest tager en snak med naboen og forsøger at finde fælles fodslag. Det kan nemlig virke stærkt konfliktoptrappende, hvis der uden videre indgives en officiel klage.

Løser dialog ikke problemet, kan du klage til bestyrelsen eller en eventuel administrator. Hvis klagen vurderes berettiget, vil naboen få en besked eller en egentlig advarsel om at stoppe sin larm.

Bliver larmen ved, afhænger den videre proces af boligtypen. Fælles er det dog, at du bør sikre dig en vis form for dokumentation for problemet som notater med tidspunkter og beskrivelser.

Som andelshaver skal du henvende dig til bestyrelse eller administrator, og processen følger så foreningens vedtægter suppleret af lejeloven. Ofte vil den støjende rette ind, men i grove sager eller ved gentagelser er den ultimative konsekvens, at personen ekskluderes fra andelsforeningen, hvis det finder støtte i vedtægterne. Sager om eksklusion vil ofte havne i domstolen, hvor andelsboligforeningen fungerer som part mod den støjende.

Som ejer i ejerforening henvender du dig også til bestyrelse eller administrator, som efter omstændighederne vil følge op på sagen. Processen afhænger af foreningens vedtægter suppleret af ejerforeningsloven og eventuelt lejeloven analogt. Her vil grove overtrædelser kunne medføre bod eller eksklusion. Sager om bod eller eksklusion vil ofte havne hos domstolene, og også her fungerer ejerforeningen som part mod den støjende.

Går konflikten i hårknude, er ekstern rådgivning vejen, men hvis konflikten kan løses ved dialog, er det langt at foretrække.

Bestyrelsen i en andels- eller ejerforening

Når bestyrelsen i en andels- eller ejerforening bliver gjort opmærksom på klager over nabostøj, er det vigtigt at fokusere på, hvordan situationen løses bedst muligt. Igen - hvis konflikten kan løses ved dialog, er det langt at foretrække, og det bør bestyrelsen opfordre til.

Hvis bestyrelsen må tage affære, er det vigtigt at have styr på processen, som i hovedtræk beskrives ovenfor. Hvis foreningen har en administrator, så søg fra start råd der eller alternativt hos advokat.

Altaner og konflikter

Rigtigt mange etagebyggerier fødes i dag med altaner, mens de i stigende grad tilføjes på eksisterende ejendomme. I andels- og ejerforeninger er det derfor i dag helt normalt, at altaner indgår som en del af det, der bør reguleres i forbindelse med såvel eventuel etablering, vedligehold og brug.

“Føler du dig generet, anbefales det, at du først og fremmest tager en snak med naboen og forsøger at finde fælles fodslag.

”

På ejendomme uden altaner, sker det ofte, at de ønskes opsat på enten hele ejendommen eller hos enkelte ejere.

Fælles for andels- og ejerforeninger gælder, at den slags projekter skal følge enhver gældende regulering. Altanprojektet skal således vedtages på generalforsamling, hvor både foreningens vedtægter og myndighedskrav overholdes.

Den slags kan give anledning til uenighed, da der ofte er vidt forskellige ønsker. Eksempelvis er det ikke aktuelt for stuelejligheden, og ejeren her er samtidig ikke interesseret i, at en irriterende altan fra lejligheden ovenover pludselig skygger for lyset.

Bestyrelse og eventuel administrator bør derfor være ”godt klædt på” til at håndtere projektet fra start, og her kan ekstern rådgivning være en god idé. Hvem skal eksempelvis betale?

Særligt i ejerforeninger skal man være opmærksom på den nye ejerlejlighedslov og den nye normalvedtægt. Sidstnævnte omfatter pr. 1. januar 2022 alle eksisterende og nye ejerforeninger, der ikke har en særvedtægt. For ejerforeninger med en særvedtægt vil normalvedtægten finde anvendelse på forhold, der ikke er grundigt reguleret i særvedtægten. Den nye normalvedtægt indeholder i § 4, stk. 2 bestemmelse om vedtagelse af blandt andet altanprojekter.

Altanernes vedligeholdelse

I foreningens vedtægter eller i et særskilt altanregulativ bør altanernes vedligeholdelse reguleres. Det vil ofte være naturligt, at ejeren står for den indvendige del - men hvad med den udvendige? Der findes en række mere eller mindre standardiserede vilkår, men det er vigtigt, at foreningen vælger en regulering, der passer til den specifikke sag.

