ladestandere

, ,

Sådan etablerer I ladestandere i foreningen

, ,

Mange boligforeninger får forespørgsler fra beboerne om mulighed for opladning af elbiler. Men hvordan håndterer man på bedste vis kollektiv opladning af elbiler under hensyntagen til teknik, praktik, økonomi og jura?

Private villaejere kan frit vælge en ladeløsning til egen carport eller garage, som forsynes fra den eksisterende el-installation. Villaejeren behøver ikke at tænke på, om P-pladsen er tilgængelig, når vedkommende vil lade. Villaejeren behøver heller ikke tage æstetiske hensyn til resten af kvarteret, eller om ladeløsningen er økonomisk attraktiv for andre end villaejeren selv.

Anderledes ser det ud i boligforeninger uanset, om det er almennyttige boligforeninger, andelsforeninger eller grundejerforeninger, hvor alle disse faktorer spiller ind. Men der er som boligforening også fordele og mulighed for at lave fælles løsninger. I kraft af boligforeningers størrelse er der mulighed for at sætte krav til ladeoperatørerne og skabe løsninger, som den private villaejer ikke kan opnå.

Elbiler er kommet for at blive. Det bliver derfor kun mere og mere relevant at tage stilling til forholdene for elbilister i boligforeningen.

Hvordan undgås ubudne gæster?

Parkeringsforhold kan være en væsentlig udfordring. Har boligforeningen ikke egne parkeringspladser, skal der etableres ladestandere på offentlig vej, og dermed skal standerne jf. gældende lov være tilgængelige for offentligheden.

“Er der udsigt til andre projekter som f.eks. energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet. ”

Det er altid en risiko, at offentligheden i nogen grad lægger beslag på de ladestandere, man som forening etablerer. Denne udfordring kan dog løses ved prissætningen af opladning. Offentligheden skal ganske rigtigt have adgang, men hvis prisen f.eks. sættes højt i løssalg, så kan man være ret sikker på, at fremmede kun bruger standerne i nødstilfælde. Boligforeningen kan nemlig have egne interne priser.


Vil du gerne høre mere om ladestandere og andre bæredygtige løsninger til boligforeninger? Så deltag til vores gratis VidenSeminar tirsdag d. 28. maj og få viden og inspiration, der skaber værdi jeres forening - både økonomisk og klimamæssigt.


Faste eller frie parkeringspladser?

Har I som boligforening derimod egne parkeringspladser, bliver næste spørgsmål, om der er tale om faste pladser eller frie pladser.

Frie pladser, hvor man kan rokere rundt, er en stor fordel, når det kommer til kollektiv opladning. Ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af 3-5 elbiler, og man kan dermed opnå en langt højere udnyttelsesgrad og bedre økonomi ved frie pladser, end hvis den enkelte elbilist skal have sin egen plads og ladestander. Plug-in hybrid kræver dog et ladestik pr bil pga. deres korte rækkevidde og deraf hyppige ladebehov.

Man kan naturligvis også etablere individuelle dedikerede ladebokse - så vil etableringsomkostningerne blot være derefter. Det vigtigste er, at man som forening holder fast i en kollektiv etablering af ladeinfrastruktur. Forskellige løsninger fra forskellige ladeoperatører kan nemlig ikke kommunikere og dermed ikke dele forsyningen.

Ved etablering af kollektiv opladning, skal der bl.a. tages hensyn til:

Parkeringsforhold

Forsyningsforhold

Æstetik og teknik

Økonomi (etablering) 

Finansiering

Drift og betaling

Deling af ladestik

Beboerdemokrati

Sideordnet virksomhed

Hvordan er ejendommens forsyningsforhold?

Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold. I mange tilfælde kan man være heldig, at der er et uudnyttet leveringsomfang på ejendommen, som kan anvendes til en start på kollektiv opladning af elbiler.

Ofte er der afsat leveringsomfang til ét eller flere røde CEE-stik i en boligblok til brug for maskiner, pumper, affugtere eller andet udstyr. Det kan også være et fælleshus, der har ekstra forsyning, som ikke bliver anvendt.

I samråd med en autoriseret el-installatør og ladeoperatør kan et uudnyttet leveringsomfang anvendes til forsyning af ladebokse - såfremt det giver økonomisk mening at trække et forsyningskabel fra eltavlen til ladepladserne. Er der f.eks. 32 A til rådighed, kan man forsyne 2-4 ladestik. Er der derimod 63 A til rådighed, kan man forsyne 4-12 ladestik alt efter den tekniske løsning.

