vand

Vil I spare penge på strøm, vand og varme? Deltag i vores gratis VidenSeminar, og hør hvordan!

I ER INVITERET TIL VIDENSEMINAR D. 5. september, HVOR VI DENNE GANG SÆTTER FOKUS PÅ Energibesparelser og klimetiltag i boligforeningen.

Både strøm, vand og varme er værd at sætte fokus på i boligforeninger. Der kan nemlig være økonomiske besparelser at hente, ligesom det bidrager positivt til miljøet, når vi alle sparer på vores fælles ressourcer. Vil I vide mere om mulighederne for energibesparelser og klimatiltag, herunder også ladestandere, i jer boligforening, så deltag i vores gratis VidenSeminar.

HØR OPLÆG FRA EKSPERTERNE

Vi har inviteret en række virksomheder, der er eksperter på området, og som alle har stor erfaring med arbejde for andels- og ejerboligforeninger.

Til VidenSeminaret kan I høre oplæg fra Bang & Beenfelt, DKTV A/S, ISTA DANMARK A/S, Kabelplus, Merkur Andelskasse, Sven Westergaard Adm. og Trio Arkitekter.

Oplægsholderne vil kunne svare på jeres konkrete spørgsmål og ruster dermed bestyrelsen og boligforeningen til kommende projekter. Samtidig vil I i løbet af VidenSeminaret kunne netværke med andre boligforeninger, der står overfor samme type projekter.

TILMELDING

VidenSeminaret afholdes d. 5. september 2023 kl. 17:00 til 21:00 - Carlsberg Museum & Business Centre, Valby Langgade 1, 1799 København V. Det er gratis at deltage for boligforeninger.

Min Boligforenings gratis VidenSeminar er en god anledning til at få viden, inspiration og råd til kommende projekter i boligforeningen samt netværke med andre fremmødte bestyrelsesmedlemmer.

Nye vaner med blødgjort vand på Frederiksberg

Med blødgjort vand kan alle på Frederiksberg se frem til at bruge mindre knofedt på at fjerne kalk i hjemmet. De skal desuden vænne sig til at bruge mindre doser rengøringsmidler, vaskemiddel, sæbe og hårprodukter.

Endelig. Efter nogle år med vandværksbyggeri, indretning og test er der blødgjort vand i Frederiksbergs vandhaner. Det har været på borgernes ønskeliste længe, for på Frederiksberg er vandet i udgangspunktet meget kalkholdigt, med hvad der følger af bøvl med tilkalkning – især hjemmenes badeværelser og køkkener har været hårdt ramt.

Frederiksbergs vand går fra at være hårdt til middelhårdt – eller fra at have en hårdhed på 30 dH til at have en hårdhed på 8-12 dH. Det er en måleenhed, der står for Deutsche Härte.

Blødere vand kan give en anden smags- og sanseoplevelse, men først og fremmest er vandet som altid af høj kvalitet.

Godt for miljøet 

Der er også en økonomisk og miljømæssig gevinst for samfundet, for når vi bruger mindre rengøringsmiddel og sæbe, er der mindre fosfor til spildevandet. Det letter renseprocessen, og det forventes at give en høj energibesparelse og dermed en reduktion i CO2-udledningen. Den samfundsmæssige gevinst er beregnet til 1,5 kr. - 8,5 kr. pr. m3 blødgjort vand. Gevinsten er størst, hvor vandet er hårdest - f.eks. på Frederiksberg. 

Vandet er blødgjort til 8-12 dH, der svarer til middelhårdt vand. Bliver vandet under 8 DH, altså blødt vand, øges risikoen for korrosion på vandrør og installationer, dvs. at rørene bliver utætte. Risikoen for korrosion ved middelhårdt vand er derimod minimal.

Anbefaling om at slukke for lokale blødgøringsanlæg

Når der kommer blødgjort vand i hanerne, så betyder det, at de lokale blødgøringsanlæg bliver overflødige. Anbefalingen fra Frederiksberg Forsyning i samarbejde med Frederiksbergs miljømyndighed er, at man slukker for anlæg baseret på ionbytning, hvis vandet skal bruges til at drikke eller til madlavning. Hvis anlægget ikke slukkes, kommer indholdet af natrium nemlig til at overskride grænseværdien. For stort indtag af natrium kan udgøre en sundhedsrisiko for sårbare grupper.

Fakta om blødgjort vand

  • De fleste vil formentlig ikke kunne smage forskel, mens andre vil kunne smage, at sammensætningen af komponenter i vandet er anderledes. 