Der henvises også her til den nye normalvedtægt for ejerforeninger, da den i § 26-28 indeholder bestemmelser vedrørende vedligeholdelsespligt. Om bestemmelserne konkret finder anvendelse afhænger af, om foreningen omhyggeligt regulerer forholdene i en særvedtægt.

Nabostøj

Sød musik eller infernalsk larm - der findes ingen definition på larm. Mange har regulativer beskrevet i deres husordener. Den hurtigste løsning er altid dialog. Går konflikten i hårdknude, er ekstern rådgivning vejen frem.

Altan-ativer

Alle elsker at have et udendørs rum i sin bolig, men store udgifter kan betyde store konflikter.

• Sørg for, at alt foregår efter bogen

• Få hjælp fra administrator eller advokat

Regler for anvendelse

Endelig er det en god idé at definere et regelsæt for altanerne. Må der for eksempel grilles? Hvad med affald og afspilning af musik? 

Den slags kan inddrages i et altanregulativ eller integreres i husordenen.

Jo klarere regler, desto mindre risiko er der for konflikter. Desuden vil reglerne medføre, at bestyrelsen lettere kan påtale klare overtrædelser i modsætning til situationer, hvor bestyrelsen pludselig skal beslutte, hvad der er sød musik eller infernalsk larm.

Artiklen er skrevet af Carsten Bo Løjborg, advokat (L) og partner, VQ Advokater.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Lydisolere mod nabostøj eller flytte?

---

Mange danskere er generet af nabostøj. Dette er er forventeligt, da mere end 500.000 af Danmarks etageboliger er bygget, før der var nationale lydkrav og har en lydisolation langt under de nugældende krav for nybyggeri.

---

Ifølge sundheds- og sygelighedsundersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed er ca. 35% af beboerne i danske etageboliger generet af nabostøj. Supplerende analyser af undersøgelsens data viser, at der er en stærk sammenhæng mellem at være generet af nabostøj og opleve søvnforstyrrelser, stress mv.

De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden ”hele tiden” at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. Især om natten er forstyrrelser fra f.eks. musik, diskussioner og fodtrin meget generende og medfører mangelfuld søvn og træthed dagen efter. Selvom der kan være en vis tryghed i at mærke, at man ikke er alene i bygningen, kan nabostøjgener påvirke livskvaliteten meget negativt. Samtidigt er en uønsket medleven i andre beboeres liv også med til at minde om, at man heller ikke selv har et reelt privatliv.

Dansk etageboligbyggeri og lydklasser

Der er i Danmark knapt 1,1 mio. etageboliger bygget i perioden 1850-2020. Over halvdelen er bygget, før der i 1961 kom nationale krav til lydisolationen. Bygninger fra forskellige tidsperioder har forskellige konstruktionskarakteristika og derfor forskellige egenskaber mht. lydisolation, dvs. forskellig lydkvalitet, der kan karakteriseres med en lydklasse i henhold til DS 490:2018 ‘Lydklassifikation af boliger’, der har lydklasserne A-F. Nye boliger skal overholde lydklasse C.

Ved lydrenovering af boliger anbefales følgende:

• Beboernes ønsker til lydforholdene diskuteres

• Involvering af boligselskabet og/eller relevante beboere/ejerforeninger

• Kontakt til lydrådgivere på et tidligt tidspunkt i processen for at få en saglig rådgivning om mulighederne og optimere valg af løsninger

Nabostøj: Løsningsmuligheder

Mange løsningsforslag er på tale, når nabostøjgener diskuteres. Husorden og hensyn er nødvendige, men ikke nok - især ikke i den ældre boligmasse. Konfliktløsning kan afhjælpe, men er ikke generelt en ”bæredygtig” løsning, da det ofte er bygningen, der ikke er god nok til at sikre helbred, livskvalitet, ”privacy” og rimelige udfoldelsesmuligheder. I mange tilfælde betegnes beboere, der klager over støj, som sensitive, men det er ofte en urimelig diagnose for beboere, der blot ønsker en rimelig livskvalitet inkl. muligheden for en god nattesøvn.

