Teknologisk Institut

Ny kontrolordning gør vedligehold af faldstammer lettere


Mange vælger at udskifte slidte faldstammer. Men ofte kan det bedre betale sig at renovere dem – det sparer nemlig foreningen både tid og penge. En ny kontrolordning skal gøre markedet for faldstammer mere gennemsigtigt.


Faldstammerne i mere end en million boliger er i dag ved at være så slidte, at de enten bør renoveres eller skiftes ud.

Men selvom det tit er både billigere og bedre for miljøet at renovere faldstammer, bliver de ofte skiftet ud.

I dag findes der så mange forskellige produkter på markedet, at det kan være svært for den almindelige boligejer at overskue, hvad man skal vælge. Hvis man - som de fleste almindelige boligejere - ikke har den tekniske viden, kan det være en udfordring at gennemskue, hvad man skal gøre. 

De fleste vælger at udskifte faldstammerne, da det er en veldokumenteret metode, men ofte er det både billigere og hurtigere at renovere dem. 

Markedet for faldstammerenoveringer er i øjeblikket meget uoverskueligt for de ikke-teknisk indviede. Derfor har der de senere år været et bredt ønske i branchen om at få udarbejdet et teknisk grundlag, der gør det muligt at etablere en kontrolordning for renovering af faldstammer til gavn for både entreprenører og bygherrer/boligejere. 

En kontrolordning vil kunne skabe gennemsigtighed i forhold til, hvilke muligheder der er, og ikke mindst vished om, at en renovering kan leve op til en kvalitet, der kan sammenlignes med en traditionel udskiftning.

Der vil blive stillet store krav til installatørernes kvalitetssikring af installationerne.

Nyt kontrolgrundlag

I 2020 startede et arbejde med at udvikle et teknisk grundlag, som skal danne fundamentet for en Kontrolordning for faldstammerenoveringssystemer.

Arbejdet blev ledet af Teknologisk Institut og udført i samarbejde med Dansk Industri og en projektgruppe bestående af repræsentanter for entreprenører og bygherrer/boligejere. 

For cirka 25 år siden fandtes en tilsvarende udfordring ved renovering af afløbsledninger i jord. Dengang fik bygherrer og entreprenører i fællesskab lavet "Kontrolordning for Ledningsrenovering". Denne kontrolordning er i dag garant for høj kvalitet i arbejdet og skaber tryghed for bygherrer. Gennem arbejdet med denne kontrolordning har man fundet inspiration til udvikling af kontrolgrundlaget for den nye “Kontrolordning for faldstammerenovering”.

I arbejdet med kontrolgrundlaget, som nu ligger klar, er der lagt vægt på, at der skal foreligge tilstrækkelig dokumentation for egenskaberne af de anvendte materialer samt for det færdige system. 

Det betyder blandt andet, at systemerne skal igennem et omfattende typetestforløb af både materialer og system for at kunne blive optaget i ordningen. Der vil ligeledes blive stillet store krav til installatørernes kvalitetssikring af installationerne. For eksempel skal alle væsentlige installationsparametre løbende registreres på alle installationer, og de vil løbene blive kontrolleret af et uvildigt kontroludvalg bl.a. på de årlige auditbesøg. 

Ny kontrolordning

På en ekstraordinær generalforsamling i Dansk Industris Rørtekniksektion som blev afholdt i november 2021, var der enighed om at kontrolordningen skulle etableres.    

Der blev herefter udpeget et kontroludvalg som blev sammensat af kunderepræsentanter, entreprenører samt Teknologisk Institut, som i løbet af 2022 har færdiggjort det tekniske grundlag, og så det nu er muligt at komme i gang med optagelsesproceduren for de enkelte systemer.

Kontrolordningen vil officielt blive sparket i gang på en stiftende generalforsamling d. 28. november 2022. I skrivende stund er der dog allerede 3 virksomheder der har indbetalt et optagelsesgebyr og dermed har igangsat optagelsesproceduren af deres systemer som forventes afsluttet i løbet af vinteren. Derudover har yderligere 3 virksomheder tilkendegivet, at de ønsker at blive tilknyttet kontrolordningen. 

Det er nu Kontroludvalgets håb og forventning at bygherrerne/boligejerne vil tage godt imod ordningen, som vil være med til at gøre markedet for faldstammerenovering mere gennemskueligt og give sikkerhed for, at man får det produkt, man betaler for, samt at det lever op til de lovede krav til blandt andet levetid og tæthed. 

