Københavns Kommune

Overvejer I solceller? Så kan I nu søge tilskud til solcellescreening hos Københavns kommune

Der er igen åbent for ansøgninger til Københavns Kommunes SOLCELLEPULJE, men hvis I mangler information og vejledning til at komme i gang, så TAG med til vores kommende VidenSeminar og bliv klar til at ansøge!

Til vores kommende VidenSeminar sætter vi fokus på temaet “Guld på øverste etage”, herunder solceller. Her kan blandt andre I møde repræsentanter fra Københavns Kommune, der kan give jer den nødvendige viden og indsigt til at forstå processen bag et solcelleprojekt, så I kan blive rustet til at indsende jeres ansøgning til solcellepuljen.

I kan gratis tilmelde jer VidenSeminaret torsdag d. 2. maj lige her

Solcellepuljen

Solcellepuljen giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale. Der er ansøgningsfrist til puljen d. 1. september 2024, eller når puljen er tom.

At vurdere, om ens ejendom er velegnet til solceller, kan være en udfordrende opgave. Der opstår ofte mange spørgsmål undervejs: Er der tilstrækkelig plads på taget eller facaden? Modtager taget tilstrækkelig sol, eller er der hindringer som træer eller skorstene, der kaster skygger? Hvordan påvirkes bygningens arkitektur, og er der eventuelle restriktioner i lokalplanen? Økonomiske overvejelser spiller også en rolle.

En privat rådgiver kan hjælpe jer med at besvare disse spørgsmål og give jer et solidt grundlag for beslutninger på bestyrelsesmødet eller generalforsamlingen. I har mulighed for at ansøge om tilskud fra puljen selv, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med jeres fuldmagt.


Hvor meget kan I få i støtte?

Solcellepuljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

Tilskuddet dækker 50 % af rådgiverudgiften, dog kan I maksimalt modtage 15.000 kr. inkl. moms pr. boligforening eller boligafdeling. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

Du kan læse mere om solcellepuljen og finde ansøgningsskemaet hos Københavns kommune lige her.


Vejledning til boligforeninger

Som et tilbud til boligforeninger har Københavns Kommune har netop lanceret en ny webvejledning. Denne vejledning tilbyder blandt andet gode råd og inspiration til solceller i boligforeninger.

Inspiration fra cases i andre boligforeninger

Når man skal vælge solceller, er der mange muligheder, og valget af solceller vil have betydning for både ejendommens arkitektur og anlæggets energiproduktion. Det kan derfor være en fordel, at se hvilke løsninger andre boligforeninger har valgt, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. I vejledningen kan I se videoer med en række eksempler på solceller i boligforeninger og blandt andet høre bestyrelsesformænd dele deres erfaringer.

Konkret vejledning

Udover inspiration indeholder webvejledningen også konkrete guides til, hvordan I til en start selv kan undersøge, om solen skinner nok på jeres ejendom, og hvordan I vurderer økonomien i et solcelleprojekt.

Du kan finde webvejledningen og læse meget mere om solceller i boligforeninger her.

Søg støtte til et større renoveringsprojekt i jeres andels- eller ejerforening!

STår jeres forening over for et større renoveringsprojekt, eksempelvis en facaderenovering, et nyt tag eller en energioptimering, kan i nu søge tilskud fra københavns kommunes byggerenoveringspulje.

Vigtigt at vide inden i søger

  • Puljen søges på vegne af hele ejendommen af enten bestyrelsen i en andels- eller ejerforening eller af en rådgiver på vegne af foreningen med en underskrevet fuldmagt.

  • Et flertal af beboerne skal bakke op, før ansøgningen kan sendes ind. I andels- og ejerforeninger kræver det godkendelse fra en generalforsamling.

  • I skal samarbejde med en byggerådgiver, der kan sikre at renoveringsprojektet forløber som det skal, senest når I skal udarbejde jeres ansøgning, men gerne fra start.

Gennnem Københavns Kommunes Byggerenoveringspulje kan I blandt andet søge støtte til renovering af bygningens yderside, den såkaldte "klimaskærm”. Det kan for eksempel være tag, vinduer, yderdøre, facader og gavle og skybrudssikring, såsom forhøjning af kanterne rundt om nedgange til jeres kælder. Tilskuddet afhænger af projektets karakter og ejendommens bevaringsværdi.