Har man ikke et eksisterende leveringsomfang, skal der etableres en ny tilslutning til det offentlige elnet, hvilket kan være en væsentlig udgift.


Æstetik og teknik?

Æstetiske overvejelser alene vil i de fleste boligforeninger diktere, at der bliver tale om én kollektiv ladeløsning med ladebokse/-standere af samme fabrikat og type. Ellers får man en skov af ladestandere i forskellige farver, størrelser og lyd- og lyssignaler.

Også ud fra tekniske forhold er én samlet kollektiv løsning at foretrække. Når ladeboksene er af samme fabrikat, kan der anvendes såkaldt lastbalancering. Det betyder, at et begrænset forsyningsomfang kan strækkes længere end det typiske behov for 16 A på 3 faser (11 kW) pr. ladestik.

Økonomi til etablering?

Som allerede nævnt har det betydning for økonomien i projektet, hvordan forsyningsforholdene i forvejen er i boligforeningen. En anden ting, der spiller ind, er, hvorvidt der skal graves.
Er det tilfældet, er det vigtigt at være meget opmærksom på at placere ladeinfrastrukturen så tæt på forsyningspunktet som muligt, da det hurtigt kan koste 1.000kr pr. meter, hvis der skal graves/skydes og retableres bagefter.
Nogle ladeoperatører tilbyder at udleje ladebokse, hvilket umiddelbart kan forbedre etableringsøkonomien – eller rettere likviditeten. Men man skal være opmærksom på, at hvis ladeboksene tages retur af operatøren ved ophør af aftalen, kan det sætte boligorganisationen i en udsat position.

Hvordan finansieres etablering af ladestandere? 

Det er oplagt at etablere og finansiere ladestandere som en forbedring svarende til legepladser, sportsanlæg osv. og fordele etableringsomkostningerne over huslejen. Er der udsigt til andre projekter som fx energirenovering, er det oplagt at tænke ladestandere med ind i projektet.

Såfremt der er behov for eller ønske om fuld brugerfinansiering, er det en god ide at skelne mellem etablering på den ene side og forbruget på den anden side – som man jo gør ved andre forsyningsarter. Det giver den mest rimelige fordeling. Med andre ord skal man tænke i et oprettelsesgebyr og en efterfølgende pris for opladning pr. kWh.

Hvordan deles man om ladestik?

Det er et vigtigt for økonomien, at hvert ladestik kan deles af flere biler. Men hvordan gør man det i praksis?

“Projektets omfang afhænger i høj grad af ejendommens forsyningsforhold.

”

Der findes tekniske systemer, hvor man kan foretage reservation af et ladestik via en app. Det kan for nogle være ganske smart. For andre er det et problem, at app’en ikke tager højde for, hvad man f.eks. skal betale, hvis man ikke udnytter en reservation helt eller delvist, eller hvornår en reservation, som ikke er taget i anvendelse, frigives, hvis den overhovedet skal frigives?

Derfor kan det for nogle fungere bedre at anvende enklere løsninger. Man kan starte med skiltning om, at ladepladserne er forbeholdt elbiler under opladning og maksimum med 4 timers parkering i tidsrummet 8-21. Så sikrer man rotation om dagen samt, at man fra kl. 17 kan blive holdende til næste morgen.

Man kan efter behov supplere med yderligere regler som f.eks. et maksimalt antal opladninger pr. uge.

Hav argumenterne klar: Dét spørger beboerne om

I mange boligforeninger kan det være en udfordring at samle opbakning til investeringer i ladeinfrastruktur, som i starten kun er en fordel for et mindretal. En række spørgsmål og argumenter går igen, som det er godt at have et svar klar på i bestyrelsen:

Spørgsmål: “Vi etablerer heller ikke tankstationer. Hvorfor så ladestandere til elbiler?”

Svar: Brændstofbiler tankes mest hensigtsmæssigt på centrale tankstationer. Elbiler lades derimod mest hensigtsmæssigt over mange timer om natten. Derfor er hjemmeopladning vigtig.

Spørgsmål: Der er kun et fåtal, der har elbil!

Svar: Ja, men vi ender formentlig alle i en elbil, da nysalget af brændstofbiler forventes at stoppe i løbet af 6-8 år. Derfor vil vi alle på sigt få gavn af ladestanderne.

Spørgsmål: Jeg har slet ikke bil. Hvorfor skal jeg være med til at betale for ladestandere?

