Trio Arkitekter

At udnytte ejendommen fuldt ud er bæredygtigt


De fleste Københavnske etageejendomme er bygget i en periode, hvor en tagkonstruktion ikke var tæt nok til at etablere en bolig direkte under. Det har skabt en masse nye muligheder i nyere tid for renovering og indretning af nye brugsområder.


At udnytte ejendommen fuldt ud er bæredygtigt

Ved at opsætte en altan f.eks. med glasinddækning eller ved at udnytte tagrummet til bolig, energioptimerer man ejendommen. Man får en forbedret klimaskærm, og alle beboere får udbytte af et lavere forbrug til opvarmning. Etablerer man en tagterrasse eller en tagaltan i tilknytning til boligen, gør man det samtidig muligt at arbejde med en begrønning af taget.

På flade tage kan der f.eks. bygges tagterrasser eller grønne tage. Det vil gøre boligforeningen mere attraktiv, når der inden for matriklen er adgang til udendørsarealer med ro og sol. Derudover skaber den begrønnede tagterrasse en sundere by, da luften renses bedre og er samtidig en energioptimering ved den rette opbygning. Etablering af altaner og udnyttelse af tagrummet er en del af den bæredygtige renovering og modernisering af den eksisterende bygningsmasse, som vi står overfor. En renovering og modernisering der skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

tagaltan.png

Kan tagrummet bruges til andet end tagboliger

Tagboliger er ikke nødvendigvis det eneste rigtige at bruge tagrummet til. Tagrummet kan også bruges til at opnå et forbedret foreningsliv ved at tænke andre anvendelser ind. Der kan f.eks. indrettes et fællesrum for boligforeningen med adgang til tagterrasse. På de flade tage kan der også etableres boliger, erhverv, institutioner mm. Ofte giver det flade tag et afsæt til arkitektonisk dristige projekter. På Vesterbro i København er der indrettet en vuggestue på øverste etage i en bygning med fladt tag. Børnenes legeplads og friluftsarealer er indrettet på taget af bygningen, hvor er selvfølgelig også et arbejdet med en begrønning.

Gør byen smukkere med Urban Gardening

Etablering af tagterrasser og tagaltaner samt begrønning af disse ligger i tråd med filosofien bag urban gardening. Ved at dyrke blomster, frugt og grønt mellem husene, i byhaver, i baggården og på tagterrasser og altaner kan byboere få både smukkere byer og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt. Studier har endda påvist en direkte forbindelse mellem mere begrønning og reduceret brug af antidepressiva, en større følelse af tryghed og sågar mindre hærværk og kriminalitet.

Kan boligforeningen få lov til at etablere tagboliger?

Der er stor politisk vilje, men politiske ambitioner og forvaltningernes grundlag/muligheder for at kunne føre ambitionerne ud i livet går ikke altid hånd i hånd. Det har Københavns Kommune indset, og der forventes en offentliggørelse af nye retningslinjerne for etablering af tagboliger i den eksisterende bygningsmasse i 1. kvartal 2019.

Når man vil bygge tagboliger i eksisterende etageejendomme, vil byggeretten i langt de fleste tilfælde blive overskredet, fordi der for etageejendomme ofte er en høj bebyggelsesprocent i forvejen. Hvis byggeretten overskrides, skal forvaltningen ifølge byggeloven foretage en helhedsvurdering af det ansøgte, for at der kan gives byggetilladelse. De nye retningslinjer for tagboliger vil primært berøre fire emner af stor betydning for en helhedsvurdering af tagboligprojekter og for bygningers ydre fremtræden ved etablering af tagboliger, som er lysforhold, friareal, parkering og arkitektoniske hensyn. Alle fire emner kan være begrænsende for muligheden for at bygge flere tagboliger.

Krav om forbedrede adgangsveje

tagrum til boliger.png

Rumhøjde og volumen i loftetagen er afgørende for indretningsmulighederne f.eks. i form af dobbelthøje rum eller indskudte etager. Rumligheden i tagboliger underbygges ofte af ovenlysplaceringer, ateliervinduer og kviste. En af de store attraktioner i tagboliger er muligheden for at indrette en tagterrasse, hvorfra der er udsyn over gårdrummet og byens tage. Udnyttelse af tagrummet til boligformål indebærer næsten altid, at der sker ændringer i forhold til installationer, konstruktioner, indretning og adgangsforhold. Det er en god idé på forhånd at overveje især adgangsforhold og indretning. Hvis der indrettes selvstændige boliger, vil det ofte være nødvendigt at forlænge hovedtrappe og/eller bagtrappe. Ligger boligerne på 2. sal eller derover, vil indretning af selvstændige tagboliger i mange kommuner blive suppleret med krav om etablering af elevatorer.

