urban gardening

Din egen altan - fra idé til virkelighed


Det er næppe tilfældigt, at ”altan” er et af de mest populære søgeord, når folk er på jagt efter en ny bolig. Ud over en øget livskvalitet for beboerne forhøjer den også værdien af ejendommen og gør lejlighederne attraktive. En altan er altid en god investering.


Vi lever i og bruger byen hele året rundt og gerne i de kolde måneder assisteret af en gasvarmer. Det samme gør sig gældende for altaner, der bliver brugt i mange af årets måneder. Altaner er således mere populære end nogensinde. For byboere er den vinduet mod verden og livet udenfor. En enestående plads, som tilføjer en spændende dimension til hjemmet. En plads der bruges til social samvær eller afslapning og rekreation. Altaner har formodentligt lige så mange anvendelsesmuligheder, som der findes mennesker, og ingen altaner ligner hinanden.

Altanen gør lejligheden lysere

Hvad mange ikke tænker på er, at en altan faktisk påvirker hele lejligheden. Da en ny altan ofte indebærer, at et vindue udskiftes med en stor altandør, vælger man at arbejde med glas og lyse farver, som reflekterer meget lys. På den måde bidrager altanen til at gøre lejligheden lysere. Samtidig kan det forbedre indemiljøet gennem bedre udluftning og dermed mindskes gener fra fugt, lugt og skimmelsvamp.

Kan man forestille sig et liv uden altan?

For byboere er altanen vinduet mod verden og livet udenfor.

De beboere, der allerede har en altan, kan ikke forestille sig et liv uden den. Og de beboere, som ikke har nogen altan, føler ofte, at der mangler noget. Derfor står altanen højt på ønskesedlen hos mange andels- og ejerboligforeninger i de større byer. 

Når man designer altaner, er det vigtigt at tage hensyn til ejendommens æstetik og arkitektur, hvor man ofte stræber efter at bevare bygningens følelse og identitet samtidig med, at man vil skabe en moderne og velfungerende altanløsning. Det er derfor vigtigt at gå nænsomt til værks for hvert projekt, uden at det betyder, at der er begrænsede valgmuligheder.

Første skridt til ny altan

Hvad gør man så, hvis man er interesseret i at få opsat sin egen altan? Det første skridt er ofte at undersøge, om der er flere i din boligforening, der også er interesserede i at få en altan. Derefter kan man sammen med bestyrelsen beslutte at danne en altangruppe, som får mandat fra bestyrelsen til at arbejde videre med at indhente forslag og tilbud.

De beboere, der allerede har en altan, kan ikke forestille sig et liv uden.

Myndighedstilladelser

Efter en beslutning er taget, skal der indhentes tilladelser fra jeres kommune. Til dette skal der bruges en række ingeniørberegninger og tegninger, og også her kan en rådgiver eller en altanleverandør sørge for at få det hele på plads på en let og smidig måde så hurtigt som muligt. En rådgiver eller leverandørs erfaringer i godkendelsesprocessen gør, at tingene kan gå igennem myndighedsbehandling en del hurtigere, end hvis man ikke har prøvet det før.

Når alle godkendelser og tilladelser er på plads, tager den tekniske rådgiver eller altanleverandørens montører og projektledere over, og foreningen behøver blot se på, mens jeres altanprojekt bliver realiseret.

Artiklen er skrevet af Johan Söderling, adm. direktør i Balco Altaner.

Denne artikel og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Når plantekasser og fællesskabet blomstrer


TagTomats guide til grønne fællesskaber skaber sammenhængskraft og øget biodiversitet i din boligforening - sådan kommer I godt igang.


Byhaver fremfor græsplæner og asfaltjungler

068TagTomat_Kongens_Køkkenhave_2016-08-22_Kristine-Kiilerich.jpg

Flere og flere af byens borgere har fået øjnene op for de mange muligheder, der ligger i at omdanne den kedelige baggård, tagterrassen, altanen eller fortovet til frodige byhaver. Byhaverne gør vores by mere liveable, vores børn får en øget forståelse for naturens processer og vejen fra jord til bord, og haverne giver os noget at være fælles om.

