tagetage

Tagboliger til gavn for klima, miljø, byen og pengepungen


Byens tage gemmer på mange uudnyttede kvadratmeter. Dét åbner døre for etablering af tagboliger, der er til gavn for både foreningen og dens beboere, men også for byen, miljøet og klimaet. 


De københavnske tage var oprindeligt blot en funktionel og visuel arkitektonisk afslutning på bygningerne - ofte dikteret af de forhåndenværende materialer og tilgængelige byggeteknikker. I en periode var de en formmæssig konsekvens af, at der blev stillet krav til bygningshøjderne i København, hvoraf det klassiske Københavnertag opstod.

Men mange københavnske tage gemmer på uudnyttet guld. Flere af de mest attraktive boliger findes nemlig under tagene. Lyset, de rummelige kvaliteter, udsigten og roen tiltrækker mange borgere. 

Danmarks Tekniske Universitet estimerede i 2017, at der var mulighed for at etablere boliger til ca. 22.000 københavnere under de eksisterende tage. Det svarer til ca. 10.000 nye boliger eller godt og vel 329.000 m2 nyt boligareal inden for Københavns Kommunes grænser. Dette kunne være løsningen på ca. 22% af det nye boligbyggeri, man forventer er nødvendigt i København i perioden fra 2015 til 2027. Der er altså̊ rigtig god plads under tagene.

Vil du gerne vide mere om mulighederne for at få tagboliger i din forening?
Så deltag til vores
VidenSeminar torsdag d. 2. maj, hvor du kan møde rådgivere og leverandører og få svar på de spørgsmål og problemstillinger I står med i forbindelse med jeres kommende tagprojekt.
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her.


Tagboliger styrker foreningens økonomi

For mange kan tanken om at skulle have nye overboer være svær at forlige sig med. Byggerod, rift om parkeringspladserne i gaden, flere cykler i gården og folk på trapperne: Tilsyneladende masser af besvær. Men ser man på mulighederne ved inddragelse af uudnyttede tagrum til boliger for nye beboere, er fordelene faktisk store og mulighederne mange.

Inddragelsen af tomme tagrum og salg af de nye tagboliger vil være med til at styrke økonomien hos andels- og ejerforeningen.

For det første vil der med nye beboere være flere til at dele fællesudgifterne. Da fællesudgifterne efter indflytning af nye beboere i de nye tagboliger ikke vil stige markant, vil den respektive andel af fællesudgifterne nemlig falde. Der vil fremover desuden være flere til at dele udgifterne til f.eks. større renoveringer.

Yderligere vil inddragelsen af tomme tagrum og salg af de nye tagboliger være med til at styrke økonomien hos andels- og ejerforeningen. Indtægten fra salget kan for eksempel bruges til at finansiere en omfattende energirenovering af den underliggende bygning, der ville kunne mindske beboernes månedlige udgifter til varme og bl.a. højne indeklimaet og komforten i boligerne. Samtidig bliver klimaskærmen også væsentlig bedre, når man transformerer loftsrum til tagboliger, og det kan spare penge på alles varmeregning.

Slip for omkostningerne

En anden mulighed er at ”handle” tagrummene til en udvikler, der ”betaler” for tagrummene ved for eksempel at etablere et nyt tag på bygningen, en ny fælles tagterrasse eller nye velisolerede vinduer i bygningen - helt uden omkostninger for foreningen. Denne løsning kan være af speciel interesse for ejere og foreninger, der skal have lavet nyt tag, men som af forskellige årsager ikke har økonomien til dette.


To muligheder for etablering af tag

Grundlæggende er der to forskellige muligheder, når man skal etablere tagboliger. Enten kan boligerne etableres i det eksisterende tagrum uden, at tagkonstruktionen berøres eller i hvert fald kun ændres minimalt. Det er som tommelfingerregel den klart billigste, nemmeste og mest miljøvenlige måde. Denne model sætter dog visse begrænsninger i forhold til rummelighed, da man er forholdsvis bundet af konstruktioner, spærhøjder og taghældninger.

Den anden mulighed er, at hele den eksisterende tagkonstruktion fjernes, og der kan etableres en ny konstruktion i en anden form. Dette giver den største frihed til at forme lejligheden præcis, som man vil have den. Det koster dog mere og er en mindre miljøvenlig løsning. 

Udover at tagboliger er fantastiske at bo i, er de også rigtig gode for byen, miljøet, klimaet og os alle sammen.

Den enkelte løsning afhænger af mange faktorer. Placeringen i byen: Er der arkitektonisk frihed til at “ændre på tagformen”? Afstand til nabobygninger: Er der lysmæssigt plads til en ny tagkonstruktion? Bygningen: Kan denne bære en ny konstruktion? Vilje og overskud: Er der kræfter, opbakning og økonomi i foreningen til den store løsning? Den optimale løsning for jer skal findes sammen med jeres rådgivere.