Hvad er første skridt, når man ønsker at etablere altan, tagboliger eller tagterrasse?

Det første boligforeningen skal gøre er at finde en teknisk rådgiver f.eks. i form af en arkitekt, der har erfaring med projekteringen af tagboliger, og er bekendt med den krævende disciplin det er, at få et vellykket projektforløb igennem med alle involverede parter.

Ét af kriterierne i helhedsvurderingen som kommunen vil forholde sig til ved indsendelse af et byggeandragende, vil være de ”arkitektoniske hensyn”. Arkitektonisk hensyn kan være svært at definere, og det er den enkelte bygning og beliggenheden, som i hvert enkelt tilfælde bør være grundlaget for arkitektoniske overvejelser. I nogle tilfælde kan en fuldstændig tilpasning til den eksisterende ejendom og dens omgivelser være den rigtige løsning, mens det i andre situationer vil være rigtigt at arbejde med kontraster i såvel materialer som udformning.

Afrunding

I mange boligforeninger er der stor sandsynlighed for, at der ligger et stort potentiale for etablering af tagboliger gemt på ejendommens uudnyttede tagetage.

Udnyttelse af tagetagen kan nemlig, f.eks. i forbindelse med en forestående tagudskiftning, vise sig at være meget attraktiv økonomisk med mulighed for at forbedre ejendommen, f.eks. ved at energieffektivisere og isolere taget og/eller ved at benytte et evt. økonomisk overskud til renovering af den underliggende ejendom. At udnytte ejendommen ved opsætning af altaner, etablering af tagboliger eller tagterrasse er godt for både ejendommens bæredygtighed og brugsværdi.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening #7

Skrevet i samarbejde med Ole Brockdorff, Trio Arkitekter

En bæredygtig boligforening


Et stort flertal af danskerne er overbeviste om, at klimaforandringerne er reelle og menneskeskabte. 82 procent af danskerne anerkender, at den gennemsnitlige temperatur på jorden er stigende og at den globale opvarmning er menneskeskabt. Kun seks procent af danskerne bestrider i dag den globale opvarmning.


Facade-vedligehold.jpg

Det er glædeligt, at danskernes bevidsthed om klimaforandringerne og deres konsekvenser er klar. Det betyder, at vi kan fokusere på, hvordan vi som borgere, forbrugere og samfund kan gøre noget effektivt ved den globale opvarmning. For boligforeninger er det som bygningsejere ved at have et stort fokus på bæredygtighed ved drift, renovering og ombygning af ejendommen.


HVAD ER BÆREDYGTIGHED

Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig? En bæredygtig udvikling betyder, at de forandringsprocesser, der finder sted i vores samfund, skal have en kvalitet, der sikrer, at de er i stand til at opretholde et godt liv for os alle. Bæredygtig udvikling betyder også, at der er nogle elementer i vores samfund, som skal bevares eller bringes videre. Det kan for eksempel være det gode liv, naturressourcer, naturen, de økologiske kredsløb, den sociale organisering, kulturen eller økonomien.

For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareindvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtigt renovering handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Bæredygtighed defineres som en indsats i tre dimensioner:

  • Social bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at reducere sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige bygninger, som får os til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet.

  • Miljømæssig bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at bygge og renovere bygninger med så lille et miljømæssigt fodaftryk (carbon footprint) som muligt.

  • Økonomisk bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at sikre langvarige økonomiske interesser og investering for bygningen, og etablere hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering.

HVORFOR FOKUSERE PÅ BÆREDYGTIGHED

Ifølge Teknologisk Institut har vi i 2050 brug for 3,5 gange Jorden, hvis vi fortsætter med at bruge ressourcer på byggeri i det tempo, vi gør nu. Derfor er det bydende nødvendigt at indtænke bæredygtighed i byggeriet. Energiforbrug i bygninger udgør omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien går primært til opvarmning, ventilation og belysning. Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller en afgørende rolle for, at vi kan nå det politiske mål om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050.

Bæredygtighed i renoverings- og byggeprojekter kan betragtes som en syntese af de tre dimensioner: sociale, miljømæssige og økonomiske forhold i en kombination med byggetekniske/teknologiske forhold og procestænkning, der alle balanceres og prioriteres i et helhedsmæssigt funktionelt og arkitektonisk grundlag for et projekt, så det bliver så bæredygtigt som overhovedet muligt. Især ressourceforbruget i byggeriet er centralt, for kun ved at optimere ressourcerne, opnås det bæredygtige byggeri, særligt på det miljømæssige og økonomiske område.

