ETPLUS

Tagbolig eller tagterrasse: Hvordan kommer vi i gang?


At etablere tagbolig og/eller tagterrasse i boligforeningens tagrum er ikke noget, man bare lige gør. Der er kriterier, som man skal leve op til og mange beslutninger, der skal tages, men med god planlægning og rådgivning kan det blive en stor succes.


I mange boligforeninger er der stor sandsynlighed for, at der ligger et stort potentiale for etablering af tagboliger gemt på ejendommens uudnyttede tagetage. Udnyttelse af tagetagen kan nemlig vise sig at være meget attraktiv økonomisk med mulighed for at forbedre ejendommen.

Etablering af nye tagboliger bliver ofte tilbudt som en ’gratis’ mulighed af en developer, som samtidig køber retten til at videresælge boligerne. Ejendommen får måske ved samme lejlighed nyt tag ”gratis”, eller der bliver udført andre tiltrængte renoveringsarbejder. Det er et meget tillokkende tilbud for mange boligforeninger, men det kan også give problemer i forhold til, hvem der bestemmer over hvad.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: ETPLUS

Det første skridt: Arkitektoniske hensyn

Ét af kriterierne i helhedsvurderingen, som forvaltningen vil forholde sig til ved indsendelse af et byggeandragende, er ”arkitektoniske hensyn”. Arkitektonisk hensyn/kvalitet kan være svært at definere. Det er den enkelte bygning og beliggenheden, som i hvert enkelt tilfælde bør være grundlaget for arkitektoniske overvejelser. I nogle tilfælde kan en fuldstændig tilpasning til den eksisterende ejendom og dens omgivelser være den rigtige løsning, mens det i andre situationer vil være rigtigt at arbejde med kontraster i såvel materialer som udformning.

Rumhøjde og volumen i loftetagen er afgørende for indretningsmulighederne, f.eks. i form af dobbelthøje rum eller indskudte etager. Rumligheden i tagboliger underbygges ofte af ovenlysplaceringer, ateliervinduer og kviste. En af de store attraktioner i tagboliger er muligheden for at indrette en tagterrasse, hvorfra der er udsyn over byens tage og med mulighed for at etablere et grønt areal.

God planlægning kan spare tid og penge i projekterings- og byggefasen.

Et eksisterende loft giver både muligheder og begrænsninger i selve planløsningen. Ofte er man begrænset af tagkonstruktionen og placeringen af installationer. Omvendt kan begrænsningerne også give inspiration til at indrette en bolig utraditionelt og individuelt. 

Det første boligforeningen bør gøre er derfor at finde en arkitekt, der ved, hvad der skal tages hensyn til, og som har erfaring med projekteringen af tagboliger. Den rette arkitekt eller rådgiver vil nemlig være bekendt med den krævede disciplin, der skal til for at styre projektforløbet succesfuldt gennem en dialogorienteret proces med bygherre, bruger/beboer, myndighed, rådgiver og entreprenører.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: ETPLUS

Udvidelse eller nye boliger?

En tagbolig kan enten indrettes som en ny, selvstændig bolig eller som udvidelse af den eksisterende bolig, der ligger under tagrummet. 

Udnyttelse af tagrummet til boligformål indebærer næsten altid, at der sker ændringer i forhold til installationer, konstruktioner, indretning og adgangsforhold. Det er en god idé på forhånd at overveje især adgangsforhold og indretning. Hvis der indrettes selvstændige boliger, vil det ofte være nødvendigt at forlænge hovedtrappe og/eller bagtrappe. Ligger boligerne på 2. sal eller derover, vil indretning af selvstændige tagboliger i mange kommuner blive suppleret med krav om etablering af elevatorer. 

Der er fordele og ulemper både ved at etablere nye boliger og ved at udvide af de eksisterende boliger. En selvstændig bolig kan lejes ud til markedsprisen, men kravene til byggeriet er større, end hvis der blot er tale om en udvidelse. Der er f.eks. strengere krav til brandsikring og lydisolering, man skal føre trappe op, og man skal etablere køkken, bad og toilet.

Udnyttelse af tagetagen kan vise sig at være meget attraktivt økonomisk

Vejen til succes

Etableringen af nye tagboliger er en proces, som heldigvis går godt rigtig mange gange. Men der er selvfølgelig også nogle udfordringer eller faldgruber, som man bliver nødt til at være opmærksom på, når man skal beslutte sig for at indrette et ’kig til stjernerne’ under taget.

Både før og under en byggesag er det en fordel at have en tæt dialog med de berørte parter, ikke mindst ejendommens beboere, men også ejerne og beboerne af de omkringliggende ejendomme. Beboerne i en ejendom, hvor man vil ændre anvendelse af tagetagen, berøres altid af byggesagen. Det er derfor vigtigt, at man i beslutningsprocessen interesserer sig for, at de eksisterende beboere ser fordelene i projektet og ikke kun fokuserer på ulemper. 

