Københavns Kommune giver tilskud til solcellescreening

---

Københavns Kommune fortsætter i 2024 solcellepuljen, der giver tilskud til andels- og ejerboligforeninger til køb af en privat rådgiver, der screener jeres ejendoms solcellepotentiale.

---

Andels- og ejerboligforeninger m.fl. kan søge om tilskud til at få en privat rådgiver til at vurdere, om foreningens ejendom er egnet til solceller. 

Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller, og mange spørgsmål skal afklares; er der plads nok på tag eller facade, er der sol nok på taget eller er der træer eller skorstene, der skygger? Hvilke hensyn skal tages til bygningens arkitektur og en eventuel lokalplan? Hvordan kommer økonomien til at se ud?

Dette kan en privat rådgiver hjælpe jer med at finde ud af, så I har et beslutningsgrundlag til jeres bestyrelsesmøde eller generalforsamling.

Puljen indeholder 1. mio. kr. i 2024 og er et led i at gennemføre Københavns Kommunes Solcellehandlingsplan inden 2025.

I kan selv søge, eller jeres ejendomsadministrator kan søge med fuldmagt fra jer.

• Støttebeløb: 50% af rådgiverudgiften, dog maksimalt 15.000 kr. inkl. moms. Hvis jeres ejendom ligger over flere ejendomsnumre, er der mulighed for tilskud op til 45.000 kr. inkl. moms

• Ansøgningsfrist Først-til-mølle princippet og senest 1/9 2024.

Læs mere på www.byfornyelsespuljer.kk.dk.

Overvej dette, inden I søger puljen om en screening, eller inden I hyrer en rådgiver:

• Er der plads til solceller på taget? Der skal helst være et sammenhængende egnet areal uden f.eks. skorstene og andet, der kan skygge for solcellerne.

• Syd-, øst- og vestvendte tage er egnede til solceller, men ikke nordvendte eller skyggefulde tage, da solcellerne her ikke producerer nok strøm.

• Skal jeres tag snart skiftes eller renoveres? Så er det typisk en rigtig god idé at få undersøgt, om det kan betale sig at opsætte solceller samtidigt, da I kan spare penge på stillads, og solceller muligvis kan indgå som tagmateriale. 

• Er taget fladt, og kan solcellerne umiddelbart nemt monteres ovenpå? 

• Har jeres ejendom et relativt højt elforbrug om dagen? Der er bedst økonomi i solceller, hvis strømmen kan benyttes samtidigt med at den produceres. Det kan være til ventilationsanlæg eller fællesvaskeri. Overvej også om solcellerne skal forsyne elforbrug i lejlighederne, hvis I er en boligforening.

• Er der arkitektoniske forhold, der skal tages hensyn til? Og som kan medføre særlige krav eller begrænsninger ift. at opnå en byggetilladelse:

  • Er jeres bygning fredet, eller har den høj bevaringsværdi?

  • Er jeres bygning omfattet af en bevarende lokalplan, eller er den omfattet af en servitut, der siger noget om ejendommens tag eller arkitektoniske udtryk?

  • Er jeres bygning en del af et kulturmiljø, eller er den udpeget i kommuneplanen?

“Det er ikke let på egen hånd at vurdere, om ens ejendom er egnet til solceller
”

Skal solceller dække jeres fælles elforbrug eller også noget af elforbruget i lejlighederne?

For at opnå den bedste økonomi for solceller på etageejendomme, kan det bedst betale sig at benytte strømmen selv i stedet for at sælge den til elnettet. Det er derfor vigtigt, at ejendommen har et forbrug af strøm, samtidig med at solen skinner om dagen og om sommeren. Skal strømmen kun benyttes i fællesforbruget, så kan strømmen benyttes i fællesvaskeriet og til belysning på trapper og gangarealer, hvorimod belysning af udearealer jo først benyttes, når solen er gået ned og derfor ikke kan benyttes direkte til at opnå bedre økonomi, uden der investeres i batterier mv.  

I nogle tilfælde kan beboerne også selv få glæde af den billige solstrøm i lejlighederne. Det kan det betale sig at benytte en rådgiver med viden om det såkaldte ”bag-måler-system” (se figuren) og lovgivningen på dette område. Gældende lovgivning giver i dag begrænsninger for at dele strøm på tværs af bygninger i samme andels- eller ejerboligforening, men det er muligt.