Ejendomme (15).jpg

Er bæredygtighed godt for din økonomi?

Det korte svar er JA! Det, som er godt for miljøet, er også godt for økonomien. Man kan argumentere for, at bæredygtighed er en rigtig god økonomisk investering på lang sigt. Økonomerne fortolker bæredygtighed som, at fremtidige generationer skal have mulighed for mindst det samme velfærdsniveau, som vi lever under nu. Det er oplagt, at natur og klima også er betydningsfuld for velfærden – og derfor kan det betale sig at spare på de ressourcer, vi forbruger af i dag.

Energirenovering med efterisolering af ydervægge, tag, fundament og gulv, samt rør og vinduer og etablering/optimering af ventilation evt. med varmegenindvinding, bør stå højt på enhver boligforenings dagsorden. Og ofte vil en rigtigt udført energirenovering samtidig medføre et forbedret indeklima, som kan bidrage til at en samlet vurdering af fordele ved renoveringen vil falde positivt ud, også i tilfælde hvor den direkte tilbagebetalingstid på investeringen er meget lang.

For betonbyggeris vedkommende er vi så ”heldige”, at der er et stort renoveringsbehov for de byggerier, som skød op i 60’ere og 70’erne. Beton forvitrer jo. Det er ikke i sig selv noget godt, men det skaber i det mindste et naturligt behov for at renovere, og dermed også en anledning til at få løftet byggerierne rent energimæssigt.

For det murede byggeri, som vi jo har rigtig meget af, er situationen en anden. Her er der sjældent nogle rent byggetekniske begrundelser for at renovere, for murværk er noget voldsomt holdbart noget. Og dertil kommer, at der ofte vil være nogle æstetiske omkostninger forbundet med omfattende renoveringer. En udvendig efterisolering af et smukt udført murstensbyggeri fra 1950’erne har ikke mange venner.


Bæredygtighed kan være:

FOTO: Falk tag og facade

FOTO: Falk tag og facade

VAND_ Regnvand kan udnyttet til toiletskyl, vaskemaskine og udendørs brug, så ejendommen forbruger så få vandressourcer som muligt(1).jpg
FOTO: Orbicon

FOTO: Orbicon

VARME_ En luft-til-vand-varmepumpe optager fugtigheden i bygningens luft til at opvarme vandet, og energien i luften udenfor omsættes til gulvvarme..jpg

HVORDAN BLIVER MAN MERE KLIMABEVIDST

Som klimabevidst boligforening kan man til tider stille sig selv spørgsmålet: Hvad kan vi gøre? Det gælder om at finde grønne initiativer og løsninger, som boligforeningen kan lade indgå i dens hverdag. Det handler om, hvordan man som boligforening kan påvirke verden omkring sig gennem grøn adfærd og grøn livsstil. Boligforeningens valg vil påvirke ikke bare de nærmeste, men også virksomhedernes vareudbud og de politiske beslutningstagere. For eksempel ved at vælge LED-pærer i stedet for glødepærer, opvarmning og strøm gennem vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer.

En bæredygtig boligforening er karakteriseret ved, at den i renoverings-, bygge- og driftsfasen bruger miljøvenlige eller genanvendelige materialer. Derudover skal der arbejdes mod et reduceret energi- og ressourceforbrug. Og så skal den gøre brug af alternative opvarmningsmetoder. Kort sagt: En bygning, der består af materialer og tekniske systemer (afløb, vand og varme), der på alle tidspunkter i bygningens livscyklus påvirker miljøet minimalt.

Ejendomme (06).jpg

Udnyttelse af boligforeningens tagrum/etage til boliger er også bæredygtigt. Og med de meget store prisstigninger på lejligheder i København er der for alvor kommet fokus på at indrette flere nye moderne tagboliger i de gamle loftarealer. Tagboliger udnytter den eksisterende infrastruktur og får både masser af sol og frisk luft samtidig med, at forurening og støj er minimeret på øverste etage. Og nyindretning af tagetagen kan samtidig med de nye tagboliger også give mulighed for eksempelvis fælles altaner til gavn for ejendommens øvrige beboere.

