energiforbrug

Skab værdi og besparelser med energioptimering

Ofte kan en boligforening spare væsentlige udgifter ved at starte med at fokusere på nogle få energiforbedringer. Ved en gennemgang af ejendommen sammen med en energirådgiver kan der lægges en plan for de energibesparende tiltag, så man kan prioritere projekterne her og nu og for fremtiden.

For de flestes vedkommende er det energibesparelsen for boligforeningen og for den enkelte beboer, der primært motiverer til at undersøge ejendommens energiforbrug. Der er samtidig også en række afledte sidegevinster af en energiforbrugsanalyse, som er med til at skabe konkret værdi for beboerne og for samfundet generelt. Det kan for eksempel være bedre indeklima, en sundere bygning uden svamp og fugtskader og et lavere CO2 udslip.

Facade renovering stillads.jpg

Hvad er energioptimering?

Ved at lave en energioptimering kan en andels- eller ejerboligforening sikre sig besparelser ikke kun på elregningen, men også på vand og varme.

Nogle tiltag medfører konkrete besparelser her og nu, for eksempel udskiftning af vinduer, efterisolering af tag eller udskiftning af lyskilder i fælles arealer. Andre tiltag fungerer mere langsigtede ved at motivere til ændret og mere energiøkonomisk adfærd hos beboerne. Det kan ske ved opsætning af moderne vand- og varmemålere, der via smartphones løbende kan informere beboeren om den enkeltes forbrug. Alt efter ejendommens stand og økonomi er der således mange typer renoveringstiltag, der sammen med en energirådgiver kan igangsættes.

Sammen med jeres rådgiver vil I gennemgå, hvilke dele af jeres projekt, der kan søges tilskud til fx. hos jeres energiselskab.

Sammen med jeres rådgiver vil I gennemgå, hvilke dele af jeres projekt, der kan søges tilskud til fx. hos jeres energiselskab.

Ofte starter energirenoveringer med mindre skader eller følgeskader på en ejendom, der munder ud i en bygningsrapport. De mange enkeltreparationer bliver ofte for dyre i forhold til en mere sammenhængende renovering, hvor også tilskud til energiforbedrende tiltag kan indarbejdes og indregnes i totaløkonomien.

Energirådgiveren er en teknisk rådgiver typisk fra et rådgivende ingeniørfirma eller arkitektfirma, og deres kompetencer er især en fordel i relation til gennemgang af større etageejendomme. Med energirådgiverens erfaring fra andre lignende ejendomme vil de kunne vejlede om, hvilke energibesparende tiltag, der er fordelagtige. Det indebærer også en økonomisk og juridisk vejledning af, hvor meget tiltagene vil koste, tilskudsmuligheder samt, hvilke lovkrav en andels- eller ejerboligforening skal opfylde ved energioptimeringsprojekter. I 9 ud af 10 tilfælde indgår energioptimerende renoveringsopgaver i en længerevarende vedligeholdelsesplan, der er lagt mellem rådgiver og boligforeningen.

Vil du vide mere om, hvordan nye vinduer kan energioptimere og forbedre indeklimaet i din forening? Så deltag i vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 9. april og hør eksperter som Ingeman Fischer dele deres indsigt og få konkrete løsninger til at forbedre livet i lejligheden.


Både lavere forbrugsomkostninger og større ejendomsværdi

De grundlæggende besparelser ved energioptimering sker ved at spare på vandforbruget (gennem målere, ny sanitet og sikre tætte rør mv.), nedsætte varmeforbruget (gennem isolering, nye vinduer, optimere varmeanlæg mv.) og nedsætte elforbruget (ny varmepumpe, nye lyskilder mv.). Hertil har en energioptimering af ejendommen flere positive følgevirkninger gennem forbedring af beboernes velfærd, ved at skabe en sundere ejendom samt i sidste ende også ved at forbedre ejendommens værdiansættelse.

Et eksempel er, at der i mange gamle bygninger i København er utætte tage og ydervægge. Der er ikke isoleret godt nok til effektivt at holde på varmen, hvorved der, udover varmetabet, kan dannes fugt. En efterisolering af tag og vægge vil kunne gøre en stor forskel ved at nedsætte risikoen for fugt, som er en af kilderne til skimmelsvamp. En bedre isoleret og ventileret ejendom giver en sundere ejendom, der forbedrer indeklimaet for beboerne og skaber velbefindende, mindsker allergisymptomer etc. til alles gavn. Når energioptimeringen er helt eller delvist gennemført, kan det medføre en forbedret energimærkning af ejendommen, hvilket konkret forbedrer ejendommens og dermed boligernes værdi.

_17377 (2)_jpg.jpg

Ofte kommer det bag på bestyrelsen, hvor meget der kan spares med få tiltag, men også hvilken positiv betydning det kan have for energimærkning og dermed ejendommens værdi

Lasse Ingeman, Ingeman Fischer ApS

Hvordan kommer man i gang

Ønsker I som bestyrelse i en andels- eller ejerboligforening at undersøge mulighederne for energioptimering, kan man i første omgang søge inspiration på Videncenter for Energibesparelser i Bygninger. Derefter vil starten på at omlægge ejendommens ressourceforbrug være at kontakte en energirådgiver eller en bygningssagkyndig. De vil kunne hjælpe med at gennemgå bygningen og inspicere for de energioptimerende tiltag, som ejendommen kan forbedre eller som helt mangler.

