skybrudssikring

Sådan sikrer du bedst muligt din ejendom mod skybrud

Vi skal ruste os og vore bygninger til skybrud i fremtiden. Teknologisk Institut giver her et bud på, hvordan man bedst muligt skybrudssikrer en bygning mod vand fra terræn, og hvordan man beskytter sig mod kælderoversvømmelser.

En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag. Teknologisk Institut har set på 20-25 beboelsesejendomme og et antal kommunale bygninger i København for at kortlægge, om vandskader skyldes indtrængen gennem døre, vinduer, vægge, via trapper, nødudgange eller fra taget. Undersøgelsen er mundet ud i en række forslag til, hvordan man bedst muligt kan skybrudssikre sin ejendom.

Det er ofte meget enkle løsninger, der skal til for at sikre sig mod vandmasserene - det handler bare om at kende til dem.

Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi i dag oplever. Man har simpelthen ikke tænkt ind i opførelsen af bygningerne at lave konstruktioner, som kan sikre mod oversvømmelser – som for eksempel en hævet betonkant på den øverste trappe ned til kælderen og ved lyskassen ind til kældervinduet under terræn. Samtidig ses mange eksempler på ejendomme, der ligger forkert. Nogle bygninger er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse.

“Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi i dag oplever.
”


Det voldsomme regnskyl i København d. 2. juli 2011 medførte, at der kom gang i skybrudssikringen. Flere benyttede sig dog af panikløsninger. En sådan ses for eksempel på billedet, hvor en trappe spærrer for vand ved skybrud, men denne trappe kan risikere at skabe problemer for fremtidige lejere, hvis de for eksempel skal ud og ind med en barnevogn eller lignende.

Klar, parat til skybrud

På baggrund af erfaringer fra de eksisterende ejendomme har Teknologisk Institut udarbejdet en hjemmeside med gode råd til skybrudssikring af ejendomme. Hjemmesiden indeholder også en tjekliste med løsninger til, hvad man gør, når skaden er sket. Det er ofte meget enkle løsninger, der skal til for at sikre sig mod vandmasserne - det handler bare om at kende til dem.

Man skal typisk sikre sig, at der ikke kan løbe regnvand ind i huset fra terræn. Det er specielt kælderen, som er udsat ved skybrud, og et godt tiltag er derfor at lave opkanter på kældernedgange og lyskasser, så regnvand på terræn ikke løber ind. Andre gode tiltag kan være overdækning af lyskasser med glas, eller det kan være afskæring af afløb fra kloaksystemet og nedsivning i stedet.

Forebyggelse mod vandskader

Ofte tænker man først på skybrudsproblemer, når skaden er sket. Men der er mange ting, man på forhånd kan gøre for at mindske risikoen for, at ejendommen tager skade ved et skybrud. 

Her ses et eksempel på en opkast rundt om kælderindgangen samt en lyskasse, som er hævet over overdækket.

Her er fem væsentlige råd, som er gode at følge, hvis man vil være på forkant: 

· Rens alle afløbsriste, så regnvandet kan komme ned i kloakken

· Rens dine tagrender

· Sørg for, at dine tagnedløbsbrønde renses – dvs. de nedløbsrør, som går fra taget og ned til en brønd i jorden

· Flyt værdigenstande væk fra kælderen 

· Opbevar ting i plastikkasser frem for papkasser, hvis de står i kælderen

Sikring af kældre mod opstigende kloakvand er et særligt område. Her skal man have fat i en kloakmester. Det skyldes, at alt arbejde med kloakker er autoriseret arbejde. 

Er skaden allerede sket?

Selvom det er godt at være på forkant med eventuelle problemer ved skybrud, så kan en skade opstå, uden at man er forberedt. 

Her er derfor fem råd til, hvad man skal gøre, når skaden er sket: 

· Flyt de ting, der står i vand 

“En stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag.”