Artiklen er skrevet af Julie Bangsgaard Abrahams, rådgiver i energi og byggeri, Rådet for Grøn Omstilling

Tagbolig eller tagterrasse: Hvordan kommer vi i gang?


At etablere tagbolig og/eller tagterrasse i boligforeningens tagrum er ikke noget, man bare lige gør. Der er kriterier, som man skal leve op til og mange beslutninger, der skal tages, men med god planlægning og rådgivning kan det blive en stor succes.


I mange boligforeninger er der stor sandsynlighed for, at der ligger et stort potentiale for etablering af tagboliger gemt på ejendommens uudnyttede tagetage. Udnyttelse af tagetagen kan nemlig vise sig at være meget attraktiv økonomisk med mulighed for at forbedre ejendommen.

Etablering af nye tagboliger bliver ofte tilbudt som en ’gratis’ mulighed af en developer, som samtidig køber retten til at videresælge boligerne. Ejendommen får måske ved samme lejlighed nyt tag ”gratis”, eller der bliver udført andre tiltrængte renoveringsarbejder. Det er et meget tillokkende tilbud for mange boligforeninger, men det kan også give problemer i forhold til, hvem der bestemmer over hvad.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: ETPLUS

Det første skridt: Arkitektoniske hensyn

Ét af kriterierne i helhedsvurderingen, som forvaltningen vil forholde sig til ved indsendelse af et byggeandragende, er ”arkitektoniske hensyn”. Arkitektonisk hensyn/kvalitet kan være svært at definere. Det er den enkelte bygning og beliggenheden, som i hvert enkelt tilfælde bør være grundlaget for arkitektoniske overvejelser. I nogle tilfælde kan en fuldstændig tilpasning til den eksisterende ejendom og dens omgivelser være den rigtige løsning, mens det i andre situationer vil være rigtigt at arbejde med kontraster i såvel materialer som udformning.

Rumhøjde og volumen i loftetagen er afgørende for indretningsmulighederne, f.eks. i form af dobbelthøje rum eller indskudte etager. Rumligheden i tagboliger underbygges ofte af ovenlysplaceringer, ateliervinduer og kviste. En af de store attraktioner i tagboliger er muligheden for at indrette en tagterrasse, hvorfra der er udsyn over byens tage og med mulighed for at etablere et grønt areal.

God planlægning kan spare tid og penge i projekterings- og byggefasen.

Et eksisterende loft giver både muligheder og begrænsninger i selve planløsningen. Ofte er man begrænset af tagkonstruktionen og placeringen af installationer. Omvendt kan begrænsningerne også give inspiration til at indrette en bolig utraditionelt og individuelt. 

Det første boligforeningen bør gøre er derfor at finde en arkitekt, der ved, hvad der skal tages hensyn til, og som har erfaring med projekteringen af tagboliger. Den rette arkitekt eller rådgiver vil nemlig være bekendt med den krævede disciplin, der skal til for at styre projektforløbet succesfuldt gennem en dialogorienteret proces med bygherre, bruger/beboer, myndighed, rådgiver og entreprenører.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: ETPLUS

Udvidelse eller nye boliger?

En tagbolig kan enten indrettes som en ny, selvstændig bolig eller som udvidelse af den eksisterende bolig, der ligger under tagrummet. 

Udnyttelse af tagrummet til boligformål indebærer næsten altid, at der sker ændringer i forhold til installationer, konstruktioner, indretning og adgangsforhold. Det er en god idé på forhånd at overveje især adgangsforhold og indretning. Hvis der indrettes selvstændige boliger, vil det ofte være nødvendigt at forlænge hovedtrappe og/eller bagtrappe. Ligger boligerne på 2. sal eller derover, vil indretning af selvstændige tagboliger i mange kommuner blive suppleret med krav om etablering af elevatorer. 

Der er fordele og ulemper både ved at etablere nye boliger og ved at udvide af de eksisterende boliger. En selvstændig bolig kan lejes ud til markedsprisen, men kravene til byggeriet er større, end hvis der blot er tale om en udvidelse. Der er f.eks. strengere krav til brandsikring og lydisolering, man skal føre trappe op, og man skal etablere køkken, bad og toilet.

Udnyttelse af tagetagen kan vise sig at være meget attraktivt økonomisk

Vejen til succes

Etableringen af nye tagboliger er en proces, som heldigvis går godt rigtig mange gange. Men der er selvfølgelig også nogle udfordringer eller faldgruber, som man bliver nødt til at være opmærksom på, når man skal beslutte sig for at indrette et ’kig til stjernerne’ under taget.