Efter at ejendommen er blevet beset og energiberegninger er foretaget, kan man begynde at lægge en plan i forhold til prioritering af delprojekterne. Derfra kan man finde den bedste økonomiske løsning, der kan sikre realisering af vedligeholdelsesplanen. Energibesparende projekter kan være økonomisk omkostningsfulde og tidskrævende. De kræver ofte en stram prioritering af opgaverne og undersøgelse af, om der er mulighed for at få tilskud til de forskellige delprojekter. Her vil en energirådgiver eller lignende teknisk rådgiver igen kunne bistå med værdifuld viden om støttemulighederne.

Brug en energirådgiver

Energioptimering har ud over mange konkrete fordele også forskellige løsningsmodeller. For at få den bedst mulige løsning til jeres respektive andels- eller ejerboligforening anbefales det at inddrage en energirådgiver, der vil kunne hjælpe til med teknisk, økonomisk og juridisk råd og vejledning for derved at sørge for at boligforeningens energioptimeringsprojekt kommer godt fra start.

Artiklen er skrevet af Lasse Ingeman, Ingeman Fischer ApS

LED-belysning: Økonomiske besparelser og øget sikkerhed i boligforeningen

I en verden, der konstant udvikler sig, har LED-belysning fundet sin plads som en bæredygtig og økonomisk lyskilde. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men når al belysning bliver LED-baseret.

Måske er belysningen i ejendommen ikke noget, man som bestyrelse eller beboer går og tænker over hver eneste dag. Men belysning i både gården, fællesvaskeriet, opgange og øvrige fælles faciliteter kan have stor betydning for ens færden i og omkring ejendommen. Og så er der tilmed penge at spare.

Økonomiske fordele

En af de mest overbevisende grunde til at vælge LED-belysning er det økonomiske perspektiv. Ved at erstatte ældre belysningskilder med LED i boligforeninger kan I typisk opnå besparelser på mellem 70-90% på elregningen. LED er nemlig utrolig energieffektivt og denne type belysning bruger betydeligt mindre strøm sammenlignet med traditionelle belysningskilder som glødepærer og halogenpærer. Derudover har LED en lang levetid, hvilket resulterer i lavere udgifter til vedligeholdelse og udskiftning. Det betyder mindre besvær med at udskifte pærer, hvilket er en fordel både økonomisk og praktisk.

“En af de mest overbevisende grunde til at vælge LED-belysning er det økonomiske perspektiv”

Det miljøvenlige valg

I en tid, hvor langt de fleste har interesse i at spare på energien og dermed reducere CO2-udledningen, er etablering af LED-belysning et rigtig godt sted at starte. Traditionelle pærer, som f.eks. glødepærer, genererer en betydelig mængde varmeenergi som spildvarme, hvilket er en form for energispild. I modsætning hertil konverterer LED-lys næsten al den elektriske energi til synligt lys med minimal varmeafgivelse. Dette resulterer i mindre energiforbrug og dermed en mindre belastning på miljøet.
Derudover indeholder LED-pærer ingen farlige kemikalier som kviksølv, som findes i nogle traditionelle lyskilder, hvilket gør bortskaffelse af brugte LED-pærer langt mere miljøvenligt.

LED-belysning kan skabe større tryghed. Både i forhold til at minimere risikoen for uheld i mørket samt indbrud.

Forbedret sikkerhed

Sikkerhed bør altid være en prioritet for boligforeninger, så beboere kan færdes trygt i og omkring ejendommen. Her kan LED-belysning bidrage til at øge sikkerheden. Med LED-belysning kan I reducere mørke hjørner og områder omkring ejendommen, hvilket i høj grad mindsker risikoen for indbrud og tyveri. Har I sikkerhedskameraer, så fungerer disse også bedre under klart og naturligt LED-lys.

Lyset fra LED-pærer er kendt for at være skarpere og mere naturligt i farven sammenlignet med traditionelle lyskilder. Dette forbedrer synligheden, hvilket er afgørende for at minimere risikoen for uheld, både indenfor og udenfor ejendommene.

Skræddersyede løsninger

En af de mest spændende aspekter ved LED-belysning er dens alsidighed. LED-pærer kan justeres til forskellige farvetemperaturer, hvilket betyder, at I kan skabe det ønskede lysmiljø for jeres boligforening. Fra varm hvid belysning, der giver hyggelig atmosfære, til kold hvid belysning, der er ideel til arbejdsområder og fællesområder, har I fuld kontrol over belysningen. Behovet vil være forskelligt fra forening til forening, og derfor er det vigtigt at samarbejde med en leverandør, der kan skræddersy løsningen til netop jer, for at I kan opnå både økonomiske samt miljø- og sikkerhedsmæssige fordele ved LED-belysning. 

Artiklen er skrevet af Kenneth Ejsenhardt, El-installatør, PH-EL & Sikring

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Gode vaner til en mere bæredygtig hverdag

Med få kneb og lidt ændrede vaner kan du bidrage til den grønne omstilling  

Vi har en forpligtelse til at efterlade en levedygtig planet til de næste generationer. Vi arbejder for at skabe et bæredygtigt fundament på Frederiksberg og har en ambition om at være blandt de mest bæredygtige forsyninger i Europa. 

Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed 

Vi bruger f.eks. grønnere byggematerialer, når det er muligt, investerer i vedvarende energikilder og mindsker løbende spild på ledningsnettene. Samtidig arbejder vi hele tiden på, at vi ikke belaster økonomien for meget for byen – vi tænker nemlig både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.  

Alle tiltag har betydning

Der er ikke så meget nyt under solen – du kan nemlig stadig gøre en stor forskel ved f.eks. at spare på vandet og på energien, genbruge og reparere i stedet for at købe nyt, minimere brug af benzin og diesel og spise grønnere, lokalt og årstidsbestemt. 

