el

LED-belysning: Økonomiske besparelser og øget sikkerhed i boligforeningen


I en verden, der konstant udvikler sig, har LED-belysning fundet sin plads som en bæredygtig og økonomisk lyskilde. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men når al belysning bliver LED-baseret.


Måske er belysningen i ejendommen ikke noget, man som bestyrelse eller beboer går og tænker over hver eneste dag. Men belysning i både gården, fællesvaskeriet, opgange og øvrige fælles faciliteter kan have stor betydning for ens færden i og omkring ejendommen. Og så er der tilmed penge at spare.

Økonomiske fordele

En af de mest overbevisende grunde til at vælge LED-belysning er det økonomiske perspektiv. Ved at erstatte ældre belysningskilder med LED i boligforeninger kan I typisk opnå besparelser på mellem 70-90% på elregningen. LED er nemlig utrolig energieffektivt og denne type belysning bruger betydeligt mindre strøm sammenlignet med traditionelle belysningskilder som glødepærer og halogenpærer. Derudover har LED en lang levetid, hvilket resulterer i lavere udgifter til vedligeholdelse og udskiftning. Det betyder mindre besvær med at udskifte pærer, hvilket er en fordel både økonomisk og praktisk.

En af de mest overbevisende grunde til at vælge LED-belysning er det økonomiske perspektiv

Det miljøvenlige valg

I en tid, hvor langt de fleste har interesse i at spare på energien og dermed reducere CO2-udledningen, er etablering af LED-belysning et rigtig godt sted at starte. Traditionelle pærer, som f.eks. glødepærer, genererer en betydelig mængde varmeenergi som spildvarme, hvilket er en form for energispild. I modsætning hertil konverterer LED-lys næsten al den elektriske energi til synligt lys med minimal varmeafgivelse. Dette resulterer i mindre energiforbrug og dermed en mindre belastning på miljøet.
Derudover indeholder LED-pærer ingen farlige kemikalier som kviksølv, som findes i nogle traditionelle lyskilder, hvilket gør bortskaffelse af brugte LED-pærer langt mere miljøvenligt.

LED-belysning kan skabe større tryghed. Både i forhold til at minimere risikoen for uheld i mørket samt indbrud.

Forbedret sikkerhed

Sikkerhed bør altid være en prioritet for boligforeninger, så beboere kan færdes trygt i og omkring ejendommen. Her kan LED-belysning bidrage til at øge sikkerheden. Med LED-belysning kan I reducere mørke hjørner og områder omkring ejendommen, hvilket i høj grad mindsker risikoen for indbrud og tyveri. Har I sikkerhedskameraer, så fungerer disse også bedre under klart og naturligt LED-lys.

Lyset fra LED-pærer er kendt for at være skarpere og mere naturligt i farven sammenlignet med traditionelle lyskilder. Dette forbedrer synligheden, hvilket er afgørende for at minimere risikoen for uheld, både indenfor og udenfor ejendommene.

Skræddersyede løsninger

En af de mest spændende aspekter ved LED-belysning er dens alsidighed. LED-pærer kan justeres til forskellige farvetemperaturer, hvilket betyder, at I kan skabe det ønskede lysmiljø for jeres boligforening. Fra varm hvid belysning, der giver hyggelig atmosfære, til kold hvid belysning, der er ideel til arbejdsområder og fællesområder, har I fuld kontrol over belysningen. Behovet vil være forskelligt fra forening til forening, og derfor er det vigtigt at samarbejde med en leverandør, der kan skræddersy løsningen til netop jer, for at I kan opnå både økonomiske samt miljø- og sikkerhedsmæssige fordele ved LED-belysning. 

Artiklen er skrevet af Kenneth Ejsenhardt, El-installatør, PH-EL & Sikring

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Bygas - for pengepungens og miljøets skyld


En gastørretumbler på bygas er et miljørigtigt valg - og så er der penge at spare. Boligforeninger kan få op til 40 gratis gasstik.


I HOFOR har vi en vision om en CO2-neutral bygasforsyning. Vores bygas består af biogas baseret på københavnernes spildevand, naturgas og ren luft. På den måde bliver spildevand, toiletvand, opvaskevand mv. til miljørigtig biogas. Vi gør os umage for at nå målet i 2025, og vi er allerede halvvejs.

Bygas – mange fordele

Der er mange fordele ved bygas, og langt de fleste ejendomme i København har bygas eller mulighed for at få det. Bygassen er miljørigtig og tilmed billigere end el. Men det har også en anden fordel. I det moderne hjem vil vi gerne have mange el-apparater - f.eks. vaskemaskine, mikroovn, køleskab og håndpisker. 

I mange ældre ejendomme er der imidlertid ikke indlagt strøm nok til at dække moderne behov. Derfor kan et gaskomfur være en god løsning. Man kan også få gas til madlavning på vores produkt Fastpris – så er prisen den samme, ligegyldigt hvor meget gas man bruger.

I de fleste lejligheder er det bare et spørgsmål om at få sat en måler op og trukket et par meter rør, så er I klar til bygas. I kan kontakte en VVS’er for at få et tilbud.

Bygassen er miljørigtig og tilmed billigere end el.

Gas til vaskeriet

I hovedstadsområdet er 700 gastørretumblere inden for de seneste år blevet tilknyttet bygas. F.eks. har 475 fællesvaskerier i dag valgt gastørretumblere.