I kan læse mere om puljen på Københavns Kommunes hjemmeside, hvor I også kan søge puljen. Der er deadline for ansøgninger d. 4. marts 2024.

Få tilskud til opdatering af jeres energimærke!

Energimærket er med til at synliggøre din ejendoms energiforbrug og de energimæssige forbedringer, som kan betale sig at gennemføre.

Har jeres andels- eller ejerforening enten:

  • Energimærke D (givet før 2018) E, F eller G, der er mere end to år gammelt

  • Et udløbet energimærke (mere end 10 år gammelt og som har vret energimærke E, F eller G

  • Aldrig haft et energimærke

Så kan I nu søge tilskud til opdatering af jeres energimærke, hvis I bor i Københavns Kommune.

Københavns Kommunes puljen Energitjek giver op til 20.000 kr. i tilskud til et nyt eller opdateret energimærke. Ejendommes fjernvarmecentral og eventuelt centralt ventilationanlæg bliver også gennemgået, for at vurdere, hvordan det er muligt af forbedre drift og energioptimere yderligere.

I kan læse mere om puljen på Københavns Kommunes hjemmeside, hvor I også kan søge puljen. Der er deadline for ansøgninger 1. februar.

Københavns Kommune giver tilskud til solcellescreening

Københavns Kommune fortsætter i 2024 solcellepuljen, der giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale.

Andels- og ejerboligforeninger m.fl. kan søge om tilskud til at få en privat rådgiver til at vurdere, om foreningens ejendom er egnet til solceller. 

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller, og mange spørgsmål skal afklares; er der plads nok på tag eller facade, er der sol nok på taget eller er der træer eller skorstene, der skygger? Hvilke hensyn skal tages til bygningens arkitektur og en eventuel lokalplan? Hvordan kommer økonomien til at se ud?

Dette kan en privat rådgiver hjælpe jer med at finde ud af, så I har et beslutningsgrundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling.

Puljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

I kan selv søge, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med fuldmagt fra jer.

  • Støttebeløb: 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr. inkl. moms. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

  • Ansøgningsfrist Først-til-mølle princippet og senest 1/9 2024.

Læs mere på www.byfornyelsespuljer.kk.dk.

Overvej dette, inden I søger puljen om en screening, eller inden I hyrer en rådgiver:

  • Er der plads til solceller på taget? Der skal helst være et sammenhængende egnet areal uden f.eks. skorstene og andet, der kan skygge for solcellerne.

  • Syd-, øst- og vestvendte tage er egnede til solceller, men ikke nordvendte eller skyggefulde tage, da solcellerne her ikke producerer nok strøm.

  • Skal jeres tag snart skiftes eller renoveres? Så er det typisk en rigtig god idé at få undersøgt, om det kan betale sig at opsætte solceller samtidigt, da I kan spare penge på stillads, og solceller muligvis kan indgå som tagmateriale. 

  • Er taget fladt, og kan solcellerne umiddelbart nemt monteres ovenpå? 

  • Har jeres ejendom et relativt højt elforbrug om dagen? Der er bedst økonomi i solceller, hvis strømmen kan benyttes samtidigt med at den produceres. Det kan være til ventilationsanlæg eller fællesvaskeri. Overvej også om solcellerne skal forsyne elforbrug i lejlighederne, hvis I er en boligforening.

  • Er der arkitektoniske forhold, der skal tages hensyn til? Og som kan medføre særlige krav eller begrænsninger ift. at opnå en byggetilladelse:

    • Er jeres bygning fredet, eller har den høj bevaringsværdi?

    • Er jeres bygning omfattet af en bevarende lokalplan, eller er den omfattet af en servitut, der siger noget om ejendommens tag eller arkitektoniske udtryk?

    • Er jeres bygning en del af et kulturmiljø, eller er den udpeget i kommuneplanen?

“Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller
”

Skal solceller dække jeres fælles elforbrug eller også noget af elforbruget i lejlighederne?

