Tag

Overvejer I solceller? Så kan I nu søge tilskud til solcellescreening hos Københavns kommune

Der er igen åbent for ansøgninger til Københavns Kommunes SOLCELLEPULJE, men hvis I mangler information og vejledning til at komme i gang, så TAG med til vores kommende VidenSeminar og bliv klar til at ansøge!

Til vores kommende VidenSeminar sætter vi fokus på temaet “Guld på øverste etage”, herunder solceller. Her kan blandt andre I møde repræsentanter fra Københavns Kommune, der kan give jer den nødvendige viden og indsigt til at forstå processen bag et solcelleprojekt, så I kan blive rustet til at indsende jeres ansøgning til solcellepuljen.

I kan gratis tilmelde jer VidenSeminaret torsdag d. 2. maj lige her

Solcellepuljen

Solcellepuljen giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale. Der er ansøgningsfrist til puljen d. 1. september 2024, eller når puljen er tom.

At vurdere, om ens ejendom er velegnet til solceller, kan være en udfordrende opgave. Der opstår ofte mange spørgsmål undervejs: Er der tilstrækkelig plads på taget eller facaden? Modtager taget tilstrækkelig sol, eller er der hindringer som træer eller skorstene, der kaster skygger? Hvordan påvirkes bygningens arkitektur, og er der eventuelle restriktioner i lokalplanen? Økonomiske overvejelser spiller også en rolle.

En privat rådgiver kan hjælpe jer med at besvare disse spørgsmål og give jer et solidt grundlag for beslutninger på bestyrelsesmødet eller generalforsamlingen. I har mulighed for at ansøge om tilskud fra puljen selv, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med jeres fuldmagt.


Hvor meget kan I få i støtte?

Solcellepuljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

Tilskuddet dækker 50 % af rådgiverudgiften, dog kan I maksimalt modtage 15.000 kr. inkl. moms pr. boligforening eller boligafdeling. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

Du kan læse mere om solcellepuljen og finde ansøgningsskemaet hos Københavns kommune lige her.


Vejledning til boligforeninger

Som et tilbud til boligforeninger har Københavns Kommune har netop lanceret en ny webvejledning. Denne vejledning tilbyder blandt andet gode råd og inspiration til solceller i boligforeninger.

Inspiration fra cases i andre boligforeninger

Når man skal vælge solceller, er der mange muligheder, og valget af solceller vil have betydning for både ejendommens arkitektur og anlæggets energiproduktion. Det kan derfor være en fordel, at se hvilke løsninger andre boligforeninger har valgt, samt hvilke overvejelser, der ligger bag. I vejledningen kan I se videoer med en række eksempler på solceller i boligforeninger og blandt andet høre bestyrelsesformænd dele deres erfaringer.

Konkret vejledning

Udover inspiration indeholder webvejledningen også konkrete guides til, hvordan I til en start selv kan undersøge, om solen skinner nok på jeres ejendom, og hvordan I vurderer økonomien i et solcelleprojekt.

Du kan finde webvejledningen og læse meget mere om solceller i boligforeninger her.

Tryghed i jeres tagprojekt

43 % af alle anmeldte byggeskader vedrører taget, så det kan godt betale sig at vælge en tagentreprenør, der giver garanti for både produkter, udførsel og eventuelle følgeskader.

Taget er den del af ejendommen, der er mest udsat for vind og vejrforhold, så en tæt og stærk tagkonstruktion er altafgørende for ejendommens tilstand - men det er en stor investering at få skiftet taget i boligforeningen. Derfor er det særligt vigtigt, at man får professionel hjælp af en tagentreprenør, der garanterer jer for kvalitetsarbejde og kvalitetsprodukter, så I i boligforeningen kan være trygge ved, at budgettet ikke løber løbsk. 

Find en professionel tagentreprenør

Påtænker I at lave en renovering eller udskiftning af taget I jeres boligforening, kan I med fordel tage fat i et BMI RoofPro medlem. Da kommer man i kontakt med en tagentreprenør, der er certificeret og særligt udvalgt på baggrund af deres høje faglighed og dedikation til altid at levere kvalitetshåndværk og kundeservice. Det er en omfattende proces at skifte eller renovere et tag, og der skal tages mange beslutninger undervejs. Et tag er nemlig ikke blot et tag, det består blandt andet af en regnskærm, et undertag og dampspærrer.

