Codan Forsikring

Vandskader fylder mere og mere i skadestatistikken


Mangelfulde installationer, utilstrækkelige samlinger, tæringer, manglende bæringer og fejlprojektering. Der er mange grunde til, at vandskader er ved at overhale brandskader i omfang. Læs her om baggrund og afhjælpning.


I forbindelse med en renovering blev der installeret vand til et køkkenarmatur. Manglende bæringer før og efter bøjningen op til armaturet medførte, at PEX-slangen til armaturet bevægede sig lidt, hver gang der blev åbnet og lukket for vandet. Det gav en langsomt snigende utæthed, som efter et halvt år resulterede i en stor vandskade.

”Det er et eksempel fra den virkelige verden, der fortæller noget om, hvor komplekst og sårbart et område, vi har med at gøre,” fortæller Henrik Bormann, risikoingeniør hos Codan. ”Dels skal der ikke meget til, før der opstår en skade, og dels kan skaden opstå lang tid efter en utilstrækkelig installation. Hvis installationen tilmed er oven over tekniske installationer, på lukkede lofter eller i skakter, kan følgevirkningerne blive voldsomme.”



Lækager i alle størrelser

Ifølge risikoingeniøren forekommer der lækager af alle typer og i alle størrelser, for eksempel i offentlige bygninger, i virksomheder og hos ejendomsselskaber. I den ene ende af spektret har vi den lille læk ved kummer og cisterner, hvor den eneste ’skade’ er et spild af ressourcer i form af løbende vand.

”I den anden ende af spektret kan det have langt mere alvorlige konsekvenser, hvis rør sprænger læk og anretter skader på bygninger, inventar, installationer og teknik. Det kan ske ved pludselige brud, men det kan også forekomme uset i skjulte installationer uden opsyn. Uden læksikring kan den skjulte vandskade udvikle sig gennem lang tid og blive meget dyr at udbedre,” fastslår Henrik Bormann.

iStock-107908197.jpg

Uden læksikring

kan den skjulte vandskade udvikle sig gennem lang tid og blive meget dyr at udbedre.

Hvorfor stigning i skader?

Som nævnt fylder antallet af vandskader som følge af lækager og mangelfulde installationer mere og mere i statistikkerne hos forsikringsselskabet Codan. Ifølge Henrik Bormann skyldes det ikke så meget én bestemt grund som en hel vifte af ting, der har ændret sig gennem de senere år.

”Installationsområdet er i udvikling, og der kommer hele tiden nye løsninger til, hvor den nødvendige omhu risikerer at gå tabt. Et eksempel er presfittings, hvor det er vigtigt at undgå sjusk ved rørsamlinger og ved sammensætning af forskellige typer materialer. Mange ældre installationer er tærede og bør udskiftes. Der bliver også importeret rør og andre produkter fra markeder, hvor vi måske ikke altid har den nødvendige kvalitetskontrol på plads. Så jeg kan ikke pege på én forklaring, der dækker det hele, men mere en række af udfordringer, der resulterer i en stigning i vores skadestatistik,” siger risikoingeniøren og uddyber den forsikringsmæssige side af sagen:

”Hvis kunden ønsker at tegne rørdækning, kommer en bygningskonsulent ud for at besigtige installationerne. Hvis han finder fejl eller ser, at installationen er misligholdt, bliver rørdækningen undtaget i policen. Hvis der opstår en skade efter indtegning, vil bygningstaksatoren kontrollere, om installationen er korrekt udført. Kan man konstatere fejl i produktet eller i udførelsen, bliver der kørt en regressag over for producenten eller installatøren.”

Hvordan skal man så agere, hvis man ikke vil være en del af den aktuelle statistik for vandskader? Henrik Bormann tager på tilsyn landet rundt og har nogle forslag.


Omtanke, sikring og overvågning

”Almindelig omtanke, sund fornuft og tilsyn med installationsarbejdet. Det er nogle af forudsætningerne, hvis man vil undgå vandskader. Er der rørføringer i teknikrum eller måske i rummet ovenover eltavler og computere? Er samlinger og installationer blevet tjekket og dobbelttjekket? Jeg ser bredt på sikkerhed, når jeg er ude på tilsyn, og ofte kan mindre ændringer have en stor effekt.”

Henrik Bormann tilføjer, at lækovervågning og læksikring naturligvis også kan bidrage til at formindske omfanget af vandskader. Han uddyber:

”Læksikring registrerer utætheder og lukker ned for installationerne, så skaderne minimeres. I nogle komplekse installationer kan man ikke bare lukke ned for alting, men skal i stedet tage målrettede forholdsregler gennem manuel indgriben. I de tilfælde skal man vælge lækovervågning, der registrerer og advarer, når vandforbruget forøges, eller trykket falder, som resultat af en lækage.”

Både læksikring og lækovervågning involverer typisk forskellige former for flowmåling og ventiler, og løsningerne anvendes i industrien, i landbruget og til boliger.
 

Når vandskaden er sket

Én ting er forebyggelse gennem korrekte installationer og læksikring. Men hvad nu, hvis skaden er sket?

Henrik Bormann: ”Det handler først om at få stoppet vandtilførslen og hurtigt derefter at fjerne vandet, hvorefter man skal etablere affugtning af det skaderamte område. Mens affugterne bliver sat op, er det vigtigt at afskærme støvvægge og etablere undertryk i det berørte område. Afskærmning og undertryk forhindrer fugtig luft og skimmelsporer i at sprede sig til naborummene, så følgeskader minimeres. Jeg anbefaler, at man hyrer en rådgiver til denne opgave som for eksempel Teknologisk Institut.”