God planlægning kan spare tid og penge i projekterings- og byggefasen. Derfor er det vigtigt at komme godt fra land og få udarbejdet et godt byggeprogram som grundlag for beslutningen om at etablere tagboliger. Man kommer et langt skridt hen ad vejen, såfremt man som bygherre kan etablere en konstruktiv og tillidsfuld dialog med rådgivere og myndigheder.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, ETPLUS

Har jeres boligforening guld på loftet?


Fremtidens boligbyggeri i København skal ikke kun ske på tomme byggegrunde i nye bydele. Den tomme plads under tagene på byens eksisterende bygninger skal også inddrages.


Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere tagboliger i og på eksisterende bygninger og dermed fortætte byen med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS

I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe, når man bygger nyt i en tæt bebygget by. For eksempel er mulighederne for adgang til dagslys og udsigt til himlen bedre øverst i en bygning, og det er faktorer, der har en væsentlig betydning for menneskers trivsel.

Mange muligheder for udnyttelse af tagrummet 

De fleste Københavnske etageejendomme er bygget i en periode, hvor tagkonstruktion ikke var tæt nok til at etablere en bolig direkte under. Derfor lavede man typisk tagkonstruktioner på 45o, der gjorde at regn og sne let løb af. Rummet under taget blev brugt til vaskerum, tørrelofter og rum til opbevaringen.

Ved at udnytte tagrummet til bolig, energioptimerer vi bygningen. Men tagboliger er ikke nødvendigvis det eneste rigtige at bruge tagrummet til. Tagrummet kan også bruges til at opnå et forbedret foreningsliv ved at tænke andre anvendelser ind.

I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe

Der kan f.eks. indrettes et fællesrum for boligforeningen med adgang til tagterrasse. Man f.eks. etablere en tagterrasse eller en tagaltan i tilknytning til boligen. Det vil gøre boligforeningen mere attraktiv, når der inden for matriklen er adgang til udendørsarealer med ro og sol. Derudover skaber den begrønnede tagterrasse en sundere by, da luften renses bedre, og er samtidig en energioptimering ved den rette opbygning.

På de flade tage kan der dog også etableres boliger, erhverv mm. Ofte giver det flade tag et afsæt til arkitektonisk dristige projekter. På Vesterbro i København er der indrettet en vuggestue på øverste etage i en bygning med fladt tag. Børnenes legeplads og friluftsarealer er indrettet på taget af bygningen, hvor der selvfølgelig også et arbejdet med en begrønning.


Bæredygtige fordele og urban gardening

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS

Energioptimering og begrønning af tage, tagterrasser og tagaltaner vil have en positiv effekt på vores mål om at reducere CO2 belastningen og på den lange bane blive CO2-neutrale.

Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse, som vi står overfor, og det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Etablering af tagterrasser og tagaltaner, samt begrønning af disse, ligger i tråd med filosofien bag Urban Gardening. Urban Gardening er, at bymennesker, ved at dyrke frugt og grønt mellem husene, i byhaver, baggården og på tagterrasser og altaner, både kan få smukkere byer og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt. Studier har desuden påvist en direkte forbindelse mellem mere begrønning og reduceret brug af antidepressiver, en følelse af tryghed og sågar mindre hærværk og kriminalitet.

Kan boligforeningen få lov til at etablere tagboliger?

Ja, der er stor politisk vilje. Men politiske ambitioner, og forvaltningernes grundlag og muligheder for at kunne føre ambitionerne ud i livet, går ikke altid hånd i hånd.

Når man vil bygge tagboliger i eksisterende etageejendomme, vil byggeretten i langt de fleste tilfælde blive overskredet, fordi der for etageejendomme ofte er en høj bebyggelsesprocent i forvejen. Hvis byggeretten overskrides, skal forvaltningen ifølge byggeloven foretage en helhedsvurdering af det ansøgte, for at der kan gives byggetilladelse.

Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse

Helhedsvurderinger efter byggeloven indebærer udøvelse af skøn med inddragelse af saglige kriterier. Retningslinjer for tagboliger berører fire emner af stor betydning for helhedsvurderingen af tagboligprojekter og for bygningers ydre fremtræden ved etablering af tagboliger: Arkitektoniske hensyn, dagslys, friareal og parkering. Alle fire emner kan være begrænsende for muligheden for at bygge flere tagboliger.

Københavns Kommune offentliggjorde i maj 2019 nye retningslinjerne for etablering af tagboliger i den eksisterende bygningsmasse.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, Trio Arkitekter nu ETPLUS .

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.