“Det er en omfattende proces at skifte eller renovere et tag, og der skal tages mange beslutninger undervejs.”


Alt sammen kræver en stor viden om konstruktioner og systemløsninger for at sikre sig, at man får udført den mest fornuftige konstruktion i forhold til det behov, man har på den pågældende ejendom. Med en en fagperson, der har stor erfaring i at lave tag, undgår man begynderfejl og dyre, spildte timer. Man får derimod fat i en person, der rent faktisk ved, hvordan man gør det på den bedste og billigste måde, så I får den løsning, der er mest fordelagtig for lige præcis jeres boligforening. 

Få lige det tag, der passer bedst til jer

Mange tageksperter er ofte låst fast til én tagtype, som de har erfaring med. Det kan f.eks. være enten lertagsten eller betontagsten, men det er ikke nødvendigvis den tagtype, der passer allerbedst til jeres ejendom. Det er derfor en stor fordel at have en tagekspert, der er uddannet til at kigge på de mange forskellige muligheder, der er inden for tag. En RoofPro tagentreprenør har kendskab til og mulighed for at tilbyde alle former for tag, der passer til den pågældende konstruktion. Det giver den enkelte boligforening en del valgmuligheder, og man sikrer sig i foreningen at få det tag, der passer til ejendommen, og ikke det som en leverandør er interesseret i at sælge.

Garanti for tryghed

Drift og vedligeholdelse er i dag en stor post for boligforeninger, især når man taler tag, og de påvirkninger klimaforandringerne har på bygningerne. Derfor er en garanti på de investeringer, man gør sig, en stor tryghed for økonomien i boligforeningen. Kigger man på tag i markedet, er der en gennemsnitsgaranti på 15 år, hvor nogle produkter også er med en produktgaranti. Den garanti der naturligt følger med, når man har fat i en af disse certificerede tagentreprenører er, at man har en 30 års produktgaranti.

“Med en fagperson, der har rigeligt med erfaring i at lave tag, undgår man begynderfejl og dyre, spildte timer.”

Det vil sige, at produktet er dækket 1:1 i alle 30 år. Det der underbygger trygheden ved denne garanti er, at man de første 20 år også er dækket for udførsel og følgeskader. Det betyder altså, at hvis man i boligforeningen finder ud af, at der for 17 år siden blev lavet en fejl på taget, så er man garanteret via en forsikring, så man ikke skal betale noget for at få fejlen rettet. Er man så uheldig, at man i denne periode på 20 år får vand ind gennem taget, der forårsager en skade på f.eks. konstruktionen eller vand, der trækker ned gennem en lejlighed og ødelægger interiør, så er dette faktisk også dækket af garantien.

Det er en obligatorisk forsikring, der følger med, men det er ikke den enkelte, lokale virksomhed, der står bag garantien. Det er derimod BMI, der er garant for denne garanti, hvilket giver en øget tryghed i budgettet i boligforeningen. Det samme gælder, hvis den tagentreprenør, I har valgt, går konkurs efter, jeres tagprojekt er slut. Da er garantien stadig gyldig. Det giver altså en større tryghed, når man som boligforening investerer i et tagprojekt og er sikret mod uforudsete udgifter og konkurser - især i en usikker verden. 

Tryghed i tagprojekt med RoofPro

  1. Man får en certificeret tagekspert med stor faglig viden og erfaring 

  2. Man er sikker på at få præsenteret alle muligheder for tag, så man får det, der passer bedst til ejendommen

  3. Med 30 års produktgaranti og 20 års garanti for udførsel og følgeskader kender man sine udgifter og er sikker på, hvad omkostningerne er

Artiklen er skrevet af Torben Nielsen, salgsdirektør, BMI Group Danmark.

Overskuelig renovering i højderne

Jeres boligforening kan spare mange tunge udgifter i forbindelse med renovering og vedligehold af ejendommens øverste etage, hvis blot opgaverne prioriteres ordentligt.

Renoveringsopgaver er der nok af i en boligforening. Der er især to typer løsninger på renoveringsopgaver, som Rebteknikeren har oplevet stor efterspørgsel på fra boligforeningerne inden for de seneste 3-4 år.

