Nattergalevejkarreen – en rekreativ grøn og blå gårdhave med regnvandshåndtering og skybrudssikring

---

Nattergalevejskareen står overfor en stor samlet renovering af den 7.000 m2 store fælles gård. Renoveringen indebærer skybrudssikring, klimatilpasning, regnvandshåndtering og ikke mindst nye opholdsarealer.

---

Nyt liv i gårdhaven

Beboerne i Nattergalevejkarreen og Københavns Gårdhaver har sammen fået udarbejdet et projektforslag til en ny gårdhave. Forslaget drejer sig om at forvandle den ensformige og nedslidte gårdhave til en frodig gård med natur og organiske former, mindre bakker, søer, grøfter, regnbede og vandrender. Der skabes desuden plads til interessante og skærmede opholdsarealer, områder til leg og oplevelser samt områder til cykelparkering, tøjtørring og affald.

Foto: Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører

Nattergalevejkarreen består af en stor ejerforening og en udlejningsejendom med i alt ca. 310 lejligheder samt en børnehave. Gårdhaven er på ca. 7.000 m2 og fremstår i dag som et langstrakt og ensformigt rum med et bredt asfaltareal langs facaden samt græsplæne med udelukkende ældre birketræer, nedrivningsmodne skure og ældre cykel- og tørrestativer.

“Gårdhaverne kan dermed bidrage til at gennemføre kommunens og Hofors planer om skybrudssikring og klimatilpasning”

Skybrudssikring og klimatilpasning i København

Københavns Kommune, som finansierer gårdhaven, ønsker regnvandshåndtering integreret i gårdhaven, og de samarbejder med Hofor om udformning og medfinanciering af regnvandshåndteringen. Hofor er i gang med en milliardstor investering i skybrudsprojekter i Københavnsområdet, og det er vurderingen at regnvandshåndtering, som del af gårdhaveprojekter, vil kunne erstatte en del af denne investering. Desuden vil det være muligt at udnytte den fordel, at der er bedre plads i gårdene end på vejene, og at regnvandshåndtering i gårdene er billigere. Gårdhaverne kan dermed bidrage til at gennemføre kommunens og Hofors planer om skybrudssikring og klimatilpasning af København på en omkostningseffektiv måde.

Regnvandshåndtering i gårdhaven

Sammen med faskiner og genbrug af regnvand i ejendommens fællesvaskeri, bidrager de spændende og flotte blå elementer i den nye gårdhave til, at regnvandet fra gården og den gårdvendte del af taget kan afkobles fra fælleskloakken op til en 40 års regnhændelse. Projektet vil således bidrage til, at de stadig hyppigere og kraftigere regnhændelser bliver på matriklen og ikke ender i den overbelastede kloak. Dermed vil det være med til at reducere risikoen for dyre bygningsskader, og forhindre at urenset regn- og spildevand løber ud i havet.

“Projektet vil således bidrage til, at de stadig hyppigere og kraftigere regnhændelser bliver på matriklen og ikke ender i den overbelastede kloak”

Opbevaring og udnyttelse af regnvand på matriklen

I Nattergalevejkarreen arbejdes der med stort set alle de muligheder, der er for håndtering af regnvandet, så det forbliver på matriklen. Generelt handler det om at kunne opbevare store regnvandsmængder både under og på terræn, om at nedsive og fordampe regnvandet og ikke mindst om at udnytte regnvandet til f.eks. tøjvask og toiletskyl, hvor det ikke er nødvendigt at bruge dyrt og værdifuldt drikkevand.

Tidligere blev der arbejdet meget med faskiner, når regnvand skulle afkobles fra kloakken. En faskine er en nedgravet plastikkasse med filt omkring, hvor regnvand kan opbevares, og hvorfra der sker nedsivning i jorden omkring faskinen. Men ligesom i mange andre gårde er nedsivningsmulighederne ikke de bedste. Jorden er forholdsvis leret, og der skal tages hensyn til afstandskravet til bygning og kælder. En løsning udelukkende med faskine er således en både dyr, dårlig og utilstrækkelig løsning, og det er derfor både bedre og billigere at arbejde med flere elementer.   

Artiklen er skrevet af Søren Knudsen, direktør & akademiingeniør, Søren Knudsen Rådgivende Ingeniører ApS

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Grønne gårde med blå løsninger

---

Grønne gårdrenoveringer kan let kombineres med bedre skybruds- og rottesikring uden ekstra udgifter. Tilskud til regnvandsprojekter kan endda ofte billiggøre gårdrenoveringer og reducere driftsudgifterne.

---

Hvad er en god gård?

Der er mange visioner for, hvad der karakteriserer en god gård. Det kan være samlingsstedet, hvor man mødes og griller i solen. Stedet, hvor man går ned og breder er tæppe ud på græsset, mens ungerne leger på legepladsen. Stedet, hvor man kan sidde uforstyrret i en lille solrig hyggekrog med en god bog. Stedet, hvor man glæder sig til at deltage i boligforeningens gårdfester og fællesarrangementer. Eller en kombination.