· Få vandet væk - vær opmærksom på, at kloakvand kan være meget sundhedsskadeligt. Beskyt dig derfor med handsker, vandtæt tøj og fodtøj

· Sæt udtørring i gang - brug evt. affugter 

· Tag billeder eller video af det, der er ødelagt 

· Smid ikke noget væk, før du har aftalt det med dit forsikringsselskab, eller før din skade er afsluttet 

På hjemmesiden om skybrud kan I genlæse de gode råd samt få nærmere viden om, hvordan man bedst sikrer sig mod og håndterer skybrud. Læs mere på www.skybrudssikringafbygninger.dk.

Artiklen er skrevet af Inge Foldager, Rørcentret, Teknologisk Institut.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

,

Alt hvad I skal vide om jeres kloakker

,

Et velfungerende kloaksystem er uundværligt, men standen er umulig at vurdere med det blotte øje. Med de rette løsninger og den rette rådgivning kan boligforeninger komme hele vejen rundt om kloakrenovering, rottebekæmpelse og skybrudssikring. 

Mange oplever problemer med tilstopning, lugtgener, rotter og fugt i kældervæggene, og det er alt sammen en indikation af, at kloakledningerne og brønde kan være beskadigede, nedslidte eller utætte. Pludseligt opståede skader kræver tid og er meget dyrere at udbedre end velplanlagte renoveringer. 

Gamle afløbsrør og brønde af ler, beton og jern er oftest ikke tætte. Det betyder, at de kan tilføre kældervægge og kældergulve fugt. Derudover kan rotter bygge reder ved at kravle ud i jorden og under kældergulve gennem forskudte samlinger og andre skader i rørene. Der er derfor mange fordele ved at renovere kloakkerne.

Den korrekte løsning er altafgørende

Korrekt projektering og udførelse er af afgørende betydning, når man renoverer kloakkerne, for det er dyrt at grave op og lave om. Derfor er det også vigtigt at vælge den rigtige løsning, når man står over for valget af en pletrenovering eller en totaludskiftning. Vælger man forkert, kan det ende med en meget større regning, hvis man ikke ser langsigtet på investeringen.

Kloak-TV-rapporter samt konvertering af disse til korte letforståelige analyser

Kloakledninger er oftest placeret i jorden, og deres stand er derfor umulig at vurdere med det blotte øje. For at få overblik over kloakkernes stand er det nødvendigt at gennemføre en TV-inspektion af dem. En kloak-TV-inspektion resulterer i en kloak-TV-rapport, som er noget nær umulig at tyde for en ikke fagperson. Derfor bør man få en rådgiver til at konvertere rapporten til en kloak-TV-analyse, der koger kloak-TV-rapporten ned til et simpelt overblik med tilhørende budgetter for renovering af skaderne.

“Pludseligt opståede skader kræver tid og er meget dyrere at udbedre end velplanlagte renoveringer. ”

Når man får gennemført kloak-TV, så er det vigtigt at få lavet brøndrapporter på de store brønde og få foto samt materialebeskrivelse af de små sandfangsbrønde og spulebrønde. Derudover er det vigtigt at få kørt kloak-TV i de spildevandsledninger, der føres på evt. fedtbrønde. Det gør det hele meget nemmere, når man skal vurdere tilstanden samt kalkulere prisen på renovering af kloaksystemet.


Renovering af kloakkerne

Hvis kloak-TV-rapporten viser fejl i afløbsinstallationen, så vurderes det, om man skal totalrenovere hele installationen, eller om man kan nøjes med en pletreparation. Til denne vurdering ser man på restlevetiden af afløbsinstallationen, antallet af mindre og alvorlige skader samt prisforskellen på den store og den lille renovering.

Ofte når man gennemfører en totalrenovering af ældre kloakker, så kan man ændre på hele forløbet og indretningen af afløbsinstallationen, hvorefter den fremstår mere optimal og tidssvarende. Samtidig kan det gøres nemmere at drifte og vedligeholde. En del ældre afløbssystemer kan reddes ved at strømpefore dem. En strømpeforing udføres ved at trække en strømpe ind i røret, der hærder som en ny skal indvendigt i de gamle kloakrør. Denne strømpeforing er næsten lige så god som et spritnyt rør. Rørene kan dog være i en sådan tilstand, at man må udskifte dele af eller hele røret. Ved mindre skader kan man plet strømpefore dem, også kaldet partlining, som er en meget prisvenlig metode til reparation.