Både før og under en byggesag er det en fordel at have en tæt dialog med de berørte parter, ikke mindst ejendommens beboere, men også ejerne og beboerne af de omkringliggende ejendomme. Beboerne i en ejendom, hvor man vil ændre anvendelse af tagetagen, berøres altid af byggesagen. Det er derfor vigtigt, at man i beslutningsprocessen interesserer sig for, at de eksisterende beboere ser fordelene i projektet og ikke kun fokuserer på ulemper. 

God planlægning kan spare tid og penge i projekterings- og byggefasen. Derfor er det vigtigt at komme godt fra land og få udarbejdet et godt byggeprogram som grundlag for beslutningen om at etablere tagboliger. Man kommer et langt skridt hen ad vejen, såfremt man som bygherre kan etablere en konstruktiv og tillidsfuld dialog med rådgivere og myndigheder.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, ETPLUS

Har jeres boligforening guld på loftet?


Fremtidens boligbyggeri i København skal ikke kun ske på tomme byggegrunde i nye bydele. Den tomme plads under tagene på byens eksisterende bygninger skal også inddrages.


Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere tagboliger i og på eksisterende bygninger og dermed fortætte byen med udgangspunkt i den eksisterende bygningsmasse.

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS

I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe, når man bygger nyt i en tæt bebygget by. For eksempel er mulighederne for adgang til dagslys og udsigt til himlen bedre øverst i en bygning, og det er faktorer, der har en væsentlig betydning for menneskers trivsel.

Mange muligheder for udnyttelse af tagrummet 

De fleste Københavnske etageejendomme er bygget i en periode, hvor tagkonstruktion ikke var tæt nok til at etablere en bolig direkte under. Derfor lavede man typisk tagkonstruktioner på 45o, der gjorde at regn og sne let løb af. Rummet under taget blev brugt til vaskerum, tørrelofter og rum til opbevaringen.

Ved at udnytte tagrummet til bolig, energioptimerer vi bygningen. Men tagboliger er ikke nødvendigvis det eneste rigtige at bruge tagrummet til. Tagrummet kan også bruges til at opnå et forbedret foreningsliv ved at tænke andre anvendelser ind.

I tagboliger er der optimale muligheder for at opnå nogle boligmæssige kvaliteter, som ellers kan være svære at tilvejebringe

Der kan f.eks. indrettes et fællesrum for boligforeningen med adgang til tagterrasse. Man f.eks. etablere en tagterrasse eller en tagaltan i tilknytning til boligen. Det vil gøre boligforeningen mere attraktiv, når der inden for matriklen er adgang til udendørsarealer med ro og sol. Derudover skaber den begrønnede tagterrasse en sundere by, da luften renses bedre, og er samtidig en energioptimering ved den rette opbygning.

På de flade tage kan der dog også etableres boliger, erhverv mm. Ofte giver det flade tag et afsæt til arkitektonisk dristige projekter. På Vesterbro i København er der indrettet en vuggestue på øverste etage i en bygning med fladt tag. Børnenes legeplads og friluftsarealer er indrettet på taget af bygningen, hvor der selvfølgelig også et arbejdet med en begrønning.


Bæredygtige fordele og urban gardening

Foto: Trio Arkitekter

Foto: Trio Arkitekter / ETPLUS

Energioptimering og begrønning af tage, tagterrasser og tagaltaner vil have en positiv effekt på vores mål om at reducere CO2 belastningen og på den lange bane blive CO2-neutrale.

Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse, som vi står overfor, og det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Etablering af tagterrasser og tagaltaner, samt begrønning af disse, ligger i tråd med filosofien bag Urban Gardening. Urban Gardening er, at bymennesker, ved at dyrke frugt og grønt mellem husene, i byhaver, baggården og på tagterrasser og altaner, både kan få smukkere byer og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt. Studier har desuden påvist en direkte forbindelse mellem mere begrønning og reduceret brug af antidepressiver, en følelse af tryghed og sågar mindre hærværk og kriminalitet.

Kan boligforeningen få lov til at etablere tagboliger?

Ja, der er stor politisk vilje. Men politiske ambitioner, og forvaltningernes grundlag og muligheder for at kunne føre ambitionerne ud i livet, går ikke altid hånd i hånd.

Når man vil bygge tagboliger i eksisterende etageejendomme, vil byggeretten i langt de fleste tilfælde blive overskredet, fordi der for etageejendomme ofte er en høj bebyggelsesprocent i forvejen. Hvis byggeretten overskrides, skal forvaltningen ifølge byggeloven foretage en helhedsvurdering af det ansøgte, for at der kan gives byggetilladelse.