Det har familien Weitze gjort siden 2009, hvor de besluttede at lave en klimaplan 2030 med min. 50% CO2 reduktion som mål. De er ved små og store tiltag hvert år kommet i mål med betydelige CO2-besparelser, som de sagtens kan leve med som en helt almindelig familie. 

F.eks. investerede de et år i solceller, et andet år besluttede de kun at spise kød to gange om ugen og har fokus på at købe brugte ting og på at benytte offentlig transport og cykel - også når der holdes ferie. Det er blevet til en lang liste af tiltag, der kan inspirere os alle – og hvis du vil se mere, kan du læse på www.2030-planen.dk

4 gode råd, der flugter med de 4 verdensmål

Reparer haner og toiletter, der løber

Udsæt fyringssæsonen og sæt termostaten til 19 grader

Byg energirigtigt, understøt grøn transport og skab grønne byrum.

Gør din ejendom robust over for skybrud, genanvend regnvand og nedsiv til grundvand.

Artiklen er skrevet af Pia Rasmussen, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Forsyning

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.

Vedvarende energiproduktion

Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind.”

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug. 

Ved at udskifte de gamle utætte vinder med energibesparende vinduer sparer man både penge og CO2.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på. 

Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

,

Fremtidens energi - hvor kommer den fra og hvordan skal vi bruge den?

,

Danmark bevæger sig mod grønnere energi, især sol- og vindenergi. Fremtidens energilandskab byder både på udfordringer og muligheder. Læs mere i artiklen, og bliv klogere på boligforeningers rolle.


Et moderne samfund kræver enorme mængder energi for at opretholde vores behov for lys, varme, procesenergi i industrien og transport. Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem, og i 2030 forventes vi at producere mere elektricitet fra vind og sol, end vi forbruger. Men selvom vi er på rette vej, er vi endnu ikke i mål.

Sol- og vindenergi er den sikreste og billigste vej ud af energikrisen

I dagens energilandskab, hvor Europas gasforsyning stadig står over for udfordringer, er vi konfronteret med høje energipriser og fortsat risiko for rationering. Derfor er det fortsat vigtigt at prioritere at øge energieffektiviteten og fremme sol- og vindenergi, for hver ny vindmølle og solcelle bringer os tættere på at blive uafhængige af gas.

Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind og investere i avancerede lagringsløsninger som erstatning for gas. Dette vil styrke EU's suverænitet, økonomi og skabe en sikker, klimavenlig og økonomisk overkommelig energifremtid.

Bæredygtigt energiforbrug i boligforeningen

Når vi taler om fremtidens bæredygtige energiløsninger, er det vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på, hvor vi får energien fra, men også på hvordan vi bruger den. Der bliver nemlig brugt meget energi i vores boliger i dag - også mere end der egentlig er behov for. Hvis man ønsker at nedsætte energiforbruget i foreningen, er det opvarmning og el, der bør være i fokus. 

“Danmark har taget store skridt hen imod et grønnere energisystem”


Højt varmeforbrug kan skyldes ringe isolering

Opvarmning er det første, mange tænker på, når man taler om energiforbrug i boligen. Her husker de fleste på at slukke for varmen, imens der luftes ud og undgå langvarig udluftning, når det er koldt udenfor. Men der er også andre væsentlige områder, man bør se på for at undgå varmespild. Her er et af de væsentligste, at man i boligforeningen sikrer en god isolering af bygningens klimaskærm. Det indebærer blandt andet velisolerede ydervægge, tag og fundament, samt at bygningen er udstyret med energibesparende vinduer. Det gælder særligt for ældre bygninger, hvor den ringe isolering forårsager et rigtig højt varmeforbrug.

Vask og belysning: En stor post på elforbruget

Når det kommer til at nedbringe det fælles elforbrug i foreningen, er det vigtigt først at få et overblik over forbruget for at blive klogere på, hvor der kan spares i netop jeres forening. Her er fællesvaskeriet og belysningen ofte værd at kigge på.

“Vi bør sigte mod at have 70-80% af vores energiforsyning fra sol og vind”


Med et fællesvaskeri i boligforeningen kan man spare en del energi, da man med et enkelt sæt vaskemaskine og tørretumbler kan dække behovet for 25 lejligheder. Langt de fleste nye professionelle maskiner er mere energieffektive end husholdningsmaskinerne, da de både kan rumme mere tøj pr. vask og vasker på under en time. Med et rummeligt tørrerum i foreningen kan man desuden spare energi fra tørretumbleren. 

Belysning på fællesarealer er i mange foreninger en stor post på elforbruget i boligforeningen. Her er der besparelser at hente ved at skifte til LED-belysning og sørge for at have automatiseret lysstyring ved hjælp af sensorer, så lyset ikke brænder unødigt hverken ude eller inde. 

Derudover er der i beboernes personlige elforbrug mulighed for betydelige besparelser på energien. Nogle gode råd her er, at man kvitter tørretumbleren, fylder opvaskemaskinen helt og erstatter halogenpærer med LED.

Artiklen er skrevet af Katrine Sofia Degnegaard, skribent, Min Boligforening

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Sådan kan I sænke energiforbruget i jeres ejendom

Vil I reducere energiforbruget i jeres ejendom, kan det være en fordel at kigge på bygningens energinøgletal, energieffektivitet, og om det er tid til at energirenovere.

