Hvad må vi smide ud, hvor må vi smide det ud, og hvordan håndteres udsmidningen på bedste vis? Mange boligforeninger står ofte med større eller mindre oprydningsopgaver uden at vide, hvordan de skal løses.

Affaldshåndtering og sortering kan være noget af en jungle, og reglerne bliver mere og mere komplekse i takt med, at vi skal passe på miljøet. Den ideelle løsning ville indebære 15-20 forskellige affaldsstativer eller containere, men i virkelighedens verden kan det være svært at finde plads.

Hos Junkbusters gør vi en stor ære ud af at sørge for, at vores kunder har alle muligheder for at leve op til reglerne og hjælpe miljøet. Derfor arbejder vi også kun sammen med modtagestationer, som sørger for at sortere det affald, vi kommer med, korrekt og miljømæssigt forsvarligt.

Gør det let for dig selv: Hvis der ryddes et loft eller kælderrum, kan du hos Junkbusters få en bemandet Affaldstaxa.

Forkert affaldssortering har økonomiske konsekvenser

Det kan betale sig at tænke over, hvordan man håndterer sit affald. Det er godt for den grønne omstilling, men gør man det rigtigt, er der også økonomiske gevinster at hente - og gør man det forkert, så har det konsekvenser. Her kommer to eksempler på, hvordan forkert affaldssortering kan have økonomiske konsekvenser.

“Det kan betale sig at tænke over, hvordan man håndterer sit affald. Det er godt for den grønne omstilling, men gør man det rigtigt, er der også økonomiske gevinster at hente.”

Case: Oprydning i gården

Der bestilles en affaldscontainer, fordi der skal ryddes op i beplantningen i gården. Efter færdig oprydning af beplantningen er der stadig plads tilbage i containeren. Muligheden udnyttes til at rydde op i skurene, og affaldet derfra kastes oveni.

Konsekvens: Det lyder i sig selv fornuftigt at udnytte muligheden, når nu containeren alligevel er der, og der samtidig er ekstra plads. Men denne tankegang kan ikke betale sig. Affaldet fra beplantningen - grene, kvas og lignende - koster nemlig i langt de fleste tilfælde 200-400 kr mindre pr. ton at komme af med, når det er rent. Bliver det til gengæld blandet sammen med affaldet fra rengøringen i skurene, er det ikke længere rent men blandet affald og er derfor langt dyrere at komme af med. Samtidig er der også store mængder rent træ og jern i en oprydning i skurene hvilket er produkter, som enten har værdi, eller som kan aflæsses billigt, fordi de er direkte genbrugelige.

Case: Renovering af badeværelse

Et badeværelse skal ryddes, og der bestilles en container til affaldet. Der smides fliser, kummer, badeværelsesmøbler og beton i containeren, fordi der er ikke ret meget af hver type.

Konsekvens: Desværre betyder det, at alt affaldet forurenes og skal gå til deponi til en meget høj tons pris, ofte omkring 1000,- pr tons, alene fordi der er kummer og fliser i læsset. Sorteres fliser, kommer, beton og badeværelsesmøbler i stedet hver for sig - for eksempel i JunkBags - kan betonen aflæsses for omkring 100 kr. pr. tons. Møblerne kan tilsvarende afleveres for ca. 500 kr pr. tons.

For at undgå at sortere uhensigtsmæssigt, kan det ofte betale sig at have en container til de store ting, og til det, som kan sorteres fra i små mængder, at have vores junkbags ved siden af. En sådan sortering kan give besparelser i spændet mellem 10-50%.

Vidste du at:

Når vi bygger, bruger vi grus og stenmaterialer fra grusgrave. Desværre er disse ikke uudtømmelige ressourcer. Ved at sortere dit affald kan du være med til at hjælpe med at skaffe genbrugelige materialer som genbrugsstabil, vejbelægning osv., som kan bruges til nye byggerier. På den måde kan vi spare på vores naturlige ressourcer.
Flamingo, Rockwool og PVC er genanvendelige materialer.

Sorter grundigt og undgå at forurene dit skrald

De fleste er klar over, at kemikalier, maling, elektronik, pap, plastik og papir er en god ide at sortere fra.