Grønne fællesskaber giver tifold igen i form af stærkere sammenhængskraft og ejerskab på tværs af foreninger, som når I for eksempel deler en baggård. Når du har stået skulder ved skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer i jeres dagligdag.

Den rette løsning for jer

Inden I køber en masse grej og planter, er det vigtigt, at I gør jer nogle betragtninger om det sted, I gerne vil tilplante. Hvordan er belægningen? Er der sol eller skygge, læ eller vind?

Når vi i TagTomat etablerer bede, bruger vi oftest plantekasser med selvvanding (kapillærvanding). Det er både bedre for planterne, som får en mere naturlig adgang til vand, og det er nemmere at passe, da det ikke kræver vanding så ofte.

Vil I omdanne jeres græsplæne til køkkenhave, kan I etablere højbede i metal eller lærketræ med jordkontakt, som giver planternes rødder mulighed for at trække vand og næring fra det omgivende areal. Husk her at grave græstørven væk, der hvor bedet skal etableres.

Det er også vigtigt, at I udvælger de rette planter, som kan trives bedst under forholdene i netop jeres gård. På vores forum ligger alle vores råd (forum.tagtomat.dk), men her er et par eksempler på spiselige planter, som trives godt under forskellige forhold:

  • Fuld sol: de fleste kulturafgrøder (tomater, bønner, gulerod mv.), rosmarin, timian, solbær, ribs, jordbær.

  • Halvskygge: Mynte, persille, rabarber, stikkelsbær, hassel, sødskærm, skovjordbær.

  • Skygge: ramsløg, vinterportulak, blåbær, tranebær, tyttebær, surbær, sødskærm, mynte.

  • Vindomsuste steder: Havtorn, brombær, hyld, hassel, røllike, strandkål, strandkarse, morgenfrue, hunderose.

I kan også overveje, om I vil holde dyr i jeres baggård. I må f.eks. gerne holde høns eller kaniner, så længe I husker reglementeret rottesikring og ikke har en hane.

Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme

Miniudvalg i jeres gårdlaug

Gårdlauget har ansvaret for kontakt til leverandører, overblik over opgaver og for at arrangere arbejdsdage for alle beboere. Gårdlauget/bestyrelsen er oftest drevet af frivillige, så vi anbefaler, at I laver miniudvalg såsom ”plantekasselaug”, ”hønselaug”, ”altanlaug” osv., så gårdlauget ikke drukner i arbejdsopgaver.

Oftest er det gårdlauget som betaler for anlægget/materialerne til fælleshaverne, og I får klart mest for pengene, hvis I selv etablerer haven til en fælles arbejdsdag. Hvis I køber en samlet pakke med højbede, jord, frø og vejledning leveret lige til kantstenen, er det eneste i skal gøre at finde knofedtet frem i fællesskab.

Del jeres projekt op i etaper

Hvis I har planer om, at skabe en større fælleshave, anbefaler vi, at I deler projektet op i etaper. I første omgang handler det om at få fællesskabet etableret. Det er bedre, at I starter småt men overskueligt i stedet for at knække halsen på for store drømme. Start f.eks. med enkelte plantekasser med krydderurter og blomster, og når I har rutinen, kan I gå i gang med at anlægge en større køkkenhave med grøntsager, bænke og udekøkken. Husk at TagTomat startede med blot 5 plantekasser på skraldeskuret tilbage i 2011.

Når du har stået skulder mod skulder med din nabo og gravet i et bed, kan det ikke undgås, at I får bedre relationer
TagTomat-Plantekasseworkshop_20130520_121503.jpg

Årshjul - husk også det sociale

Et årshjul, hvor I noterer både de praktiske gøremål i haven samt årets sociale aktiviteter (sommerfest, faste havedage, fælles gør-det-selv-workshops etc.) er et godt organisatorisk redskab for overblikket i fælleshaven.

I kan også være fælles om at dyrke jeres altaner. Afhold workshops, hvor I laver forspiringspotter eller insekthoteller, og hent inspiration til gode planter hos hinanden. I kan også have en fælles frøbank, hvor I deles om frø, I enten køber eller høster selv.