I dag udgør energiforbruget i bygninger næsten 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark. For at fremme den grønne omstilling er der derfor behov for, at vi i alle bygninger kigger på, hvordan vi kan spare på energien og konstant sikre, at vi har en optimal og energieffektiv drift. Det sparer samtidig penge på energiregningen.

I landets mange boligforeninger er der et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget ved at vurdere de tekniske anlægs energieffektivitet, undersøge mulighed for energifleksibilitet og om se på, om tiden er inde til at energirenovere som led i anden renovering. 

Tag et kig på driften af jeres nuværende systemer og øg energieffektiviteten

Lad os først kigge nærmere på foreningens energieffektivitet. Man kan tro, at man er nødt til at implementere nye tiltag for at opnå energibesparelser, men det handler i høj grad om at kigge på og forbedre de eksisterende systemer. Her er der meget at hente – både i forhold til at øge komforten for beboerne i deres lejligheder og energieffektiviteten. 

Der kan nemlig være anlæg og systemer, som ikke drives eller vedligeholdes optimalt, og det resulterer i højere driftsudgifter end nødvendigt. Derfor har I mulighed for at spare relativt meget energi blot ved at drive jeres systemer og anlæg bedre.

“Man kan tro, at man er nødt til at implementere nye tiltag for at opnå energibesparelser, men det handler i høj grad om at kigge på og forbedre de eksisterende systemer.”

Hvad kan I som boligforening gøre?

Der er særligt fire anlæg og forhold, som I skal være opmærksomme på for at opnå større energieffektivitet: varme- og brugsvandsanlæg, ventilationsanlæg, indeklima og energistyring. 

I kan for det første holde øje med disse typiske tegn på, at driften er ineffektiv på et eller flere af disse anlæg:

  • Højt varme-, el- og vandforbrug

  • Kulde og træk

  • For varmt indeklima, evt. overophedning

  • Dårlig luft, evt. fugt og lugt

  • Samtidig opvarmning og køling af rum

  • For høj fremløbstemperatur til radiator- eller gulvvarmesystem

  • For høj indblæsningstemperatur

  • For lav belysningsstyrke

For det andet kan I handle på disse tegn. På ByggeriOgEnergi.dk kan I finde vejledning og guider, som kan hjælpe jer med, hvordan I gør det. For eksempel er der mulighed for at spare energi og penge ved at lave en kontrol af jeres bygnings varmeanlæg og system til varmt brugsvand eller ved at kontrollere og optimere jeres ventilationsanlæg, da der er et energiforbrug forbundet med det; størrelse af det afhænger af driftstider og luftmængder. 

Et tredje ben i indsatsen på at få styr på energiregningen og sikre en energieffektiv ejendom er ved at kontrollere og optimere størrelsen af jeres bygnings energiforbrug systematisk. Det kalder man energistyring, og det betyder, at I permanent kontrollerer (ved måling) energiforbrugets størrelse og sammenligner det med det forventede (budgetterede) forbrug. Og derved kan I opdage, om der er noget galt.

Energinøgletal kan hjælpe med at opnå besparelser 

Hvis I vil se, hvordan jeres forbrug ligger i forhold til et gennemsnit i forhold til andre etageejendomme, kan I bruge Videncenter for Energibesparelser i Bygningers Nøgletalskatalog, der opdateres årligt. Kataloget er baseret på el, varme- og vandforbrug fra ca. 200 etageboligbebyggelser og er opdelt efter typiske byggeår og installationer. Nøgletallene oplyser om årligt forbrug pr. kvadratmeter opvarmet boligareal, og det giver jer mulighed for at sammenligne egne forbrugsdata med katalogets værdier. I kan også bruge nøgletallene til at: 

  • vurdere forbruget i forhold til normer og retningslinjer 

  • synliggøre forbruget for jeres beboere og dine kolleger eller medarbejdere 

  • vurdere, om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde 

  • vurdere effekten af energi- og ressourcebesparende tiltag.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger arbejder løbende på at udvide datagrundlaget med forbrugsdata fra flere bebyggelser.

“Drift og vedligehold har en central rolle i, at systemer og anlæg kører på den mest energieffektive måde. ”

Det handler ikke kun om drift og vedligehold – også om energirenovering

Drift og vedligehold har en central rolle i, at systemer og anlæg kører på den mest energieffektive måde. Men der kan også være behov for at udskifte eller forbedre anlæg eller systemer eller energirenovere, så bygningen drives energieffektivt. 

Det kan fx handle om at udskifte kedlen, der forsyner bygningen med varme, etablere ventilationsanlæg med varmegenvinding (hvis bygningen er tæt og velisoleret) eller lave mindre tiltag på anlæggene, der gør, at de kører mere optimalt fx serviceeftersyn med fokus på energi, rørisolering eller udskiftning af cirkulationspumpen. Det kan også handle om selve bygningen, hvilket vil indebære efterisolering, udskiftning af vinduer og lign., hvis der alligevel skal sættes en renovering i gang. 

Til det har Videncenter for Energibesparelser i Bygninger udviklet gratis energiløsninger til stort set alle dele af en etageejendom og dens anlæg, som kan energiforbedres. Energiløsningerne giver jer svar på, hvordan I kan gøre jeres bygninger mere energirigtige, hvor store besparelser I kan opnå, og hvordan arbejdet udføres korrekt.

Artiklen er skrevet af Jens Johansen, leder af Videncenter for Energibesparelser i Bygninger (VEB)

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Forbered din boligforening til den kolde årstid og spar på varmen

Som efteråret skifter til vinter, nærmer vi os den tid på året, hvor komforten og varmeregningen begge bliver en prioritet. Som bestyrelsesmedlem i din boligforening har du en unik mulighed for at gøre en positiv forskel, ikke kun for din boligforenings økonomi, men også for miljøet.

