kommunikation

Nabokonflikter - hvordan kan vi undgå dem?

Godt naboskab skal, ligesom venskab, ægteskab og fællesskab, plejes. Det er vigtigt, når man bor dør om dør med hinanden. Men hvordan kan konflikter undgås? Og hvordan griber man sagen an, hvis skaden er sket?


Når man deler vægge og lofter med naboen, underboen og overboen, er det ikke utænkeligt, at der kan opstå gnidninger. Det kan være børn, der tramper i gulvet en tidlig morgen, naboen der spiller for høj musik, eller underboen der altid efterlader skraldeposen på bagtrappen. Både små som store ting kan gå en på nerverne, når de øvrige beboeres hverdag pludselige rykker med ind bag hjemmets fire vægge.


Fælles aftaler i foreningen

Et godt socialt miljø i boligforeningen er et fornuftigt sted at starte, hvis man ønsker at undgå konflikter. Bestyrelsen kan skabe rammerne for dette. I de fleste foreninger vil der være en husorden – regler for hvad man ikke må. Ofte kan disse regler lyde en anelse som lovtekster, og uanset hvilke regler det drejer sig om, vil der være forskellige fortolkninger af dem beboerne imellem.
Jesper Bastholm Munk, konfliktmægler hos Center for Konfliktløsning, kommer med et forslag. ”Overvej i bestyrelsen at lave et oplæg, der formulerer tingene mere positivt, og læg vægt på, hvordan I kan imødekomme hinandens behov. Hvordan snakker vi med hinanden om tingene i foreningen? Hvad gør vi, hvis vi er uenige om noget?”. Han fortsætter, ”et par gode råd til, hvad man gør, når uenigheder opstår, kan være et godt tillæg til husordenen”.


Godt naboskab skaber tryghed og større tolerance

Det kan være vanskeligt at finde en balance mellem privatliv og fællesskab i en boligforening. For hvor meget skal man egentlig blande sig i naboens liv? Et godt naboskab kan dog have stor betydning for, hvordan, og om, vi tager konflikter op. For det er som regel nemmere at fortælle naboen, hvis noget går en på, når man kender hinanden. Brok er sjældent en god måde at indlede et naboskab på. ”Hils på din nabo i opgangen, og byd de nye velkommen. Det skaber større tolerance og gør det nemmere at håndtere konflikter, hvis de alligevel skulle opstå”, fortæller Jesper Bastholm Munk, der har stor erfaring med konfliktmægling mellem beboere.


Tag konflikten i opløbet

Hvis du hver morgen vågner ved, at overboens børn tramper i gulvet, er det vigtigt at tage konflikten i opløbet. Jesper Bastholm Munk fortæller om en mægling mellem en ældre kvinde, der i perioder havde brug for ro, og hendes overbo, der var mor til tre børn. Konflikten drejede sig om, at der ofte var meget larm og tumult fra overboen om morgenen, når den ældre kvinde prøvede at sove.
”Det er vigtigt at tage problemet op tidligt i forløbet”, siger Jesper Bastholm Munk og fortsætter, ”sker det gentagne gange? Så tag det op! Jo længere tid man venter, jo mere konfliktoptrappende er det”. Det er ikke forbudt at være nysgerrig på, hvad der foregår. Ofte er din nabo slet ikke klar over, at noget, som han eller hun gør, går dig på. Så vær ikke bange for at tage en snak med din nabo. 


Sørg for ikke at optrappe konflikten

Ofte drejer uenigheder i boligforeninger sig om støjgener. Vores hjem er vores base, og den vil vi gerne selv bestemme over. Så når naboen larmer og trænger ind på vores territorium, kan det lægge an til konflikt. Ofte kan man selv komme til at optrappe konflikten. Det kan være, at man begynder at gøre ting, som man normalt ikke ville gøre. Måske begynder man at tale dårligt om naboen til andre eller stoppe med at hilse i opgangen. 

Den ældre kvinde havde både været oppe og tale med overboen, og der var også blevet banket på rørene, når det blev for galt. Overboen gik og blev irriteret på underboens brok, og underboen mente, at overboen ikke havde styr på børneopdragelse. ”Man får lavet meget endimensionelle billeder af andre. Det giver en ro at sætte folk i kasser, men folk er meget mere komplekse, og der kan være mange ting, der ligger til grund for naboens adfærd”, forklarer Jesper Bastholm Munk. Når man indeni danner sig et billede af naboen, som en der altid larmer og aldrig tager hensyn, kan det være svært at klare konflikten selv.


