Appen der hjælper beboere i boligforeninger med at spare CO2 og penge

---

Hver dag bruger vi el, vand og varme, og når året er omme, gøres regnskabet op. Hvis vi gerne vil spare penge og udlede mindre CO2, er vores private energiforbrug et rigtig godt sted at starte.

---

Undersøgelser viser, at vi bliver bedre til at spare el, vand og varme, når vi kan se, hvordan vores daglige adfærd påvirker vores energiregning. Det kræver hverken store investeringer eller voldsomme ændringer at bruge mindre energi - og som bonus sparer vi penge og giver vores eget bidrag til en mere bæredygtig verden.

Med en app, der viser det personlige forbrug af el, vand og varme, bliver det nemmere at forstå, hvad det egentlig betyder for vores forbrugsregnskab, når vi for eksempel tager et langt brusebad, bruger tørretumbleren eller skruer en smule op for varmen.

Foto: KeepFocus

Derfor er energibesparelser vigtige

Ifølge beregninger fra den grønne tænketank CONCITO har hver dansker et gennemsnitligt CO2-aftryk på 17 tons hvert år, og det tal skal ifølge forskere være reduceret til et sted mellem 2 og 3 tons i 2050 for at holde klimaforandringerne for døren.

Vi ved, at bygninger står for næsten 40% af det samlede energiforbrug i Danmark, og at en fjerdedel af Danmarks samlede CO2-udledning går til drift og opvarmning af bygninger.

“Undersøgelser viser, at vi bliver bedre til at spare el, vand og varme, når vi kan se, hvordan vores daglige adfærd påvirker vores energiregning”

Vi ved også, at varmeforbruget i identiske rækkehuse kan variere med en faktor 20, så det højeste forbrug er 20 gange højere end det laveste, og det fortæller os, at det er adfærd og vaner, vi aflæser i det private energiforbrug. Hvis vi skal opnå en gennemsnitlig årlig besparelse på 14 tons CO2 inden 2050, er der derfor brug for at tænke i løsninger, der samler ”mange bække små”.

En effektiv og sjov løsning til beboere

KeepFocus er en værdidrevet dansk virksomhed, som i knap 30 år har arbejdet med at udvikle løsninger til at minimere spild og reducere energiforbruget i boligforeninger, kommuner, erhverv og blandt private.

Løsningerne KeepFocus Cards og KeepFocus EnergyHome er begge henvendt til beboere i boligforeninger og giver adgang til at se forbruget af el, koldt og varmt vand samt varme - helt ned på timebasis. KeepFocus’ direktør, David Friisholm, er ikke i tvivl om, at danskerne er topmotiverede for at spare energi.

“Vi kan se, at vores løsninger får folk til at bruge mindre energi. Vi har prioriteret, at det skal være sjovt, og vores løsninger er udviklet med fokus på at holde interessen fanget, så de gode råd og den nye viden får tid til at rodfæste sig som nye vaner. Samtidig er der det særlige ved både KeepFocus Cards og KeepFocus EnergyHome, at de viser forbruget opdateret hver time, og det giver beboerne mulighed for at opdage, hvad deres daglige gøremål betyder for deres forbrugsregning.”

Foto: KeepFocus

Beboerne kan i begge løsninger se udviklingen i deres forbrug opdateret hver time - dag for dag, uge for uge, måned for måned og år for år. De kan se, hvad de har brugt i forhold til tidligere og i forhold til andre beboere, og ifølge David Friisholm er sammenligninger en af årsagerne til, at løsningerne virker så godt:

“Der er forskellige grunde til, at folk reagerer på at se de her forbrugssammenligninger. For nogle bliver det til en intern konkurrence – de vil gerne bevise overfor sig selv, at de kan blive bedre. For andre er det en konkurrence om at være bedre end andre, og her er det sammenligningerne til andre lejligheder, der har en effekt. Der er også nogle, der drives af at spare penge, andre af at gøre en forskel for klimaet osv. Faktum er, at undersøgelser viser, at løsningerne får folk til at spare energi,” siger han.

“Regelmæssig og hyppig information om energiforbruget er nøglen til at opnå besparelser, der kan mærkes”

EU’s energieffektivitetsdirektiv (EED) skal hjælpe os på vej

EU anerkender, at energiforbruget hos beboere i boligforeninger kan være tungen på vægtskålen i at nå målet om 70% reduktion af CO2-udslippet inden 2030, og det er en af bevæggrundene for EU’s Energieffektivitetsdirektiv, som trådte i kraft i oktober 2020.