Svar: Det er heller ikke alle, der har børn, der benytter legeplads eller sportsfaciliteter. Alligevel forventer vi fuld eller høj grad af brugerfinansiering over tid.

Artiklen er skrevet af Elbilforeningen i Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2023.

Grøn strøm – for miljøets, beboernes og pengepungens skyld

Vi kender alle til begrebet klimaforandringer, og vi ved, at der skal findes alternativer til gas og kul. Regeringens har et erklæret mål om, at vi i Danmark skal reducere vores CO2-udledning med 70% inden 2030.

Overalt ser man virksomheder og organisationer, der fokuserer på miljøhensyn, og forbrugerne efterspørger i højere og højere grad grønne produkter. Mange boligforeninger gør tiltag for at reducere deres CO2-udledning, og et af de parametre flere og flere kigger på er grøn strøm. 

Vi har talt med Maj-Britt Christiansen, der er salgsleder for Verdo's elforretning. Hun giver her svar på de spørgsmål, man som boligforening kan sidde med, når det kommer til grøn strøm og ladestandere til elbiler.

Lad os først få styr på begrebet ’grøn strøm’ – hvad dækker det over?

Grøn strøm er strøm, der kommer fra vedvarende energikilder. Det vil sige strøm, der er produceret bæredygtigt, udleder minimal CO2 og som ikke slipper op. De mest kendte er vand-, vind- og solenergi. I Danmark kommer den grønne strøm primært fra vindmøller og solceller. En vis procentdel af den strøm, der findes i vores elledninger i Danmark, er allerede grøn. Derudover har I som boligforening mulighed for at supplere selv og sikre, at 100% af jeres strøm er grøn.

Hvis boligforeningen har en grøn profil og tilbyder grøn strøm til beboerne, så er det med til at give et positivt samlet billede af foreningen.


Hvorfor skal vi som boligforening gå op i, om vores strøm er grøn?

Udover de åbenlyse klimafordele ved grøn strøm, vil grøn strøm også give lavere energiomkostninger på sigt. I takt med at flere og flere efterspørger grøn strøm, og der derved vil blive opstillet flere vindmøller og solceller, vil vi opleve, at priserne bliver mere stabile og billigere, end priserne på fossilbaseret energi. 

Derudover handler det om fremtidssikring. Samfundet som helhed bevæger sig mod en grønnere fremtid, og der vil komme flere og strammere regler og love om miljøbeskyttelse. Det betyder, at boligforeninger, der allerede bruger grøn strøm, er bedre forberedt på fremtiden og den lovgivning, der måtte komme. 

Sidst men ikke mindst så ser vi, at flere og flere forbrugere efterspørger produkter og ydelser, der er grønnere, og det gælder også vores el. Så hvis boligforeningen har en grøn profil og tilbyder grøn strøm til beboerne, så er det med til at give et positivt samlet billede af foreningen.

“Boligforeninger, der allerede bruger grøn
strøm, er bedre forberedt på fremtiden og den lovgivning, der måtte komme.”


Hvordan kan vi sikre, at 100% af den strøm, vi bruger i boligforeningen, er grøn?

Når boligforeningen køber grøn strøm, får I et certifikat, en oprindelsesgaranti, der dokumenterer og garanterer, at jeres strøm kommer fra vedvarende energikilder. Hvis I køber oprindelsesgarantier, der svarer til boligforeningens elforbrug, kan I kalde jer CO2-neutrale (når det kommer til el). Derudover kan I naturligvis indgå aftale med jeres elleverandør om, at jeres lejere også skal have leveret grøn strøm.

Bør vi som boligforening opstille ladestandere til elbiler?

Jeg synes, at boligforeninger, der ikke allerede har opsat ladestandere, skal overveje det kraftigt. Der er kun fordele ved det. Flere og flere vælger en elbil, når de skal udskifte bilen, og ved at tilbyde ladestandere vil boligforeningen sikre, at de kan tiltrække beboere, der enten ejer eller overvejer at købe en elbil. 

Det er selvfølgelig en investering at opstille ladestandere, men at imødekomme el-bilejernes behov vil også bidrage positivt til boligforeningens image som helhed og vise, at man er en forening for alle, hvilket har en betydning for beboertilfredsheden. 

Boligforeninger, der ikke allerede har opsat ladestandere, skal overveje det kraftigt.

Betyder en ladestander mere administration for boligforeningen?