Mægling kan hjælpe

I mange tilfælde kan beboere godt selv klare konflikterne. Men nogle gange kan rådgivning være nødvendigt. Konfliktmæglingen mellem de to kvinder var nødvendigt for at genetablere kontakten. Til mæglingen fik de begge lov til at fortælle deres side af sagen. Med mæglers hjælp fik de også mulighed for at udtrykke, hvordan de følte, og hvad de havde behov for. “I sådanne tilfælde vil begge parter langsomt begynde at forstå hinanden og komme med løsningsforslag”, fortæller Jesper Bastholm Munk.

Fælles løsninger gavner naboskabet

De to kvinder endte ikke med at blive de bedste naboer, men de indgik en aftale om, hvordan de skulle håndtere det, hvis der i fremtiden opstod problemer. “De aftalte, at underboen måtte ringe på betingelsen af, at overboen ikke behøvede at kommentere på det”, fortæller Jesper Bastholm Munk, “hun ville simpelthen blive for vred, når hun stod i en situation med tre børn, der skulle ud af døren og en frustreret underbo i røret”. I stedet var løsningen, at overboen ville lytte og tage sig af sagen, men uden at skulle forklare sig yderligere over for underboen.  


Livssituationen har betydning for adfærd og tolerance

Livssituation spiller en vigtig rolle, når det kommer til konflikter. Har man det rigtig godt, eller er man inde i en dårlig periode? Begge dele kan have stor betydning for både adfærd, men også vores tolerance for andres adfærd. ”Vi har alle forskellige måder at udtrykke os på, når vi synes, at noget er forkert. Men vi skal lære at bo tæt sammen”, understreger Jesper Bastholm Munk. ”Derfor er det vigtigt, at vi lærer, hvordan vi håndterer dét at være uenige med hinanden”.

Konflikthåndtering gennem effektiv kommunikation

Som administrator og advokat for både store og små andels- og ejerforeninger samt haveforeninger og gårdlaug, ser vi mange forskellige sammensætninger. Afgørende, og ens for alle er, at man bor side om side og i fællesskab har en juridisk forening. Dette tætte samvær kan give anledning til udfordringer, da der ofte opstår små konflikter og uenigheder.


Der er utallige problemstillinger og små konflikter rundt om i de boligforeninger, der findes i Danmark. I ældre bygninger kan der ofte være særlig lydt mellem lejlighederne eller måske ’klikker’ betongulvet i de nyere byggerier. Kunsten er at få dem håndteret og løst på en ordentlig og god måde, hvilket kan være rigtig svært, men når det lykkes, så kommer det ofte tifoldigt igen. 


Frygt for konflikten

Noget af det sværeste ved konflikter er, at mange mennesker slet ikke har det godt med dem og foretrækker at undgå dem. Folk er måske trætte af en given situation, men utrygge ved at skulle konfrontere ’modparten’, som ofte er en nabo eller en anden, som man bor tæt på.  

Denne frygt kan føre til søvnløse nætter og spekulationer om konsekvenserne ved at konfrontere en anden person med sine tanker og følelser. Det er derfor ikke uden grund at mange bestyrelser også ser dette som et emne, hvor man helst ønsker, at man ikke er til stede og kan gemme sig væk. 

Noget af det sværeste ved konflikter er, at mange mennesker slet ikke har det godt med dem og foretrækker at undgå dem.

Vigtigheden af reel kontakt og kommunikation

Men dette er selvfølgelig ikke en gangbar vej - hverken for bestyrelsen eller de implicerede parter. Midlet til at komme rundt om alt dette er kontakt. Kontakt kan defineres på forskellige måder, men det handler om mere end blot at eksistere side om side. Den reelle kontakt forudsætter, at man også er mentalt nærværende. Det indebærer, at man kan fornemme stemninger, se hinanden, lytte til hinanden og derigennem komme nærmere hinandens synspunkter.