 ”Det ene er tætning af store tage, hvilket er med til at forlænge tagets levetid og give foreningen nogle år til at spare sammen til en senere udskiftning, hvilket er en tung post. Det andet handler om, at boligforeninger ofte samler opgaverne og sparer sammen til én stor renovering, da det både er besværligt og dyrt at opstille stillads. Det betyder dog, at bygningerne ofte får lov at stå og forfalde i mellemtiden,” udtaler Jacob Vestervang, adm. direktør hos Rebteknikeren ApS.

Prioritering af opgaver giver balance i budgettet

Taget er en af de helt store poster i vedligeholdelsesplanen, og på grund af projektets tidsmæssige og økonomiske perspektiv er det vigtigt at danne sig et billede af, hvad der reelt er behov for at renovere, hvad der er akut, og hvad der kan vente.

”Som et alternativ tilbyder vi en faglig gennemgang, hvor vi prioriterer opgavernes påtrængende nødvendighed. Dernæst gør foreningen rede for sit rådighedsbeløb, og vi giver et overslag på det, som vi kan løse inden for budgettet, mens andre opgaver udskydes til de næste år,” fortæller Jacob Vestervang.

“Vi kan mærke, at boligforeningerne sætter stor pris på en fleksibel vedligeholdelsesplan, der er tilpasset deres økonomi og behov.
”

Fleksibilitet og gennemsigtighed

”Vi har boligforeninger, der kommer hvert år, og når der ikke er nogle hasteopgaver på taget, fortæller vi det åbent til bestyrelsen. Vi kan mærke, at de sætter stor pris på en fleksibel vedligeholdelsesplan, der er tilpasset deres økonomi og behov,” forklarer Jacob Vestervang og advarer samtidig imod en uheldig tendens i proceduren, hvorpå visse bygningsrenoveringer og vedligeholdsaftaler gribes an:

 ”Desværre har vi oplevet boligforeninger fortælle den samme historie om, at de tidligere har benyttet sig af bygningssagkyndige, der har foreslået dyrere løsninger, end der reelt var brug for, fordi de opnår en procentdel af opgavens størrelse. Det giver sig selv, at det ikke er vejen til en objektiv og ærlig vurdering,” afslutter han.

En af de boligforeninger, der har nydt godt af Rebteknikerens fleksible tilgang, er Sct. Kjelds Gård. I 2015 ønskede de at få skiftet taget. Det viste sig dog, at en tætning udefra kunne løse problemet her og nu, hvilket gav foreningen tid til at få økonomi til den store tagudskiftning.

Kernekunder

Gennem årene er adskillige forretningsområder blevet afprøvet og senere fravalgt, men boligforeninger har været blandt Rebteknikerens kernekunder i hele forløbet.

”Det er et kundesegment, som vi har holdt fast i, og som vi kun er blevet bedre til at servicere og rådgive. Vi har specialiseret og tilpasset os i forhold til de særlige behov for f.eks. rådgivning, man som privatperson har, når man sidder i bestyrelsen i en andelsboligforening”, forklarer Jacob Vestervang.

Om rebteknik:

  • Med rebteknik kan man udføre montage og vedligehold i højden inden for byggeri, industri og infrastruktur. Håndværkerne er certificerede erhvervsklatrere og fagudlærte inden for tømrer-, murer-, smede- eller malerfaget.

  • Med rebteknik behøver man ikke at tage højde for pladsmangel eller skrøbelig belægning - en gennemgående udfordring i mange (københavnske) baggårde. Desuden følger Rebteknikeren Arbejdstilsynets AT vejledning 243-1 for arbejde i højden med reb.

  • Med rebteknik sparer man for udgifter til stillads væk, da arbejdet foregår i line og sele.

Artiklen er skrevet af Andreas Excalibur Bygbjerg, skribent, Rebteknikeren.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Har jeres boligforening guld på loftet?

Fremtidens boligbyggeri i København skal ikke kun ske på tomme byggegrunde i nye bydele. Den tomme plads under tagene på byens eksisterende bygninger skal også inddrages.

Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere tagboliger i og på eksisterende bygninger og dermed fortætte byen med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS

I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe, når man bygger nyt i en tæt bebygget by. For eksempel er mulighederne for adgang til dagslys og udsigt til himlen bedre øverst i en bygning, og det er faktorer, der har en væsentlig betydning for menneskers trivsel.