Man bør først og fremmest sikre sig en leverandør, der tilbyder hele pakken i form af projektering, installation og service, så boligforeningen er hjulpet hele vejen rundt. Nogle firmaer, der tilbyder ladestandere, har en løsning, der afregner direkte med brugerne af ladestanderne, hvilket også betyder et minimum af administration for boligforeningen. 

Derudover er det sandsynligvis et spørgsmål om tid, inden der kommer lovkrav om, at alle større parkeringspladser skal have en ladestander. Derfor er det godt at være fremtidssikret, og det er god service at kunne tilbyde beboerne og deres gæster en ladestander til deres elbil.

Artiklen er skrevet af Stine Østergaard, Content Communications, Verdo

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening

Ladestandere - Kom i gang, og nå i mål

For mange boligforeninger kan det være svært at se vejen til målet om at få etableret ladestandere. Her er derfor nogle konkrete råd til bestyrelserne i landets foreninger.

Hvorfor er det vigtigt at få etableret ladestandere i boligforeningen? Salget af elbiler stiger år for år. Energistyrelsen forventer, at der vil være 1 mio. elbiler eller plug-in hybridbiler på de danske veje i 2030. Det er ca. en tredjedel af den samlede mængde biler i Danmark. Fra i dag og frem til 2030 vil der derfor komme flere og flere elbiler på parkeringspladserne ude i boligforeningerne. Og dermed stiger behovet for at lade dem naturligvis også. Hvis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, så får den det altså inden længe.

Behovet for ladestandere

For at undgå frustrationer er det godt at være på forkant med behovet: Det er nemlig meget nemmere at skulle udvide en eksisterende ladestanderinstallation end at skulle etablere den i første omgang. Hvis man har gjort den første installation klar til at blive udvidet, er det både hurtigere og billigere at få flere ladestandere anden gang. Samtidig med at der er penge at spare, bliver boligforeningen også bedre i stand til at reagere hurtigt, når behovet stiger.

Ladestandere gør det desuden mere attraktivt for beboerne at anskaffe sig elbiler, og boligforeningen bliver et mere attraktivt sted at bo, hvilket afspejles i ejendomsværdien og glade beboere.

Hvordan kommer man så videre i retning af et konkret forslag i foreningen, når man anerkender, at behovet for ladestandere kun vil stige?

Hvad bestyrelsen skal sætte sig ind i

Når der skal præsenteres et gennemarbejdet forslag til generalforsamlingen, skal bestyrelsen helst forinden have sat sig ind i:

  • Hvor mange ladeudtag der er behov for.

  • Hvor strømmen skal trækkes fra.

  • Hvad etableringen vil koste, og hvordan den skal finansieres.

  • Hvilke ladeoperatører der er relevante.

“Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer”

Besvarelsen af de tre sidste punkter vil være situationsbestemte og bliver derfor ikke gennemgået her. Men det første punkt om antallet af ladeudtag kan besvares ret enkelt: En elbilist, som kører 15.000-20.000 km om året, skal lade ca. hver 3.-6. dag. Og da man lader på forskellige tidspunkter, kan op til tre biler i gennemsnit deles om et ladeudtag på en fælles parkeringsplads. For at finde frem til hvor mange ladeudtag en forening har behov for, skal man derfor kende til antallet af elkøretøjer i foreningen og dividere antallet med tre. 

Man skal dog være opmærksom på, at det aktuelle behov i boligforeningen godt kan ligge betydeligt over gennemsnittet, hvis nogle elbilejere har meget store kørselsbehov, eller hvis langt over 60% af de biler, der skal lade, er plug-in hybridbiler.

Det er en fordel, hvis bestyrelsen allerede fra begyndelsen undersøger, om foreningens behov er gennemsnitligt eller ej, så antallet af ladeudtag tager højde for eventuelle afvigelser fra gennemsnittet.

En ting er, hvad man skal vide for at kunne præsentere et godt forslag, noget andet er, hvordan man øger chancen for at få stemt det igennem.

Sådan får man stemt forslaget igennem til generalforsamlingen

Et flertal ved generalforsamlingen kræver, at man kan overbevise dem, der ikke skal bruge ladestanderne om at stemme for forslaget. Hvis de beboere oplever, at forslaget også tager hensyn til dem, vil de være langt mere tilbøjelige til at stemme for det. For at vinde deres stemme bør forslaget derfor afbøde de problematikker, det ellers kunne føre med sig. Her er nogle måder, hvorpå forslaget kan tage hensyn til beboerne uden elbil

Hvis der f.eks. er nogle parkeringspladser, der er de mest populære, så kan det være en god ide at undgå at placere ladestanderne ved dem. Ellers kan bilisterne uden elbil komme til at føle, at deres foretrukne parkeringspladser bliver taget fra dem, hvilket er både unødvendigt og gør dem mindre tilbøjelige til at stemme for forslaget.