Opvarmning udgør en betydelig del af boligforeningens udgifter, og det er derfor vigtigt at overveje måder, hvorpå vi kan skrue ned for varmen uden at ofre komforten. Bliv klogere på, hvordan I kan reducere varmeomkostningerne og gøre jeres boligforening mere energieffektiv. 

1. Isolering er nøglen

En af de mest effektive måder at spare på varmen er at sikre, at bygningens isolering er i topform. Tjek, om der er behov for at efterisolere lofter, vægge eller gulve. Det kan være en investering i starten, men det vil betale sig i form af lavere varmeregninger og øget komfort for beboerne.

2. Vedligeholdelse af vinduer og døre

Utætte vinduer og døre kan være store energislugere. Sørg for, at alle vinduer og døre er tætte, og udskift eventuelt gamle eller beskadigede vinduer og døre med mere energieffektive modeller. Dette vil reducere varmetab og hjælpe med at holde energiomkostningerne nede.

“Opvarmning udgør en betydelig del af boligforeningens udgifter”

3. Opfordre beboerne til energibesparelse

Som bestyrelsesmedlem kan du opfordre beboerne til at deltage aktivt i energibesparende foranstaltninger. Informer dem om vigtigheden af at slukke lys og elektronik, når de ikke er i brug, og om at undgå at lade vinduer og døre stå åbne i koldt vejr. Beboernes bevidsthed om energiforbrug kan have en stor indvirkning på foreningens samlede energi- og varmeforbrug.

Spar på varmen i lejlighederne: 

  • Termostaten er din ven: Indstil din termostat til en behagelig temperatur, men overvej at sænke den, når du ikke er hjemme eller om natten. Hvert enkelt gradfald kan spare dig for penge og energi.

  • Luk gardinerne: Om natten eller når du ikke er hjemme, kan du reducere varmetabet ved at lukke gardinerne for at bevare varmen i rummet.

  • Vedligehold radiatorer: Sørg for, at dine radiatorer er fri for forhindringer som møbler eller gardiner, så varmen kan sprede sig jævnt.

  • Luft ud strategisk: Ventiler din lejlighed regelmæssigt for at opretholde en sund luftkvalitet, men sørg for at lukke vinduer og døre, når det er ekstra koldt.

  • Energibevidsthed: Del dine energi- og varmebesparende vaner med dine naboer, og opfordr dem til at gøre det samme for at skabe en grøn kultur i boligforeningen.

Lavere energiforbrug med fællesvaskeri

Innovative og miljørigtige vaskeriløsninger er ikke altid de billigste løsninger på den korte bane, men på den lange bane er der besparelser at hente ved at sikre jeres boligforening et lavt energi- og vandforbrug. 

Ikke to foreninger er ens. Heldigvis findes der innovative løsninger til vaskemaskiner, tørretumbler og betalingssystemer, som kan skræddersys til den enkelte forening, så I kan få glæde af de mange fordele ved fællesvaskeri! 

Fordele for beboere

Med de professionelle maskiner er det muligt for beboerne at klare en hel uges vask på en til to timer. Maskinerne vasker på under en time og tørrer på under 45 minutter. Derudover er der oftest også flere maskiner i samme vaskeri, så man kan have flere vaske i gang på samme tid. Når man derimod vasker derhjemme kræver det flere vaske at komme igennem vasketøjskurven, da en husholdningsmaskine er 3-4 timer om en vask. Udover en hurtigere vask får man også en langt bedre vask med de professionelle maskiner, da man grundet en større tromle får en bedre bearbejdning af tøjet, samtidig med at man får en mere miljørigtig vask, fordi energi- og vandforbruget er optimeret. 

“Med en varmepumpetumbler er der en besparelse på mere end 60% af energiforbruget. Det svarer til ca. 20.000 kr pr. tumbler årligt.
”

Fordele for boligforeningen

Med en professionel maskine kan man honorere 25 beboeres behov, hvilket vil sige, at man kan spare 25 sæt maskiner ved at sætte et enkelt sæt op. Derudover holder en professionel maskine i 10 år, hvor en husholdningsmaskine skal skiftes hver 4.-5. år, hvilket er en del af årsagen til en langt bedre energi- og miljøberegning hos de professionelle maskiner. En anden grund til at vælge et fællesvaskeri i boligforeningerne er, at der kan opstå fugtproblemer og skimmelsvamp, hvis man har vaskemaskiner og tørretumblere oppe i lejlighederne, da en del af fugten fra en husholdningsmaskine vil slippe ud i lejligheden.

Driftsikkerhed med en serviceaftale

Det er uundgåeligt, at vaskemaskiner og tørretumblere udsættes for slid, når de bliver brugt mange timer om dagen. Ved at tegne en serviceaftale i 10 år får man driftsikkerhed og garanti på maskinen i 10 år, så man slipper for uforudsete udgifter i forbindelse med reparationer. Med en serviceaftale efterses og kalibreres maskinen en gang om året og samtidig med et miljøtjek sikres det, at maskinen ikke bruger mere vand og strøm, end den skal.

En skræddersyet løsning til jeres boligforening

Forskellige boligforeninger har forskellige vaskebehov, så derfor tilpasses maskinparken i vaskeriet efter beboersammensætningen og de ønsker og behov, foreningen har. Hvis boligforeningen eksempelvis består af mange små lejligheder, er behovet for vask ikke så stort, og mindre maskiner vil måske være løsningen, men hvis det er en forening med en stor andel af børnefamilier, vil der være et behov for større maskiner i vaskeriet.