  • Der er kritiske røster, som advarer mod at fjerne kalk fra vandet, fordi vi mennesker har behov for kalk. Men vi fjerner ikke kalken helt, og desuden er der rig adgang til at indtage kalk i den almindelige danske kost. 

  • I det nye vandværk fældes kalken på sand ved hjælp af lud (NaOH) - kalken krystalliserer sig om sandkorn, så der dannes små kalkpellets, der falder til bunds og bliver fjernet. I denne proces hæves pH-værdien, så der tilsættes CO2 for at gøre pH-værdien neutral igen.


Artiklen er skrevet af Lotte Lindboe, kommunikationskonsulent, Frederiksberg Forsyning.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Bygas - for pengepungens og miljøets skyld

En gastørretumbler på bygas er et miljørigtigt valg - og så er der penge at spare. Boligforeninger kan få op til 40 gratis gasstik.

I HOFOR har vi en vision om en CO2-neutral bygasforsyning. Vores bygas består af biogas baseret på københavnernes spildevand, naturgas og ren luft. På den måde bliver spildevand, toiletvand, opvaskevand mv. til miljørigtig biogas. Vi gør os umage for at nå målet i 2025, og vi er allerede halvvejs.

Bygas – mange fordele

Der er mange fordele ved bygas, og langt de fleste ejendomme i København har bygas eller mulighed for at få det. Bygassen er miljørigtig og tilmed billigere end el. Men det har også en anden fordel. I det moderne hjem vil vi gerne have mange el-apparater - f.eks. vaskemaskine, mikroovn, køleskab og håndpisker. 

I mange ældre ejendomme er der imidlertid ikke indlagt strøm nok til at dække moderne behov. Derfor kan et gaskomfur være en god løsning. Man kan også få gas til madlavning på vores produkt Fastpris – så er prisen den samme, ligegyldigt hvor meget gas man bruger.

I de fleste lejligheder er det bare et spørgsmål om at få sat en måler op og trukket et par meter rør, så er I klar til bygas. I kan kontakte en VVS’er for at få et tilbud.

“Bygassen er miljørigtig og tilmed billigere end el.
”

Gas til vaskeriet

I hovedstadsområdet er 700 gastørretumblere inden for de seneste år blevet tilknyttet bygas. F.eks. har 475 fællesvaskerier i dag valgt gastørretumblere.

Gassen er nemlig billigere end el. Vi har beregnet, at en boligforening med et gennemsnitsforbrug kan spare ca. 7.500 kr. om året pr. tørretumbler ved at vælge en gastørretumbler. På www.bygas.dk kan boligforeninger og andre hurtigt få et overblik over den mulige besparelse ved at skifte til gastørretumblere.

I mange ældre ejendomme er der ikke indlagt strøm “nok” til nutidens behov, men i de fleste lejligheder er der bare et spørgsmål om at få sat en måler op og trukket et par meter rør. Så er I klar til bygas.

Investeringen hurtigt tjent ind

En tørretumbler baseret på gas virker på fuldstændig samme måde som en el-tumbler bortset fra, at varmen til tørring af tøjet kommer fra en gasbrænder. En gastørretumbler kan tilmed fås til samme pris som en el-tumbler, så investeringen ved at skifte til bygas er hurtigt tjent hjem.

“I mange ældre ejendomme er der imidlertid ikke indlagt strøm nok til at dække moderne behov.
”

I kan få en konsulent fra HOFOR ud til jeres boligforening, så I kan høre mere om gassens fordele og jeres konkrete muligheder. I kan bl.a. få gode forslag til placering af gasmåleren og få vejledning om gasinstallation og aftræk. Det er gratis at få en konsulent på besøg.

Nybyggeri og renovering

Hvis I skal renovere eller bygge nyt, tilbyder HOFOR at finansiere gasstik og gasinstallationer i ejendomme, hvor der bruges gas til madlavning. Ordningen gælder for nye installationer – både ved nybyggeri og renovering. Hvis ejendommen får dispensation, kan gasmåleren desuden undværes i den enkelte lejlighed, og derved får I en billigere gasinstallation. Ejendommen betaler et årligt finansieringstillæg til HOFOR.

Er I blandt de heldige?

Vi vil gerne hjælpe jer med at opnå fordelene ved bygas. Derfor støtter vi boligforeninger ved at etablere op til 40 gratis gasstik. Kontakt HOFOR for at høre, om I kan blive en af de heldige foreninger. Skriv på gasservice@hofor.dk.