Mange muligheder for udnyttelse af tagrummet 

De fleste Københavnske etageejendomme er bygget i en periode, hvor tagkonstruktion ikke var tæt nok til at etablere en bolig direkte under. Derfor lavede man typisk tagkonstruktioner på 45o, der gjorde at regn og sne let løb af. Rummet under taget blev brugt til vaskerum, tørrelofter og rum til opbevaringen.

Ved at udnytte tagrummet til bolig, energioptimerer vi bygningen. Men tagboliger er ikke nødvendigvis det eneste rigtige at bruge tagrummet til. Tagrummet kan også bruges til at opnå et forbedret foreningsliv ved at tænke andre anvendelser ind.

“I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe”

Der kan f.eks. indrettes et fællesrum for boligforeningen med adgang til tagterrasse. Man f.eks. etablere en tagterrasse eller en tagaltan i tilknytning til boligen. Det vil gøre boligforeningen mere attraktiv, når der inden for matriklen er adgang til udendørsarealer med ro og sol. Derudover skaber den begrønnede tagterrasse en sundere by, da luften renses bedre, og er samtidig en energioptimering ved den rette opbygning.

På de flade tage kan der dog også etableres boliger, erhverv mm. Ofte giver det flade tag et afsæt til arkitektonisk dristige projekter. På Vesterbro i København er der indrettet en vuggestue på øverste etage i en bygning med fladt tag. Børnenes legeplads og friluftsarealer er indrettet på taget af bygningen, hvor der selvfølgelig også et arbejdet med en begrønning.


Bæredygtige fordele og urban gardening

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS

Energioptimering og begrønning af tage, tagterrasser og tagaltaner vil have en positiv effekt på vores mål om at reducere CO2 belastningen og på den lange bane blive CO2-neutrale.

Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse, som vi står overfor, og det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Etablering af tagterrasser og tagaltaner, samt begrønning af disse, ligger i tråd med filosofien bag Urban Gardening. Urban Gardening er, at bymennesker, ved at dyrke frugt og grønt mellem husene, i byhaver, baggården og på tagterrasser og altaner, både kan få smukkere byer og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt. Studier har desuden påvist en direkte forbindelse mellem mere begrønning og reduceret brug af antidepressiver, en følelse af tryghed og sågar mindre hærværk og kriminalitet.

Kan boligforeningen få lov til at etablere tagboliger?

Ja, der er stor politisk vilje. Men politiske ambitioner, og forvaltningernes grundlag og muligheder for at kunne føre ambitionerne ud i livet, går ikke altid hånd i hånd.

Når man vil bygge tagboliger i eksisterende etageejendomme, vil byggeretten i langt de fleste tilfælde blive overskredet, fordi der for etageejendomme ofte er en høj bebyggelsesprocent i forvejen. Hvis byggeretten overskrides, skal forvaltningen ifølge byggeloven foretage en helhedsvurdering af det ansøgte, for at der kan gives byggetilladelse.

“Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse”

Helhedsvurderinger efter byggeloven indebærer udøvelse af skøn med inddragelse af saglige kriterier. Retningslinjer for tagboliger berører fire emner af stor betydning for helhedsvurderingen af tagboligprojekter og for bygningers ydre fremtræden ved etablering af tagboliger: Arkitektoniske hensyn, dagslys, friareal og parkering. Alle fire emner kan være begrænsende for muligheden for at bygge flere tagboliger.

Københavns Kommune offentliggjorde i maj 2019 nye retningslinjerne for etablering af tagboliger i den eksisterende bygningsmasse.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, Trio Arkitekter nu ETPLUS .

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Fra loftsrum til hjerterum

Jels Huse har 23 års erfaring med konceptet, der forvandler loftsrum til hjerterum. Giv os dit tørreloft og få renoveret din ejendom på vores regning er tilbuddet fra flere ejendomsudviklere. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det ikke nødvendigvis.

6.jpg

I USA kaldte de det penthouselejligheder, og i Danmark kaldte man det bare oppe under kvisten. Sådan var det i starten af 1990’erne, og jeg tænkte: Hold da fast! Tørrelofter havde ingen værdi i Danmark, og det ville jeg gøre noget ved.

Sådan siger Torben Møller Jensen, der er ejer af Jels huse og hjernen bag konceptet, hvor andels- og ejerboligforeninger kan få renoveret deres beboelsesejendomme uden omkostninger, hvis de vil afgive deres tørreloft. En byttehandel og en win-win-situation ifølge Torben Møller Jensen, der fik idéen til konceptet efter et femårigt ophold i USA som tømrer.