Tilsammen betyder de mange førnævnte gener, at der meget let opstår flyttetanker. At flytte er dog ofte en meget stor menneskelig og økonomisk belastning. Derfor bliver mange boende i årevis uden, at der sker mere. For at sikre en ”bæredygtig”, fremtidssikret bolig, skal behovene for en lydrenovering derfor med i diskussionen helt fra begyndelsen af renoveringsprocessen. FNs verdensmål 3 og 11 er relevante for lydforholdene i boliger, så beboere og bygninger bliver sundere, og beboeres flugt fra byen bliver mindre relevant. En lydrenovering bør derfor diskuteres seriøst før enhver renovering, især ved renovering af ældre etageboligbyggeri.

Transmissionsveje for luftlyd.

Transmissionsveje for trinlyd.

Transmission af luftlyd og trinlyd mellem boliger 

Luftlyd og trinlyd kan brede sig fra et rum i alle retninger til andre rum i bygningen. Luftlyd og trinlyd forplanter sig primært til naborum, men også til rum længere væk. Luftlyd opstår, når en lydgiver, f.eks. en højttaler, sætter luften i svingninger. Trinlyd opstår ved almindelig gang og løbende/legende børn på gulve og forekommer i alle omliggende rum, men også i rum længere væk.

“De fleste mennesker har behov for at kunne få ro i boligen uden hele tiden at blive forstyrret af andre beboeres aktiviteter. ”

Nabostøjs indflydelse på helbredet

WHO har i 1946 defineret sundhed som følger: ”Sundhed er en tilstand af komplet fysisk, mental og social velvære og ikke kun fravær af sygdom eller svagelighed”. Det er således klart, at når en beboer bliver vækket flere gange aften, nat og morgen på grund af trinlyd fra f.eks. naboers almindelige fodtrin, bliver man ”usund”, fordi bygningen ikke er sund nok til at beskytte.
Mange publikationer, bl.a. fra WHO og EAA (Europæisk Miljøagentur), fremhæver søvn som en nødvendighed for et godt helbred. I EEA-rapporten Noise in Europe 2014 er søvnens restituerende og konsoliderende egenskaber forklaret som begrundelse for vigtigheden af søvn for helbredet. I WHO-rapporten Night noise guidelines for Europe er de helbredsmæssige risici ved søvnforstyrrelser fremhævet: ”Søvnforstyrrelse er en af de mest alvorlige virkninger af miljøstøj og forårsager både virkninger øjeblikkeligt og næste dag samt langtidsvirkninger for mental sundhed og hjerte-kar-sundhed”.

Nabostøj & Gener

Eksempler på nabostøjgener

• Naboers fodtrin 

• Børn, der hopper/løber/leger 

• Stemmer/råb/diskussioner 

• Hundegøen 

• Radio, TV, musik, fester 

• Naboers DYI (gør-det-selv) 

• Smækkende døre, låger, wc-brætte 

• Støvsugning 

• Stole/møbler, der flyttes 

• Ting, der tabes på gulvet 

• Spædbørns gråd 

• Diverse lyde fra brug af wc 

• Toiletskyl og afløb fra bad 

Egne aktiviteter, der forstyrres/forhindres

• Brug af rummene i boligen 

• Lytning til TV, radio, musik 

• Stille aktiviteter, fx læsning, hvile 

• Samtaler 

• Studier 

• Aktiviteter, der generer naboerne

Danske sundheds- og sygelighedsopgørelser

Danske undersøgelser viser, at 35% af beboerne i danske etageboliger er generet af nabostøj.

Supplerende analyser viser, at der er en stærk sammenhæng mellem nabostøjgener og oplevede helbredsgener:

− Højt stressniveau
− Dårligt mentalt helbred
− Træthed
− Søvnproblemer

Tips & Tricks

I folderen ”Lydisolering mod nabostøj i etageboligbyggeri - GOD PRAKSIS” kan i læse meget mere. Bygningskonstruktionerne har ændret sig gennem tiderne, og folderen beskriver principperne for lydrenoveringsløsninger, for boligadskillende vægge og etagedæk i boligbyggeri fra forskellige tidsperioder. 

Beboernes oplevelse af støjgener bør tages alvorligt og have høj prioritet, ikke mindst fordi der ofte er 25-30 år mellem større renoveringer. Folderen er tænkt som inspiration til at bringe lydrenovering ind i de indledende diskussioner om renovering af etageboligbebyggelser.