Grønne områder giver tilfredse beboere

Fælles for de mange visioner er, at gården er et sted, man har lyst til at opholde sig. Det er ikke bare et sted, man går igennem for at stille cyklen eller aflevere skraldeposen. Når vi afholder beboer-workshops forud for gårdrenoveringer, så er det påfaldende, at det altid er grønne områder med græs og blomster, som giver folk lyst til at opholde sig i gården. Det er ikke grå asfaltområder. Det er også de grønne nye opholdsarealer, som beboerne roser allermest, når vi evaluerer projekterne. Alligevel er der overraskende mange gårde, der fortsat er domineret af unødig meget grå asfalt.

På Nørrebro blev et regnvandsprojekt kombineret med et grønt gårdrenoveringsprojekt. Foreningen består af 12 lejligheder tilknyttet et gårdareal på 500 m2. Gården bestod af revnet og hullet beton og små faldefærdige skure, der ikke blev anvendt. Der var meget begrænset ophold i gården. Bestyrelsen havde et brændende ønske om et grønt gårdmiljø til rekreative formål. Projektet blev udviklet og gennemført i tæt samarbejde med bestyrelsen, der også fungerede som gårdudvalg. Projektet kostede 225.000 kr. og fik et tilskud på 91.500 kr. til regnvandsdelen, så nettoudgiften kun var 133.500 kr inkl. moms. Projektet blev gennemført på 2 måneder. Foto viser gården før/efter.

Den gode løsning

Der kan derfor opnås en stor værdi for beboerne ved at erstatte asfaltarealer med grønne opholdsarealer og/eller ved at lave de grønne opholdsarealer mere spændende, så gården kan tilfredsstille endnu flere beboeres behov. Dette kan med fordel gøres ved at gennemføre et større regnvandsprojekt i gården, så den grønne gårdrenovering samtænkes med skybruds- og rottesikring.

“Der kan derfor opnås en stor værdi for beboerne ved at erstatte asfaltarealer med grønne opholdsarealer ”

Mange kommuner har tilskud til regnvandsprojekter, så disse kan gennemføres uden ekstraomkostninger. Ofte kan regnvandsprojekterne endda billiggøre - og nogle gange fuldt ud finansiere - grønne gårdrenoveringer. Samtidig reduceres driftsudgifterne til kloak, og foreningen sparer ofte penge på fornyelse af kloak. Penge der i stedet kan bruges på fantasifuld gårdindretning.

Regnvandsprojekter og gårdrenovering går hånd i hånd

Regnvandsprojekter harmonerer rigtig godt med grønne gårdrenoveringer, fordi det jo netop er på de grønne arealer, at regnvandet kan nedsives. Ligesom når det regner på en græsplæne. Ligeledes gør vandet ikke skade på en græsplæne, mens det gør stor skade i kælderen. Og det ser desværre ud til, at skybrud bliver fortsat mere hyppige. Derfor er det oplagt at kombinere visionen for den grønne gård med visionen om en gård, hvor regnvandet nedsives til grundvandet i stedet for at blive til et problem i kældre under skybrud. Og selvfølgelig også i lyset af, at der er tilskud til regnvandsløsninger, så de kan gennemføres uden at fordyre en grøn gårdrenovering.   

“Regnvandsprojekter harmonerer rigtig godt med grønne gårdrenoveringer, fordi det jo netop er på de grønne arealer, at regnvandet kan nedsives. ”

En kombination der giver besparelser

Endelig kan regnvandsprojektet også ses som hovedprojektet, der betaler for, at der er gravemaskiner, anlægsgartnere, brolæggere, tømrere, kloakmestre m.v. i gården. Og så er det naturligvis meget billigere, hvis foreningen samtidig ønsker at andre projekter gennemføres - f.eks. legepladser, cykelskure med grønne tage, grillpladser, hyggekroge, terrasser m.v., eller hvis der ønskes total kloakinspektion af hele kloakken eller rottespærrer mod hovedkloak.

Nogle gange skal ”gård-begrebet” udvides til også at omfatte de oftest meget kedelige arealer mod vej, der indimellem også kan omdannes til frodige grønne oaser med regnvandsnedsivning. Grønne oaser som både beboerne og forbipasserende bliver overraskende glade for, da de sender et klart grønt signal og giver lidt natur lige uden for vinduerne og hoveddøren.

Ved fra start at samtænke regnvandsprojekter med planlagte tag-, kloak- eller gårdrenoveringsprojekter kan der ofte spares store summer på kloak, der nok er sjovere at investere i en endnu bedre gård.

Artiklen er skrevet af Kåre Press-Kristensen, chefkonsulent, PKP Regnvandsteknik.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Når plantekasser og fællesskabet blomstrer

---

TagTomats guide til grønne fællesskaber skaber sammenhængskraft og øget biodiversitet i din boligforening - sådan kommer I godt igang.