Alle har desuden ret til frit el-valg ifølge elforsyningsloven, og beboerne skal derfor vælge, at de ønsker at modtage den fælles strøm fra taget og derudover benytte en fælles el-leverandør til den resterende strøm. Beboerne skal derfor fraskrive sig retten til selv at vælge el-leverandør, men at dette gøres i fællesskab i ejendommen, når der benyttes et bag-måler-system.

Københavns Kommunes andre byfornyelsespuljer

Københavns Kommune har flere puljer, der giver tilskud til bæredygtig renovering og drift i andels- og ejerboligforeninger samt private udlejningsejendomme. Puljernes formål er bl.a. at gøre det nemmere for københavnerne at bidrage til den grønne omstilling  og til at nå målene i Københavns Kommunes Klimaplan.

Nedenfor er et udvalg af puljerne, der kan give tilskud til ejendomme beliggende i Københavns Kommune.

“Solceller på byens bygninger skal bidrage til at nå målet i Københavns Kommunes Klimaplan frem mod 2025.”

Energitjek til ejendomme med et dårligt energimærke

Puljen Energitjek giver tilskud til et nyt eller opdateret energimærke til private etageboligejendomme med et højt energiforbrug. Et energimærke viser, hvor energieffektiv din ejendom er og peger samtidig på, hvilke forbedringer der kan betale sig at gennemføre for at spare på energien.

I forbindelse med energitjekket laves der også en gennemgang af ejendommens fjernvarmecentral og et eventuelt centralt ventilationsanlæg. Ved gennemgangen vurderes det hvilke forhold, som er mulige at forbedre for at sikre en god drift og eventuelle forslag til energioptimeringer.

• Støttestørrelse: op til 20.000 kr. 

• Ansøgningsfrist: ny frister på vej, se på byfornyelsespuljer.kk.dk

Mere affaldssortering i boligforeninger

Puljen støtter boligforeninger, der gerne vil optimere deres affaldshåndtering. 

Boligforeninger i København (bestyrelser og administratorer i andel, ejer, almen og privat udlejning) kan på vegne af beboerne søge puljen. 

Desuden er det mulighed for råd og sparring om dialog med beboerne om affaldssortering og hjælp til indretning af affaldsløsninger i gården.  

Læs mere: www.kk.dk/mere-affaldssortering-i-boligforeninger

Gå sammen om affaldssortering i boligforeningen

---

Boligforeninger kan nu få hjælp til at optimere deres affaldssortering igennem et forløb, der sætter system i affaldssorteringen i både gården og i køkkenerne.

---

Boligforeninger i Københavns Kommune kan som noget nyt søge om at indgå i et samarbejde med kommunen, hvor foreningen får vejledning og praktisk hjælp til at optimere deres affaldsrum eller standplads i gården. Samtidigt kan de enkelte lejligheder i foreningen få økonomisk støtte til at installere et sorteringssystem direkte i køkkenet.

Udover sorteringssystem i lejlighederne skal gården også kunne håndtere ekstra mængder affald.

Fællesskab om sortering

Forløbet er forankret i boligforeningens bestyrelse, som er ansvarlige for at få beboerne med. Idéen er at gøre mere affaldssortering til et fælles mål, som alle beboere bidrager til, og som alle beboere får noget ud af. Når alle beboere sorterer mere, end de smider i restaffald, kan foreningen nemlig spare penge på driftsomkostninger. Penge, som kan gå til andre vigtige projekter i foreningen. 

Bestyrelsen står i spidsen af projektet, men København Kommune tilbyder bl.a. forskellige plakater, breve og mails, som bestyrelsen kan bruge til at kommunikere med beboerne. 

Sortering starter i køkkenet 

Undersøgelser viser, at en af de vigtigste faktorer for mere affaldssortering er at indrette et system til sortering der, hvor vi producere vores affald. For de fleste er det i køkkenet, hvor vi også normalt har vores skraldespand. Ved at indrette et system til sortering, der passer til de affaldstyper, vi har, hjælper vi os selv med at gøre det så nemt og bekvemt som overhovedet muligt at sortere affaldet. 

Derfor er en væsentlig del af forløbet, at lejlighederne i foreningen kan få op til 400 kr. i tilskud til at købe og montere et nyt sorteringssystem.