Hvis en omfattende renovering ikke er på tale, kan nogle mindre tiltag afhjælpe visse nabostøjgener. I folderen er f.eks. nævnt tætningslister på entrédøres anslag, dæmpere på låger/døre, soft-close toiletsæder, tætninger af lækager omkring rørgennemføringer og konstruktioner og tæppe på legearealer. Endvidere kan man overveje muligheden for at indrette et ”stille rum” til f.eks. soveværelse, kontor eller andre stille aktiviteter.

Artiklen er skrevet af Birgit Rasmussen, Civilingeniør, Seniorforsker, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Indeklima... hvad er det?

---

Indeklima er en betegnelse for de forskellige fysiske påvirkninger, der kan forekomme i et rum. Det kan være forhold Som temperatur, fugtighed, stråling, kvælstofniveau, lydforhold, lugt og lignende, der bestemmer hvor sundt eller behageligt, det er at opholde sig i rummet.

---

Visuelt indeklima

Dagslys er vigtigt i din bolig. Det er påvist, at dagslys påvirker humør og koncentrationsevne positivt. Jo mere dagslys jo bedre er det for det visuelle indeklima og for energiforbruget. Vinduernes primære opgave er netop at lukke dagslys ind i din bolig.

Foto: Trio Arkitekter

Størrelsen og placeringen af vinduerne i boligen er dermed vigtig. Et gennemlyst rum, et rum der spænder mellem flere facader og med vinduer i alle facaderne, opleves meget behageligere at opholde sig i end et rum med et ensidigt dagslysindfald. Derudover har valg af glastype en betydning for dagslyset i boligen. Glas har i sig selv en farve, og afhængigt af glastype og glastykkelse ændres det visuelle udtryk. Lyset strømmer igennem glasset og farver rummet.

Dårlig belysning kan give gener som hovedpine, træthed og irriterede øjne. For at opnå et godt indeklima er det derfor også afgørende, at belysningen i rummene er velovervejet og god.

Akustisk indeklima

Et lavt støjniveau er vigtigt i din bolig. For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at lyd- og akustikforholdene er gode. Belastningen af støj og vibrationer fra trapperum, overbo, underbo, naboer og udefra skal minimeres.

Bor du for eksempel ved en tung trafikeret vej, tæt på en jernbane eller industribyggeri, kan støjen både forstyrre din søvn og påvirke dit stressniveau negativt. Forskning viser, at kontant støj, for eksempel fra en vej, kan stresse din krop så meget, at du har en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme, bestemte former for kræft og diabetes. En lav konstant lyd kan altså også være meget generende og skadelig.

De bedste vinduer til at dæmpe den udefrakommende støj er dem med tre lag i forskellige tykkelser og med mellemrum i mellem lagene i forskellige bredder. I en ældre bygning, hvor det vil være synd at skifte vinduerne ud af på grund af arkitektonisk værdi, kan du sætte et forsatsvindue i med 2 lag glas.

“For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt, at lyd- og akustikforholdene er gode”

Mange borgere, der bor i etageboliger, oplever problemer med støj fra naboerne. Problemerne skyldes i mange tilfælde ikke, at naboerne støjer urimeligt meget, men at vægge og etageadskillelser ikke er tilstrækkeligt lydisolerede.

Hvis støjgenerne kommer fra overboen, kan man lydisolere loftet med en loftsbeklædning. Det er dog kun tilladt, hvis rummets højde efterfølgende opfylder bygningsreglementets krav. Den nye loftkonstruktion må ikke komme i berøring med det eksisterende loft.

Hvis støjgenerne kommer fra naboen, kan man lydisolere væggen med en forsatsvæg. En forsatsvæg er en ekstra, indvendig væg, som du sætter op på din side af den eksisterende væg. Forsatsvæggen må ikke komme i berøring med den eksisterende væg.

Hvis støjgenerne kommer fra trappeopgangen, kan man udskifte døren til en dør, der har bedre lydisolerende egenskaber. En tung dør vil for eksempel dæmpe lyden mere end en dør af lette materialer.

Atmosfærisk indeklima

Luftkvaliteten er af stor betydning for indeklimaet og dit eget og familiens helbred. Er luftkvaliteten dårlig og for fugtig, kan det resultere i skimmelsvamp og øget antal husstøvmider. Det kan give allergi, astma, hovedpine og træthed. I ældre bygninger er der en stor sandsynlighed for forekomsten af PCB samt bly og andre tungmetaller, som påvirker luftkvaliteten negativt.