Direktivet stiller krav til, at beboere i boligforeninger pr. 1. januar 2022 bliver informeret om deres varmeforbrug hver måned, og David Friisholm er enig i, at regelmæssig og hyppig information om energiforbruget er nøglen til at opnå besparelser, der kan mærkes:

“Information om varmeforbruget er et godt sted at starte,” siger han. “Det fremgår dog også af EU’s Energieffektivitetsdirektiv, at vand er ved at blive en mangelfuld ressource, og vi har i vores løsninger valgt at vise, ikke bare varme, men også el og vand, og ikke kun en gang om måneden, men opdateret en gang i timen, fordi vi ved, at effekten er større, når man med det samme kan se, hvordan hverdagsting som støvsugning og brusebade påvirker forbrugsregningen,” slutter han.

Artiklen er skrevet af Dorte Elizabeth Ankerstjerne, Kommunikationsmedarbejder, KeepFocus.

Denne og andre artikler kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.

Skærpede krav til fremtidens forbrugsmåling i boligforeninger

---

I fremtiden skal al forbrugsaflæsning være fjernaflæst. Det er helt i tråd med det øgede fokus på de globale energiressourcer og FN´s Verdensmål 2030, men det vil samtidig medføre en ikke uvæsentlig konsekvens for mange boligforeninger.

---

SYNLIGT FORBRUG KAN ÆNDRE VORES FORBRUGSMØNSTER

EU har besluttet at gennemføre EED (Energy Effective Directive), der foreskriver at sende manuelle forbrugsmålere (fordampningsmålere) i graven af hensyn til de globale ressourcer og vores fælles fremtid.

Alle manuelle forbrugsmålere skal være udskiftet til målere med fjernaflæsning senest 1. januar 2027. Men er kravet om investering i teknologi til fjernaflæsning ikke bare endnu en unødvendig omkostning for ejendomsejerne baseret på et udokumenteret politisk grundlag? Og er det ikke også bare endnu et skridt på vejen mod et samfund, hvor vi alle er underlagt total overvågning?

Nej – det er det på ingen måde. Det overordnede mål med EED er, at et mere synligt forbrug skal gøre os endnu bedre til at ændre vores forbrugsmønster og dermed spare på energien og de globale ressourcer.

ØGET BEVIDSTHED VIA DATA

Erfaringen viser nemlig, at det både reducerer boligforeningens samlede forbrug og udgifter, når den enkelte forbruger løbende får adgang til egne forbrugsdata. Forudsætningen er naturligvis installation af individuelle forbrugsmålere til fjernaflæsning af både varme-, vand- og elforbrug.

“Et mere synligt forbrug skal gøre os endnu bedre til at ændre vores forbrugsmønster og dermed spare på energien”

Fordelen ved fjernaflæsning er nemlig, at alle forbrugsdata kan blive visualiseret via apps og onlineløsninger. Dermed kan beboeren følge sit forbrug og benytte forbrugsalarmer til at stoppe lækager og uhensigtsmæssigt forbrug lynhurtigt. Øget bevidsthed via visualiserede data skal dermed bidrage til, at vi sænker forbruget af vores fælles ressourcer. Vi er alle en del af klimaindsatsen, og alle bidrag tæller.

Vi kan dog ikke vente på at klimaindsatser først tager form i 2027. Derfor er det afgørende, at processen bliver indledt allerede nu, hvorfor EU har indført forskellige faser. Den første træder allerede i kraft 25. oktober 2020, hvor der skal installeres målere med fjernaflæsning ved totalinstallation og renoveringer.

TEKNOLOGIEN HJÆLPER DIG

En klar fordel er nu, at den teknologiske udvikling i den grad har indhentet manuel aflæsning med årlig afregning. Som en vigtig del af den politiske beslutning er det nemlig et krav, at forbrugerne løbende kan blive afregnet samt orientere sig via digitale løsninger.

Derved bliver det meget hurtigere at opdage, hvis noget er galt. Det kan f.eks. være, at elforbruget pludselig stiger markant i løbet af et døgn, da en fryserlåge står på klem, uden det er blevet opdaget. Eller at vandmåleren løbende er kommet på overarbejde af et rindende toilet, hvilket både sætter unødvendige spor i forbrug, toiletkumme og pengepung.

Fakta er, at de digitale løsninger dermed bliver en ekstra sikring mod lækager og uhensigtsmæssigt forbrug til gavn for os alle, når vi alle tager ansvar.

“En klar fordel er nu, at den teknologiske udvikling i den grad har indhentet manuel aflæsning med årlig afregning.”

LAVTHÆNGENDE FRUGTER

Selvom kravet om fuld implementerede målerinstallationer til fjernaflæsning først gælder fra 2027, er der mange gode grunde til at foretage udskiftningen i god tid. Jo tidligere fjernaflæst teknologi bliver integreret, des hurtigere kan både boligforeninger og forbrugere plukke det, vi kalder de lavt hængende frugter. Det vil sige en række nemme ressourcebesparelser, der også medfører økonomiske fordele.