Derudover kan man overveje, om forslaget skal inkludere en måde at gøre investeringen omkostningsneutral for ikke-elbilister. De beboere vil i så fald få en installation foræret, der øger værdien af deres ejendom. Det er svært at sige nej til. 


Et forslag vil også have større chance for at blive stemt igennem, hvis det ledsages af en plan for, hvordan man undgår parkeringsproblemer: Hvis man kan se, at der kommer til at være rift om ladestanderne i foreningen, kan man indføre tidsbegrænsninger for at sikre, at folk ikke holder i vejen, når de er færdige med at lade deres elbil eller plug-in hybridbil. 

Hvis man derimod regner med, at pladserne ved ladestanderne i foreningen tit kommer til at stå tomme, kan man risikere at have det modsatte problem: Bilisterne uden elbil mangler et sted at parkere, og de eneste ledige pladser er ved ladestanderne. I så fald giver det rigtig god mening at lave regler for, hvornår det er i orden at parkere på de dedikerede elbilpladser, selvom man kører benzin- eller dieselbil.

“Hvis en forening ikke på nuværende tidspunkt har behov for ladestandere, får de det inden længe.”

Ved at indføre mere eller mindre officielle regler for parkering ved ladestanderne kan man altså undgå at skabe parkeringsproblemer. Det kommer også de beboere til gode, der har biler, som ikke skal lades op med el, og de vil derfor være mere tilbøjelige til at stemme for forslaget, hvis det fra begyndelsen præsenteres ved siden af en plan for parkering.

Der er altså størst chance for at få stemt ladestandere igennem til generalforsamlingen, hvis man forinden har forberedt løsninger på de problemer, beboerne kunne have med forslaget.


Denne artikel er skrevet af Chris Jønsson, Uvildig rådgiver, Ladeløsning

Den fulde artikel kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Enkel og sikker ladeløsning til boligforeninger

I flere og flere boligforeninger opstår behovet for ladestandere. En ladeløsning skal give økonomisk tryghed og et minimum af administration, siger Martin Nymark Christiansen fra HomeCharge/DKTV.

Markedet for ladeløsninger til elbilen kan virke som en jungle. Kørselsmønster, flat rate-abonnementer og aftaler med eller uden service. Elbilejere må gøre sig mange overvejelser, inden de vælger en ladeløsning. Derfor kan det være en fordel at vælge en enkel og komplet alt-i-én ladeløsning. 

“Vi leverer ladeboks, installation, administration og service, og vores løsning er designet til at give foreningerne økonomisk tryghed, en høj driftsikkerhed og et minimum af administration. Det skal være enkelt og let at forstå. Foreningen ejer ladeboksen, og der er ingen skjulte gebyrer og ingen bindinger. Man betaler kun for det man bruger,” siger Martin Nymark Christiansen, produktspecialist
i HomeCharge/DKTV.

Skalérbar løsning med minimum af administratioin

“Løsning styres via en app, der giver brugerne et hurtigt overblik over ledige ladestandere. Brugernes afregning foregår direkte ved opladningen, og alt forbrug, udvikling og refusion af elafgifter mm, kan nemt følges af foreningens administrator,” fortæller Martin Nymark Christiansen.

Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. “Ingen forening er ens, så derfor skal den enkelte løsning skræddersys til foreningens behov. DKTV står for installation, drift, service og administration. Der er derfor intet papirarbejde eller ekstra administrationsarbejde i løsningen. Desuden er løsningen skalérbar i forhold til både hardware, software og kabler, så den enkelte forening nemt kan udvide ladeløsningen i takt med et stigende antal el-biler,” siger Martin Nymark Christiansen og tilføjer, at foreningen selv bestemmer, hvem der skal have mulighed for at bruge ladeboksen.

“Den effektive opladning og et minimum af administration gør, at løsningen er ideel for boligforeninger. ”

Foreningen bestemmer selv strømprisen

Foreningens beboere kan oplade både hjemme og ude på +150.000 ladestandere i Danmark og hele Europa via en app. Appen er ifølge Martin Nymark Christiansen en optimal løsning for foreninger, som gerne vil tilbyde opladning af elbiler på egne ladestandere, men som ikke vil være afhængig af ladebrikker, ladekort eller lange abonnementsaftaler.

”Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud. Foruden at fastsætte strømprisen, er det også foreningen, som tildeler adgangen til foreningens beboer, således at man sikrer, at der kun er kendte brugere på ladeløsningen.  Foreningen kan også vælge at åbne op for gæsteladninger, således kan foreningen have én pris til foreningens egne brugere og én pris til gæster,” siger Martin Nymark Christiansen og fortsætter: 

“Prisen på strømmen kan sættes op til at følge strømbørsen NordPools udvikling, så laderne hele tiden kan følge dags- og timepriserne, så der undgås økonomiske overraskelser. På den måde kan foreningen undgå underskud i ladeløsningen, da den selv fastsætter priserne. Dermed har foreningen også mulighed for at finansiere og tjene på løsningen helt uden at risikere at skulle dække differencen mellem det, som tilbagebetales af ladeoperatøren og deres reelle strømpris.” Martin Nymark Christiansen tilføjer derudover, at appen også sørger for elrefusionen.

Udnyt overskudsstrøm

Ud over individuel prisfastsættelse og flere features, der letter administrationen, giver løsningen også mulighed for at udnytte den strøm, der allerede er i foreningen. Med Easee Equalizer får ladeboksene mest mulig muligt overskud af den strøm, som er i bygningen – det kunne eksempelvis være i forbindelse med et vaskeri, hvor der er indkøbt en del strøm, som kun bruges i perioder. I de mellemliggende perioder føres strømmen ud til laderne. På den måde udnyttes overskudsstrømmen.  Equalizeren kan nemlig aflæse det totale strømforbrug i ejendommen, så strømmen udnyttes bedst muligt ved at balancere strømmen mellem de forskellige strømkredsløb. Derudover har app'en en kø-funktion til bedre udnyttelse af ladestanderne, lyder det afsluttende fra Martin Nymark Christiansen. 

“Foreningen bestemmer selv, hvad prisen for at oplade skal være. Prisen vil kunne følge den aktuelle spotpris, så foreningen hele tiden sikres mod evt. underskud”

Sådan kommer I igang:

Processen for etablering af ladestandere

  1. Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op. 

  2. Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

  3. Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå. 

  4. Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

  5. Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

  6. Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

  7. Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.

  8. Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil.  

Artiklen er skrevet af Tina Bech-Mikkelsen, Marketing, DKTV

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Få styr på processen, når I skal etablere ladestandere

Efterspørgslen på ladestandere har aldrig været større. Og mange vil derfor gerne vide, hvordan man igangsætter etablering af ladestandere i sin bolig- eller andelsforening. Vi har spurgt driftschef Michael Rud fra Glostrup Andelsboligforening om, hvordan han har grebet den proces an.

Michael fortæller: ”Jeg er jo passioneret, når det kommer til hybrid- og elbiler, og jeg er helt sikker på, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi alle sammen kører i hybrid- eller elbiler. Men én ting er, hvad jeg mener, en anden ting er, hvad beboerne ønsker,” fortæller Michael Rud og fortsætter: “Derfor igangsatte vi en spørgeundersøgelse blandt vores beboere for at finde ud af, hvor stor efterspørgslen var. Og vi blev bekræftet i, at flere var interesseret i at købe en el- eller hybridbil, hvis der var ladestandere i vores forening.”

Salget af elbiler vil kun stige, og det betyder stigende behov for ladestandere i fremtiden.

Da Glostrup Andelsboligforening havde foretaget spørgeundersøgelsen, kunne Michael og resten af bestyrelsen igangsætte projektet. Processen, som skulle vise sig at tage over et år, bærer i dette tilfælde præg af det gode samarbejde, som bestyrelsen og driftsafdelingen har haft. Et vigtigt aspekt for at nå i mål med et projekt af denne kaliber. 

“Vi blev bekræftet i, at flere var interesseret i at købe en el- eller hybridbil, hvis der var ladestandere i vores forening.”

Efter Glostrup Andelsforening havde ansøgt om tilskud hos Bolig- og Planstyrelsen, kom projektet i udbud. Her gik fem forskellige udbydere i gang med at opmåle samt beregne ’ladestander-behovet’ og derudfra give et samlet pristilbud på projektet. Ved næste beboermøde blev budgettet præsenteret for beboerne, og nu kunne Michael foretage anden del af ansøgningen til Bolig- og Planstyrelsen, hvor selve byggebudgettet skulle endeligt godkendes. Så snart Glostrup Andelsforening fik tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen, kunne selve etableringen begynde.  