Der er stor forskel på, hvor omfattende skaderne kan blive. For eksempel har risikoingeniøren fra Codan noteret sig, at direkte tilslutning af fjernvarme til varmeinstallationerne kan få uoverskuelige konsekvenser.

”Hvor der tidligere var et centralt fyr med en begrænset vandmængde eller en varmeveksler til en lukket kreds med et overskueligt antal liter varmt vand, så ser vi i dag flere direkte tilslutninger af fjernvarmen til varmtvandsinstallationerne. Sker der en lokal læk her, bliver det næppe registreret på varmeværket, hvor de har overblik over det totale fjernvarmenet. Til gengæld kan vandskaderne lokalt blive omfattende,” fastslår Henrik Bormann.
 

Anbefaler rådgivning

”Tag eksperter med på råd tidligt i processen, få tænkt de værste scenarier igennem og få kvalitetskontrolleret alle vand- og afløbsinstallationer – vel at mærke både de gamle og de nye,” lyder rådet fra Codans risikoingeniør. ”Det er en god investering at overveje alle sikringsmuligheder mod vandskader, specielt i sårbare rum med eltavler, servere og anden teknik, hvis ikke man vil være en del af den kedelige skadesstatistik på mit bord.”

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Skrevet i samarbejde med Henrik Bormann, Codan

Har I jeres på det tørre ved skybrud?


Vejret er ikke, hvad det har været. Og det bliver sandsynligvis endnu værre i fremtiden. Læs her om, hvad I som forening selv kan gøre for at minimere vandskader.


Du har sikkert lagt mærke til, at der gennem de senere år har været mange voldsomme vejrfænomener både herhjemme og i udlandet. Skybruddet over København og Sjælland i 2011 var ekstremt, men alting tyder på, at vi skal vænne os til, at det kan ske hyppigere i fremtiden. Det berører ikke kun villaejere, men også boligforeninger, og så gælder det om at have sit på det tørre.

Foto: Codan

Foto: Codan

Hvad kan der ske?

Ser vi på foreninger som andelsboligforeninger, kan skybrud give vandskader på flere måder. Dels kan meget store vandmængder trænge ind ved sokkel og kældervinduer. Dels kan kloaksystemet blive så presset, at kloakvand stiger op nedefra. Begge dele kan give store ødelæggelser af alt, hvad der bliver opbevaret i kælderrummene. I foreninger med meget lave stuelejligheder kan disse også blive berørt. Under alle omstændigheder kan det gå ud over de genstande og værdier, som man opbevarer i kælderen, ligesom det kan koste penge at få alting repareret, udtørret og istandsat.
 

Hvad kan man gøre?

Tag, facade og altaner skal være tæt og i orden, men ved et decideret skybrud vil det typisk gå hårdest ud over kælderrummene. Som boligforening kan man gøre en del for at modvirke, at der sker skader ved usædvanlige vejrfænomener. Ifølge Codans eksperter, der besigtiger ejendommene, rådgiver foreningerne og indsamler erfaringer fra skadesanmeldelser, falder de mest effektive forholdsregler i tre trin.

1) Rettidig vedligeholdelse
Det gælder om at få set afløb og kloakker grundigt efter. Rør og installationer bør tjekkes i god tid, og man bør sikre sig, at alle installationer, rørføringer, afløb, riste og så videre kan løse den opgave, de er beregnet og dimensioneret til. Man skal med andre ord forberede sig stille og roligt på, at det værste kan ske.

2) Supplerende foranstaltninger
Få undersøgt, om foreningen kan træffe andre foranstaltninger til at undgå store ødelæggelser i forbindelse med skybrud og andre voldsomme vejrfænomener. Kan man lukke af for vandindstrømning? Er det måske en idé at installere et såkaldt højvandslukke, der træder i funktion ved store vandmasser?

3) Ryd op i kælderen
Få alle andelshavere til at gennemgå deres kælderrum grundigt og tjek eventuelle fællesrum, som foreningen har ansvaret for. Få alt, der ikke kan tåle vand, op og væk fra gulvet. Installér reoler til tingene og hold værdifulde ting væk fra risikozonen. Hvis det kun er plastichavestole og lignende, der står i vandet, er skaden til at overse.

Når man følger anbefalingerne inden for de nævnte tre trin, er man allerede langt i foreningen med hensyn til at modvirke vandskader og hindre skader på værdierne. Sæt det eventuelt på dagsordenen på bestyrelsesmøder og generalforsamling, så alle er med til at prioritere arbejdet.

 

Hvad med forsikringen?

Den typiske forsikring dækker vandskader efter voldsomt skybrud, hvor vandmængden stiger op gennem afløb eller oversvømmer bygningen. Det forudsætter naturligvis, at afløb ikke er tilstoppede, at de er godt vedligeholdt, og at der ikke er andre revner eller former for misligholdelse, der giver vandmængderne let spil.

Men ligesom det er en god idé at gå bygningen nøje efter og foretage rettidig vedligeholdelse, er det også en rigtig god idé at finde forsikringspolicerne frem for at tjekke, hvordan foreningen egentlig er dækket i tilfælde af skybrud og efterfølgende vandskader.

Der kan være store forskelle fra police til police, og der kan også være sket ændringer i nærheden af bygningen, der kan give større vandmængder. Hvis en nærliggende græsplæne er blevet bebygget, belagt med fliser eller asfalteret, kan vandet måske ikke komme væk som tidligere, og så kan bygningen være mere udsat.
 

Den 15. november afholder vi et VidenSeminar, hvor man kan komme og høre om etablering af skybrudssikring fra kompetente rådgivere, eksperter og fagfolk. Du kan allerede tilmelde dig nu på dette link til en dag med dialog, viden og netværk.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Henrik Bundgaard, skadedirektør hos Codan Forsikring