Artiklen er skrevet af Flemming Springborg, civilingeniør ved Teknologisk Institut.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Kortlægning af din bygning giver bedre genanvendelse


Byggeaffald tegner sig for ca. 35% af alt affald i Danmark. Samtidig er vi udfordret på jomfruelige materialer, og derfor er det vigtigt, at vi genanvender vores byggeaffald på den mest optimale måde.


Den nuværende indvinding af råstoffer i Danmark rækker til maksimalt 43 år, så det er nødvendigt at øge genanvendelsespotentialet for ressourcer fra byggeriet, så de kan bruges igen. Vores eksisterende bygningsmasse skal derfor betragtes som en ressourcebank med værdifulde materialer, og når bygningsdele rives ned – enten ved renovering eller total nedrivning – bliver nedrivningsprocessen et produktionssted for en stor mængde genanvendelige materialer. Når du bygger nyt eller renoverer, opstår der affald, som skal håndteres. Men det er afgørende for værdien af det byggeaffald, der opstår, hvordan håndteringen er foregået.

Foto: Teknologisk Institut

Foto: Teknologisk Institut

- Det er et faktum, at vi i dag nedknuser rigtig meget af vores byggeaffald og bruger det i f.eks. vejfyld. Hvis vi kan blive bedre til at genanvende, så har vi meget at vinde, men samtidig skal vi være opmærksomme på at fjerne skadelige stoffer fra affaldet, siger Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut og er ekspert i cirkulær økonomi.

Et af de områder, som særligt udfordrer, er netop dokumentation og sporbarhed.

- I dag kæmper vi med fortidens synder – i form af f.eks. asbest, PCB og bly, som er bygget ind i vores bygninger. Det er en udfordring, både når vi skal bo i det, rive det ned og ønsker at genanvende materialer. Bygningen skal derfor kortlægges for skadelige stoffer inden den rives ned eller renoveres. Selv om de skadelige stoffer ikke er et problem, når vi bor i huset, kan det godt blive et problem, når vi håndterer affaldet, forklarer Katrine Hauge Smith.

I dag kæmper vi med fortidens synder – i form af f.eks. asbest, PCB og bly, som er bygget ind i vores bygninger

Fra affald til ressource

Ifølge Katrine Hauge Smith kan det være en god ide at supplere en kortlægning af skadelige stoffer med en såkaldt ressourcekortlægning. Hvis vi vil have mere cirkulær økonomi og genanvendelse, skal vi nemlig have større fokus på ressourcerne i bygningen både før, under og efter nedrivningen. Men vi skal også tænke os om, når vi bygger nyt eller bygger nye materialer ind i vores bygninger, f.eks. når vi renoverer.

- Det er vigtigt, at vi får styr på dokumentationen både nu og i fremtiden. For det er klart, at vi ikke ønsker at stå med dokumentationsudfordringer og miljøskadelige stoffer i vores bygninger om 50 år, som vi gør i dag. Derfor anbefaler vi f.eks., at man indfører et såkaldt bygningspas. Det tror vi kan være en løsning på at få det overblik fremadrettet, som vi mangler i dag, siger Katrine Hauge Smith.

For boligforeningernes vedkommende er det relevant at diskutere og undersøge foreningens ejendom for eventuelle skadelige stoffer og lave en bredere ressourcekortlægning med den tekniske rådgiver, der forestår boligforeningens drift- og vedligeholdelsesplan. Herved kan man tage ansvar for fremtidig ressourceanvendelse og øge bæredygtigheden gennem øget genanvendelse.

 Med et bygningspas får man:

-        Styr på informationer og dokumentation af byggeriet

-        Alle oplysninger samlet ét sted

-        Mulighed for at planlægge nedrivninger og undgå uforudsete overraskelser

-        Overblik over bygningens ressourcer, hvilket letter affaldshåndteringen

-        Mulighed for at udnytte ressourcer bedst muligt i et cirkulært perspektiv

Artiklen er skrevet af Katrine Hauge Smith, Seniorkonsulent, Teknologisk Institut.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Altaner på godt og ondt


Altaner er populære som aldrig før. Mange andelshavere og ejere af lejligheder ønsker at udvide lejlighedens brugsområde og areal og derfor opføres der titusindvis af nye altaner på eksisterende bygninger.


Altan.png

Overvejer din boligforening at lave eller renovere altaner?

Kom til

Min Boligforenings gratis Videnseminar.