“Med en professionel maskine kan man honorere 25 beboeres behov, hvilket vil sige, at man kan spare 25 sæt maskiner ved at sætte et enkelt sæt op.
”

Spar både penge og CO2 med en varmepumpetumbler

Med innovative og miljørigtige løsninger kan der være mange penge at spare, og med en varmepumpetumbler er der en besparelse på mere end 60% af energiforbruget. En varmepumpetumbler er en tørretumbler med et lukket kredsløb, der genbruger varmen inde i tumbleren. På den måde genanvendes varmen til næste tørring frem for at blæse den varme luft og lugt fra vaskeriet ud gennem væggen, der kan være til gene for beboere, der har altaner eller åbne vinduer. En besparelse på 60% i energiforbrug betyder ofte i regnskabet en besparelse på noget der ligner 20.000 kr. pr. tumbler årligt. Det vil sige, at en merinvestering i en varmepumpetumbler oftest er tjent hjem igen på 2 år, og da tumbleren holder i 10 år, er der mange penge at spare.


Artiklen er skrevet af Jan Smedegaard, Country Manager, Electrolux Professional.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Bæredygtig renovering

Bæredygtighed. Hvad er det egentlig? Det, at vi passer på hinanden og kloden, står nok klart for de fleste af os. Men har du helt ned i detaljerne styr på, hvad der egentlig forstås ved at være bæredygtig?

For at en renovering af en bygning betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Fra råvareudvinding over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Bæredygtig renovering handler om at mindske energiforbruget – men det skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

Hvad?

Bæredygtig renovering handler om at tænke langsigtet i forhold til renovering, drift og vedligehold af bygningen. Bæredygtig renovering defineres som en indsats i tre dimensioner:  

Social bæredygtighed handler om menneskers sundhed og trivsel, og omfatter bl.a.: 

  • Et godt indeklima uden skadelige stoffer. Skadelige stoffer påvirker vores sundhed. Derfor bør man undgå at bruge materialer, der afgiver sundhedsskadelige stoffer. 

  • Gode lysforhold. Dagslys påvirker humør, indlæringsevne og produktivitet. Derfor er det en god idé at udnytte dagslyset optimalt. 

  • Gode opholdsarealer. Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Derfor kan man med fordel udnytte fællesarealer såsom kælder, gården og tagrummet bedst muligt. 

Miljømæssig bæredygtighed handler om natur, miljø, klima og ressourcer og omfatter bl.a.: 

  • Optimal udnyttelse af ressourcer. Ved at minimere bygningsaffald og optimere genanvendelse af materialer udnyttes ressourcerne bedre. 

  • Produktion med lave miljøomkostninger. Det er vigtigt, at materialerne bliver produceret med lave miljøomkostninger og så vidt muligt uden brug af problematiske stoffer. 

  • Energirigtig drift. Renoveringen bør gennemføres med tanke på energiforbruget, da det giver en energirigtig drift i fremtiden. 

Økonomisk bæredygtighed handler om de økonomiske aspekter og omfatter bl.a.: 

  • Driftsøkonomi og værdistabilitet.  En bygning med et lavt energibehov, som er udført i holdbare materialer, der er lette og billige at vedligeholde, giver en mere stabil driftsøkonomi, som ruster ejendommen mod energiprisstigninger. Et bedre energimærke vil desuden gøre boligen mere attraktiv.

  • Bygningsudvikling. Ved en løbende udvikling/modernisering af bygningen ift. samfundets forventninger til boligen (altan, indeklima mm.) vil boligen stå stærkere på boligmarkedet.

Hvordan?

Der er meget at holde styr på, når der skal renoveres bæredygtigt. For eksempel kan man gå meget op i at genbruge materialer, men glemmer måske indeklimaet. For at renovere bæredygtigt er det vigtigt at komme hele vejen rundt. Der er fem områder, der er vigtige at forholde sig til, når man ønsker at bygge bæredygtigt.

Produktion
Produktionen af materialer er afgørende for byggeriets miljøpåvirkning.
Her skal fokus være på skånsom råstofudvinding og minimal brug af svært tilgængelige råstoffer som metaller, sand eller kritiske mineraler. Brug fornybare materialer, der produceres så lokalt som muligt med mindst mulig forurening, energi og ressourceforbrug.

  • Skånsom råstofudvinding

  • Fornybare materialer

  • Mindst muligt forurening, energi- og ressourceforbrug

  • Kort transport

Levetid

Lang levetid på en renovering er rigtig godt. Renoveringens holdbarhed garanteres blandt andet med godt udført håndværk. Derudover er mulighed for udskiftning af enkelte bygningsdele, eksempelvis bundkarm i vinduer, også med til at forlænge levetiden på de enkelte bygningsdele. En konstruktiv beskyttelse af det renoverede er også vigtig for at sikre lang levetid på materialer og konstruktion.

  • Godt håndværk

  • Høj kvalitet i materialevalg

  • Vedligeholdelse

  • Mulighed for udskiftning

  • Konstruktiv beskyttelse

Genbrug

Mulighed for genbrug af materialer og minimering af affald er afgørende for en bæredygtig renovering. Både når man skal skaffe materialerne, men også når man skal afskaffe materialer efterfølgende eller ved nedrivning. Hvis man tænker sig om på forhånd, kan materialerne lettere blive genbrugt af andre. Undgå derfor så vidt muligt at “forurene” de enkelte materialer med eksempelvis kemiske fugemasser eller lignende.