---

Byhaver fremfor græsplæner og asfaltjungler

Flere og flere af byens borgere har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i at omdanne den kedelige baggård, tagterrassen, altanen eller fortovet til frodige byhaver. Byhaverne gør vores by mere liveable, vores børn får en øget forståelse for naturens processer og vejen fra jord til bord, og haverne giver os noget at være fælles om.

Grønne fællesskaber giver tifold igen i form af stærkere sammenhængskraft og ejerskab på tværs af foreninger, som når I for eksempel deler en baggård. Når du har stået skulder ved skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer i jeres dagligdag.

Den rette løsning for jer

Inden I køber en masse grej og planter, er det vigtigt, at I gør jer nogle betragtninger om det sted, I gerne vil tilplante. Hvordan er belægningen? Er der sol eller skygge, læ eller vind?

Når vi i TagTomat etablerer bede, bruger vi oftest plantekasser med selvvanding (kapillærvanding). Det er både bedre for planterne, som får en mere naturlig adgang til vand, og det er nemmere at passe, da det ikke kræver vanding så ofte.

Vil I omdanne jeres græsplæne til køkkenhave, kan I etablere højbede i metal eller lærketræ med jordkontakt, som giver planternes rødder mulighed for at trække vand og næring fra det omgivende areal. Husk her at grave græstørven væk, der hvor bedet skal etableres.

Det er også vigtigt, at I udvælger de rette planter, som kan trives bedst under forholdene i netop jeres gård. På vores forum ligger alle vores råd (forum.tagtomat.dk), men her er et par eksempler på spiselige planter, som trives godt under forskellige forhold:

• Fuld sol: de fleste kulturafgrøder (tomater, bønner, gulerod mv.), rosmarin, timian, solbær, ribs, jordbær.

• Halvskygge: Mynte, persille, rabarber, stikkelsbær, hassel, sødskærm, skovjordbær.

• Skygge: ramsløg, vinterportulak, blåbær, tranebær, tyttebær, surbær, sødskærm, mynte.

• Vindomsuste steder: Havtorn, brombær, hyld, hassel, røllike, strandkål, strandkarse, morgenfrue, hunderose.

I kan også overveje, om I vil holde dyr i jeres baggård. I må f.eks. gerne holde høns eller kaniner, så længe I husker reglementeret rottesikring og ikke har en hane.

“Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme”

Miniudvalg i jeres gårdlaug

Gårdlauget har ansvaret for kontakt til leverandører, overblik over opgaver og for at arrangere arbejdsdage for alle beboere. Gårdlauget/bestyrelsen er oftest drevet af frivillige, så vi anbefaler, at I laver miniudvalg såsom ”plantekasselaug”, ”hønselaug”, ”altanlaug” osv., så gårdlauget ikke drukner i arbejdsopgaver.

Oftest er det gårdlauget som betaler for anlægget/materialerne til fælleshaverne, og I får klart mest for pengene, hvis I selv etablerer haven til en fælles arbejdsdag. Hvis I køber en samlet pakke med højbede, jord, frø og vejledning leveret lige til kantstenen, er det eneste i skal gøre at finde knofedtet frem i fællesskab.

Del jeres projekt op i etaper

Hvis I har planer om, at skabe en større fælleshave, anbefaler vi, at I deler projektet op i etaper. I første omgang handler det om at få fællesskabet etableret. Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme. Start f.eks. med enkelte plantekasser med krydderurter og blomster, og når I har rutinen, kan I gå i gang med at anlægge en større køkkenhave med grøntsager, bænke og udekøkken. Husk at TagTomat startede med blot 5 plantekasser på skraldeskuret tilbage i 2011.

“Når du har stået skulder mod skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer”

Årshjul - husk også det sociale

Et årshjul, hvor I noterer både de praktiske gøremål i haven samt årets sociale aktiviteter (sommerfest, faste havedage, fælles gør-det-selv-workshops etc.) er et godt organisatorisk redskab for overblikket i fælleshaven.

I kan også være fælles om at dyrke jeres altaner. Afhold workshops, hvor I laver forspiringspotter eller insekthoteller, og hent inspiration til gode planter hos hinanden. I kan også have en fælles frøbank, hvor I deles om frø, I enten køber eller høster selv.

Samdrift og samarbejde med gårdmanden

I mange boligforeninger er der allerede ansat en gårdmand til at varetage de grønne områder. Det er derfor en god idé at tænke gårdmanden ind, når I starter nye projekter. Lad beboerne passe dele af fællesområderne når der etableres fælleshaver, og dermed frigive tid hos gårdmanden til andre opgaver.

Kast jer ud i det

Selvom forarbejdet er vigtigt, er det også nogle gange bare om at kaste sig ud i det og få prøvet nogle ting af. Taghaven i baggården på Nørrebro startede i 2011 ud fra devisen ”Nogle gange er det bedre at bede om tilgivelse frem for tilladelse”.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Mads Boserup Lauritsen, TagTomat