Foreningen kan med fordel optage et lån af boligforeningens dispositionsfond i forbindelse med etablering af ladestandere.

Et godt råd

Hvis en afdeling planlægger at etablere ladestandere, kan de med fordel optage et lån af boligforeningens dispositionsfond. Spørgsmål herom kan evt. rettes mod hovedbestyrelsen.

Vælg en skalerbar løsning

Når man skal i gang med at etablere ladestandere i sin andels- eller boligforening, er det en fordel, hvis man tænker flere ladepladser ind, end der reelt er behov for. For med tiden vil behovet for ladepladser- og standere stige. De nye klimamål og kurven for salg af elbiler peger kun i én retning, og det er et stigende behov for ladestandere i fremtiden. 

Vil du gerne finde mere viden om vejen til elbiler og ladeløsninger? Så finder du god information og flere værktøjer her: https://almennet.dk/projekter/almennet-udviklingsprojekter/vejen-til-elbiler-i-den-almene-sektor/

Martin Nymark, som er Key Account Manager i DKTV, fortæller,: ”Jeg anbefaler mine kunder at vælge en skalerbar løsning, og så udfordrer jeg dem med at tænke over, hvad behovet er om 8-10 år. Michael Rud fra GAB har været rigtig god til at være på forkant på dette område. Den løsning, GAB har valgt, er fremtidssikret, fordi de kabler, der er blevet installeret, kan håndtere mange flere ladestandere med tiden.”

Opladning og betaling gøres nemt via app.

Processen for etablering af ladestandere

  1. Opstart: Hvis det er beboerne, der ønsker ladestandere i en boligforening, kan de komme med en indstilling til beboermødet, hvor forslaget bliver taget op. 

  2. Undersøgelse: En spørgeundersøgelse blandt beboerne kan være med til at belyse det reelle behov.

  3. Tilskud: Hvis der skal søges om tilskud, skal en ansøgning sendes til Bolig- og Planstyrelsen, hvor antal beboere, lokation og ’ladestander-behov’ skal fremgå. 

  4. Opmåling og beregning: Projektet kommer i udbud, og 3-5 forskellige udbydere besigtiger lokationen, opmåler og beregner, og derudfra gives tilbud.

  5. Beslutning: Der indkaldes til beboermøde eller generalforsamling, hvor de forskellige tilbud præsenteres for beboerne, og via en afstemning bliver den endelige udbyder valgt.

  6. Tilskud: Anden del af ansøgningen om tilskud sendes til Bolig- og Planstyrelsen inkl. selve budgettet. Her bliver selve byggeprojektet godkendt, og man afventer tilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.

  7. Etablering: Den valgte udbyder projekterer opgaven og henter gravetilladelse fra den pågældende kommune. Installation igangsættes.

  8. Onboarding: Efter installationen skal beboerne bydes velkommen og have adgang til en app, som skal benyttes ved opladning af sin el- eller hybridbil. 

Artiklen er skrevet af Nadia Rudbjerg, SoMe konsulent, DKTV.

Denne og andre artikler kan læses i Magasinet Min Boligforening.

Gør beboerne gladere og foreningen grønnere med en privat ladestander

I takt med den grønne omstilling vælger flere og flere danskere at købe en elbil. Dog medfølger det en udfordring: at finde en nærliggende ladestander. Med en ladestander i foreningen gøres både hverdagen lettere for beboerne og boligforeningen grønnere.

Flere og flere stræber efter at prioritere miljøet, når de forbruger. Specielt ses denne tendens i valget af biler, hvor elbiler er kommet frem i rampelyset. Desværre kommer valget af elbil ikke uden udfordringer. Den største - og mest iøjnefaldende - er dog problematikken i at få bilen “tanket” op. Selvom flere og flere ladestandere skyder op rundt omkring i byerne, er det langt fra en smal sag at finde et sted, hvor bilen kan lades, som samtidig er nogenlunde tæt på der, hvor man bor.

Giv beboerne frihed i hverdagen 

En smart - og for beboerne bekvemmelig - løsning på problemet, er en fælles ladestander i boligforeningen. Vælger man for eksempel en løsning som Bravida Charge, kan bygningsejere, administratorer eller boligselskaber let tilbyde beboerne opladning af deres elbiler. Det giver beboerne frihed i hverdagen og er samtidig en attraktiv “gode” for potentielle købere/nye lejere. 

