Messe

Danmarks første messe kun for andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger


Lørdag den 30. april 2022 går det løs i Forum, når mere end 125 udstillere og ca. 35 oplægsholdere samles til Boligforeningernes Dag - messen for både andels- og ejerboligforeninger samt almene boligforeninger. 


Velfungerende og kompetente bestyrelser og afdelingsbestyrelser er afgørende for en harmonisk og veldrevet boligforening. I sidste ende vil en bedre bestyrelse kunne skabe en bedre livskvalitet for beboerne i form af bedre økonomi, bedre rammer for boligen og et bedre socialt liv.

Med netop bestyrelserne i fokus er målet for Boligforeningernes Dag at inspirere, levere viden og stille netværk til rådighed. Dermed kan medlemmer af bestyrelser og afdelingsbestyrelser tage fra messen mere vidende, med større entusiasme og med relevante kontakter hos rådgivere og leverandører samt til andre boligforeninger.

Messens tre hovedtemaer

Til Boligforeningernes Dag kommer oplæg og aktiviteter til at tage udgangspunkt i messens tre hovedtemaer: Bæredygtighed, Den gode boligforening og Flere m2 til boligforeningen. Hvorfor netop disse tre temaer?

Bæredygtighed:

Bæredygtighed vinder større og større indpas i mange aspekter af vores liv. Det betyder også, at det har indflydelse på livet i boligforeningerne, hvor der stilles højere krav. Flere og flere leverandører bestræber sig derfor på at levere et bæredygtigt stykke arbejde eller produkt. Det er ikke uset, at der vokser græs på skraldeskurene, og det er nærmere normen end undtagelsen, at flere renoveringstrængende dele af foreningen tænkes ind i samme projekt for at spare såvel penge som på jordens ressourcer. 

Den gode boligforening:

Forudsætningen for en god boligforening er en velfungerende boligforening. Det kan være forskelligt fra forening til forening, hvad der er det optimale – nogle har behov for at komme hinanden nærmere end andre. Nogle har behov for faste og andre løse rammer. Væsentligt er det at finde den løsning, der er optimal for netop jeres boligforening.

Flere m2 til boligforeningen:

Mange boligforeninger byder på mere plads, end det ligner ved første øjekast. For eksempel gemmer adskillige storbylofter på skjulte kvadratmeter, der bare venter på at blive udnyttet. Samtidig er altaner også en løsning, der blandt mange beboere står højt på ønskelisten. Nytænkning af kvadratmeterne åbner op for diverse muligheder, der kan føre til såvel økonomiske fordele som forhøjet livskvalitet.

Hvad kan du opleve? 

Boligforeningernes Dag er spækket med spændende oplæg, workshops, netværkssessions og aktiviteter, der er relevante og giver værdi for boligforeninger og bestyrelser. 

Boligforeningernes Dag skal ikke blot ses som en kilde til viden, det er i ligeså høj grad en oplagt mulighed for at styrke det sociale i jeres forening.

På Hovedscenen - messens største scene - er det Peter Mygind, der er konferencier, og som vil føre publikum igennem dagen. Hovedscenen byder på oplæg fra en række prominente talere og sponsorer. En af de mange talere, der kan opleves, er Københavns Stadsarkitekt, Camilla Van Deurs, der vil fortælle om Københavns boligmæssige udfordringer, og hvilke fremtidige tiltag der skal til for at løse dem.  
På Torvescenen er det Mads Boserup Lauritsen, stifter af virksomheden TagTomat, der er konferencier. På Torvescenen vil der både være klassiske oplæg, men også workshops, hvor meningen er, at publikum i højere grad skal inddrages. Mads Boserup Lauritsen vil bl.a. afvikle en workshop med udgangspunkt i, hvordan organisering og planlægning af sociale aktiviteter som plantedage og forspiringer kan bidrage til fællesskab i jeres boligforening.

Netværksloungen giver jer - som navnet antyder - mulighed for at netværke med andre bestyrelser og foreninger. Fire gange i løbet af messedagen vil en facilitator igangsætte den gode dialog med afsæt i forskellige emner, så I kan vidensdele, lære af hinanden og lade jer inspirere af hinanden.

Få inspiration og viden fra messens mange udstillere

Med over 80 udstillere til Boligforeningernes Dag er listen lang. Der vil være leverandører og fageksperter til stede inden for et hav af brancher. Der er derfor med garanti en udstiller, som er relevant for netop jeres boligforening, der kan give jer gode råd, hjælpe jer med at træffe den rigtige beslutning eller måske blive jeres samarbejdspartner i et kommende projekt.

Flere af udstillerne kan også opleves ved talks, der er små oplæg ved deres stande.

Herudover har I som besøgende mulighed for at booke et 1-1 møde. Et 1-1 møde er et tidsspecifikt møde, hvor I får chancen for at snakke på enehånd med udstillerne, så der er tid og ro til alt stille ønskede spørgsmål og gå i dybden med de ting, der er relevant for netop jeres boligforening. Mødet kan bookes på bfdag.dk.

Kom hinanden nærmere og styrk fællesskabet

Social trivsel er for de fleste en afgørende faktor og forudsætning for en god og sund tilværelse - og en god og sund boligforening, messens tredje hovedtema. Godt naboskab har stor betydning i hverdagen, og det er altid nemmere at sætte sig ind i og forstå hinandens behov, hvis man kender dem og hinanden. 

Boligforeningernes Dag skal ikke blot ses som en kilde til viden, det er i ligeså høj grad en oplagt mulighed for at styrke det sociale i jeres forening. Den giver jer chancen for at komme hinanden nærmere gennem både aktiviteter, workshops, fælles viden og gårdfest. Samtidig er børn også mere end velkomne og kan blandt andet underholdes på messens legeplads stillet til rådighed af PlanLeg.

Læs mere om Boligforeningernes Dag på bfdag.dk.