Etablering af tagboliger er en del af den bæredygtige renovering/modernisering af den eksisterende bygningsmasse

Helhedsvurderinger efter byggeloven indebærer udøvelse af skøn med inddragelse af saglige kriterier. Retningslinjer for tagboliger berører fire emner af stor betydning for helhedsvurderingen af tagboligprojekter og for bygningers ydre fremtræden ved etablering af tagboliger: Arkitektoniske hensyn, dagslys, friareal og parkering. Alle fire emner kan være begrænsende for muligheden for at bygge flere tagboliger.

Københavns Kommune offentliggjorde i maj 2019 nye retningslinjerne for etablering af tagboliger i den eksisterende bygningsmasse.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, partner & arkitekt maa, Trio Arkitekter nu ETPLUS .

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Sådan sparer I energi i jeres ejendom


Vil I gerne være en klimarigtig boligforening? Så er energibesparelser en nødvendig del af indsatsen. Her er der gode råd til, hvordan I gør.


Hvordan sparer man energi som boligforening?

Når man bor i en etageejendom, kan det være vanskeligt for den enkelte beboer at spare ret meget energi i egen bolig. Ser man derimod på energiforbruget som samlet forening, er der mange forskellige knapper at skrue på.

Der kan i mange ejendomme findes en del elbesparelser.

Et sted at starte er at tjekke, hvordan jeres ejendom klarer sig i forhold til andre ejendomme. I kan sammenligne jeres ejendoms energimærke med andres her: http://www.tjekboligejendomme.sbi.dk/

1. bedre Daglig drift af varme- og ventilationsanlæg

Der kan typisk spares relativt meget energi ved bedre drift af ejendommens varmeanlæg, system til varmt brugsvand og eventuelle ventilationsanlæg. I mange ejendomme drives og vedligeholdes anlæggene nemlig ikke korrekt, hvilket, ud over et forhøjet energiforbrug, fører til en ringere komfort for beboerne. Løsningen er at indregulere anlæggene, etablere styring, udskifte cirkulationspumper m.m. Der kan hentes gratis vejledning om, hvad der kan gøres og hvordan i Videncentrets forskellige energiløsninger og guider om varme- og ventilationsanlæg samt bygningsdrift.

Muret_etagebyggeri_01.jpg
De 10 % bedste ejendomme bruger under 2 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år, mens de 10 % dårligste bruger ca. 12 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år – det er altså 6 gange så meget.

2. mindsk Det daglige elforbrug

Fælles strømforbrugere i etageejendomme er belysningsanlæg, ventilationsanlæg, elevatorer, fællesvaskerier og småanlæg som fx antenne, dørtelefon, videoovervågning og wi-fi. De 10 % bedste ejendomme bruger under 2 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år på disse fælles anlæg, mens de 10 % dårligste bruger ca. 12 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år – det er altså 6 gange så meget.

Der kan altså i mange ejendomme findes en del elbesparelser – særligt i forbindelse med udskiftning af anlæg og apparater – fx skift til LED belysning – eller ved at installere lysstyring, så lys ikke står tændt døgnet rundt, uden at nogen er til stede. Videncentrets guide Opnå elbesparelser i etageboliger fortæller mere om mulighederne.   

Der kan typisk spares relativt meget energi ved bedre drift af ejendommens varmeanlæg.

 

3. tænk energioptimering ind i ejendomsrenoveringen

Ved renovering får man de bedste chancer for at gøre selve ejendommen mere energivenlig de næste 25-50 år. Der kan f.eks. være mulighed for efterisolering af ydervægge, etageadskillelser, loft eller tag, skunke, kviste og skråvægge samt udskiftning eller forbedring af gamle vinduer.  Også på installationssiden er der ofte gode energibesparelser at hente. Det kan være etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding – hvilket samtidig forbedrer indeklimaet markant –, efterisolering af varmerør eller renovering af varmecentralen, som ofte er af ældre dato.

Husk at tjekke Bygningsreglementets krav om efterisolering ved renovering. Læs om Bygningsreglementets energikrav i VEB´s kvikguide Om Bygningsreglementet

4. Indretning af tagetage til boliger

Haraldsgade_03.jpg

Et stigende antal boligforeninger indretter lejligheder i uudnyttede tagetager. Det kan give en økonomisk gevinst for foreningen, og energi- og klimamæssigt er det også en mægtig god løsning, fordi der bliver plads til flere i samme ejendom, frem for at der skal bygges nyt. Videncentret har også her en praktisk guide. Den viser trin for trin, hvordan man efterisolerer en tagetage, der skal laves om til boliger: Anvisning om efterisolering af tagetage

 

Få gratis vejledning

Du kan hente gratis guider, energiløsninger, beregner m.m. på ByggeriOgEnergi.dk, som er hjemmesiden for Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, eller på tlf. 72 20 22 55. Videncentret er en del af Energistyrelsens målrettede informationsindsats.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet af Vagn Holk, Videncenter for Energibesparelser i Bygninger