Men der findes også andre sammensætninger af affald, som ikke er optimale. For eksempel skal pap og papir ikke blandes. Samtidig er det heller ikke optimalt, at al slags plastik - hårdt som blødt, klart som farvet - blandes sammen. Det skyldes, at nogle produkter er genbrugelige, men når de blandes med andet, forurenes de og bliver ubrugelige.

Gode råd til affaldssortering:

Gentænk dit affald: Blot fordi møbler af træ kan brænde, er det ikke ensbetydende med, at det hører til i containeren med brændbart. Det kan ofte skabe glæde gennem genbrug, hvilket samtidig er langt billigere for den, som skal af med møblet.
Sorter også de små mængder: Renoverer du for eksempel dit badeværelse, er det godt at sortere fliser og kumme for sig, så det ikke “forurener” det øvrige affald. Dette kan for eksempel gøres ved hjælp af en Junkbag.
Gør det let for dig selv: Hvis der ryddes et loft eller kælderrum kan du hos Junkbusters få en bemandet Affaldstaxa. Den består oftest af 2 mand, som står for alt slæbearbejdet og sørger for at køre affaldet væk, så det sorteres korrekt. På den måde undgår du - tillige med køreturen på genbrugspladsen - at blande det hele sammen i en stor container.

Gør det nemt for foreningen og beboerne

De kommunale ordninger for storskraldsafhentninger sætter for mange foreningers vedkommende begrænsninger, da skraldet ofte skal bæres ud til gaden på specifikke dage. Det kan være svært for beboere at koordinere efter i en travl hverdag.

Samtidig oplever flere boligforeninger også problemer med, at storskraldet står for længe på gaden, og at der stadig er rester tilbage, som kommunen ikke afhenter i henhold til deres regulativer for storskrald. Generelt er bortskafning af alle typer skrald og affald sjældent en populær opgave blandt beboerne i boligforeningen. En fleksibel løsning med et privat affaldsfirma, der afhenter og rydder op efter sig, kan være en stor lettelse af oprydningen og gør såvel mindre som store oprydningsopgaver nemme og ligetil. Det betyder i sidste ende også, at beboerne er mere villige til at deltage ved de næste gårddage.

Følg med i, hvad der bliver af jeres affald

Junkbusters tilbyder digitale løsnigner. Det vil sige, at lige fra bestilling til fakturering kan I få fat i alt via jeres kundelogin. På den måde er det muligt at styre oprydning eller affaldsflowet ved en byggesag via app. På app’en kan man for eksempel se, hvor meget affald der bliver hentet, men også hvor meget af det afhentede affald som genvindes eller genanvendes. Samtidig sikrer vi i Junkbusters, at jeres affald håndteres lokalt ved kun at bruge lokale samarbejdspartnere.

Artiklen er skrevet af Henrik M. L. Christoffersen, salgschef, Junkbusters A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Grøn omstilling handler om at prioritere upcycling i stedet for downcycling. Det er netop, hvad andelsforeningen AB Trekanten gjorde, da de deltog i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld, hvor foreningens gamle vinduesglas blev forvandlet til isoleringsmaterialet glasuld.

Da beboerne i andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne i det centrale København stod foran et større renoveringsprojekt, gav de samtidigt grønt lys til at medvirke i recirkuleringsprojektet Fra glas til uld. Vinduesglasset fra 800 gamle vinduer i ejendommen blev dermed del af et cirkulært produktions set-up, der har forvandlet det gamle vinduesglas til glasuld med høj isoleringsevne. Recirkuleringsprojektet har udmøntet sig i nok nyt glasuld til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl.

Med projektet har entreprenørvirksomheden Byens Tag & Facade samtidigt erfaret, at den bæredygtige omstilling af byggeriet sagtens kan fungere i praksis på en travl byggeplads - uden at give forsinkelser eller ekstra omkostninger i det samlede renoveringsbudget. Selve metoden, logistikken og produktionsapparatet bag Fra glas til uld-projektet er udviklet af Saint-Gobain ISOVER i Vamdrup ved Kolding - en af verdens mest moderne glasuldsfabrikker, som producerer glasuld med op til 75 procent genbrugsglas.

Håndværkerne var straks - i klimaets og de kommende generationers tjeneste - med på at ændre arbejdsrutiner for at få Fra glas til uld-projektet til at lykkes.