Samdrift og samarbejde med gårdmanden

I mange boligforeninger er der allerede ansat en gårdmand til at varetage de grønne områder. Det er derfor en god idé at tænke gårdmanden ind, når I starter nye projekter. Lad beboerne passe dele af fællesområderne når der etableres fælleshaver, og dermed frigive tid hos gårdmanden til andre opgaver.


Kast jer ud i det

Selvom forarbejdet er vigtigt, er det også nogle gange bare om at kaste sig ud i det og få prøvet nogle ting af. Taghaven i baggården på Nørrebro startede i 2011 ud fra devisen ”Nogle gange er det bedre at bede om tilgivelse frem for tilladelse”.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Mads Boserup Lauritsen, TagTomat

At udnytte ejendommen fuldt ud er bæredygtigt


De fleste Københavnske etageejendomme er bygget i en periode, hvor en tagkonstruktion ikke var tæt nok til at etablere en bolig direkte under. Det har skabt en masse nye muligheder i nyere tid for renovering og indretning af nye brugsområder.


At udnytte ejendommen fuldt ud er bæredygtigt

Ved at opsætte en altan f.eks. med glasinddækning eller ved at udnytte tagrummet til bolig, energioptimerer man ejendommen. Man får en forbedret klimaskærm, og alle beboere får udbytte af et lavere forbrug til opvarmning. Etablerer man en tagterrasse eller en tagaltan i tilknytning til boligen, gør man det samtidig muligt at arbejde med en begrønning af taget.

På flade tage kan der f.eks. bygges tagterrasser eller grønne tage. Det vil gøre boligforeningen mere attraktiv, når der inden for matriklen er adgang til udendørsarealer med ro og sol. Derudover skaber den begrønnede tagterrasse en sundere by, da luften renses bedre og er samtidig en energioptimering ved den rette opbygning. Etablering af altaner og udnyttelse af tagrummet er en del af den bæredygtige renovering og modernisering af den eksisterende bygningsmasse, som vi står overfor. En renovering og modernisering der skal ske uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur.

tagaltan.png

Kan tagrummet bruges til andet end tagboliger

Tagboliger er ikke nødvendigvis det eneste rigtige at bruge tagrummet til. Tagrummet kan også bruges til at opnå et forbedret foreningsliv ved at tænke andre anvendelser ind. Der kan f.eks. indrettes et fællesrum for boligforeningen med adgang til tagterrasse. På de flade tage kan der også etableres boliger, erhverv, institutioner mm. Ofte giver det flade tag et afsæt til arkitektonisk dristige projekter. På Vesterbro i København er der indrettet en vuggestue på øverste etage i en bygning med fladt tag. Børnenes legeplads og friluftsarealer er indrettet på taget af bygningen, hvor er selvfølgelig også et arbejdet med en begrønning.

Gør byen smukkere med Urban Gardening

Etablering af tagterrasser og tagaltaner samt begrønning af disse ligger i tråd med filosofien bag urban gardening. Ved at dyrke blomster, frugt og grønt mellem husene, i byhaver, i baggården og på tagterrasser og altaner kan byboere få både smukkere byer og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt. Studier har endda påvist en direkte forbindelse mellem mere begrønning og reduceret brug af antidepressiva, en større følelse af tryghed og sågar mindre hærværk og kriminalitet.

Kan boligforeningen få lov til at etablere tagboliger?

Der er stor politisk vilje, men politiske ambitioner og forvaltningernes grundlag/muligheder for at kunne føre ambitionerne ud i livet går ikke altid hånd i hånd. Det har Københavns Kommune indset, og der forventes en offentliggørelse af nye retningslinjerne for etablering af tagboliger i den eksisterende bygningsmasse i 1. kvartal 2019.