Bygningsdrift rangerer lavt hos boligforeninger. Fokus er ofte udelukkende på ”her og nu” udgifterne i forbindelse med renoveringsopgaver, på trods af at de ”rigtige” bæredygtige løsninger typisk har en positiv indflydelse på en nedbringelse af de løbende driftsomkostninger. Hvis man bruger lidt ekstra kræfter fra projektets start på at analysere, diskutere løsninger og udarbejde business cases for bygningsdriften, kan der skabes et solidt fundament for valg af løsninger. De er måske dyrere her og nu, men er mange gange i sidste ende billigere gennem en sund og effektiv drift.

FORSTÅ DIN BYGNING

Vi renoverer i jagten på at nå EU’s mål om, at være CO2-neutrale i 2050, og det er jo glædeligt. Men vi skal blive langt bedre til at tænke på bygningen som helhed. I sammenligning med nybyggeri så er det at renovere en bygning, som er opført for hele og halve århundreder siden langt mere kompliceret at håndtere. En hel del byggerier har gennem tiderne været udsat for mere eller mindre gennemtænkte renoveringer og fornyelser, og vi ser ikke helt sjældent, at den udførte renovering efterfølgende skal laves om alt for hurtigt, hvilket på ingen måde er bæredygtigt. Samtidig er der ofte usikkerhed om, hvilke materialer der er indbygget eller erstattet, og hvilke bagvedliggende konstruktioner der er pillet ved.

I dag er byggeriet og renoveringen blevet langt mere kompliceret, og spækket med alle mulige nye materialetyper og tekniske løsninger, som på hver sin måde skal mindske energiforbruget. Man kan frygte, at løsningerne alt for ofte bliver for enøjede, og at man mangler at have øje for helheden i bygningen og altså har en indgående forståelse af bygningens strukturer. At afdække bygningens strukturer i forbindelse med en bæredygtig renovering kræver forudgående undersøgelser og afklaring af de bygningsfysiske og æstetiske forhold, hvilket er af helt afgørende betydning for de efterfølgende muligheder., og som giver os øje for, at der er mere på spil en blot at istandsætte en bygning.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes én løsning, som passer lige godt på alle byggerier. Det handler om at finde den løsning, som bedst indfrier potentialet i det enkelte byggeri. Det er ikke mindst i den forbindelse, at man taler om ”smarte” energirenoveringer, hvor man tænker bæredygtighed i bred forstand ind i renoveringen. Det vil sige ikke blot miljømæssigt, men også socialt og økonomisk. Konsekvenserne for boligforeningens økonomi skal indtænkes fra start, for hvis ikke projektet giver økonomisk mening og kan håndteres med den økonomi, som nu er til stede, så bliver det naturligvis ikke til noget.

Arkitekten er her den oplagte samarbejdspartner for boligforeningen. Når vi som arkitekter renoverer, kan vi vælge at gengive det eksisterende eller at forlænge den oprindelige tanke bag bygningsarkitektur i en nutidig udgave. Vores løsninger udspringer af de specifikke bygningspotentialer, og æstetikken skal integreres, så det bidrager til et sundt og godt indeklima, hvor renoveringen er optimeret i forhold til brugernes behov. Vi arbejder derfor analytisk med at identificere ånden i en bygning og finde løsninger, der optimerer og gentænker det konkrete bygningsværk.

En bæredygtig renovering skal som al anden arkitektur være ansvarlig. For at vi når derhen, skal vi udfordre os selv og boligforeningen, og det er vigtigt at der ikke opstår en modsætning mellem æstetik og ansvarlighed, da vores projekter kun er en succes, hvis økonomiske, teknologiske og bæredygtige aspekter er fuldt integreret i det arkitektoniske koncept. Når et bæredygtigt renoveringsprojekt virkelig lykkes, er det fordi, det på én gang overrasker med sine innovative løsninger og samtidig udnytter styrkerne i det eksisterende.

Ejendomme (29).jpg

ØKONOMIEN I BÆREDYGTIGHED

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. For eksempel er der i øjeblikket tilskud gennem ” Byfornyelsespuljen”, ”Støjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm.

Bæredygtige renoveringer skal blandt andet fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer.

En ny moderne tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i bygningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende ejendom med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima.

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, og hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december.
Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev reduceret med 93 procent. Heraf var over 75 procent af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret. Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg, sikres desuden både frisk luft i boligerne og genanvendelse af op til 85 procent af varmen i bebyggelsen.

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. Samtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklus-perspektiv.