Skybrudssikring skal altid medtages, når man kloakrenoverer

Når man skal kloakrenovere, skal man altid skybrudssikre samtidigt. Der er flere niveauer af skybrudssikring, som afhænger af kundens ønsker og ambitionsniveau. Det vigtigste er at sikre alle afløb under terrænniveau, altså toiletter, gulvafløb og lignende i kældre og trappeskakte. Dernæst ser man på overfladevand og strømningsveje på terræn, og her anvender dygtige rådgivere deres professionelle oversvømmelsesprogrammer til at simulere regnvejr over den specifikke ejendom. Det er dog ikke nok at skybrudssikre en ejendom.

Tiltagene skal vedligeholdes og serviceres, så de fungerer, når skybruddet rent faktisk kommer. Det betyder bl.a., at højvandslukkere skal serviceres årligt, for rotter kan gnave dem i stykker, og pakninger kan blive møre. Pumpebrønde med tilhørende alarmer skal testes og evt. serviceres.

Artiklen er skrevet af Jan Crone Foster, Partner & Bygningskonstruktør, MMAKE Ingeniører og Bygningskonstruktører

Denne fulde artikel og mange andre kan læses i Magasinet Min Boligforening

Forebyg oversvømmelse med en brøndalarm

Få styr på brøndene i jeres boligforening, så I i tilfælde af vandstigninger, pumpestop eller strømsvigt vil blive alarmeret via sms- og e-mail med det samme

Med flere og flere skybrud herhjemme kan mange brøndpumper ikke følge med de store mængder vand. Andre gange skyldes en stigende vandstand i brønden, at der er opstået en fejl i pumpen eller et strømsvigt, som man ofte først vil opdage, når uheldet er sket, og brønden er oversvømmet. Når vandstanden stiger over et vist niveau i brønden, sikrer brøndalarmen, at der sendes besked ud til viceværten eller en anden person, der er tilknyttet ejendommen, i tide.

En sikring ved skybrud - ikke en skybrudssikring

“Med brøndalarmer får både beboere og bestyrelse en større tryghed”

Klimaforandringerne bringer mere ekstremt vejr med sig til Danmark, hvilket betyder, at vi kan forvente flere oversvømmelser som følge af skybrud, stigende grundvand og ekstreme vandstande i vandløb og søer. En brøndalarm er ikke et alternativ til en skybrudssikring, da de fleste brønde fyldes op ved skybrud uanset. Men med flere og større skybrud er der en øget risiko for, at der f.eks. sker et uheld med pumpen, eller at en kloak bliver tilstoppet, og her kan en brøndalarm overvåge, hvad der sker under brønddækslet.

Få hurtigt besked ved vand i kælderen

Skulle uheldet være ude, og der kommer vand ind i kælderen som følge af et skybrud, er det vigtigt, at man reagerer hurtigt. Med en vandsensor placeret inde på kældergulvet kan man hurtigt registrere meget små mængder vand - helt ned til 1-2 mm. Så snart sensoren registrerer dette, alarmeres der via sms og e-mail, så man i boligforeningen kan nå at handle inden, der sker store skader. Dette gælder især i rum, der ikke bliver brugt så meget eller andre steder som f.eks. elevatorskakte, hvor man sjældent ville opdage uheldet i tide. Et andet sted, hvor man med fordel kan have en sikring på gulvet er i vaskerummet. Ved at sætte en vandsensor op vil den registrere, hvis der er et afløb, der bliver tilstoppet og flyder over, eller der er et utæt vandrør.