Møbler, tøj, plastik, maling, byggematerialer mm. afgiver en del usunde gasser. I vores dagligdag producerer vi også selv en del gasser som for eksempel CO2 og fugt. Alle disse gasser er ikke så farlige, hvis koncentrationen er beskeden, og det kan opnås med kontinuerlig udluftning.

“Er luftkvaliteten dårlig og for fugtig, kan det resultere i skimmelsvamp og øget antal husstøvmider.”

Det er derfor vigtigt, at luften i boligen bliver udskiftet, så du sikres et sundt atmosfærisk indeklima. Især i efteråret og den tidlige vinter er det vigtigt at få luftet din bolig godt og grundigt igennem. Derfor bør du i det tidlige efterår lufte alle rum rigtig grundigt ud i flere timer. Desuden skal du hver dag året rundt lufte ud i alle rum mindst 3×10 min med gennemtræk, især i soveværelse og badeværelset, hvor der ofte er køligere og mere fugtigt end i andre rum.

Termisk indeklima

Det termiske indeklima består af tre faktorer: Lufttemperatur, luftbevægelse og genstandes overfladetemperatur. Det er forhold der har indflydelse på, om en person føler sig kold eller varm. Det termiske indeklima påvirker menneskers velbefindende og komfort.

Overfladetemperaturen på ydervægge, vinduer og døre har betydning for det termiske indeklima. I ældre bygninger vil mange kunne nikke genkendende til kuldestråling og kuldenedfald fra ældre vinduer og uisolerede ydervægge, som også føles som træk. I andre tilfælde vil solens varme få hjemmet eller rummet til at føles overophedet.

“Det termiske indeklima påvirker menneskers velbefindende og komfort. ”

En temperatur på 20-22 C er passende ved let fysisk aktivitet i boligen. Temperaturen ved stillesiddende aktivitet og normale klimaforhold må ikke overstige 25 C. Temperaturen kan blive for høj, hvis rummene får tilført mere varme, end de kan afgive. Varme udefra skyldes sol gennem store vinduer, dårligt isolerede ydervægge, eller at bygningen har dårligt isoleret etagedæk mod tagrummet og/eller dårligt isoleret tag. Varme indefra skyldes personer, varmeanlæg, belysningsanlæg, elektrisk udstyr som ovn, pc’er og tv.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner & Arkitekt maa., Trio Arkitekter ApS.

Den fulde artikel og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Bedre bygninger giver en bedre by

---

Når du bor i en af de gamle, smukke, københavnske bygninger, er du mere eller mindre vant til støj fra busser, taxaer, gadefest og den helt generelle trafikstøj. Men trafikstøj er konstant og direkte sundhedsskadeligt. Derfor har København øremærket 20 mio. kroner til støjisolering.

---

Støj er usundt. Den giver blodpropper, stress og forstyrret nattesøvn. Eksempelvis er det blevet påpeget, at hver gang støjen stiger med 10 decibel, så øger det risikoen for en blodprop i hjertet med 8 procent. Det er absolut et problem, der kræver opmærksomhed.

Støttepulje til boligforeninger i København

I København støjer trafikken meget. Og mange af os bor i gamle bygninger klos op ad en stor vej – og de byggede bestemt ikke med bilstøj for øje i slutningen af 1800-tallet. Det betyder, at mange københavnere bor og sover midt i trafikstøj. Og det betyder, at bygningsrenoveringer og byfornyelse kan have en ret stor positiv effekt på mange menneskers liv.

En ting, vi kan gøre, er at begrænse selve trafikstøjen og antallet af biler i København, og det skal vi også hele tiden arbejde for. Samtidig kan vi hjælpe københavnerne med at støjisolere deres boliger.

“Alle skal have mulighed for at bo i en funktionel og tidssvarende bolig
”

20 millioner kroner til støjisolering

Derfor er der lavet en pulje på 20 mio. kr. til støjisolering. Puljen betyder, at ejendomme, der ikke selv har råd til at renovere eller udskifte vinduer til nye, kan få økonomisk støtte hertil gennem bygningsfornyelsen. Det sikrer, at københavnerne har mulighed for at værne sig mod bilstøjen.