Men en konflikt, der er eskaleret og måske har stået på igennem flere år, løses ikke bare ved at skabe 'reel kontakt’ mellem de implicerede parter – der skal mere til. Her bliver det vigtigt at tage fat i nogle af de fagfolk, der er dygtige til at håndtere konfliktsituationer, da det indledende arbejde ofte er det, der skaber det gode resultat. Det er derfor vigtigt at få skabt en accept hos begge parter til, at kontakt kan blive en mulighed for at løse konflikten.


Få sat de rette rammer

En afgørende faktor er at etablere rammerne for den nødvendige kommunikation. Dette indebærer at gøre parterne bevidste om, at deres ord bliver fortolket af den anden part. Hvordan fortolkes det, den ene part siger i konflikten? Er parterne tilbøjelige til at opfatte hinandens ord som 'optrappende' eller 'afspændende'? Det lyder simpelt at benytte en afspændt kommunikationsstil, hvor man taler for sig selv og tager ansvar uden at anklage den anden, men det kan være udfordrende.

Involvering af en tredjepart

I fastlåste konflikter kan en tredjepart fungere som en mægler i konflikten og hjælpe begge parter til at 'åbne konflikten' og dermed anerkende dens eksistens. Det bryder den første barriere og forbereder parterne på at tage fat på problemet, søge en løsning, og forsøge at forblive på deres egne banehalvdele. Dog sker det ofte, at parterne flygter fra dialogen eller angriber hinanden. Hvis et møde bevæger sig i denne retning, er det vigtigt at få fokus tilbage på dialog og åbenhed. 

Det er almindeligt, at der opstår konflikter, hvor mennesker kommer i berøring med hinanden.


At komme ud af en konflikt eller forhindre, at den eskalerer, kræver ofte mange mentale kræfter, og dette gælder typisk for begge parter i konflikten. Da vi mennesker ofte er tilbageholdende med at gå ind i en konflikt, anbefaler vi drøfte sådanne sager med sin administrator. Alternativt kan man søge professionel hjælp fra konfliktmæglere, hvilket ofte resulterer i hurtigere og mere effektive løsninger. 

Det er almindeligt, at der opstår konflikter, hvor mennesker kommer i berøring med hinanden. Men det er også helt almindeligt, at mange konflikter kan blive løst med reel kontakt og effektiv kommunikation. 

Artiklen er skrevet af Andreas Elleby, advokatfuldmægtig, Hupfeld Ejendomsadministration

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2024.

Klar bestyrelsesarbejdet hurtigere, og styrk fællesskabet i ejendommen


Bestyrelsesmedlemmer kender til, hvor tidskrævende det er at få informationer ud til alle beboere - bl.a. fordi der ofte skal bruges flere forskellige kommunikationsformer, og fordi beboernes kontaktinformationer ikke altid er opdateret.


Hvordan kan bestyrelsens arbejde gøres lettere og kommunikationen gøres bedre internt i boligforeningen? Det kan der være flere løsninger på, men ProBo samler al kommunikationen omkring ejendommen ét sted og er den mest udbredte løsning i Danmark med knap 4.000 boligforeninger tilknyttet.

prosedo.jpg

En simpel løsning med mange muligheder

Når vi taler kommunikation og en ejendom, så er det ikke kun noget, der sker mellem bestyrelsen og beboerne, men det involverer også f.eks. jeres administrator, vicevært, lejere, revisor, bankrådgiver, byggetekniske rådgivere m.m. Alle disse parter kan gives adgang til løsningen, så kommunikationen bliver langt nemmere.

Alle disse parter kan gives adgang og på sikker vis, og med højeste niveau af respekt for personoplysninger, benytte samme tjeneste til kommunikation, så f.eks. beboere ikke behøver oprette sig i et hav af forskellige tjenester, hvor nogle f.eks. også ser på brugernes data som deres forretningsgrundlag.

Når vi taler kommunikation og en ejendom, så er det ikke kun noget, der sker mellem bestyrelsen og beboerne

Der sker dagligt udskiftning af beboere, og her spiller beboernes kommunikationsløsning også en central rolle, når tilflyttede skal lære naboerne at kende, læse husorden og referater, kende regler for internet i foreningen eller hvornår affaldsbeholderne tømmes.