Ansvar for at finde grønne løsninger

”Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld. Vi er en del af en branche, der bruger mange ressourcer samtidigt med en stadig større knaphed på klodens naturlige ressourcer, og derfor har vi et ansvar for at være med til at finde løsninger på mere grønt og bæredygtigt byggeri. En af de løsninger er at arbejde strategisk med at genanvende gamle materialer som fx vinduesglas og gamle tagsten,” forklarer Mathilde Møller, konsulent for Mennesker og Bæredygtighed hos Byens Tag & Facade.

“De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning.”

Byens Tag & Facade er specialister i at renovere ældre og historiske bygninger og ejendomme og vandt, sammen med Gaihede Arkitekter, renoveringsopgaven for AB Trekanten ved Søerne, der bl.a. indebar facaderenovering og udskiftning af hundredvis af vinduer.

Projektet var som skabt til at afprøve Fra glas til uld-metoden på et større projekt efter, at Byens Tag & Facade med succes havde testet metoden til recirkulering af vinduesglas på to mindre projekter.

Finsortering på stedet

”Vi har længe undret og ærgret os over, at gamle vinduer havner på genbrugscentralen, hvor de sandsynligvis bliver downcyclet til for eksempel asfalt eller ender på deponi. Fra glas til uld-metoden matcher vores ambitioner om at være en grøn og bæredygtig virksomhed, der lever op til FNs verdensmål og regeringens klimamål, og derfor valgte vi at spørge andelsforeningens bestyrelse, om vi måtte prøve det af på deres renoveringsprojekt. Til alt held var de straks med på idéen,” fortæller byggeleder hos Byens Tag & Facade, Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Fakta: Et vindue bliver til 5 m2 glasuld. 100 vinduer bliver til 500 m2 glasuld og skåner miljøet for CO2.

Helt konkret betyder Fra glas til uld og partnerskabet mellem Byens Tag & Facade og Saint-Gobain ISOVER, at vinduerne ikke bliver blandet sammen med det øvrige renoveringsaffald. I stedet køres de til sortering på nærmeste ressourcecenter. Her skilles glasset fra trærammerne, der også kan gøre gavn som for eksempel biobrændsel. Derefter bliver det rene glas kørt til ISOVERs glasuldsfabrik i Vamdrup, hvor det indgår i et cirkulært produktions set-up, der forvandler vinduesglasset til glasuld.

Da beboerne hørte om projektet Fra glas til uld, så de fordelene ved at genbruge deres gamle vinduer og give dem nyt liv.

Pæn gevinst på klimakontoen

Selv om der er et CO2-aftryk forbundet med transporten, så er den CO2- og klimamæssige gevinst til at tage og føle på. Vinduesglasset fra Andelsforeningen AB Trekanten ved Søerne giver ca. 11 tons brugbart genbrugsglas, som derefter forvandles til så meget glasuld, at der er nok til at efterisolere mere end 2.700 kvadratmeter gavl. Projektet leder til en CO2 besparelse på ca. 2.400 kg CO2.

Alternative arbejdsmetoder giver succes

Det lyder måske besværligt at lave affaldssortering på stedet i stedet for at blande alt affald i den samme container. Andelsforeningens gård var da også – som det er tilfældet i mange boligkarréer i de større byer – for lille til at opstille en separat container til indsamling af vinduerne. Derfor måtte Byens Tag & Facade tænke ud af boksen inden projektets opstart. Løsningen blev at sætte de gamle vinduer på de paller, som de nye vinduer var ankommet på, hvilket hverken kostede ekstra tid eller penge. Næste udfordring var at få håndværkerne til at ændre de traditionelle arbejdsmetoder for at få projektets logistikdel til at lykkes, men det krævede ifølge Rasmus Dalberg Skjoldbanke ikke mere end en relativt kort dialog med håndværkerne.

“Fra glas til uld-modellen gør det muligt for os at give op til 95 procent af glasset fra de gamle vinduer nyt liv i form af glasuld.”

Stil større krav til bæredygtighed

”Håndværkerne var ligesom beboerne hurtigt med på idéen, ikke mindst fordi det er en helt konkret måde at være med til at mindske byggebranchens klimamæssige aftryk - af hensyn til både klimaet og til vores børn og børnebørn. De gamle arbejdsrutiner med at smide vinduerne i en container blev hurtigt omsat til en ny og lige så hurtig rutine med at sætte vinduerne på paller klar til afhentning. Det er helt klart en metode, vi vil genbruge på kommende projekter,” forklarer Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Han fortæller, at der ud over den miljømæssige gevinst også er en konkurrencemæssig fordel ved at finsortere genanvendelige byggematerialer og få dem omsat til for eksempel isoleringsmateriale eller andre byggematerialer.