  • Minimering af affald

  • Bedst mulig genanvendelse

  • Upcycling

  • Sortering af affald

Indeklima

Godt indeklima fører til, at renoveringen ikke kun er skånsomt ved naturen, men også ved de mennesker, der lever i det. Undgå derfor skadelig kemi. Byg diffusionsåbent. Sørg for nødvendig ventilation og tilpas luftfugtighed.

  • Passende luftfugtighed

  • Diffusionsåbne materialer

  • Undgå træk og støj

  • Undgå uønsket kemi

Designproces

Renoveringens design er den sidste afgørende faktor. Et bæredygtigt design bruger cirkulære løsninger, så man bruger så få ressourcer som muligt og undgår spild.

  • Brug termisk masse til at holde på varmen

  • Udnyt regnvand

  • Tilpas efter de klimatiske forhold: udnyt solen, skærm for vinden mm.

“Bæredygtig renovering handler om at tænke i forhold til renovering, drift og vedligehold.”

Der vil dog altid være kompromiser. Produkter man ikke kan få, uden at de er produceret langt væk. Lovgivning, der kun kan overholdes på bestemte måder eller alt muligt andet. Renoveringen vil derfor altid blive en afvejning af forskellige argumenter. 

Det er vigtigt at indtænke miljøhensyn, allerede når man planlægger en renoveringsopgave. Traditionelt har det ofte været hensyn til økonomi og valg af velafprøvede og gennemtestede løsninger, der har vægtet tungest, når man har planlagt et renoveringsprojekt. 

For at sikre, at renoveringen bliver så bæredygtig som muligt, skal man allerede i projekteringen optimere ud fra hensyn til miljø og natur. Samtidig skal man tage højde for hensyn til funktion, holdbarhed og æstetik.

Overvejelser ved bæredygtig renovering 

Ved renovering af eksisterende byggeri er det også godt at lave en samlet planlægning. I en sådan projekteringsfase skal man bl.a. have fokus på: 

Bygningens stand.

Er bygningen i tilstrækkelig god stand til, at renovering er den rigtige løsning? 

Lav en totaløkonomisk vurdering, vurdér renovering i forhold til nedrivning og vurdér ressourceforbrug og affaldshåndtering gennem hele processen. 

Fundamenter og dræn.

Er disse grundlæggende forhold i orden, og er bygningen fri for fugt? 

Enkeltdele.

Hvilke bygningsdele og materialer kan med fordel bevares eller genanvendes? (Gulve, stuk, døre, installationer, tagsten osv.) 

Genbrug.

Kan der anvendes genbrugsmaterialer, der matcher den arkitektoniske stil? 

Helheden.

Er der særlige forhold som kan prioritere? Hvordan afvejes hensyn til energibesparelser, miljø, indeklima, æstetik, funktionalitet og økonomi? 

Bygningens funktion.

Kan man ændre i bygningens funktion, f.eks. ved at fjerne vægge, øge lysindfaldet eller forbedre lydisoleringen? Kan man placere isoleringen på ydersiden af den eksisterende væg eller over spærene og derved skabe ekstra ståhøjde og rummelighed? Eller kan man forbedre sammenhæng med udearealer? 

Kemi.

Hvordan kan fugemasser og andre stoffer, der afgasser uønskede kemiske stoffer undgås? Der er også visse byggematerialer, der har været anvendt i bestemte perioder, der indeholder giftige stoffer, som man derfor skal være særligt opmærksom på ved nedrivning. Det gælder f.eks. asbest, PCB i fugemasser, ftalater i byggematerialer, bly i maling mm. 

Vedvarende energikilder.

Kan man integrere vedvarende energikilder som solceller, solfanger, eller varmepumpe / jordvarme? 

Andre anlæg.

Kan der med fordel etableres regnvandsopsamling? Komposttoiletter? LAR (Lokal Afledning fa Regnvand)? 

Der er ikke én opskrift på bæredygtig renovering. Men der er en række principper, man kan bruge. Det handler også om det, man ikke gør. For eksempel kan man vælge ikke at installere komplicerede systemer for ventilation, som kræver meget energi, vedligeholdelse og reparationer. 

Det er en vigtig pointe, at bæredygtig renovering, som sætter hensyn til sundhed, miljø og klima højt også bidrager til samfundsøkonomien på en positiv måde. Ved at sikre sunde bygninger og undgå at påvirke miljø og klima negativt, sparer samfundet penge på budgettet for sundhed og miljø. Anvendelsen af bæredygtige byggematerialer er på alle måder samfundsøkonomisk mere rentabel, idet ‘konventionelle’ byggematerialer giver samfundet og kommende generationer en stor ekstraregning i form af belastning af miljø, klima, håndværkernes sundhed, affaldshåndtering, tidsubestemt deponi osv. 

Hvorfor?

Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter. F.eks. er der i øjeblikket tilskud gennem ” Byfornyelsespuljen”, ”Støjrenoveringspuljen”, forsyningsselskaber mm. 

Bæredygtige renoveringer skal bl.a. fokusere på at skabe de bedste forudsætninger for at reducere bebyggelsens energiudgifter, og derved frembringe en løbende økonomisk besparelse for den enkelte beboer. 

En ny tagbolig vil ikke bare forbedre energitilstanden i bygningen. Det økonomiske overskud fra de nye tagboliger kan anvendes til en renovering af den underliggende bygning med fokus på mindsket energiforbrug og forbedret kvalitet og indeklima, hvilket giver mange fordele for resten af lejlighederne i ejendommen og på sigt en reduceret boligafgift.