For at opnå den bedste økonomi for solceller på etageejendomme, kan det bedst betale sig at benytte strømmen selv i stedet for at sælge den til elnettet. Det er derfor vigtigt, at ejendommen har et forbrug af strøm, samtidig med at solen skinner om dagen og om sommeren. Skal strømmen kun benyttes i fællesforbruget, så kan strømmen benyttes i fællesvaskeriet og til belysning på trapper og gangarealer, hvorimod belysning af udearealer jo først benyttes, når solen er gået ned og derfor ikke kan benyttes direkte til at opnå bedre økonomi, uden der investeres i batterier mv.  

I nogle tilfælde kan beboerne også selv få glæde af den billige solstrøm i lejlighederne. Det kan det betale sig at benytte en rådgiver med viden om det såkaldte ”bag-måler-system” (se figuren) og lovgivningen på dette område. Gældende lovgivning giver i dag begrænsninger for at dele strøm på tværs af bygninger i samme andels- eller ejerboligforening, men det er muligt..

Alle har desuden ret til frit el-valg ifølge elforsyningsloven, og beboerne skal derfor vælge, at de ønsker at modtage den fælles strøm fra taget og derudover benytte en fælles el-leverandør til den resterende strøm. Beboerne skal derfor fraskrive sig retten til selv at vælge el-leverandør, men at dette gøres i fællesskab i ejendommen, når der benyttes et bag-måler-system.

Artiklen er skrevet af Mariann Anderson, projektleder, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Klimaenheden

Læs den fulde artikel i Håndbogen for Min Boligforening, og bliv klogere på andre tilskudspuljer i Københavns Kommune

Københavns Kommune giver tilskud til solcellescreening

Københavns Kommune fortsætter i 2024 solcellepuljen, der giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale.

Andels- og ejerboligforeninger m.fl. kan søge om tilskud til at få en privat rådgiver til at vurdere, om foreningens ejendom er egnet til solceller. 

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller, og mange spørgsmål skal afklares; er der plads nok på tag eller facade, er der sol nok på taget eller er der træer eller skorstene, der skygger? Hvilke hensyn skal tages til bygningens arkitektur og en eventuel lokalplan? Hvordan kommer økonomien til at se ud?

Dette kan en privat rådgiver hjælpe jer med at finde ud af, så I har et beslutningsgrundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling.

Puljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

I kan selv søge, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med fuldmagt fra jer.

  • Støttebeløb: 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr. inkl. moms. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

  • Ansøgningsfrist Først-til-mølle princippet og senest 1/9 2024.

Læs mere på www.byfornyelsespuljer.kk.dk.

Overvej dette, inden I søger puljen om en screening, eller inden I hyrer en rådgiver:

  • Er der plads til solceller på taget? Der skal helst være et sammenhængende egnet areal uden f.eks. skorstene og andet, der kan skygge for solcellerne.

  • Syd-, øst- og vestvendte tage er egnede til solceller, men ikke nordvendte eller skyggefulde tage, da solcellerne her ikke producerer nok strøm.

  • Skal jeres tag snart skiftes eller renoveres? Så er det typisk en rigtig god idé at få undersøgt, om det kan betale sig at opsætte solceller samtidigt, da I kan spare penge på stillads, og solceller muligvis kan indgå som tagmateriale. 

  • Er taget fladt, og kan solcellerne umiddelbart nemt monteres ovenpå? 

  • Har jeres ejendom et relativt højt elforbrug om dagen? Der er bedst økonomi i solceller, hvis strømmen kan benyttes samtidigt med at den produceres. Det kan være til ventilationsanlæg eller fællesvaskeri. Overvej også om solcellerne skal forsyne elforbrug i lejlighederne, hvis I er en boligforening.

  • Er der arkitektoniske forhold, der skal tages hensyn til? Og som kan medføre særlige krav eller begrænsninger ift. at opnå en byggetilladelse:

    • Er jeres bygning fredet, eller har den høj bevaringsværdi?

    • Er jeres bygning omfattet af en bevarende lokalplan, eller er den omfattet af en servitut, der siger noget om ejendommens tag eller arkitektoniske udtryk?

    • Er jeres bygning en del af et kulturmiljø, eller er den udpeget i kommuneplanen?

“Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller
”

Skal solceller dække jeres fælles elforbrug eller også noget af elforbruget i lejlighederne?