Styr på jeres brøndalarmer 24/7

Når først montøren har sat brønddækslet på, er det svært at gå og holde øje med brøndalarmen i hverdagen. Derfor er alarmen koblet til en web cloud server, som alarmen sender data til, og på den måde kan man sikre sig, at den virker og er online. Brøndalarmerne kommunikerer via mobilnettet, og det kan derfor ske, at den mister mobildækningen på grund af vand eller dårlig dækning i området. I tilfælde af, at alarmen af den ene eller anden årsag ikke er online længere, vil viceværten eller den ansvarshavende få besked. Hvis man i boligforeningen har flere brøndalarmer monteret, kan man via et login selv se data for alarmerne. På den måde får man som boligforening et godt overblik over præcist, hvor alarmerne er placeret, og hvornår de sidst har sendt data. Man får også på denne måde mulighed for selv at overvåge alarmerne og sikre sig, at de stadig virker og er intakte. 

Med brøndalarmer får både beboere og bestyrelse en større tryghed, hvis uheldet skulle være ude, da man kan nå at gribe ind, inden skaden får store konsekvenser for ejendommen og økonomien i boligforeningen.

Artiklen er skrevet af Ulrich Grøn, direktør i Legtech.
Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Når vandet kommer nedefra

Selvom det kan være en kompliceret proces at skybrudssikre en ejendom, tør vi godt garantere, at det er det hele værd. Ofte kan der endda opstå uforudsete fordele.

”Der var nogle beboere i stuelejlighederne, der klagede over, at det var begyndt at lugte underligt hos dem. Det lugtede også mærkeligt i kælderen, og da vi undersøgte det, fandt vi hvide krystaller på kældervæggene og svamp i etageadskillelsen. Da jeg så også opdagede, at der voksede små, hvide sporer ud af propperne på de vinflasker, jeg havde stående i mit kælderrum – der vidste jeg, at den var helt gal.”

Sådan fortæller Jesper Bjarnø, der er bestyrelsesformand i A/B Carl Johans Gade 7-13, som ØENS Ejendomsadministration A/S i mange år har været administrator for. Han er langtfra den eneste formand, som har oplevet at stå med det overordnede ansvar for en vandskade på sin ejendom.

Foruden det åbenlyse i den ekstra tryghed og en bedre beskyttelse mod vandskader, kan der også opstå muligheder for at lave forbedringer på bygningen.

Derfor er skybrudssikring en god ide:

Hvis økonomien er til det, anbefaler vi altid, at ejendommen skybrudssikres. Det skyldes at:

- Mange bygninger er opført på en tid, hvor det regnede væsentligt mindre

- Vandskader kan være svære at få øje på i tide

- Det er billigere at komme problemerne i forkøbet

- Der kan i nogle tilfælde laves forbedringer, som fører til værdistigning i ejendommen

I 2020 blev der ifølge Forsikring & Pension anmeldt 8.457 vandskader på store beboelsesejendomme i Danmark. De 225 var direkte følge af et skybrud. Til sammenligning var der i 2011, hvor vi den 2. juli oplevede det historiske skybrud, hele 5.470 skader på større beboelsesejendomme, som var direkte forårsaget af et skybrud.

Mange spørgsmål melder sig

Ofte står boligforeningen på bar bund, når de oplever problemer med eksempelvis fugt og svamp i ejendommen. Vandskader kan være en uhåndgribelig størrelse. Hvor dybt stikker det? Bliver folk nødt til at flytte? Kan man nøjes med at behandle det konkrete problem, eller bør man gå i gang med en grundig skybrudssikring? Og hvad vil det betyde for den månedlige boligafgift og værdien af lejlighederne, hvis foreningen må optage et større lån? Det er nogle af de spørgsmål, vi som ejendomsadministrator støder på i foreningerne.

“I 2020 blev der ifølge Forsikring & Pension anmeldt 8.457 vandskader på store beboelsesejendomme i Danmark.”

Hvis økonomien er til det, er det som udgangspunkt altid en god idé med skybrudssikring – også hvis der ikke allerede er problemer med fugt og svamp. Mange ældre bygninger er ikke lavet til de store mængder nedbør, vi ser i dag, og man kan generelt spare penge ved at komme problemerne i forkøbet. Uden ekspertise og kyndig rådgivning kan byggesagen dog blive en lang og besværlig proces, og bestyrelsen risikerer at påtage sig et udvidet ansvar.