”Vi bliver i stigende grad målt på bæredygtighed, og det gælder både i social, økonomisk og miljømæssig forstand. Det giver point, når vi deltager i udbud eller i tilbudsfasen til for eksempel offentlige virksomheder, kommuner, ejerforeninger, boligforeninger og kirker. Så det kan sagtens betale sig at bidrage til langt flere bæredygtige løsninger i branchen,” fortæller Rasmus Dalberg Skjoldbanke.
Han mener dog også, at den smertefri omstilling til recirkulering af gamle ruder i stedet for downcycling peger på mulighederne for klare krav til bæredygtighed i langt flere af bygherrernes udbud – på større såvel som mindre projekter.

”Der er generelt for få entreprenører, der arbejder strategisk med genanvendelse af gamle byggematerialer. Jeg tror ikke, at det er manglende lyst eller evner, men i en travl hverdag tænker de fleste ikke over det. Branchen kan sagtens finde løsningerne – men der er nødt til at være fælles spilleregler, så alle tvinges til at gøre sig overvejelserne om, hvordan de vil håndtere det,” siger Rasmus Dalberg Skjoldbanke.

Fin-sortering af byggeaffald: I stedet for at smide de gamle ruder i en container blev de sat på de samme paller, som de nye ruder var ankommet på. En arbejdsmetode, som Byens Tag & Facade har tænkt sig at genbruge på kommende Fra glas til uld-projekter.

Pligt til at eksperimentere

Byens Tag & Facade har i mange år arbejdet med FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Det har blandt andet resulteret i genanvendelse af tagsten, et lærlinge-akademi for virksomhedens unge medarbejdere, et samarbejde med et værested i Københavns sydhavnskvarter og et igangværende forsøg med el-biler.

Ofte bliver vinduer fra renoveringsprojekter downcyclet. Det sker, hvis de bliver knust som vinduer med glas og ramme og ender som materiale til anlægsarbejde. Men byggematerialet glas kan genanvendes med store klima- og miljøgevinster.

Sådan gør I, hvis jeres boligforening ønsker at recycle vinduerne fra et renoveringsprojekt:

Kontakt Saint-Gobain ISOVER for at lave en aftale om et forløb, som passer til jeres byggeproces samt få hjælp til udbudsbeskrivelsen, så I sikrer, at glasruden genanvendes.
Bygherren undersøger vinduesrammerne for eventuelle skadelige stoffer, såsom PCB eller blyholdig maling, inden de afmonteres.

”Vores erklærede mål er, at vi ikke vil sidde med hænderne i skødet og vente på, at nye løsninger bliver tilgængelige for branchen men også selv bidrage til at skabe nye, bæredygtige modeller ude på byggepladserne. Det kræver både en kreativ tilgang til projekterne og partnerskaber på kryds og tværs, og her er partnerskaber som Fra glas til uld guld værd. Den slags partnerskaber får tingene til at ske i praksis og ikke bare på papiret,” fortæller Mathilde Møller.

Hun fortæller videre, at det de seneste år er blevet langt nemmere at få iværksat partnerskaber og finde netværk, hvor man kan tilegne sig ny viden omkring en mere bæredygtig hverdag i byggebranchen. Det skyldes ikke mindst udbredelsen af FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og at flere og flere aktører arbejder med bæredygtighedscertificering.

”Den eksisterende bygningsmasse står for en stor del af Danmarks energiforbrug og CO2-udledning, så vi har en pligt til at bidrage til at finde grønne og bæredygtige løsninger til vores branche. Det kræver, at vi ikke er bange for at eksperimentere og lave nogle forsøg – og at begynde forfra, hvis det ikke virker første gang. Fra glas til uld er et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre, endda uden at det gjorde projektet dyrere eller mere tidskrævende,” slutter Mathilde Møller.

Artiklen er skrevet af Charlotte Daugbjerg Sørensen, Journalist, for Saint Gobain ISOVER.