For at opnå den bedste økonomi for solceller på etageejendomme, kan det bedst betale sig at benytte strømmen selv i stedet for at sælge den til elnettet. Det er derfor vigtigt, at ejendommen har et forbrug af strøm, samtidig med at solen skinner om dagen og om sommeren. Skal strømmen kun benyttes i fællesforbruget, så kan strømmen benyttes i fællesvaskeriet og til belysning på trapper og gangarealer, hvorimod belysning af udearealer jo først benyttes, når solen er gået ned og derfor ikke kan benyttes direkte til at opnå bedre økonomi, uden der investeres i batterier mv.  

I nogle tilfælde kan beboerne også selv få glæde af den billige solstrøm i lejlighederne. Det kan det betale sig at benytte en rådgiver med viden om det såkaldte ”bag-måler-system” (se figuren) og lovgivningen på dette område. Gældende lovgivning giver i dag begrænsninger for at dele strøm på tværs af bygninger i samme andels- eller ejerboligforening, men det er muligt.

Alle har desuden ret til frit el-valg ifølge elforsyningsloven, og beboerne skal derfor vælge, at de ønsker at modtage den fælles strøm fra taget og derudover benytte en fælles el-leverandør til den resterende strøm. Beboerne skal derfor fraskrive sig retten til selv at vælge el-leverandør, men at dette gøres i fællesskab i ejendommen, når der benyttes et bag-måler-system.

Københavns Kommunes andre byfornyelsespuljer

Københavns Kommune har flere puljer, der giver tilskud til bæredygtig renovering og drift i andels- og ejerboligforeninger samt private udlejningsejendomme. Puljernes formål er bl.a. at gøre det nemmere for københavnerne at bidrage til den grønne omstilling  og til at nå målene i Københavns Kommunes Klimaplan.

Nedenfor er et udvalg af puljerne, der kan give tilskud til ejendomme beliggende i Københavns Kommune.

“Solceller på byens bygninger skal bidrage til at nå målet i Københavns Kommunes Klimaplan frem mod 2025.”

Energitjek til ejendomme med et dårligt energimærke

Puljen Energitjek giver tilskud til et nyt eller opdateret energimærke til private etageboligejendomme med et højt energiforbrug. Et energimærke viser, hvor energieffektiv din ejendom er og peger samtidig på, hvilke forbedringer der kan betale sig at gennemføre for at spare på energien.

I forbindelse med energitjekket laves der også en gennemgang af ejendommens fjernvarmecentral og et eventuelt centralt ventilationsanlæg. Ved gennemgangen vurderes det hvilke forhold, som er mulige at forbedre for at sikre en god drift og eventuelle forslag til energioptimeringer.

  • Støttestørrelse: op til 20.000 kr. 

  • Ansøgningsfrist: ny frister på vej, se på byfornyelsespuljer.kk.dk

Mere affaldssortering i boligforeninger

Puljen støtter boligforeninger, der gerne vil optimere deres affaldshåndtering. 

Boligforeninger i København (bestyrelser og administratorer i andel, ejer, almen og privat udlejning) kan på vegne af beboerne søge puljen. 

Desuden er det mulighed for råd og sparring om dialog med beboerne om affaldssortering og hjælp til indretning af affaldsløsninger i gården.  

Læs mere: www.kk.dk/mere-affaldssortering-i-boligforeninger

Deadline for Københavns Kommunes solcellepulje nærmer sig

D. 1. maj 2023 åbnede Københavns Kommune en ny solcellepulje, der giver tilskud til, at andels- og ejerboligforeninger kan købe en privat rådgiver, som kan screene ejendommens solcellepotentiale.

At afgøre om jeres ejendom er egnet til solceller kræver ekspertise, da der er mange faktorer at tage hensyn til. Er der tilstrækkelig plads på taget eller facaden? Er der tilstrækkelig sollys, eller er der skygger fra træer og skorstene? Er der arkitektoniske hensyn at tage, og hvordan påvirker det økonomien?

En privat rådgiver kan hjælpe med at besvare disse spørgsmål, så I har det nødvendige grundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling. Puljen indeholder 1 million kr. i både 2023 og 2024 og er en del af Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan, der sigter mod at øge brugen af solceller i byen.