De enkelte lejligheder kan få tilskud til et nyt sorteringssystem.

Bestyrelser i ejerforeninger, andelsforeninger, beboerforeninger i almene boliger og private udlejere med mere end fem husstande kan deltage. Der er løbende ansøgningsrunder fra 2022-2024. 

Målet med forløbet er, at boligforeningerne sender 70% af deres til affald til genanvendelse, så maks. 30% af deres affald ryger til forbrænding. 

Forløbet er en del af den igangværende ressource- og affaldsplan i Københavns Kommune, der løber frem til udgangen af 2024. Læs mere om puljen på kk.dk/affaldspuljer.

Skab plads til sortering i gården 

Det andet ben i forløbet er at indrette det fælles affaldssystem i gården, så det kan håndtere mere affaldssortering. Konkret vil der over en periode på tre til seks måneder blive tilføjet beholdere til f.eks. pap, plast og madaffald, mens der bliver reduceret i antallet af beholdere til restaffald.

Justeringen sker i samarbejde med en affaldskonsulent fra Københavns Kommune, der besøger gården og er i dialog med bestyrelsen løbende.  

Artiklen er skrevet af Ane Kollerup Nielsen, specialkonsulent og projektleder i erhverv og byggeri, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Kan boligforeninger bidrage til den bæredygtige omstilling?

---

Klimaforandringer er et stort og komplekst problemfelt, og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi kan komme problemerne til livs ved at sætte mere fokus på bæredygtighed. Men det kan være næsten umuligt at vide, hvad der er det rigtige at gøre, hvis man ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling.

---

Hvad er bæredygtighed egentlig for en størrelse? Kan en boligforening være bæredygtig? Hvordan kommer man i gang?

Vi har talt med Jesper Pagh, der er Adjunkt i mobilitet, bæredygtighed og planlægning i praksis ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, for at få svar på nogle af de spørgsmål, man måske sidder med som bestyrelse i en boligforening, der ønsker at vide mere om bæredygtighed.

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er et begreb, der rummer mange aspekter. Man kan tale om social bæredygtighed, der lægger vægt på menneskers liv og adfærd. I forhold til byggeri handler det i høj grad om, hvordan vores omgivelser påvirker adfærd og velvære. Økonomisk bæredygtighed handler om at se økonomi på lang sigt og i et helhedsperspektiv. Typisk taler man om økonomisk bæredygtighed i forbindelse med renoveringer, vedligeholdelse og drift. Sidst er der den miljø- og klimamæssige bæredygtighed, som nok er det aspekt, de fleste af os tænker på, når bæredygtighedsbegrebet kommer på banen. Her er der fokus på at sikre jordens ressourcer nu og ikke mindst i fremtiden.

“Her er der fokus på at sikre jordens ressourcer nu og ikke mindst i fremtiden”

Men hvis vi for alvor skal tale om bæredygtighed, kan vi kun tale om det på globalt niveau. ”Det handler om, at vi alle skal leve på en måde, der sikrer, at vi ikke bruger flere ressourcer, end jorden kan producere, og at vi ikke producerer mere affald, end jorden kan håndtere”, fortæller Jesper Pagh. ”Bæredygtighed giver kun mening, hvis man ser på det i en større sammenhæng. Det skaber et paradoks, fordi det er sjældent, at vi kan arbejde sammen globalt. Derfor må vi arbejde med tingene i en mindre skala”.

Bæredygtig omstilling i boligforeninger

For boligforeninger, der ønsker at bidrage til den bæredygtige omstilling, er der primært to steder, man kan sætte ind. Det drejer sig om affaldshåndtering og energiforbrug. Men der er ingen tvivl om, at man som boligforening også har visse begrænsninger, fortæller Jesper Pagh. ”Der er mange ting, man ikke har indflydelse på. Man er en del af en større infrastruktur, og det betyder, at man ikke bare kan beslutte, at nu vil man være CO2 neutral. Man skal jo have energien et sted fra. Det samme gælder affaldshåndtering, hvor man i høj grad er afhængig af kommunale forhold. Man kan gøre de ting, man har mulighed for så godt som muligt – men der er en grænse”.