Afgørende med ekspertviden

Jesper Bjarnø arbejder til daglig som ejendomsmester. Derfor var han ikke på lige så bar bund, som mange andre er, når der kommer vandskade på bygningen.

”Jeg ringede med det samme til vores faste byggetekniske rådgiver. Jeg ved, at jo mere fagviden, man kan læne sig op ad i de her byggesager, jo bedre. Da de havde foretaget deres undersøgelser, var vi i foreningen ikke i tvivl om, at vi blev nødt til at lave den helt store omgang og blandt andet lægge omfangsdræn og indsætte vandret fugtspærre i bunden af kældervæggene. Ellers ville problemet bare komme igen,” fortæller Jesper Bjarnø.

Mange ældre bygninger er ikke lavet til de store mængder nedbør, vi ser i dag.

De fleste foreninger har ikke en fast byggeteknisk rådgiver tilknyttet. I det tilfælde kan en ejendomsadministrator hjælpe med at finde den rette. Når foreningen i samarbejde med den byggetekniske rådgiver har defineret byggesagens omfang, opstår der en lang række praktiske opgaver. Der skal blandt andet undersøges, hvordan byggesagen kan finansieres, og hvordan beslutningen om at sætte sagen i gang kan træffes, så alt foregår i overensstemmelse med foreningens vedtægter og eventuel relevant lovgivning. Når sagen er godkendt, kan der så indhentes tilbud og indgås aftaler, og man kan komme i gang. Der er ikke noget at sige til, hvis et sådant projekt kan virke uoverskueligt. Derfor er ØENS blandt de administratorer, der tilbyder en ekstra service kaldet ”professionel byggesagsadministration”. Her hjælper administrator foreningen gennem processen og sørger blandt andet for, at der er styr på finansiering, forsikring og beslutningskompetence. Administrator bistår også foreningen gennem selve byggeperioden.

“Hvis økonomien er til det, er det som udgangspunkt altid en god idé med skybrudssikring – også hvis der ikke allerede er problemer med fugt og svamp.”

Hjælp til alle led i processen

Jesper Bjarnø arbejder til daglig som ejendomsmester. Derfor var han ikke på lige så bar bund, som mange andre er, når der kommer vandskade i bygningen.

Der kan være flere fordele ved den erfaring og pondus, som det giver, når man som administrator repræsenterer en lang række foreninger. En erfaren byggsagsadministrator kan både hjælpe med at forhandle finansieringsmuligheder hos banken og tage kontakt til rådgivere og entreprenører. Hvis administrator også har egne advokater tilknyttet, kan eventuelle juridiske problemstillinger også løses hurtigt. 

Inden beslutningen om en byggesag træffes, hjælper administrator med at opstille budgetopslag og konsekvensberegninger af de forskellige forslag fra entreprenøren og er undervejs i processen behjælpelige, hvis der opstår uenigheder om uforudsete udgifter.

”I sidste ende er det jo også lidt en iskold kalkule fra vores side. Tror vi på, at den professionelle byggesagsadministration kan spare os flere penge, end det koster? Det har vi så valgt at sige, at det gør vi her,” siger Jesper Bjarnø.

”ØENS har virkelig taget nogle kampe for os med entreprenørerne. Der har vi undgået en stor ekstraregning på de uforudsete udgifter. Samtidig har det været guld værd for mig at have min personlige kontakt, som jeg altid har kunnet ringe til. Det har givet en tryghed.”

“De samlede forbedringer på ejendommen betød, at udgifterne ved byggeriet nogenlunde kunne opvejes ved en stigning i andelskronen.
”

Uforudsete fordele

Selvom det altid er en kompliceret proces at skybrudssikre en ejendom, tør vi godt garantere, at det er det hele værd. Foruden det åbenlyse i den ekstra tryghed og en bedre beskyttelse mod vandskader, kan der også opstå muligheder for at lave forbedringer på bygningen. I den konkrete sag fik A/B Carl Johans Gade 7-13 eksempelvis nye og betydeligt større opbevaringsrum i kælderen, hvor gamle trævægge blev skiftet ud med nye jerngitre. Der blev også lavet bedre ventilation, og facaden vil komme til at fremstå væsentligt pænere, når først al fugt er ude af den. Faktisk betød de samlede forbedringer på ejendommen, at udgifterne ved byggeriet nogenlunde kunne opvejes ved en stigning i andelskronen.