Fristen nærmer sig

Husk, at ansøgningsfristen nærmer sig. Støttebeløbet dækker 50% af rådgiverudgiften, op til 15.000 kr. Ansøgningsfristen er 1. oktober 2023.

Solceller på byens bygninger er en vigtig del af Københavns mål om bæredygtighed, og vi opfordrer alle med interesse til at søge. Læs mere om solcellepuljen på byfornyelsespuljer.kk.dk.

Der er flere tilskud at søge

Københavns Kommune har en en række initiativer, der hjælper boligforeninger med at forbedre ejendommen. Derfor er der puljer til flere forskellige tiltag og projekter. Til Min Boligforenings Gå-hjem møde, kan I høre oplæg fra Københavns Kommune om, hvilke muligheder der er for at søge tilskud til forskellige projekter!

Gå sammen om affaldssortering i boligforeningen

Boligforeninger kan nu få hjælp til at optimere deres affaldssortering igennem et forløb, der sætter system i affaldssorteringen i både gården og i køkkenerne.

Boligforeninger i Københavns Kommune kan som noget nyt søge om at indgå i et samarbejde med kommunen, hvor foreningen får vejledning og praktisk hjælp til at optimere deres affaldsrum eller standplads i gården. Samtidigt kan de enkelte lejligheder i foreningen få økonomisk støtte til at installere et sorteringssystem direkte i køkkenet.

Udover sorteringssystem i lejlighederne skal gården også kunne håndtere ekstra mængder affald.

Fællesskab om sortering

Forløbet er forankret i boligforeningens bestyrelse, som er ansvarlige for at få beboerne med. Idéen er at gøre mere affaldssortering til et fælles mål, som alle beboere bidrager til, og som alle beboere får noget ud af. Når alle beboere sorterer mere, end de smider i restaffald, kan foreningen nemlig spare penge på driftsomkostninger. Penge, som kan gå til andre vigtige projekter i foreningen. 

Bestyrelsen står i spidsen af projektet, men København Kommune tilbyder bl.a. forskellige plakater, breve og mails, som bestyrelsen kan bruge til at kommunikere med beboerne. 

Sortering starter i køkkenet 

Undersøgelser viser, at en af de vigtigste faktorer for mere affaldssortering er at indrette et system til sortering der, hvor vi producere vores affald. For de fleste er det i køkkenet, hvor vi også normalt har vores skraldespand. Ved at indrette et system til sortering, der passer til de affaldstyper, vi har, hjælper vi os selv med at gøre det så nemt og bekvemt som overhovedet muligt at sortere affaldet. 

Derfor er en væsentlig del af forløbet, at lejlighederne i foreningen kan få op til 400 kr. i tilskud til at købe og montere et nyt sorteringssystem.

De enkelte lejligheder kan få tilskud til et nyt sorteringssystem.

Bestyrelser i ejerforeninger, andelsforeninger, beboerforeninger i almene boliger og private udlejere med mere end fem husstande kan deltage. Der er løbende ansøgningsrunder fra 2022-2024. 

Målet med forløbet er, at boligforeningerne sender 70% af deres til affald til genanvendelse, så maks. 30% af deres affald ryger til forbrænding. 

Forløbet er en del af den igangværende ressource- og affaldsplan i Københavns Kommune, der løber frem til udgangen af 2024. Læs mere om puljen på kk.dk/affaldspuljer.

Skab plads til sortering i gården 

Det andet ben i forløbet er at indrette det fælles affaldssystem i gården, så det kan håndtere mere affaldssortering. Konkret vil der over en periode på tre til seks måneder blive tilføjet beholdere til f.eks. pap, plast og madaffald, mens der bliver reduceret i antallet af beholdere til restaffald.

Justeringen sker i samarbejde med en affaldskonsulent fra Københavns Kommune, der besøger gården og er i dialog med bestyrelsen løbende.  

Artiklen er skrevet af Ane Kollerup Nielsen, specialkonsulent og projektleder i erhverv og byggeri, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Søg om tilskud til et opdateret energimærke og gennemgang af varmecentral

Energioptimering er mere aktuelt end nogensinde, og der er hjælp at hente for boligforeninger. Boligforeninger i Københavns Kommune kan nu søge tilskud i puljen Energitjek, der har ansøgningsfrist 1. februar 2023.