“Der er flere muligheder for økonomisk tilskud til boligforeninger for gennemførelse af bæredygtige projekter”

Der er udført projekter, hvor beboere inden renoveringen tændte for varmen i september måned pga. træk og kuldegener, hvor de efter renoveringen først skruer op på termostaten i december. 

Der kunne måles en helt konkret værdi for beboere, idet foreningens samlede energiforbrug blev reduceret med 93%. Heraf var over 75% af energiforbruget til opvarmning i boligerne reduceret. Ved at efterisolere bygningskroppen, udskifte vinduer og etablere effektive varmegenvindingsanlæg sikres både frisk luft i boligerne og op til 85% af varmen i bebyggelsen genanvendes. 

Rådgivning om bæredygtighed i byggeriet handler om at skabe mest mulig værdi for bygherrer, brugere og samfund. Samtidigt skal man forvalte ressourcerne investeret i byggeriet således, at de miljømæssige, sociale og økonomiske omkostninger reduceres mest muligt i et livscyklus-perspektiv.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, arkitekt MAA og partner i Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Enkel og sikker ladeløsning til boligforeninger

I flere og flere boligforeninger opstår behovet for ladestandere. En ladeløsning skal give økonomisk tryghed og et minimum af administration, siger Martin Nymark Christiansen fra HomeCharge/DKTV.

Markedet for ladeløsninger til elbilen kan virke som en jungle. Kørselsmønster, flat rate-abonnementer og aftaler med eller uden service. Elbilejere må gøre sig mange overvejelser, inden de vælger en ladeløsning. Derfor kan det være en fordel at vælge en enkel og komplet alt-i-én ladeløsning. 

“Vi leverer ladeboks, installation, administration og service, og vores løsning er designet til at give foreningerne økonomisk tryghed, en høj driftsikkerhed og et minimum af administration. Det skal være enkelt og let at forstå. Foreningen ejer ladeboksen, og der er ingen skjulte gebyrer og ingen bindinger. Man betaler kun for det man bruger,” siger Martin Nymark Christiansen, produktspecialist
i HomeCharge/DKTV.

Skalérbar løsning med minimum af administratioin

“Løsning styres via en app, der giver brugerne et hurtigt overblik over ledige ladestandere. Brugernes afregning foregår direkte ved opladningen, og alt forbrug, udvikling og refusion af elafgifter mm, kan nemt følges af foreningens administrator,” fortæller Martin Nymark Christiansen.

Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. “Ingen forening er ens, så derfor skal den enkelte løsning skræddersys til foreningens behov. DKTV står for installation, drift, service og administration. Der er derfor intet papirarbejde eller ekstra administrationsarbejde i løsningen. Desuden er løsningen skalérbar i forhold til både hardware, software og kabler, så den enkelte forening nemt kan udvide ladeløsningen i takt med et stigende antal el-biler,” siger Martin Nymark Christiansen og tilføjer, at foreningen selv bestemmer, hvem der skal have mulighed for at bruge ladeboksen.

“Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. ”

Foreningen bestemmer selv strømprisen

Foreningens beboere kan oplade både hjemme og ude på +150.000 ladestandere i Danmark og hele Europa via en app. Appen er ifølge Martin Nymark Christiansen en optimal løsning for foreninger, som gerne vil tilbyde opladning af elbiler på egne ladestandere, men som ikke vil være afhængig af ladebrikker, ladekort eller lange abonnementsaftaler.

”Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud. Foruden at fastsætte strømprisen, er det også foreningen, som tildeler adgangen til foreningens beboer, således at man sikrer, at der kun er kendte brugere på ladeløsningen.  Foreningen kan også vælge at åbne op for gæsteladninger, således kan foreningen have én pris til foreningens egne brugere og én pris til gæster,” siger Martin Nymark Christiansen og fortsætter: 

“Prisen på strømmen kan sættes op til at følge strømbørsen NordPools udvikling, så laderne hele tiden kan følge dags- og timepriserne, så der undgås økonomiske overraskelser. På den måde kan foreningen undgå underskud i ladeløsningen, da den selv fastsætter priserne. Dermed har foreningen også mulighed for at finansiere og tjene på løsningen helt uden at risikere at skulle dække differencen mellem det, som tilbagebetales af ladeoperatøren og deres reelle strømpris.” Martin Nymark Christiansen tilføjer derudover, at appen også sørger for elrefusionen.

Udnyt overskudsstrøm

Ud over individuel prisfastsættelse og flere features, der letter administrationen, giver løsningen også mulighed for at udnytte den strøm, der allerede er i foreningen. Med Easee Equalizer får ladeboksene mest mulig muligt overskud af den strøm, som er i bygningen – det kunne eksempelvis være i forbindelse med et vaskeri, hvor der er indkøbt en del strøm, som kun bruges i perioder. I de mellemliggende perioder føres strømmen ud til laderne. På den måde udnyttes overskudsstrømmen.  Equalizeren kan nemlig aflæse det totale strømforbrug i ejendommen, så strømmen udnyttes bedst muligt ved at balancere strømmen mellem de forskellige strømkredsløb. Derudover har app'en en kø-funktion til bedre udnyttelse af ladestanderne, lyder det afsluttende fra Martin Nymark Christiansen. 

“Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud”

Sådan kommer I igang:

Processen for etablering af ladestandere

  1. Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op. 

  2. Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

  3. Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå. 

  4. Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

  5. Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

  6. Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

  7. Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.

  8. Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil.  

Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing, DKTV

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.