De 20 mio. kr. er løbende, siden starten af 2018, blevet givet til københavnere, der vil støjisolere deres vinduer eller udskifte nedslidte vinduer til nye. Der er fortsat penge tilbage i puljen til uddeling i 2020, og puljen kan søges af ejere af private udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger (alle etageejendomme), der er stærkt plagede af vejstøj. For at få andel i den offentlige støtte skal vinduerne være mindst 25 år gamle og nedslidte. Målet er, at uanset hvor meget støj der er udenfor vinduet, skal støjen inde i boligen ikke overstige 38dB. 

Større byfornyelsespulje til helhedsrenoveringer

Ud over støtten til støjisolering arbejder Københavns Kommune på at støtte op om mere grundlæggende forbedringer i boligmassen, så boligerne i København kommer på niveau med resten af Danmark. Det sker blandt andet gennem helhedsrenoveringer, hvor der fortsat er fokus på vinduer og støjisolering, men også mere generelle løft til bygningsmassen og dermed københavnernes boliger. Det kunne være etablering af toiletter og bad, fjernvarme, energiforbedringer og renoveringer af klimaskærme (tag og facader). 

“Der er fortsat penge tilbage i puljen til uddeling i 2020
”

Der er stadig bad i kælderen og toilet på bagtrappen i mange københavnske boliger og også ejendomme, der ikke har adgang til tidssvarende opvarmning. Og det skal der selvfølgelig også gøres noget ved. Derfor er der en større byfornyelsespulje til helhedsrenoveringer på cirka 100 mio. kr. om året og også en ny pulje til etablering af toiletter og badeværelser på 50 mio. kr. i 2020-2022, der som noget nyt kan søges af den enkelte bolig – dog fortsat kun beboere i private udlejningsejendomme, andels- og ejerforeninger. Puljen skulle have haft første ansøgningsfrist 1. maj, men det er desværre blevet skubbet til forventeligt 1. juni 2020 pga. Coronavirus. Hvis du har interesse i at læse mere om puljen, så klik ind på www.kk.dk/byfornyelse og tilmeld dig nyhedsbrevet.

Skaber bedre rammer for et godt liv i byen

Det er svært at undgå, at huslejen stiger efter en helhedsrenovering i de tilfælde, hvor ejendommen har fået lov at forfalde. Og det afholder flere ejendomsejere fra at vedligeholde og forbedre deres ejendom. Men når kommunen giver støtte til huslejestigning i private udlejningsejendomme, der foretager helhedsrenoveringer, så sikrer vi, at det er fordelagtigt for alle at renovere og forbedre boligerne i København - uden at huslejen stiger voldsomt.

Alle skal have mulighed for at bo i en funktionel og tidssvarende bolig, og det er samtidig medvirkende til, at bygningerne i København bliver holdt ved lige og ikke står og forfalder. Renoveringerne giver tilmed en stor energibesparelse, der i sidste ende kommer både beboerne og os alle til gavn. Konkret betyder det, at hvis du bor i en privat udlejningsejendom, og ejer modtager støtte til selve helhedsrenoveringen, så kan kommunen også støtte en eventuel huslejestigning for lejeren i de første 10 år efter renoveringen.

Det er vigtigt i København, at vi alle sammen kan få den bedst mulige bolig, hvor der er mulighed for ro, hvor vi kan holde varmen, og hvor der er rart at være. Med puljerne til støjisolering, ”Toiletpuljen” og helhedsrenoveringer er det muligt for en stor del af københavnere at søge om at få ført bygningerne og boligerne op til en tidssvarende standard, så vi alle sammen kan have de bedste rammer til et godt liv i byen.

Faktaboks: 

Du kan læse mere om støttepuljerne og finde viden om ansøgningsfristerne samt ansøgningsprocedure på Københavns Kommunes hjemmeside: www.kk.dk/byfornyelse

Der er en årlig ansøgningsfrist til bygningsfornyelse, der i år lå 1. marts 2020. Fristen for 2021 vil blive meldt ud på hjemmesiden med udgangen af 2020.

Artiklen er skrevet af Ninna Hedeager Olsen, Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Bedre bygninger giver en bedre by

---

Når man bor i en af de gamle, smukke, københavnske bygninger, er man mere eller mindre vant til støj. Fra busser, taxaer, gadefest og den helt generelle trafikstøj. Men trafikstøj er generende og direkte sundhedsskadeligt. Derfor har København nu øremærket 20 mio. kroner til støjisolering.