Med Energitjek har I mulighed for at få tilskud til et nyt eller opdateret energimærke. Et energimærke giver et indblik i jeres ejendoms energimæssige stand og forslag til, hvordan I kan optimere ejendommen for at opnå energibesparelser og bedre komfort. Foreninger får også en gennemgang af ejendommens fjernvarmecentral og eventuelt ventilationsanlæg samt anbefalinger til, hvordan de skal driftes og eventuelle energioptimeringer. En optimeret varmecentral er vigtigt for at spare på varmeregningen. Puljen giver op til 20.000 kr. i tilskud.

Hvem kan søge?

Jeres forening skal være en etageboligejendom i Københavns Kommune med mindst fem boligenheder/husstande, som enten:

  • har et energimærke E, F eller G, der er mere end to år gammelt

  • har et udløbet energimærke, som var E, F eller G

  • aldrig har fået energimærke

Energimærket kan være første skridt på vejen mod en renovering, som I også kan søge støtte til hos Københavns Kommunes Bygningsrenoveringspulje. En renovering kan komme jer til gode med bl.a. en lavere energiregning, bedre boliger og komfort, en højere værdi af boligen og en mindre påvirkning af klimaet. Teknik- og Miljøforvaltningen inviterer i løbet af foråret 2023 alle tilskudsmodtagere til et webinar om, hvordan I kommer videre med en egentlig renovering.

“Energimærket kan være første skridt på vejen mod en renovering, som I også kan søge støtte til ”

Sådan søger I puljen

Det er nemt at søge, og I gør det på Københavns Kommunes hjemmeside om byfornyelsespuljer. Her kan I også se et overblik over andre puljer, der udbydes i Københavns kommune.

Tilskud til Energitjek uddeles efter først-til-mølle-princippet og ansøgningsfristen er 1. februar 2023.

Klik her og læs mere om puljesøgning.

Byfornyelse i København handler også om energi

København er kendt for sine gamle smukke beboelsesejendomme og trygge boligområder. Sådan skal det blive ved med at være. Derfor yder Københavns Kommune tilskud til at renovere private etageejendomme. Det skal bidrage til at indfri ambitionen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025.

Boligkvaliteten i Hovedstaden er stadig mange steder væsentligt ringere end i andre byer i Danmark. Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der fortsat er ca. 18.300 københavnerboliger uden basale installationer som toilet, bad og fjernvarme. Heraf mangler ca. 3.000 et toilet. Størstedelen af de mangelfulde boliger ligger på Nørrebro, Østerbro, Amager og i Indre By. Til sammenligning er der i alt ca. 50.400 boliger med installationsmangler i hele Danmark. København står altså stadig for 36 % af alle installationsmanglerne i etageboliger, men kun for 25 % af det samlede antal etageboliger. Derfor er udbedring af manglende toilet, bad og fjernvarme i boliger et særligt fokusområde i Københavns Kommunes bygningsfornyelsesindsats.

Foto: Københavns Kommune

Foto: Københavns Kommune

Det sagt, så er byfornyelsesindsatsen også i høj grad med til at løfte hovedstadens ambitiøse klima- og miljømål. København skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad allerede i 2025. Her spiller bygningsmassen en vigtig rolle, da de ældre bygninger har et højt energibehov. I København er ca. 70 % af bygningerne opført, før det første bygningsreglement trådte i kraft i 1961. Det betyder, at bygningerne ikke lever op til nutidens energimæssige standarder. Det er en af årsagerne til, at boliger står for over halvdelen af Københavns varmeforbrug, og det understreger dermed det store behov for at energirenovere byens ældre ejendomme.

Årlig pulje til helhedsrenoveringer

Derfor har Københavns Kommune årligt en pulje på ca. 100 mio. kr. til helhedsrenoveringer af private etageejendomme – dvs. andels- og ejerforeninger og private udlejningsejendomme. Målet med puljen er at sikre gode, sunde boliger i de eksisterende ældre ejendomme, så de kommer på niveau med nybyggeriet – for der er behov for alle boliger i København.

“Boligkvaliteten i hovedstaden er stadig mange steder væsentligt ringere end i andre byer i Danmark”

Som privat bygningsejer kan der opnås støtte til arbejder i klimaskærmen (f.eks. vinduer, tag, facaderenoveringer, gavlisoleringer og tiltag fra ejendommens energimærke). Derudover støttes etablering af wc/bad, hvis der er boliger i ejendommen, der ikke har dette.