Når man vil bygge tagboliger i eksisterende etageejendomme, vil byggeretten i langt de fleste tilfælde blive overskredet, fordi der for etageejendomme ofte er en høj bebyggelsesprocent i forvejen. Hvis byggeretten overskrides, skal forvaltningen ifølge byggeloven foretage en helhedsvurdering af det ansøgte, for at der kan gives byggetilladelse. De nye retningslinjer for tagboliger vil primært berøre fire emner af stor betydning for en helhedsvurdering af tagboligprojekter og for bygningers ydre fremtræden ved etablering af tagboliger, som er lysforhold, friareal, parkering og arkitektoniske hensyn. Alle fire emner kan være begrænsende for muligheden for at bygge flere tagboliger.

Krav om forbedrede adgangsveje

tagrum til boliger.png

Rumhøjde og volumen i loftetagen er afgørende for indretningsmulighederne f.eks. i form af dobbelthøje rum eller indskudte etager. Rumligheden i tagboliger underbygges ofte af ovenlysplaceringer, ateliervinduer og kviste. En af de store attraktioner i tagboliger er muligheden for at indrette en tagterrasse, hvorfra der er udsyn over gårdrummet og byens tage. Udnyttelse af tagrummet til boligformål indebærer næsten altid, at der sker ændringer i forhold til installationer, konstruktioner, indretning og adgangsforhold. Det er en god idé på forhånd at overveje især adgangsforhold og indretning. Hvis der indrettes selvstændige boliger, vil det ofte være nødvendigt at forlænge hovedtrappe og/eller bagtrappe. Ligger boligerne på 2. sal eller derover, vil indretning af selvstændige tagboliger i mange kommuner blive suppleret med krav om etablering af elevatorer.

Hvad er første skridt, når man ønsker at etablere altan, tagboliger eller tagterrasse?

Det første boligforeningen skal gøre er at finde en teknisk rådgiver f.eks. i form af en arkitekt, der har erfaring med projekteringen af tagboliger, og er bekendt med den krævende disciplin det er, at få et vellykket projektforløb igennem med alle involverede parter.

Ét af kriterierne i helhedsvurderingen som kommunen vil forholde sig til ved indsendelse af et byggeandragende, vil være de ”arkitektoniske hensyn”. Arkitektonisk hensyn kan være svært at definere, og det er den enkelte bygning og beliggenheden, som i hvert enkelt tilfælde bør være grundlaget for arkitektoniske overvejelser. I nogle tilfælde kan en fuldstændig tilpasning til den eksisterende ejendom og dens omgivelser være den rigtige løsning, mens det i andre situationer vil være rigtigt at arbejde med kontraster i såvel materialer som udformning.

Afrunding

I mange boligforeninger er der stor sandsynlighed for, at der ligger et stort potentiale for etablering af tagboliger gemt på ejendommens uudnyttede tagetage.

Udnyttelse af tagetagen kan nemlig, f.eks. i forbindelse med en forestående tagudskiftning, vise sig at være meget attraktiv økonomisk med mulighed for at forbedre ejendommen, f.eks. ved at energieffektivisere og isolere taget og/eller ved at benytte et evt. økonomisk overskud til renovering af den underliggende ejendom. At udnytte ejendommen ved opsætning af altaner, etablering af tagboliger eller tagterrasse er godt for både ejendommens bæredygtighed og brugsværdi.

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening #7

Skrevet af Ole Brockdorff, Trio Arkitekter

Vertikale skove og planter på job i byen


Da Building Green 2018 blev afholdt i København gæstede den italienske stjernearkitekt Stefano Boeri messen. Han har gentænkt grønne løsninger i byen og flyttet grænserne for det mulige ved at flytte skoven ind mellem – og udenpå – husene.


Foto: Building Green

Foto: Building Green

Stefano Boeri er blandt andet kendt for at have tegnet de prisbelønnede højhuse Bosco Verticale – den vertikale skov – i Milano. De to højhuse har ca. 900 træer samt buske og diverse andre planter svarende til to hektar skov fordelt på bygningernes altaner. Det giver højhusfacaderne et markant grønt look midt i byen.