---

Støj er usundt. Det er egentlig ikke nogen nyhed, men for nylig kunne man alligevel på DR og i flere landsdækkende aviser læse, at støj giver blodpropper, stress og forstyrret nattesøvn. Eksempelvis blev det påpeget, at hver gang støjen stiger med 10 decibel, så øger det risikoen for en blodprop i hjertet med 8 procent. Det er absolut et problem, der kræver opmærksomhed.

I København støjer trafikken meget. Og mange af os bor i gamle bygninger klods op af en stor vej – og man byggede bestemt ikke med bilstøj for øje i slutningen af 1800-tallet. Det betyder, at mange københavnere bor og sover midt i trafikstøj. Og det betyder, at bygningsrenoveringer og byfornyelse kan have en ret stor positiv effekt på mange menneskers liv.

En ting, vi kan gøre, er at begrænse selve trafikstøjen og antallet af biler i København, men det har lange udsigter. Indtil da kan vi til gengæld hjælpe københavnerne med at støjisolere deres boliger.

“Hver gang støjen stiger med 10 decibel, så øger det risikoen for en blodprop i hjertet med 8 procent.”

20. mio. kr. til støjisolering

Derfor er der nu lavet en pulje på 20 mio. kr. til støjisolering. Puljen betyder, at folk, der ikke selv har råd til at renovere eller udskifte vinduer til nye, kan få økonomisk støtte hertil gennem bygningsfornyelsen. Det sikrer, at københavnerne har mulighed for at værne sig mod bilstøjen, for hvis ikke vi kan begrænse mængden af biler i byen, må vi gøre noget for at afhjælpe den støj, de forårsager.

De 20 mio. kr. bliver givet til københavnere, der vil støjisolere deres vinduer eller udskifte gamle vinduer til nye. Pengene skal fordeles over 2018, 2019 og 2020, og kan søges af private ejendomsejere, andels- og ejerforeninger, der er stærkt plagede af vejstøj. For at få glæde af den offentlige støtte, skal vinduerne være mindst 25 år gamle og nedslidte. Målet er, at uanset hvor meget støj der er udenfor vinduet, skal støjen inde i boligen ikke overstige 38dB. 

Ud over støtten til støjisolering arbejder Københavns Kommune på at støtte op om byfornyelse og forbedringer i boligmassen.  Det sker blandt andet gennem helhedsrenoveringer, hvor der er fokus på vinduer og støjisolering, men også mere generelle løft til bygningsmassen og dermed københavnernes boliger.

Det kunne være toiletter og bad, fjernvarme, energiforbedringer og klimaskærme. Der er skam stadig bad og toilet på bagtrappen i mange københavnske ejendomme og mange steder, der ikke har adgang til tidssvarende opvarmning. Og det skal der selvfølgelig også gøres noget ved. Derfor er der en større byfornyelsespulje til helhedsrenoveringer på cirka 100 mio. kr. om året.

Skaber bedre rammer for et godt liv i byen

Det sker ofte, at huslejen stiger efter en helhedsrenovering, og det afholder flere fra at vedligeholde og forny deres bolig. Men når kommunen giver støtte til huslejestigning, sikrer vi, at det er fordelagtigt for alle – uanset indkomst – at renovere deres bolig. Alle skal have mulighed for at bo i en funktionel og tidssvarende bolig, og det er samtidig medvirkende til, at bygningerne i København bliver holdt ved lige og ikke står og forfalder. Renoveringerne giver tilmed en stor energibesparelse, der i sidste ende kommer os alle til gavn.

Konkret betyder det, at hvis man bor i en privat udlejningsejendom, og ejer modtager støtte til selve renoveringen, så kan kommunen også støtte en eventuel huslejestigning for lejeren i de første 10 år.
Og endelig er det vigtigt at huske, at udemiljøet også kan betyde meget for oplevelsen af at kunne have ro i sit hjem. Derfor er det også muligt at søge om at få en fælles gårdhave, der oftest bliver grønnere, bedre sikret mod skybrud og har et større sammenhængende grønt areal end tidligere.
Det er vigtigt i København, at vi alle sammen kan få den bedst mulige bolig. Hvor der er mulighed for ro. Hvor vi kan holde varmen. Og hvor der er rart at være.

Med puljerne til støjisolering, bygningsfornyelse og fælles gårdhaver er det muligt for alle københavnere at søge om at få ført bygningerne up to date, så vi alle sammen kan have de bedste rammer til et godt liv i byen.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Ninna Hedeager Olsen, teknik- og miljøborgmester, København