Støtte til bygningsfornyelser omfatter tilskud til håndværkerudgifter, øvrige omkostninger (f.eks. forsikring og byggelån), teknisk og administrativ rådgivning, samt i særlige tilfælde genhusning. Der er én årlig ansøgningsrunde (fastlægges årligt, men ligger som regel omkring 1. marts). Derefter er der dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen omkring kvalificering af ansøgningen, hvor der lægges vægt på, at ejendommene bliver både tidssvarende, fremtidssikrede og forbedrer beboernes livskvalitet.

Der er i alle projekter fokus på arkitektoniske bevaringsværdier, energioptimering, skybrudssikring, begrønning, og at projekterne bidrager mest muligt til det nære bymiljø. Et nyere fokus er desuden genanvendelse af materialer og generelt cirkulær økonomi.

Demonstrationsprojekter til inspiration for alle

Klimakarré på Østerbro. Foto: Københavns Kommune

Klimakarré på Østerbro. Foto: Københavns Kommune

Hvis energibehovet skal sænkes, så er der også behov for at tænke i nye løsninger, der kan implementeres i det ældre byggeri på en måde, der ikke ødelægger byens arkitektur.     Byfornyelsesloven giver mulighed for at støtte nye løsninger gennem demonstrationsprojekter. Pt. er der demonstrationsprojekter i gang i:

  • Klimakarréen på Østerbro, der demonstrerer energibesparelser gennem en udvendig multifunktionel facadeisolering.

  • Living in Light i Valby, hvor en ny glasfacade mod gård giver helt nye bokvaliteter – ud over energibesparelser.

  • Forskellige solcelleprojekter – herunder røde solceller i røde tegltage som en del af vores projekt ”Solcelle Distrikt Nordvest”.

Bygningsfornyelsen er altid på udkig efter nye muligheder for at skubbe udviklingen inden for energirenoveringer, så kontakt os endelig, hvis jeres forening har en god idé, I gerne vil være med til at afprøve på jeres ejendom.

De gode løsninger, dem vil vi gerne dele med alle. Derfor ligger der på www.kk.dk/byfornyelse en række inspirationskataloger og eksempelsamling – og der kommer løbende flere til.

“Hvis energibehovet skal sænkes, så er der også behov for at tænke i nye løsninger”

Københavns Klima Task Force – et nyt initiativ på vej

Energibesparelser handler ikke kun om energirenoveringer, der kan sikre, at ejendommenes energibehov er lavest muligt. Det handler også om adfærd, for københavnernes aktiviteter i dagligdagen har stor betydning for det reelle energiforbrug i bygningerne. Den nye Klima Task Force i København skal bringe klimaindsatsen i øjenhøjde med københavnerne. Projektet har til formål at styrke københavnernes engagement i den grønne omstilling med alt fra nye finansieringsmodeller til solceller, til hvordan beboere indstiller deres radiator. Projektet er i sin spæde opstart og vil til en start blive udrullet i områder, der er omfattet af en områdefornyelse. Men på energispring.kk.dk kan alle hente en række værktøjer og få gang i energibesparelserne. 

Artiklen er skrevet af Marie Juul Baumann, arkitekt og teamkoordinator, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Bygningsfornyelsen.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Nye muligheder for at blive en grøn forening

Ny lovgivning kan snart gøre det lettere for beboere at deles om solcellestrøm. Med kommende regler for Energifællesskaber og grupper af aktive kunder vil fælles grønne investeringer give endnu bedre mening.

De seneste år har det nogle gange været kompliceret for boligforeninger at finde ud af, hvordan de kunne bidrage til den grønne omstilling. Blandt andet har det været svært at dele strøm fra et fælles solcelleanlæg mellem beboerne uden først at pille samtlige elmålere ned. Det har resulteret i mange små anlæg, der kun dækker fællesforbruget.