Artiklen er skrevet af Karina Bertram, Bygningsadministrator, ØENS Ejendomsadministration A/S.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Få kontrol over fugt i kælderen

Fugt i kælderen kan være problematisk for både bygningen og for dit helbred. Der kan opstå to altoverskyggende problemer i forbindelse med fugt i kælderen: Råd og nedbrud af konstruktionerne er skidt for bygningen, og skimmelsvamp er skidt for beboerne.

Hvis fugtproblemerne i kælderen er omfattende, og foreningen ikke gør noget ved det, kan foreningen risikere, at fugt og skimmel breder sig. Det kan i værste fald medføre et svampeangreb af f.eks. ægte hussvamp, som i sidste ende kan inficere hele bygningen, hvilket er dyrt og besværligt at slippe af med igen.

En meget fugtig kælderydervæg kan resultere i råd i træbjælkerne - som findes i kælderydervæggen i etageadskillelse mellem kælder- og stueetagen - og massiv rustnedbrydning, hvis bjælkerne er af stål.

Det er vigtigt at gøre jeres kælder klar til perioder med risiko for skybrud, da forebyggelse kan redde jer fra mange problemer.

Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos de mennesker, der bor i bygningen. Svampe i boligerne (f.eks. skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne, luftvejsgener, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.

Men fugt i kælderen behøver ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den.

Hvis fugt f.eks. trænger igennem kælderydervæggen, fordamper på den indvendige side og derefter bliver ventileret ud igen, behøver en lille smule fugt ikke være problematisk. Man vil i langt de fleste tilfælde kunne måle forhøjet fugtighed i kælderkonstruktionerne, uden at man af den grund behøver at gøre noget.

HVORDAN FÅR VI KONTROL OVER FUGTEN I KÆLDEREN?

Første step

Er der fugt i kælderen, bør I altså tage affære i et eller andet omfang. Når fugten er et problem, kan det klart anbefales at kontakte en byggeteknisk rådgiver for gennemgang af kælderen og få udarbejdet et notat, som beskriver tilstanden og vurderer omfanget af og eventuel årsag til fugtproblemerne. Notatet vil blandt andet prøve at klarlægge, om trækonstruktioner er udsat for angreb af råd og svamp, samt om fugtkilden er overfladevand, utætte ledninger eller grundvand mm.

“Skulle der opstå en vandskade i kælderen, er det vigtigt at reagere hurtigt. ”

Opstigende grundfugt - et naturligt onde

Opstigende grundfugt er noget af det mest naturlige for ældre kældervægge. Her er der tale om, at fugten fra jorden, hvor kældervæggens fundament står på, bliver suget op igennem den ældre beton og/eller mursten via kapillarvirkningen - det vil sige spontan strømning af vand i porøst materiale. Tegn på dette ses i stort set alle kældre og kendes ved, at den nederste halve til hele meter af puds er porøs og ”boblende”.

Løsning

Forholdet er som nævnt helt normalt, og det skal man blot lære at leve med. En lodret fugtspærre (omfangsdræn) kan hjælpe på det, men det vil ikke fjerne fugten helt.

Fugt- og indeklimaproblemer

Hvis der er registreret fugt- og indeklimaproblemer i lejligheder, er det ikke tilstrækkeligt blot med en renovering af lejligheden. Det er vigtigt at stoppe fugten ved dens kilde.

“De boligforeninger, der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen. ”

Løsning

Omfangsdrænet skal suppleres med etablering af en vandret fugtspærre som placeres så tæt på kældergulvet som muligt for at bremse opstigningen af fugten.

Dette kan f.eks. gøres ved at sprøjte fugtbremsende kemikalier ind i kældervæggen eller ved at skære en rille i kældervæggen for efterfølgende at presse en metalplade ind.