CO2-lagring og temperaturregulering

Men Stefano Boeri har ikke udelukkende skabt det grønne udtryk på Bosco Verticale, fordi det er kønt at se på. Storbyer som Milano og andre byer rundt om i verden har vokseværk og æder sig ind på grønne områder i og rundt om byerne, som får store problemer med luftforurening. Ved at dække bygningers overflader med træer og andre planter, er det bl.a. Stefano Boeris mål at skaffe renere luft til indbyggerne i byen. De mange træer og planter skal være med til at mindske Milanos luftforurening ved at producere luftfugtighed og ilt, absorbere støvpartikler og lagre kuldioxid. Derudover er planterne med til at dæmpe storbyens støj og regulere temperaturen i bygningerne.

Foto: Building Green

Foto: Building Green

Byparker, skovbad og grønne kiler

I Danmark er den tværfaglige virksomhed SLA en af Danmarks mest toneangivende aktører indenfor byrum og landskab. De står for eksempel bag Sønder Boulevards grønne genfødsel på Vesterbro, den nye SUND Naturpark omkring Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Nørrebro og senest det eksperimenterende og midlertidige Skovbadet Ø i anledning af Aarhus Festuge.

Arkitekt og direktør i SLA, Mette Skjold, er som Stefano Boeri optaget af, hvordan en naturbaseret tilgang til byudvikling kan afhjælpe nogle af tidens helt store urbane udfordringer:

Vi arbejder med at få natur tættere på mennesker i byerne, vi kalder det naturbaseret design. Vi bruger vores viden om, hvad det er naturen kan, og hvordan den gør det, også kaldet Økosystemtjenester, og det er udgangspunktet for vores designløsninger”, fortæller Mette Skjold og pointerer, at SLA’s projekter bliver til i et tværfagligt team af landskabsarkitekter, arkitekter, biologer og antropologer.

Nytteværdi med høj herlighedsfaktor

Vi arbejder med beplantninger, der stimulerer sanserne - du kan se, dufte og mærke dem. Vi bruger gerne planteskolernes lidt ”skæve” træer med flere stammer og forblæste former fremfor stringent beskårne kontrollerede trækroner, fordi det er med til at give en højere biodiversitet, robusthed for klimaets forandringer og en større oplevelsesværdi. Vores projekter har altid en høj nytteværdi og en høj herlighedsværdi, dvs. at vores projekter både løser konkrete problemer socialt, miljømæssigt eller økonomisk, samtidig med at de øger livskvaliteten for de mennesker, der bor og lever der.

Som Stefano Boeri Architetti har også SLA tegnet et storbyprojekt, der skal give renere luft til indbyggerne:

Vores vinderprojekt i Paris, reinvent Paris, handler om at rense luft med naturbaseret facade, tag og byrumsløsninger. Paris er en af de mest luftforurenede storbyer i EU, så her skal vi arbejde med at integrere natur og planter, som renser luften, hvor mennesker færdes og bor”, fortæller Mette Skjold.

Foto: Building green

Foto: Building green

Små byskove til begrænsede budgetter

Det er ikke alle boligforeninger, der har økonomiske muskler og råderum til kæmpestore landskabsprojekter. Men der er grønne muligheder for boligforeninger i alle størrelser. Mette Skjold har følgende råd til boligforeninger, der også gerne vil ride med på den grønne bølge:

Det er vigtigt at involvere beboerne og i høj grad tænke på driften. Det kan virkelig skabe et stærkt sammenhold at dyrke byrum sammen og selv sætte sit præg på hverdagens rum. Samtidig kan man skabe en modfortælling til at bo i et udsat boligområde eller et kvarter med kedeligt eller blakket ry”, siger Mette Skjold.

Det er uhyre vigtigt at tænke på driften helt fra start og tænke i driftsformer, der ikke er for dyre og omstændelige. Vi designer tit under udsagnet Minimal drift – Maksimal Naturværdi. Altså, jo mindre man skal gå og beskære og slå og feje, jo mere naturlig og spændende bliver beplantningen, og så lever den og tilpasser sig kontekstens brug og vækstlag. Det kræver, at man fra start sammensætter en særlig beplantningsplan, baseret på viden om hvad det er for en jord, så man ikke etablerer et vildnis, men skaber en natur i balance”, slutter Mette Skjold.

 

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Artiklen er skrevet af Sanne Lund, Building Green