Foto: Københavns Kommune, Peter Boel

Foto: Københavns Kommune, Peter Boel

Nu kommer der en håndsrækning fra EU til grønne boligforeninger, med ny lovgivning som denne vinter vil blive behandlet i Folketinget. Energistyrelsen har netop afsluttet høring af en ny elforsyningslov, der blandt andet kan bane vejen for, at boligforeninger nemmere kan dele egenproduceret vedvarende energi - også ind i den enkelte lejlighed.

Boligforeninger kan gøre en grøn forskel

EU’s nye direktiver omkring Vedvarende Energi og Elmarkedet skal blandt andet fremme såkaldte borgerenergifællesskaber og gøre det lettere at være ’aktiv kunde’, der også selv producerer vedvarende energi. Idéen er, at der skal være gunstige vilkår for, at borgere kan investere i den grønne omstilling som supplement til offentlige storskalaprojekter.

Allerede i dag er der dog god fornuft i bl.a. at overveje solceller, fx som del af en renovering af taget. Københavns Kommune støtter gennem Bygningsfornyelsen demonstrationsprojekter med nye typer solceller.

“Solcellerne betaler sig hjem i løbet af nogle år, ved at beboerne og foreningen får gratis grøn strøm
”

Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen udtaler: ”Når københavnere på den måde går sammen om at investere i grøn teknologi, kan vi bygge i en størrelse, så det giver mening både i et økonomisk og klimamæssigt perspektiv. Borgerdrevne initiativer og store, fælles løsninger på klimaudfordringen er ikke enten-eller; det er både-og.”

Nye muligheder i fremtidens borgerenergifælleskaber

Foto: Københavns Kommune, Peter Boel

Foto: Københavns Kommune, Peter Boel

Rigtig mange danskere vil gerne gøre en konkret forskel for miljøet og bidrage til at bremse klimaforandringerne. Men selvom ønsket er der, kan de grønne ambitioner nogle gange virke svære at handle på.

Her kan boligforeningerne spille en særlig rolle: I en andels- eller ejerforening kan beboerne gå sammen om de nødvendige investeringer. Her vil de sammen agere som en gruppe af ”aktive kunder”, der er fælles om at aftage fx grøn strøm fra foreningens solceller. Men i fremtiden kan boligforeninger måske gå endnu videre ved at indgå i et Borgerenergifællesskab.

Et Borgerenergifællesskab er en sammenslutning af borgere (herunder boligforeninger), lokale butikker, virksomheder og/eller offentlige institutioner, som kan samarbejde om fx vedvarende energi, dele-elbiler, et energilager og en varmepumpe. Det kan give mening at deles, fordi der på tværs af et lokalområde ofte er forskellige muligheder: Én ejendom har måske et optimalt tag til solceller, mens en anden har el-bilsparkering og plads til en varmepumpe. Den lokale dagligvarebutik bruger masser af energi i dagtimerne, mens solen skinner men har overskud af varme fra køleafdelingen. Med mere vindmølle- og solcellestrøm i det kollektive system kommer produktionen til at variere, bogstaveligt talt som vinden blæser.

“Nu kommer der en håndsrækning fra EU til grønne boligforeninger, med ny lovgivning som denne vinter vil blive behandlet i Folketinget.”

Solceller giver mening – allerede i dag

Solceller kan allerede i dag være en fordel for boligforeninger. Særligt i forbindelse med en tagrenovering, hvor der alligevel skal stillads op og lægges nyt tag. Solcellerne betaler sig hjem i løbet af nogle år, ved at beboerne og foreningen får gratis grøn strøm – samtidig kan det forbedre ejendommens energimærke og dens værdi.

Fælles for de fleste løsninger med bygningsintegrerede solceller er, at de har samme funktion og holdbarhed som de traditionelle tagmaterialer, som solcellerne erstatter. De holder regnen ude i mindst lige så lang tid som teglsten, men de producerer derudover strøm i en stor del af levetiden (der er typisk garanti for min. 80 % af max-niveauet efter 20 år). Det kan derfor godt betale sig at kontakte en solcelleleverandør for at høre om mulighederne, når jeres boligforening står foran at skulle renovere tag eller facader. Jeres forening kan blive et ekstra grønt fællesskab og spare penge over tid – uden at beboerne behøver at mærke noget til de ekstra arbejder.


Artiklen er skrevet af Specialkonsulent Rasmus Rohlff og projektleder Mathilde Johnsen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Område- og Bygningsfornyelse.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.