Selvom det kan virke som en vanskelig og uoverskuelig opgave at tænke bæredygtighed ind i en boligforenings drift og vedligeholdelse, kan det stadig gøre en stor forskel. I Danmark står bygninger nemlig for næsten 40% af det samlede energiforbrug. Men den eksisterende bygningsmasse rummer heldigvis stort potentiale for energirenoveringer.

“Som boligforening har man brug for en, der er specialiseret både inden for energirenoveringer, men også inden for forbrug og beboeradfærd”

Økonomisk regnskab og livscyklusvurdering

Ønsker man en energirenovering af ejendommen, er det vigtigt ikke kun at se på det økonomiske regnskab – en såkaldt return on investment analyse. Det er selvfølgelig væsentligt for en boligforening at vide, hvornår investeringen har tjent sig selv hjem for overhovedet at kunne vurdere, om det er et projekt, som man har råd til – alt sammen en del af den økonomiske bæredygtighed. Men hvad så med den klima- og miljømæssige bæredygtighed?

”Man bør lave det samme regnskab med materialer og energiforbrug - det man kalder en livscyklusvurdering (LCA)”, fortæller Jesper Pagh. ”På den måde får man et indblik i, hvilket CO2 aftryk man sætter, og hvornår man så har sparet den samme mængde igen”. Man bør derfor stille sig selv spørgsmål som: Hvor meget CO2 er der i de materialer, som vi allerede har, hvor meget CO2 bruges der til at producere nye materialer, og hvor meget CO2 sparer vi?

Det er et kompliceret regnestykke, og det er derfor altid en god idé at involvere en rådgiver. ”Find en rådgiver, som forstår jeres behov, og som kan stille de rette spørgsmål hele vejen rundt. Som boligforening har man brug for en, der er specialiseret både inden for energirenoveringer, men også inden for forbrug og beboeradfærd”, fortæller Jesper Pagh.

Artiklen er skrevet af Emma R. Hansson, skribent, Min Boligforening.

Den fulde artikel og mange andre kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Få styr på affaldet fra virksomhederne

---

I mange københavnske boligejendomme udlejes stueetagerne til pizzeriaer, caféer, restauranter og butikker. Det giver en god indtjening til ejendommen, men nogle steder skaber virksomhedernes affald frustration.

---

Foto: Københavns Kommune

For det meste lever butikker og boliger i fordragelighed dør om dør. Men overfyldte papbeholdere eller fejlsorteret affald kan give kurrer på tråden mellem beboerne og de erhvervsdrivende. For hvad skal virksomheder i boligejendomme egentlig gøre med deres affald? Må de bruge ejendommens affaldsbeholdere, eller skal de have deres egne beholdere?

“Grundejer/udlejer kan vælge at tage et gebyr for at lade virksomhederne bruge ejendommens affaldsbeholdere”

Regler for erhvervsaffald

Virksomheder må benytte ejendommens kommunale affaldsbeholdere til restaffald, hvis de har en aftale med grundejer/udlejer om det. Grundejer/udlejer kan vælge at tage et gebyr for at lade virksomhederne bruge ejendommens affaldsbeholdere, eller det kan være en del af huslejen. Virksomhedens affaldsforhold bør fremgå af lejekontrakten, så der ikke er tvivl om virksomhedens rettigheder.

Alle virksomheder skal sortere deres affald. Det betyder, at der ikke må puttes fx pap, plast eller andre genanvendelige typer affald i beholderen til restaffald (dagrenovation). En virksomhed må kun bruge de kommunale beholdere til genanvendeligt affald, hvis mængden af affald svarer til det, en husholdning har. Har virksomheden mere affald, end det der svarer til en almindelig husholdning, så skal virksomheden have sine egne affaldsbeholdere, som bestilles gennem en privat renovatør, der også tømmer beholderne. Virksomheden kan også tage på genbrugsstationen med genanvendeligt eller farligt affald. På genbrugsstationen kan virksomheden dog ikke komme af med restaffald, madaffald, fritureolie og lignende.

“Har virksomheden mere affald, end det der svarer til en almindelig husholdning, så skal virksomheden have sine egne affaldsbeholdere.”

Hvem laver aftalen med den private indsamler?

Det kan være virksomhederne selv, der indgår aftalen med den private indsamler, eller det kan være ejendommen, der står for både aftalen og det praktiske omkring beholderne.

Hvis der er flere virksomheder i ejendommen eller gården, kan det være en fordel, at de deler beholdere, da det sparer plads i gården/ejendommen.

