Ny lovgivning kan snart gøre det lettere for beboere at deles om solcellestrøm. Med kommende regler for Energifællesskaber og grupper af aktive kunder vil fælles grønne investeringer give endnu bedre mening.
De seneste år har det nogle gange været kompliceret for boligforeninger at finde ud af, hvordan de kunne bidrage til den grønne omstilling. Blandt andet har det været svært at dele strøm fra et fælles solcelleanlæg mellem beboerne uden først at pille samtlige elmålere ned. Det har resulteret i mange små anlæg, der kun dækker fællesforbruget.
Foto: Københavns Kommune, Peter Boel
Nu kommer der en håndsrækning fra EU til grønne boligforeninger, med ny lovgivning som denne vinter vil blive behandlet i Folketinget. Energistyrelsen har netop afsluttet høring af en ny elforsyningslov, der blandt andet kan bane vejen for, at boligforeninger nemmere kan dele egenproduceret vedvarende energi - også ind i den enkelte lejlighed.
Boligforeninger kan gøre en grøn forskel
EU’s nye direktiver omkring Vedvarende Energi og Elmarkedet skal blandt andet fremme såkaldte borgerenergifællesskaber og gøre det lettere at være ’aktiv kunde’, der også selv producerer vedvarende energi. Idéen er, at der skal være gunstige vilkår for, at borgere kan investere i den grønne omstilling som supplement til offentlige storskalaprojekter.
Allerede i dag er der dog god fornuft i bl.a. at overveje solceller, fx som del af en renovering af taget. Københavns Kommune støtter gennem Bygningsfornyelsen demonstrationsprojekter med nye typer solceller.
“Solcellerne betaler sig hjem i løbet af nogle år, ved at beboerne og foreningen får gratis grøn strøm
”
Teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen udtaler: ”Når københavnere på den måde går sammen om at investere i grøn teknologi, kan vi bygge i en størrelse, så det giver mening både i et økonomisk og klimamæssigt perspektiv. Borgerdrevne initiativer og store, fælles løsninger på klimaudfordringen er ikke enten-eller; det er både-og.”
Nye muligheder i fremtidens borgerenergifælleskaber
Foto: Københavns Kommune, Peter Boel
Rigtig mange danskere vil gerne gøre en konkret forskel for miljøet og bidrage til at bremse klimaforandringerne. Men selvom ønsket er der, kan de grønne ambitioner nogle gange virke svære at handle på.
Her kan boligforeningerne spille en særlig rolle: I en andels- eller ejerforening kan beboerne gå sammen om de nødvendige investeringer. Her vil de sammen agere som en gruppe af ”aktive kunder”, der er fælles om at aftage fx grøn strøm fra foreningens solceller. Men i fremtiden kan boligforeninger måske gå endnu videre ved at indgå i et Borgerenergifællesskab.
Et Borgerenergifællesskab er en sammenslutning af borgere (herunder boligforeninger), lokale butikker, virksomheder og/eller offentlige institutioner, som kan samarbejde om fx vedvarende energi, dele-elbiler, et energilager og en varmepumpe. Det kan give mening at deles, fordi der på tværs af et lokalområde ofte er forskellige muligheder: Én ejendom har måske et optimalt tag til solceller, mens en anden har el-bilsparkering og plads til en varmepumpe. Den lokale dagligvarebutik bruger masser af energi i dagtimerne, mens solen skinner men har overskud af varme fra køleafdelingen. Med mere vindmølle- og solcellestrøm i det kollektive system kommer produktionen til at variere, bogstaveligt talt som vinden blæser.
“Nu kommer der en håndsrækning fra EU til grønne boligforeninger, med ny lovgivning som denne vinter vil blive behandlet i Folketinget.”
Solceller giver mening – allerede i dag
Solceller kan allerede i dag være en fordel for boligforeninger. Særligt i forbindelse med en tagrenovering, hvor der alligevel skal stillads op og lægges nyt tag. Solcellerne betaler sig hjem i løbet af nogle år, ved at beboerne og foreningen får gratis grøn strøm – samtidig kan det forbedre ejendommens energimærke og dens værdi.
Fælles for de fleste løsninger med bygningsintegrerede solceller er, at de har samme funktion og holdbarhed som de traditionelle tagmaterialer, som solcellerne erstatter. De holder regnen ude i mindst lige så lang tid som teglsten, men de producerer derudover strøm i en stor del af levetiden (der er typisk garanti for min. 80 % af max-niveauet efter 20 år). Det kan derfor godt betale sig at kontakte en solcelleleverandør for at høre om mulighederne, når jeres boligforening står foran at skulle renovere tag eller facader. Jeres forening kan blive et ekstra grønt fællesskab og spare penge over tid – uden at beboerne behøver at mærke noget til de ekstra arbejder.
Artiklen er skrevet af Specialkonsulent Rasmus Rohlff og projektleder Mathilde Johnsen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Område- og Bygningsfornyelse.
Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.