Fremtidens boligbyggeri i København skal ikke kun ske på tomme byggegrunde i nye bydele. Den tomme plads under tagene på byens eksisterende bygninger skal også inddrages.
Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere tagboliger i og på eksisterende bygninger og dermed fortætte byen med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse.
Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS
I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe, når man bygger nyt i en tæt bebygget by. For eksempel er mulighederne for adgang til dagslys og udsigt til himlen bedre øverst i en bygning, og det er faktorer, der har en væsentlig betydning for menneskers trivsel.
Mange muligheder for udnyttelse af tagrummet
De fleste Københavnske etageejendomme er bygget i en periode, hvor tagkonstruktion ikke var tæt nok til at etablere en bolig direkte under. Derfor lavede man typisk tagkonstruktioner på 45o, der gjorde at regn og sne let løb af. Rummet under taget blev brugt til vaskerum, tørrelofter og rum til opbevaringen.
Ved at udnytte tagrummet til bolig, energioptimerer vi bygningen. Men tagboliger er ikke nødvendigvis det eneste rigtige at bruge tagrummet til. Tagrummet kan også bruges til at opnå et forbedret foreningsliv ved at tænke andre anvendelser ind.
“I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe”
Der kan f.eks. indrettes et fællesrum for boligforeningen med adgang til tagterrasse. Man f.eks. etablere en tagterrasse eller en tagaltan i tilknytning til boligen. Det vil gøre boligforeningen mere attraktiv, når der inden for matriklen er adgang til udendørsarealer med ro og sol. Derudover skaber den begrønnede tagterrasse en sundere by, da luften renses bedre, og er samtidig en energioptimering ved den rette opbygning.
På de flade tage kan der dog også etableres boliger, erhverv mm. Ofte giver det flade tag et afsæt til arkitektonisk dristige projekter. På Vesterbro i København er der indrettet en vuggestue på øverste etage i en bygning med fladt tag. Børnenes legeplads og friluftsarealer er indrettet på taget af bygningen, hvor der selvfølgelig også et arbejdet med en begrønning.
Bæredygtige fordele og urban gardening
Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS
Energioptimering og begrønning af tage, tagterrasser og tagaltaner vil have en positiv effekt på vores mål om at reducere CO2 belastningen og på den lange bane blive CO2-neutrale.
Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse, som vi står overfor, og det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.
Etablering af tagterrasser og tagaltaner, samt begrønning af disse, ligger i tråd med filosofien bag Urban Gardening. Urban Gardening er, at bymennesker, ved at dyrke frugt og grønt mellem husene, i byhaver, baggården og på tagterrasser og altaner, både kan få smukkere byer og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt. Studier har desuden påvist en direkte forbindelse mellem mere begrønning og reduceret brug af antidepressiver, en følelse af tryghed og sågar mindre hærværk og kriminalitet.
Kan boligforeningen få lov til at etablere tagboliger?
Ja, der er stor politisk vilje. Men politiske ambitioner, og forvaltningernes grundlag og muligheder for at kunne føre ambitionerne ud i livet, går ikke altid hånd i hånd.
Når man vil bygge tagboliger i eksisterende etageejendomme, vil byggeretten i langt de fleste tilfælde blive overskredet, fordi der for etageejendomme ofte er en høj bebyggelsesprocent i forvejen. Hvis byggeretten overskrides, skal forvaltningen ifølge byggeloven foretage en helhedsvurdering af det ansøgte, for at der kan gives byggetilladelse.
“Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse”
Helhedsvurderinger efter byggeloven indebærer udøvelse af skøn med inddragelse af saglige kriterier. Retningslinjer for tagboliger berører fire emner af stor betydning for helhedsvurderingen af tagboligprojekter og for bygningers ydre fremtræden ved etablering af tagboliger: Arkitektoniske hensyn, dagslys, friareal og parkering. Alle fire emner kan være begrænsende for muligheden for at bygge flere tagboliger.
Københavns Kommune offentliggjorde i maj 2019 nye retningslinjerne for etablering af tagboliger i den eksisterende bygningsmasse.
Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, Trio Arkitekter nu ETPLUS .
Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.