Danskerne opfatter grøn omstilling som en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd. Samtidig er der stor opbakning til, at omstillingen gerne må koste noget på kort sigt, hvis den giver gevinst på langt sigt.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet i samarbejde med Ole Brockdorff, Trio Arkitekter

Vær på forkant med den løbende vedligeholdelse af ejendommen


En vedligeholdelsesplan giver boligforeningen det gyldne overblik over hvad der er vigtigt at vedligeholde og ikke mindst hvornår.


Manglende vedligeholdelse, uanset om den er ufrivillig eller ej, vil være medvirkende til at værdien af ejendommen og lejlighederne bliver reduceret.  Dette kan som bestyrelsesmedlem være svært at overskue, og det kan også virke uoverkommeligt at skulle tage stilling til, hvad der skal vedligeholdes eller udskiftes og ikke mindst hvornår. Det kræver byggeteknisk erfaring, at gennemgå ejendommens kælder, facader og tag, tekniske installationer osv., for at danne sig et overblik over tilstanden, og efterfølgende kunne lægge en plan for den fremtidige vedligeholdelse af ejendommen.

Ved at få udarbejdet en vedligeholdelsesplan får bestyrelsen, og resten af boligforeningens beboere, et retvisende overblik over, hvilke bygningsdele samt tekniske installationer, der vurderes at skulle vedligeholdes eller udskiftes. At få udarbejdet en vedligeholdelsesplan er en væsentlig forudsætning for at bestyrelsen kan træffe de rigtige beslutninger om, hvad der skal vedligeholdes og ikke mindst hvornår.

Erfaringer viser, at man kan undgå en masse ærgrelser og mange spildte kræfter i boligforeningens bestyrelse, hvis man fra starten benytter sig af en uafhængige byggetekniske rådgiver, der arbejder i boligforeningens interesse. Derfor anbefales det, at vedligeholdelsesplanen udarbejdes af et uvildigt byggeteknisk rådgivningsfirma, som f.eks. et arkitekt- eller ingeniørfirma.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

Vedligeholdelsesplanen bør være opbygget således, at det er let forståeligt og synliggjort hvordan tilstanden er på hele ejendommen, samt på de enkelte bygningsdele og tekniske installationer.
Endvidere skal prioriteringen af hvilke bygningsdele, der skal vedligeholdes først og hvilke, der kan vente, være synliggjort, da dette er af afgørende betydning, hvis man vil undgå unødige fejltagelser, som kan have store tidsmæssige og i værste fald økonomiske omkostninger for bestyrelsen og boligforeningen.

Derudover bør vedligeholdelsesplanen indeholde økonomiske overslag på, hvad det vil koste at vedligeholde eller udskifte de enkelte bygningsdele samt et vedligeholdelsesbudget, hvor det er muligt at se hvilke udgifter, der skal forventes fremadrettet.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

En vedligeholdelsesplan giver bestyrelsen og boligforeningen
følgende fordele:

  • Overblik over ejendommens tilstand set med uvildige og byggeteknisk professionelle øjne.

  • Overblik over nødvendige vedligeholdelses- og renoveringsprojekter de næste 10 år.

  • Overblik over de økonomiske udgifter fordelt både pr. år og samlet over de næste 10 år.

  • En langsigtet plan for vedligeholdelse af ejendommen, på tværs af skiftende bestyrelser.

 

Efter udarbejdelse og overdragelse af vedligeholdelsesplanen, bør bestyrelsen sammen med dennes administrator og den udførende byggetekniske rådgiver, gennemgå vedligeholdelsesplanen, for at få besvaret alle tekniske og økonomiske spørgsmål, samt for at få lagt en strategi for den fremtidige planlægning af vedligeholdelsesprojekterne.

Det er af stor betydning, hvordan vedligeholdelsesarbejderne bliver planlagt, da dette kan give foreningen økonomiske besparelser. Det vil f.eks. være formålstjenstligt at benytte et stillads til at foretage flere forskellige typer vedligeholdelse, der alle kun kan udføres fra stillads, så man sikrer, at der ikke skal etableres stillads flere gange.

Derudover vil den tekniske rådgivers udarbejdelse af et komplet udbudsmateriale indeholdende angivelser af korrekt valgte udførelsesmetoder, samt materialer til udførelse af vedligeholdelsesarbejderne, også kunne spare foreningen for unødige omkostninger. Anvendelse af forkerte materialer og udførelsesmetoder kan resultere i, at arbejdet skal laves om.

En boligforening kan spare mange penge på at have en professionel styret vedligeholdelsesplan, der også indeholder forslag til energisparende renoveringer, modernisering/udvikling af ejendommen mm.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter

 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Ole Brockdorff, Partner, arkitekt MAA Trio Arkitekter