Gassen er nemlig billigere end el. Vi har beregnet, at en boligforening med et gennemsnitsforbrug kan spare ca. 7.500 kr. om året pr. tørretumbler ved at vælge en gastørretumbler. På www.bygas.dk kan boligforeninger og andre hurtigt få et overblik over den mulige besparelse ved at skifte til gastørretumblere.

I mange ældre ejendomme er der ikke indlagt strøm “nok” til nutidens behov, men i de fleste lejligheder er der bare et spørgsmål om at få sat en måler op og trukket et par meter rør. Så er I klar til bygas.

Investeringen hurtigt tjent ind

En tørretumbler baseret på gas virker på fuldstændig samme måde som en el-tumbler bortset fra, at varmen til tørring af tøjet kommer fra en gasbrænder. En gastørretumbler kan tilmed fås til samme pris som en el-tumbler, så investeringen ved at skifte til bygas er hurtigt tjent hjem.

I mange ældre ejendomme er der imidlertid ikke indlagt strøm nok til at dække moderne behov.

I kan få en konsulent fra HOFOR ud til jeres boligforening, så I kan høre mere om gassens fordele og jeres konkrete muligheder. I kan bl.a. få gode forslag til placering af gasmåleren og få vejledning om gasinstallation og aftræk. Det er gratis at få en konsulent på besøg.

Nybyggeri og renovering

Hvis I skal renovere eller bygge nyt, tilbyder HOFOR at finansiere gasstik og gasinstallationer i ejendomme, hvor der bruges gas til madlavning. Ordningen gælder for nye installationer – både ved nybyggeri og renovering. Hvis ejendommen får dispensation, kan gasmåleren desuden undværes i den enkelte lejlighed, og derved får I en billigere gasinstallation. Ejendommen betaler et årligt finansieringstillæg til HOFOR.

Er I blandt de heldige?

Vi vil gerne hjælpe jer med at opnå fordelene ved bygas. Derfor støtter vi boligforeninger ved at etablere op til 40 gratis gasstik. Kontakt HOFOR for at høre, om I kan blive en af de heldige foreninger. Skriv på gasservice@hofor.dk.

Artiklen er skrevet af Mette Ørskov, drifts- og energiplanlægger, HOFOR.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.  

Boligforeninger med i den grønne omstilling


Kollektive ladeløsninger i boligforeninger kræver flere overvejelser og fremsynede løsninger, der taler ind i energifællesskaber. En skræddersyet ladeløsning er grøn, giver fordele for beboere og økonomiske fordele for foreningen - blandt andet i form af ekstra indtjening.


En villaejer med elbil får typisk installeret en ladestander derhjemme i garagen uden bekymringer. Anderledes ser det ud for boligforeninger med etageejendomme. Her er der visse forholdsregler, der skal belyses, inden etablering af ladestandere kan lade sig gøre. Blandt andet er parkerings- og forsyningsforhold, teknik, æstetik og finansiering områder, der har indflydelse.

Tilladelse til ladestandere 

Parkeringsforholdene har stor betydning for, hvordan boligforeningen skal gribe projektet an. Rådes der over et større antal P-pladser, vurderes projektets omfang - hvor mange ladestandere, der skal opføres og hvor - internt i boligforeningen. Rådes der derimod over meget få eller ingen P-pladser, skal der indledes et samarbejde med den pågældende kommune for at få lov til at råde over nogle offentlige P-pladser. Kravet er som oftest, at også offentligheden skal kunne få adgang til ladning.

Parkeringsforholdene har stor betydning for, hvordan boligforeningen skal gribe projektet an.

Fremsynethed betaler sig 

Ud fra behovet af antal ladestandere til boligforeningen skal der også kigges på de reelle forsyningsforhold – stikledning, eltavle osv. Det er ikke utænkeligt, at dette skal reguleres, og at der skal laves nye installationer for, at den bedste ladning kan finde sted til beboere og gæster. Generelt er det vigtigt, at boligforeningen er fremsynet og får et realistisk estimat for det fremtidige ladebehov. Etableringsomkostningerne for nogle boligforeninger kan være udfordrende, men formår man at være  fremsynet i startfasen, kan det finansieringsmæssigt betale sig i det lange løb.

Hjælp til den grønne omstilling

Mange boligforeninger vil gerne den grønne omstilling men ser det som et uoverskueligt projekt, fordi det kræver mange forskellige aktører, og fordi de ikke helt ved, hvordan de løser ladeudforingerne. 

“I SEF Energi tager vi hele ansvaret og løser opgaven fra A til Z,” fortæller Søren Ørnholt Jørgensen, der er forretningsudvikler i SEF Energi. Alt er muligt, fordi SEF som elleverandør både tager sig af strømmen, installerer ladestandere og står for administrationen hos boligforeningen og beboerne.

“Vi vil gerne gøre en forskel. Derfor lægger vi hånden på kogepladen nu og ruller løsningen ud til virksomheder. Vi vil gerne modvirke klimaforandringer, og med den enorme udvikling, der er inden for salg af elbiler i Danmark, så skal vi være med,” fortæller Søren Ørnholt Jørgensen.

Artiklen er skrevet af Mark Sundstrup, marketing projektleder, SEF.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.