BMI Group

Tryghed i jeres tagprojekt


43 % af alle anmeldte byggeskader vedrører taget, så det kan godt betale sig at vælge en tagentreprenør, der giver garanti for både produkter, udførsel og eventuelle følgeskader.


Taget er den del af ejendommen, der er mest udsat for vind og vejrforhold, så en tæt og stærk tagkonstruktion er altafgørende for ejendommens tilstand - men det er en stor investering at få skiftet taget i boligforeningen. Derfor er det særligt vigtigt, at man får professionel hjælp af en tagentreprenør, der garanterer jer for kvalitetsarbejde og kvalitetsprodukter, så I i boligforeningen kan være trygge ved, at budgettet ikke løber løbsk. 

Find en professionel tagentreprenør

Påtænker I at lave en renovering eller udskiftning af taget I jeres boligforening, kan I med fordel tage fat i et BMI RoofPro medlem. Da kommer man i kontakt med en tagentreprenør, der er certificeret og særligt udvalgt på baggrund af deres høje faglighed og dedikation til altid at levere kvalitetshåndværk og kundeservice. Det er en omfattende proces at skifte eller renovere et tag, og der skal tages mange beslutninger undervejs. Et tag er nemlig ikke blot et tag, det består blandt andet af en regnskærm, et undertag og dampspærrer.

Det er en omfattende proces at skifte eller renovere et tag, og der skal tages mange beslutninger undervejs.


Alt sammen kræver en stor viden om konstruktioner og systemløsninger for at sikre sig, at man får udført den mest fornuftige konstruktion i forhold til det behov, man har på den pågældende ejendom. Med en en fagperson, der har stor erfaring i at lave tag, undgår man begynderfejl og dyre, spildte timer. Man får derimod fat i en person, der rent faktisk ved, hvordan man gør det på den bedste og billigste måde, så I får den løsning, der er mest fordelagtig for lige præcis jeres boligforening. 

Få lige det tag, der passer bedst til jer

Mange tageksperter er ofte låst fast til én tagtype, som de har erfaring med. Det kan f.eks. være enten lertagsten eller betontagsten, men det er ikke nødvendigvis den tagtype, der passer allerbedst til jeres ejendom. Det er derfor en stor fordel at have en tagekspert, der er uddannet til at kigge på de mange forskellige muligheder, der er inden for tag. En RoofPro tagentreprenør har kendskab til og mulighed for at tilbyde alle former for tag, der passer til den pågældende konstruktion. Det giver den enkelte boligforening en del valgmuligheder, og man sikrer sig i foreningen at få det tag, der passer til ejendommen, og ikke det som en leverandør er interesseret i at sælge.

Garanti for tryghed

Drift og vedligeholdelse er i dag en stor post for boligforeninger, især når man taler tag, og de påvirkninger klimaforandringerne har på bygningerne. Derfor er en garanti på de investeringer, man gør sig, en stor tryghed for økonomien i boligforeningen. Kigger man på tag i markedet, er der en gennemsnitsgaranti på 15 år, hvor nogle produkter også er med en produktgaranti. Den garanti der naturligt følger med, når man har fat i en af disse certificerede tagentreprenører er, at man har en 30 års produktgaranti.

Med en fagperson, der har rigeligt med erfaring i at lave tag, undgår man begynderfejl og dyre, spildte timer.

Det vil sige, at produktet er dækket 1:1 i alle 30 år. Det der underbygger trygheden ved denne garanti er, at man de første 20 år også er dækket for udførsel og følgeskader. Det betyder altså, at hvis man i boligforeningen finder ud af, at der for 17 år siden blev lavet en fejl på taget, så er man garanteret via en forsikring, så man ikke skal betale noget for at få fejlen rettet. Er man så uheldig, at man i denne periode på 20 år får vand ind gennem taget, der forårsager en skade på f.eks. konstruktionen eller vand, der trækker ned gennem en lejlighed og ødelægger interiør, så er dette faktisk også dækket af garantien.

Det er en obligatorisk forsikring, der følger med, men det er ikke den enkelte, lokale virksomhed, der står bag garantien. Det er derimod BMI, der er garant for denne garanti, hvilket giver en øget tryghed i budgettet i boligforeningen. Det samme gælder, hvis den tagentreprenør, I har valgt, går konkurs efter, jeres tagprojekt er slut. Da er garantien stadig gyldig. Det giver altså en større tryghed, når man som boligforening investerer i et tagprojekt og er sikret mod uforudsete udgifter og konkurser - især i en usikker verden. 

Tryghed i tagprojekt med RoofPro

  1. Man får en certificeret tagekspert med stor faglig viden og erfaring 

  2. Man er sikker på at få præsenteret alle muligheder for tag, så man får det, der passer bedst til ejendommen

  3. Med 30 års produktgaranti og 20 års garanti for udførsel og følgeskader kender man sine udgifter og er sikker på, hvad omkostningerne er

Artiklen er skrevet af Torben Nielsen, salgsdirektør, BMI Group Danmark.