- Jeg kom hjem til Danmark igen i 1991 og besøgte kort tid efter en gammel kammerat, som sad og læste til maskinmester oppe på et kammer på et gammelt tørreloft. Der var noget fascinerende over det gamle loft, og jeg kunne ikke slippe tanken om, at det kunne være interessant at forvandle loftet til lejligheder. Så jeg henvendte mig til en ejendomsmægler, som også kunne se potentialet, og fem år senere kom jeg for alvor i gang med ombygningen af det første tørreloft, fortæller ejeren af Jels Huse.

4-1.jpg


Bekostelig affære eller byttehandel

Princippet for Jels Huses koncept er enkelt. Som andels- og ejerboligforening kan man bytte tørreloftet i ejendommen for et nyt tag, som ofte er en bekostelig affære. Specielt i en storby i 20-25 meters højde. Der kan også indgå for eksempel nye vinduer, nye faldstammer og en renovering af opgangen i byttehandlen. Som ejendomsudvikler overtager Jels Huse så tørreloftet og laver det til nye lejligheder, som de efterfølgende sælger.

- Når jeg bliver kontaktet af en andels- eller ejerboligforening, går vi ejendommen igennem og finder ud af, hvad de har brug for, og hvad tingene koster. Herefter finder vi ud af, hvilke renoveringer jeg kan tilbyde dem for et loft, og så modregner vi det simpelthen. Nogle gange kan de få et nyt tag og nye vinduer, andre gange kan de få et nyt tag, og så må de have en pengesum oveni - alt afhængigt af loftets beskaffenhed, og hvor ejendommen ligger henne. Så alle får noget ud af det, og alle er glade, siger Torben Møller Jensen, der arbejder med konceptet i både Aarhus og København.

Fem beboerfordele ved Jels Huses byttekoncept:

  • Nyt tag på ejendommen giver lavere varmeforbrug

  • Fællesudgifterne falder

  • Lejlighedernes salgsværdi stiger

  • Nye vinduer dæmper gadestøj

  • Ejendommen bliver pænere at se på


Tilfredshed i hjertet af smilets by

En af de ejerforeninger, som Jels Huse har samarbejdet med, er Ejerforeningen Herningvej 15 i Aarhus. Her er Knud Høgh Knudsen formand, og han og ejendommens beboere har været mere end tilfredse med byttehandlen, som lød på ny tagkonstruktion og nyrenoveret opgang for det gamle tørreloft. Et tørreloft, der i dag er forvandlet til en fireværelses lejlighed, der ligger i hjertet af Aarhus og med Den Gamle By som nabo.

- Resultatet er, at vi stadigvæk har en gammel ejendom fra 1932, men den er i den grad blevet opgraderet med et nyt tag og en flot opgang, som alle beboere er begejstrede for. Samtidig sparede hver beboer en investering på cirka 100.000 kroner ved, at vi solgte overetagen, fortæller Knud Høgh Knudsen.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Mette Mathilde Skeel-Gjørling, Jels Huse

Tagboligen: Byens Bedste Beliggenhed

Et vinterkoldt, mørkt og lukket tørreloft kan være en kedelig og trist fornøjelse. Får loftet derimod den mængde ekspertise og omhyggelighed, det behøver, kan det forvandles til en helt unik tagbolig med masser af lys, luft og spændende rummeligheder.

137054-01-XXL.jpg

De fleste byboere har nok oplevet turen op af bagtrappen i deres egen eller familiens ejendom for at tørre tøj, eller for at rode efter et tomt syltetøjsglas, som ligger gemt væk i depotrummet på loftet.

I mange år har beboere, ejere og andelshavere taget turen på loftet, hvor de – meget forståeligt – ikke har set loftetagen som den attraktive byggegrund, den egentlig er.

Men det er på alle måder sund fornuft at udnytte en ejendoms tørreloft til tagboliger, og det er – indrømmet – ved at stå klart for mange foreninger og udlejere.

Iblandt de mange problemstillinger, der skal tages stilling til, bør man dog huske på tagboligens mange muligheder for at udnytte lyset, luften og de rumlige specialiteter.

Et loftareal er ikke blot en flad byggegrund på en pløjemark. Hver ejendom har som regel sin egenart, og man har ofte muligheden for at bygge meget spændende boliger.

