Wise Home

Fremtidssikrede forbrugsmålere og fleksibel service


Landets andels- og ejerboligforeninger skal sikre, at de har valgt en leverandør, der kan imødekomme både nuværende og fremtidige behov. Det siger, et nyt EU-direktiv, der stiller nye krav til forbrugsmålinger fremover. 


Bestyrelser i mindre andels- og ejerboligforeninger bliver ofte kastet ud i at skulle træffe store beslutninger, der rækker ud i fremtiden, og det kan være en udfordring at finde frem til den rigtige løsning blandt mange alternativer.  

Sådan var det også i Ejerforeningen Ishøj Centrum, hvor de mekaniske forbrugsmålere stod over for en nødvendig udskiftning. Jagten på en troværdig samarbejdspartner blev skudt i gang. I front for ejerforeningens søgen stod tidligere ingeniør Knud Bendtsen. 

Foto: Wise Home

Foto: Wise Home

”Jeg satte to ufravigelige krav til vores kommende forbrugsmålere, nemlig at de skulle være elektroniske, og firmaet skulle være dansk. I min research faldt jeg over Wise Home, som er en ny spiller på markedet og derfor ikke belastet af en fortid med mekaniske målere. Virksomheden er født digital, og det ser jeg som en kæmpe fordel, ” fortæller Knud Bendtsen.

Investering i en mere digital fremtid

Forbrugsmålere er en investering ud i en ukendt fremtid. En ting er dog sikkert - den bliver mere og mere digital. Både i form af lovkrav og krav om større effektivitet. 

”Udviklingen går hurtigt, og vi føler, at Wise Home har fingeren på pulsen med en platform, der kan følge med fremtidens behov for integration af services, ” siger Knud Bendtsen.

Det gælder også for det nye EU-direktiv om fjernaflæsning, der betyder, at det meget snart er slut med at banke på hos private for at måle forbruget. For i fremtiden skal aflæsningen ske digitalt, hvilket Ejerforeningen Ishøj Centrum nu også er klar til.

Forbrugsmålere er en investering ud i en ukendt fremtid. En ting er dog sikkert - den bliver mere og mere digital.

Skræddersyet montage og tæt samarbejde

I valget af leverandør lagde ejerforeningen vægt på, at den valgte partner kunne stå for montagearbejdet og var fleksibel at samarbejde med.

”På grund af længden på de eksisterende målere kunne vi ikke bruge en standardløsning. Det krævede en samarbejdspartner, der var klar til at gå i dialog og finde en løsning tilpasset vores særlige forhold,” uddyber Knud Bendtsen og tilføjer, “Wise Home og montørteamet var utrolig samarbejdsvillige og positive over for ejerforeningens ideer og forslag.”

En nytænkning af forbrugsregnskabet

Efter mange år i branchen kunne Per Holst se et stort potentiale i at kombinere veludviklet teknologi og digitaliserede processer. Derfor stiftede han i 2016 virksomheden Wise Home.

”Målet med Wise Home har fra start været at gøre det besværlige nemt. Forbrugsmåling har længe hængt fast i fortidens teknologi og tankesæt, men vores løsning er udtænkt og udført til et digitalt samfund,” siger Per Holst fra Wise Home og fortsætter: 

”Der kommer flere og flere lovkrav på området, og det bør ikke være boligforeningens opgave at følge med i EU-direktiver, men derimod boligforeningens samarbejdspartner på området” 

Artiklen er skrevet af Martin Posselt, teknisk chef, Wise Home A/S

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.