Artiklen er skrevet af Mette Ørskov, drifts- og energiplanlægger, HOFOR.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Fremtidssikrede forbrugsmålere og fleksibel service

Landets andels- og ejerboligforeninger skal sikre, at de har valgt en leverandør, der kan imødekomme både nuværende og fremtidige behov. Det siger, et nyt EU-direktiv, der stiller nye krav til forbrugsmålinger fremover. 

Bestyrelser i mindre andels- og ejerboligforeninger bliver ofte kastet ud i at skulle træffe store beslutninger, der rækker ud i fremtiden, og det kan være en udfordring at finde frem til den rigtige løsning blandt mange alternativer.  

Sådan var det også i Ejerforeningen Ishøj Centrum, hvor de mekaniske forbrugsmålere stod over for en nødvendig udskiftning. Jagten på en troværdig samarbejdspartner blev skudt i gang. I front for ejerforeningens søgen stod tidligere ingeniør Knud Bendtsen. 

Foto: Wise Home

Foto: Wise Home

”Jeg satte to ufravigelige krav til vores kommende forbrugsmålere, nemlig at de skulle være elektroniske, og firmaet skulle være dansk. I min research faldt jeg over Wise Home, som er en ny spiller på markedet og derfor ikke belastet af en fortid med mekaniske målere. Virksomheden er født digital, og det ser jeg som en kæmpe fordel, ” fortæller Knud Bendtsen.

Investering i en mere digital fremtid

Forbrugsmålere er en investering ud i en ukendt fremtid. En ting er dog sikkert - den bliver mere og mere digital. Både i form af lovkrav og krav om større effektivitet. 

”Udviklingen går hurtigt, og vi føler, at Wise Home har fingeren på pulsen med en platform, der kan følge med fremtidens behov for integration af services, ” siger Knud Bendtsen.

Det gælder også for det nye EU-direktiv om fjernaflæsning, der betyder, at det meget snart er slut med at banke på hos private for at måle forbruget. For i fremtiden skal aflæsningen ske digitalt, hvilket Ejerforeningen Ishøj Centrum nu også er klar til.

“Forbrugsmålere er en investering ud i en ukendt fremtid. En ting er dog sikkert - den bliver mere og mere digital.”

Skræddersyet montage og tæt samarbejde

I valget af leverandør lagde ejerforeningen vægt på, at den valgte partner kunne stå for montagearbejdet og var fleksibel at samarbejde med.

”På grund af længden på de eksisterende målere kunne vi ikke bruge en standardløsning. Det krævede en samarbejdspartner, der var klar til at gå i dialog og finde en løsning tilpasset vores særlige forhold,” uddyber Knud Bendtsen og tilføjer, “Wise Home og montørteamet var utrolig samarbejdsvillige og positive over for ejerforeningens ideer og forslag.”

En nytænkning af forbrugsregnskabet

Efter mange år i branchen kunne Per Holst se et stort potentiale i at kombinere veludviklet teknologi og digitaliserede processer. Derfor stiftede han i 2016 virksomheden Wise Home.

”Målet med Wise Home har fra start været at gøre det besværlige nemt. Forbrugsmåling har længe hængt fast i fortidens teknologi og tankesæt, men vores løsning er udtænkt og udført til et digitalt samfund,” siger Per Holst fra Wise Home og fortsætter: 

”Der kommer flere og flere lovkrav på området, og det bør ikke være boligforeningens opgave at følge med i EU-direktiver, men derimod boligforeningens samarbejdspartner på området” 

Artiklen er skrevet af Martin Posselt, teknisk chef, Wise Home A/S

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2021.

Appen der hjælper beboere i boligforeninger med at spare CO2 og penge

Hver dag bruger vi el, vand og varme, og når året er omme, gøres regnskabet op. Hvis vi gerne vil spare penge og udlede mindre CO2, er vores private energiforbrug et rigtig godt sted at starte.

Undersøgelser viser, at vi bliver bedre til at spare el, vand og varme, når vi kan se, hvordan vores daglige adfærd påvirker vores energiregning. Det kræver hverken store investeringer eller voldsomme ændringer at bruge mindre energi - og som bonus sparer vi penge og giver vores eget bidrag til en mere bæredygtig verden.

Med en app, der viser det personlige forbrug af el, vand og varme, bliver det nemmere at forstå, hvad det egentlig betyder for vores forbrugsregnskab, når vi for eksempel tager et langt brusebad, bruger tørretumbleren eller skruer en smule op for varmen.