RED_jonas-denil-721311-unsplash m overlay.png

5 trin for sikker altan

- Identificer din bygning

- Konstruktion af din altan

- Vurder din altans tilstand

- Vigtigt at vedligeholde

- Dialog med byggeteknisk rådgiver

Teknologisk Institut har netop lanceret to nye altanvejledninger målrettet bygningsejere. De to vejledninger skal hjælpe boligejere med henholdsvis de overvejelser der er, når man skal have en ny altan, og hvordan man finder ud af, om ens altan er sikker at færdes på. 

Det gode udeliv

Når man ønsker at etablere altaner på en eksisterende bygning, så skal man huske, at en altan har stor indvirkning på byens rum som helhed og oplevelsen af arkitekturen fra gade og gård. Samtidig kan en altan – på godt og ondt – påvirke den måde vi møder vores naboer på, når indeliv bliver til udeliv og både gode og dårlige vaner følger med udenfor.

- ”Det gode udeliv” kan være værdifuldt og man kan skabe det på flere måder, fx med altaner - men også ved prioritering af gårdmiljøer, tagterrasser, eller andet ”fælles” udeareal. Det er vigtigt, at man tidligt går i dialog med myndigheder, hvis man går med altantanker. Vi anbefaler, at man rådfører sig med en teknisk rådgiver, arkitekt eller ingeniør – gerne en, som man har tillid til - som man kan tilknytte projektet som bygherrerådgiver, forklarer Linda Jill Peitersen, som er en af forfatterne bag de nye vejledninger.

I vejledningen ”Skal I have ny altan”, kan man følge fem trin, som guider igennem processen. 

- Ideen er at man skal prøve at ”tænke lidt ud af boksen” og blive udfordret på det at få en altan. Der er mange faldgruber og her kan det også være en god ide at sparre med en bygherrerådgiver, som kan udfordre jer på jeres ønsker om altaner. Er der fx andre muligheder? Hvilke altaner klæder bygningen? Og hvilke udfordringer er der? Det er ikke kun ”lutter lagkage” at få en altan, understreger Linda Jill Peitersen.

Vejledninger målrettet ikke-fagfolk

Hent vejledningerne “Skal I have ny altan” og “Er min altan sikker” på www.gi.dk.

De to nye vejledninger er udarbejdet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI) og bygget op som trin-for-trin vejledninger, hvor man går igennem 5 trin, som er vigtige at være opmærksom på inden for de respektive emner – ”Er min altan sikker?” og ”Skal I have ny altan?”

- Vi har valgt at trin-opbygge vejledningerne, så det er nemt at gå til både at tjekke altanens tilstand og undersøge, om man kan få monteret en altan på sin bygning. Der er udfordringer forbundet med begge emner og vejledningerne er også tænkt som et dialogværktøj i forhold til at tage en snak med fagfolk om altanens tilstand samt med myndigheder – oftest kommunen - om mulighederne for en ny altan, slutter Linda Jill Peitersen.

Begge vejledninger er målrettet boligejere, lejere, ejerforeninger og andre, som enten har en altan, hvor de er i tvivl om tilstanden eller som ønsker at få monteret en altan på en eksisterende bygning. Formålet med vejledningerne er at give læseren et redskab til, dels at undersøge altanens tilstand og eventuelt gå i dialog med en fagperson, samt at komme rundt om de mange vigtige emner, der skal adresseres, når man ønsker at få en altan eftermonteret.

Hos Grundejernes Investeringsfond, som har støttet udarbejdelsen af de to vejledninger økonomisk, ser man de to nye vejledninger som et rigtig godt værktøj for boligejere og lejere.

- Der er brug for de her vejledninger derude og vi håber, at de bliver taget godt imod hos målgruppen. I vejledningerne er der lagt vægt på, at de skal kunne læses af ikke-byggefaglige boligejere og lejere, og samtidig får man en rigtig god forståelse for både opbygningen af en altan samt selve bygningens arkitektoniske værdi, hvilket særligt er vigtigt, når der eftermonteres altaner. Vejledningerne er også hands-on og består fx af checklister og spørgsmål, som er en hjælp til at gå i dialog med både naboer, fagfolk og myndigheder. Alt i alt et rigtig godt værktøj til boligejerne, siger Søren Meyer fra GI.

Om vejledningerne

Vejledningerne er udarbejdet af Teknologisk Institut med støtte fra Grundejernes Investeringsfond (GI).

Begge vejledninger kan hentes online, og kan bestilles gratis i trykt eksemplar hos GI, så længe lager haves. Hent publikationer på www.gi.dk 

Både denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening

Skrevet af Birgitte Leth, Teknologisk Institut