Spar tid med bestyrelsesarbejdet

Som del af bestyrelsen vil man spare meget tid ved at bruge et effektivt værktøj til kommunikation med beboerne. Med ProBo er alle beboere automatisk listet direkte fra administrators oversigt over beboere. Løsningen håndterer både at invitere beboerne til at oprette sig og hjælpe dem, der har brug for det. De enkelte beboere vedligeholder selv egne kontaktinformationer, og dermed har beboeren både indsigt i, hvad der er registreret, og bestyrelsen slipper for opgaven med at opdatere en liste (som også kan være problematisk at opbevare på forsvarlig vis i forhold til lovgivningen om persondata).

Løsningen indeholder også et modul til viceværtens opgavestyring, så viceværten kan blive inviteret og håndtere styringen af opgaver herfra.

De fleste ejendomme får alle behov dækket

john-schnobrich-520019-unsplash.jpg

Alle beboere får en digital postkasse og kan skrive beskeder til andre beboere uden personlige kontaktinformationer deles. Bestyrelsen har en særskilt indbakke til rådighed kun for bestyrelsens korrespondance, og denne indbakke bevares henover skiftende bestyrelser. Bestyrelsen kan tillige følge med i ejendommens økonomi, udvikling af forbrug, sammenligne udvalgte omkostninger på tværs af lignende ejendomme og ganske let og sikkert også foretage godkendelse af egne udlæg samt fakturaer til ejendommen.

Har ejendommen faciliteter, som f.eks. fælleslokale, som beboerne kan booke, så sættes det også op og klares via løsningen, hvor der også kan holdes afstemninger, deles billeder af begivenheder, oprettes grupper til udvalg indenfor særlige interesseområder mv.

Dokumentarkivet giver automatisk adgang til alle ejendommens nøgledokumenter døgnet rundt - bestyrelsen skal intet gøre, og beboere får automatisk notifikation om nye dokumenter. Endelig kan ProBo benyttes som ejendommens hjemmeside, så ejendommen kan profileres på en offentlig hjemmeside tilgængelig for alle, også uden login.

Det man siger, er man selv

Mange af folkene bag ProBo har i årtier udført frivilligt bestyrelsesarbejde og kender derfor til de opgaver og udfordringer, som bestyrelsesarbejdet giver. Den viden er taget med i de efterhånden 10 års udvikling, der ligger bag ProBo. Med de mange år på markedet er løsningen let og overskueligt, og alle kan bruge den – og i de tilfælde hvor en bruger oplever ”knas”, så findes teamet i ProBo-support, som hjælper alle brugere på mail eller telefon og med alt fra at opdatere browseren, taste et @ eller til undervisning af bestyrelsen over f.eks. video.

De enkelte beboere vedligeholder selv egne kontaktinformationer

Intet besvær med at skulle downloade en app

Vi er generelt meget digitale i Danmark, og derfor har langt de fleste beboere uden videre mulighed for at gøre fuldt brug af ProBo. Det har de blandt andet, fordi løsningen er udviklet som en såkaldt webapp og dermed f.eks. ikke skal downloades og installeres på telefon eller tablet. Løsningen kan bruges, hvis blot jeres beboere kan gøre brug af nettet i øvrigt og f.eks. læse nyheder, benytte webbank eller sende en mail.

Ikke-digitale beboere kan også være med

Vi ved, at omkring 4 % af beboerne ikke har forudsætningerne for at kunne gøre brug af digitale tjenester generelt. I kommunikationsløsningen kan beboere derfor have en pårørende tilmeldt på deres vegne, der så varetager den digitale kommunikation for beboeren. Derudover kan Probo integreres i en opgangsskærm, så de ikke-digitale beboere med skærmen nemt kan blive opdateret alligevel og f.eks. se vigtige oplysninger fra bestyrelsen. 

Personoplysninger

ProBo indeholder kun det, der kaldes almindelige personoplysninger; navn, adresse, mailadresse og evt. mobilnummer (så beboeren kan modtage sms fra bestyrelsen). Administrator kan også indhente ID-oplysning fra bestyrelsesmedlemmer, og i modsætning til andre tjenester har kun bestyrelse samt ejendomsadministrator adgang til at benytte personoplysningerne og kun til kommunikation. 

Artiklen er skrevet af Christian Ringbæk, Partnere, salg og forretningsudvikling, Prosedo.

Både denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.