Dette hjælper arkitekten med:

  • Et grundigt beslutningsgrundlag

  • Planlægning og udførelse af projektforløb

  • Arkitektoniske fokuspunkter

  • Administrative udfordringer

  • Fastholder fremdrift i processen

Dagslyset - en specialitet i tagboligen

137051-01-XXL.jpg

I tagboligen er der, som noget helt unikt for denne type byboliger, muligheder for både traditionelle lodrette kvistvinduer, skrå tagvinduer og ikke mindst vandrette tagvinduer med ovenlys.

Udfordringen er selvsagt at udnytte kombinationen af de forskellige lysindfald på en spændende måde. Lysindfaldet skal helst underbygge rummenes forskellige anvendelse. Det skal give lys og skygge, som fanger øjet, og det skal tilføje rummene lige præcis det, der skal til for at give spænding, som gør, at man samtidig føler sig tilpas i boligen.

For den uøvede er det svært overskueligt at ”dosere” den rigtige lysmængde og lystype.

Man skal nøje overveje, hvor og hvor meget lys der skal til. Derudover skal man være opmærksom på, at begrænsninger i eksempelvis økonomi og/eller myndighedskrav ikke får så meget magt, at arkitekturen glemmes eller begrænses for meget.

Rumlighederne - ikke kun et spørgsmål om placering af vægge

Tagboligen har det hele; skråvægge, loft til kip, fremspring i murværk med videre.

Det - og masser af andre muligheder for spændende indretninger - opstår eller indfanges, når de skæve vinkler registreres.

Udfordringen hverken at overgøre de skrå- og andre vinklede flader eller glemme muligheden for at skabe spændende og interessante rum, som giver det rette behagelige miljø.

De spændende og fængslende rum opstår ofte i kombinationen mellem skråvægge og fremspring samt indtaget af dagslys.



Tagterrassen er tagboligens have

Der er langt ned til gården, når man bor på 5.- eller 6. sal. Derfor skal der også fokus på uderummet, når tagboligen indrettes.

Ganske vist bliver en del af beboelsesarealet ofte taget fra, når man planlægger at bygge tagterrasse i tagboligen. Men der gives også noget tilbage. Kvaliteten af boligen og brugsværdien ved at anlægge en tagterrasse bliver ofte mangedoblet.

At tagterrassen øger boligens værdi kan bedst påvises med eksemplets magt. Et udeareal i tæt forbindelse til eksempelvis køkkenalrummet giver, ud over muligheden for at få frisk luft uden at skulle begive sig ned ad trapperne, også mulighed for i sommerperioden at inddrage udearealet i boligen – som boede man i forstaden med villa og have. Med andre ord: Se ikke blot på antallet af beboelseskvadratmetre, men også på værdien ved at have et uderum.

Salg af loftarealer er en god forretning, der giver

  • Midler til renoveringsprojekter

  • Bedre isolering af tagetagen

  • Renovering af tag

  • Lavere fællesudgifter

  • Lavere varmeregning

  • Et generelt løft til ejendommens værdi

137059-01-XXL.jpg

Arkitektens rolle

Der vil altid være fordele ved at frasælge og få udnyttet det potentielle og helt unikke boligareal. Foreningen får et nyt tag, får mulighed for finansiering af forbedringer, får lavere fællesudgifter, lavere varmeregning og en højere ejendomsvurdering.

Tagboligprojekter vil dog, hvad enten det er udvidelse af lejligheder eller nyetablerede lejligheder, indeholde mange opgaver såsom værdisætning, myndighedsbehandling, tekniske installationer, brandkrav, lydkrav med videre. Disse opgaver er selvfølgelig en del af et tagboligprojekt, som arkitekten eller anden teknisk rådgiver tager hånd om.

At gennemføre et tagboligprojekt fra start til slut samt tegne og udføre tagboliger er et speciale, som kræver stor viden og erfaring inden for planlægning og udførelse. Her er arkitekten en uundværlig medspiller og rådgiver, som med øje for detaljen, vil håndtere opgaverne og guide bestyrelse og øvrige interessenter gennem processen.

Det kan i sidste ende gøre forskellen på en værdifuld og spændende tagbolig mod en mere traditionel og uinspireret tagbolig.


Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Torben Baltsen, Arkitekten Torben Baltsen