Under alle omstændigheder skal ejendommen og virksomhederne sammen finde ud af, hvor de ekstra affaldsbeholdere kan stå henne. Pladsbehovet afhænger af, hvilke virksomheder, der bor i gården, og lejer man f.eks. ud til en restaurant, skal der ofte være plads til beholdere til både mad, pap, glas, metal, plast og restaffald.

På kk.dk/erhvervsaffald findes et link til listen med godkendte affaldsindsamlere, og her kan man også printe sorteringsskilte til at hænge op ved affaldsbeholderne.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Skrevet af Susan Vera Mortensen, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning

Boligforeningen står med udfordringerne ved bortskafning af affald og byggematerialer

---

Mange boligforeninger står ofte med større eller mindre oprydningsopgaver uden at vide, hvor de præcis skal henvende sig. I opgaven ligger der nemlig både det fysiske problem i rent praktisk at få ryddet op og dernæst problemet med at få bortskaffet affaldet.

---

Storskrald

Ved aflevering af storskrald glemmer man ofte at få det sorteret, så det kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt

De store opgaver som loft- eller kælderrydninger, i forbindelse med nyt tag. altaner eller ombygninger er som regel mest problematiske, da de involverer flere parter. Ud over beboerne, som skal rydde deres egne loft/kælderrum, så skal der koordineres med entreprenører, viceværter eller de ansvarlige i bestyrelsen om bortskaffelsen af alt det tilbageblevne affald.

De mindre opgaver kan også volde kvaler for boligforeningerne. Vi kender alle til storskrald i gården, som enten ikke skulle have været der, fordi man ikke har en storskraldsordning i den pågældende gård eller som bare hober sig op i storskraldsrummet.

Sidst men ikke mindst har man i boligforeningerne de hyggelige gårddage 1-2 gange om året, hvor der skal gøres forår- eller efterårsrent og hvor der også skal køres storskrald eller haveaffald væk. Her er det ofte et hyr med at skulle bestille container, afspærre parkeringspladser til placering af selve containeren, samt at få afhentet. Meget ofte ender det med forgæves kørsler grundet parkerede privatbiler mm.

Og sidst men ikke mindst oplever mange boligforeninger, at ”ikke-beboere” kaster ting i containeren eller skralder i selve containeren om natten. 

Kommunale storskraldsordninger er ikke tilstrækkelige

De kommunale ordninger for storskraldsafhentninger har for mange foreningers vedkommende begrænsninger, da det ofte, rent fysisk, skal bæres ud til gaden på specielle dage og det kan være svært at koordinere med hensyn til de specifikke datoer, hvor kommunen henter. 

Mange boligforeninger oplever også problemer med at det står for længe på gaden, og at der stadig er rester tilbage, som kommunen ikke afhenter i henhold til deres regulativer for storskrald.

Sidst men ikke mindst optager affaldet værdifulde parkeringspladser til stor gene for beboerne.

Affaldsfirmaer med bemandede biler

Både ved de mindre og helt store opgaver findes der i dag løsninger med bemandede affaldsbiler, hvor der i forbindelse med selve bortskaffelsen, er to eller flere mænd, der tager opgaven helt fra første step med selve oprydningen på adressen til at bortskaffe selve affaldet miljømæssig korrekt. 

Uanset hvor stor opgaven er eller hvor mange mænd, der skal til den pågældende opgave, så har de daglig erfaring med alle typer opgaver lige fra rydninger af loft-, kælder- eller storskraldsrums og til bortkørsel af storskrald efter gårddagene.

Ved gårddagene er løsningen meget enkel – man samler alt sit storskrald inde i gården på et afmærket område og allerede mandag morgen kommer affaldsfirmaet med to mand og bortskaffer alt hurtigt og nemt.

Gør det nemt for boligforeningen

Bortskafning af alle typer skrald og affald er sjældent en populær opgave blandt beboerne i boligforeningen - især når det ikke matcher kommunens afhentningstidspunkter. En fleksibel løsning med et privat affaldsfirma, der afhenter og rydder op efter sig, kan være en stor lettelse af oprydningen og gør mindre som store oprydningsopgaver nemme og ligetil. Det betyder i sidste ende også at beboerne er mere villige til at deltage ved de næste gårddage.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Jens Risom, Junkbusters