Foto: KeepFocus

Foto: KeepFocus

Derfor er energibesparelser vigtige

Ifølge beregninger fra den grønne tænketank CONCITO har hver dansker et gennemsnitligt CO2-aftryk på 17 tons hvert år, og det tal skal ifølge forskere være reduceret til et sted mellem 2 og 3 tons i 2050 for at holde klimaforandringerne for døren.

Vi ved, at bygninger står for næsten 40% af det samlede energiforbrug i Danmark, og at en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning går til drift og opvarmning af bygninger.

“Undersøgelser viser, at vi bliver bedre til at spare el, vand og varme, når vi kan se, hvordan vores daglige adfærd påvirker vores energiregning”

Vi ved også, at varmeforbruget i identiske rækkehuse kan variere med en faktor 20, så det højeste forbrug er 20 gange højere end det laveste, og det fortæller os, at det er adfærd og vaner, vi aflæser i det private energiforbrug. Hvis vi skal opnå en gennemsnitlig årlig besparelse på 14 tons CO2 inden 2050, er der derfor brug for at tænke i løsninger, der samler ”mange bække små”.

En effektiv og sjov løsning til beboere

KeepFocus er en værdidrevet dansk virksomhed, som i knap 30 år har arbejdet med at udvikle løsninger til at minimere spild og reducere energiforbruget i boligforeninger, kommuner, erhverv og blandt private.

Løsningerne KeepFocus Cards og KeepFocus EnergyHome er begge henvendt til beboere i boligforeninger og giver adgang til at se forbruget af el, koldt og varmt vand samt varme - helt ned på timebasis. KeepFocus’ direktør, David Friisholm, er ikke i tvivl om, at danskerne er topmotiverede for at spare energi.

“Vi kan se, at vores løsninger får folk til at bruge mindre energi. Vi har prioriteret, at det skal være sjovt, og vores løsninger er udviklet med fokus på at holde interessen fanget, så de gode råd og den nye viden får tid til at rodfæste sig som nye vaner. Samtidig er der det særlige ved både KeepFocus Cards og KeepFocus EnergyHome, at de viser forbruget opdateret hver time, og det giver beboerne mulighed for at opdage, hvad deres daglige gøremål betyder for deres forbrugsregning.”

Foto: KeepFocus

Foto: KeepFocus

Beboerne kan i begge løsninger se udviklingen i deres forbrug opdateret hver time - dag for dag, uge for uge, måned for måned og år for år. De kan se, hvad de har brugt i forhold til tidligere og i forhold til andre beboere, og ifølge David Friisholm er sammenligninger en af årsagerne til, at løsningerne virker så godt:

“Der er forskellige grunde til, at folk reagerer på at se de her forbrugssammenligninger. For nogle bliver det til en intern konkurrence – de vil gerne bevise overfor sig selv, at de kan blive bedre. For andre er det en konkurrence om at være bedre end andre, og her er det sammenligningerne til andre lejligheder, der har en effekt. Der er også nogle, der drives af at spare penge, andre af at gøre en forskel for klimaet osv. Faktum er, at undersøgelser viser, at løsningerne får folk til at spare energi,” siger han.

“Regelmæssig og hyppig information om energiforbruget er nøglen til at opnå besparelser, der kan mærkes”

EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) skal hjælpe os på vej

EU anerkender, at energiforbruget hos beboere i boligforeninger kan være tungen på vægtskålen i at nå målet om 70% reduktion af CO2-udslippet inden 2030, og det er en af bevæggrundene for EU’s Energieffektivitetsdirektiv, som trådte i kraft i oktober 2020.

Direktivet stiller krav til, at beboere i boligforeninger pr. 1. januar 2022 bliver informeret om deres varmeforbrug hver måned, og David Friisholm er enig i, at regelmæssig og hyppig information om energiforbruget er nøglen til at opnå besparelser, der kan mærkes:

“Information om varmeforbruget er et godt sted at starte,” siger han. “Det fremgår dog også af EU’s Energieffektivitetsdirektiv, at vand er ved at blive en mangelfuld ressource, og vi har i vores løsninger valgt at vise, ikke bare varme, men også el og vand, og ikke kun en gang om måneden, men opdateret en gang i timen, fordi vi ved, at effekten er større, når man med det samme kan se, hvordan hverdagsting som støvsugning og brusebade påvirker forbrugsregningen,” slutter han.

Artiklen er skrevet af Dorte Elizabeth Ankerstjerne, Kommunikationsmedarbejder, KeepFocus.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.