Højt grundvandsspejl

I nogle områder står grundvandsspejl meget højt omkring bygningens kælder. I andre områder står vandspejlet lavere men stiger midlertidigt ved kraftigere nedbør, (kraftig regn, sky- eller tøbrud). Dette gør, at hele kælderen står i vand - svarende til at man trykker en spand ned i en balje vand. Vandtrykket stiger omkring kælderen, og hvis der f.eks. er huller eller revner i kælderydervæggene eller gulvet, vil vandet blive presset ind.

Løsning

Skal disse problemer undgås, handler det om at få tætnet ydervæggene (f.eks. ved etablering af omfangsdræn) og/eller gulvet.

En nyere løsning på markedet til ”bekæmpelse” af opstigende grundfugt, er etablering af et elektrisk felt i kælderydervæggen. På kældervæggenes indvendige side sendes der svage impulser af jævnstrøm ind i murværket, så vandet i væggene bliver positivt ladet. Dernæst bliver et negativt ladet spyd placeret i den omkringliggende jord, og spyddet tiltrækker det positivt ladede vand. På den måde bliver vandet ledt væk fra murværket og ud i jorden omkring huset og forhindrer samtidig også en ny opstigning af fugt i ejendommen.

Det er vigtigt at stoppe fugten ved kilden for at undgå, at det spreder sig til lejligheder og skaber indeklimaproblemer.

Kondensdannelse

Kondensdannelse på kældervæggene er ligesom opstigende grundfugt helt naturligt. Det er ofte kondensproblematikken, der giver de fleste problemer med skimmelsvampe.

Skurken er kolde vægge (og gulve), hvor fugten i luften vil fortætte på væggenes overflade og give fugt/vand, som giver grobund for skimmelvækst.

Om vinteren er det typisk over terræn ud mod den kolde vinterluft. Om sommeren er det oftest under terræn. Luften om sommeren indeholder meget fugt, og når denne varme fugtige luft møder de kølige kælderoverflader, dannes kondens.

Løsning

For at undgå kondensdannelse handler det om at holde en god og relativ høj temperatur nede i kælderen (også om sommeren) ved etablering af radiatorer kombineret med en god, effektiv og kontinuerlig ventilation. Ventilationen kan enten være naturlig eller mekanisk. Ved mekanisk ventilation sikres en mere konstant og ensartet ventilation, hvor luften på intet tidspunkt står stille.

“Fugt og svampe i kælderen kan sprede sig og give allergi og andre ubehagelige gener hos mennesker, der bor i bygningen. ”

Skybrud

Skybrudssikring er på alles læber i øjeblikket. Og ikke uden grund. De senere år er skybruddene blevet voldsommere og mere frekvente. Særligt bygninger med gulvafløb og toiletter i kælderen er udsatte, da der ved skybrud er stor risiko for, at det fyldte kloaknet kan få afløbsledningerne til at løbe over og fylde kælderen med kloakvand til stor skade for både bygningsdelene og inventaret.

Løsning

For at undgå skader ved skybrud skal afløbsinstallationerne ændres, så der ikke er risiko for skadelig oversvømmelse ifm. opstuvning i hovedafløbssystemet. 

En løsning kunne være etablering af højvandslukkere foran gulvafløb, toiletter mm. i kælderen. De boligforeninger der ikke sikrer sig, har store problemer, da kun få forsikringsselskaber ønsker at tegne en forsikring på bygningen.

En anden løsning kunne være at koble regn- og overfladevand fra hovedafløbssystemet og derved mindske risikoen for opstuvning i dette. Regn- og overfladevandet skal håndteres på egen matrikel. Et sådant projekt, også kaldet LAR (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), kan sammen med et ”klogt” design af boligforeningens terræn ikke bare minimere risikoen af vandskader i kælderen ved skybrud men også forskønne boligforeningens friarealer og indbyde beboerne til brug af disse.

Artiklen er skrevet af Ole Brockdorff, Partner og arkitekt MAA, Trio Arkitekter.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.