Gør foreningen grønnere med en totalløsning 

Med egen ladestander i boligforeningen giver man ikke blot beboerne et forspring i kampen om ladestanderne i storbyerne, men foreningen er med til at gøre noget godt for den grønne omstilling. Ofte giver det god mening at installere en ladestander som en del af en totalløsning. Totalløsninger indenfor service og installation kan nemlig hjælpe boligforeninger med at spare på energien og reducere deres CO2-udledning. Med de rigtige installationer og regelmæssig service bliver en bygning smartere, mere ressourceeffektiv og kan skabe værdi over en lang periode.

Hos Bravida indebærer en totalløsning for eksempel, at boligselskabet selv kan fastsætte elprisen på sine ladestandere ud fra, hvem der lader deres biler. Samtidig leveres den komplette installation af ladestandere inklusiv vejledning i valg, der tager højde for eventuel fremtidig udbygning med flere ladestandere. Boligselskabet står selv for indkøb og betaling af strømmen til ladestanderne samt afgiftsrefusion – helt på samme måde som når man køber og betaler for strøm til den bygning, hvor laderne er etableret.

Alle kan følge med i deres elforbrug 

For brugerne af Bravida Charge er det enkelt at oplade bilen. Man downloader en app, opretter sig som bruger, aktiverer ladestanderen i appen og så kan man begynde opladningen. Via appen kan man blandt andet følge med i, hvor meget strøm bilen har fået, man kan standse opladningen og man kan se historik for tidligere opladninger.


Artiklen er skrevet af Morten Reedtz Kjellev, kommunikations- og bæredygtighedschef, Bravida Danmark.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.

Boligforeninger med i den grønne omstilling

Kollektive ladeløsninger i boligforeninger kræver flere overvejelser og fremsynede løsninger, der taler ind i energifællesskaber. En skræddersyet ladeløsning er grøn, giver fordele for beboere og økonomiske fordele for foreningen - blandt andet i form af ekstra indtjening.

En villaejer med elbil får typisk installeret en ladestander derhjemme i garagen uden bekymringer. Anderledes ser det ud for boligforeninger med etageejendomme. Her er der visse forholdsregler, der skal belyses, inden etablering af ladestandere kan lade sig gøre. Blandt andet er parkerings- og forsyningsforhold, teknik, æstetik og finansiering områder, der har indflydelse.

Tilladelse til ladestandere 

Parkeringsforholdene har stor betydning for, hvordan boligforeningen skal gribe projektet an. Rådes der over et større antal P-pladser, vurderes projektets omfang - hvor mange ladestandere, der skal opføres og hvor - internt i boligforeningen. Rådes der derimod over meget få eller ingen P-pladser, skal der indledes et samarbejde med den pågældende kommune for at få lov til at råde over nogle offentlige P-pladser. Kravet er som oftest, at også offentligheden skal kunne få adgang til ladning.

“Parkeringsforholdene har stor betydning for, hvordan boligforeningen skal gribe projektet an.”

Fremsynethed betaler sig 

Ud fra behovet af antal ladestandere til boligforeningen skal der også kigges på de reelle forsyningsforhold – stikledning, eltavle osv. Det er ikke utænkeligt, at dette skal reguleres, og at der skal laves nye installationer for, at den bedste ladning kan finde sted til beboere og gæster. Generelt er det vigtigt, at boligforeningen er fremsynet og får et realistisk estimat for det fremtidige ladebehov. Etableringsomkostningerne for nogle boligforeninger kan være udfordrende, men formår man at være  fremsynet i startfasen, kan det finansieringsmæssigt betale sig i det lange løb.

Hjælp til den grønne omstilling

Mange boligforeninger vil gerne den grønne omstilling men ser det som et uoverskueligt projekt, fordi det kræver mange forskellige aktører, og fordi de ikke helt ved, hvordan de løser ladeudforingerne. 

“I SEF Energi tager vi hele ansvaret og løser opgaven fra A til Z,” fortæller Søren Ørnholt Jørgensen, der er forretningsudvikler i SEF Energi. Alt er muligt, fordi SEF som elleverandør både tager sig af strømmen, installerer ladestandere og står for administrationen hos boligforeningen og beboerne.

“Vi vil gerne gøre en forskel. Derfor lægger vi hånden på kogepladen nu og ruller løsningen ud til virksomheder. Vi vil gerne modvirke klimaforandringer, og med den enorme udvikling, der er inden for salg af elbiler i Danmark, så skal vi være med,” fortæller Søren Ørnholt Jørgensen.

Artiklen er skrevet af Mark Sundstrup, marketing projektleder, SEF.

Denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening 2022.