Techem løfter sin del af ansvaret i branchen for, at bygningsmassen bliver opgraderet, hvor der er behov. Techem kan blandt andet levere knowhow, løsninger og teknologi, der også inkluderer OMS (Open Metering System), hvilket er målerteknologi, der kan håndteres på tværs af leverandører.

Når vi samtidig inddrager FN´s Verdensmål 2030 i regnestykket, er der jo endnu en særdeles god grund til at sætte i værk allerede nu. Det skylder vi både os selv og de næste generationer, da vi trods alt kun har fået jorden til låns.

Techem kan rådgive jeres boligforening om de skærpede krav, og hvordan teknologier, fjernaflæste målere og fremtidssikre løsninger bliver en gevinst for både aflæsning, fordelingsregnskab og forbrugsmønster.

Artiklen er skrevet af Per Sahl-Madsen, salgsdirektør, Techem Danmark A/S.

Både denne og andre artikler kan læses i Håndbogen for Min Boligforening.

Nye muligheder for boligforeninger der går op i sundhed, miljø og økonomi

---

Landsbyggefonden gennemfører en række forsøgs- og demonstrationsprojekter i den almene sektor, som skal sikre sundere boliger, lavere energiforbrug, samt smartere og billigere drift. Det giver nye muligheder for boligforeninger. 

---

Selvom Fondens ambition er, at de nye koncepter udbredes i hele den almene sektor, som er fondens virkefelt, har disse projekter en lige så stor relevans for alle typer af lejligheder. Det kan nemlig have mange fordele, at kende til sin ejendoms energiforbrug og -behov.

Grønne løsninger via smart administration

Grønne ambitioner forudsætter, at ejendommens indeklima og energi bliver synligt for både beboere og driftspersonale. I et koncept erstattes det traditionelle varmefordelingsregnskab med betaling for det, som beboerne reelt har indflydelse på – deres indeklima. En anden løsning omhandler fælles indkøb af elektricitet, der giver mulighed for opladning af elbiler og etablering af fælles solcelleanlæg. Endelig er der et koncept, hvor ventilationen i hvert lejemål styres efter lejlighedernes aktuelle behov for frisk luft. Det sikrer et godt indeklima og et lavt energiforbrug. 

Omdrejningspunktet for de forskellige koncepter er ’smart’ administration, hvor forbrug måles, visualiseres og afregnes hver måned via huslejen. Aconto betaling er erklæret død. Her er en introduktion til nogle af de nye koncepter, som andels- og ejerboligforeninger kan gøre brug af.

“Omdrejningspunktet for de forskellige koncepter er ’smart’ administration, hvor forbrug måles, visualiseres og afregnes hver måned
”

Fordeling af varmeudgifter

I dag fordeler en boligafdeling de samlede varmeudgifter ud fra målt varmeforbrug i radiatorerne. Varmefordelingsregnskaber har nogle indbyggede uretfærdigheder og er årsag til en række sager om skimmelsvamp.

For det første udveksler lejligheder store mængder varme indbyrdes. Det er ydervæggene, som er godt isoleret - ikke skillevæggene mellem lejlighederne. SBI har beregnet, at man kan spare op til 70% af varmen fra egne radiatorer ved blot at holde stuetemperaturen 2° C under naboernes. Umiddelbart er det til gavn for egen økonomi, men skidt for naboerne og det gode naboskab.

For det andet vælger en del beboere, i forsøget på at spare på varmeregningen, at skrue alt for meget ned for varmen eller blokere ventilationen. Det er den lige vej til fugtproblemer og skimmelsvamp. Det er meget dyrt at renovere lejligheder, som har haft skimmelsvamp, men det er også direkte sundhedsfarligt.

Dynamisk varmeregnskab giver bedre indeklima

Eksempel på månedsrapport.

Foto: Exergi

Med ’dynamisk varmeregnskab’ laver vi om på afregning og arbejdsfordeling. Da beboerne reelt kun har indflydelse på temperatur, fugt og udluftning/CO2, er det de parametre, som de skal betale for.

Temperaturen skal ikke være for høj, da det forøger energiforbruget og ikke for lav, da det ikke er godt for mennesker. Tilsvarende skal den relative luftfugtighed hverken være for lav eller for høj af hensyn til beboernes sundhed og bygningen. Endelig skal CO2-niveauet holdes nede, da høj koncentration er usundt og bl.a. begrænser evnen til at lære og være kreativ.

Hver måned får beboerne en rapport, der beskriver deres indeklima, med en forhøjet betaling ved ringe indeklima.

Månedsrapportering og ekstra betaling får en del – men ikke alle – beboere til at vælge et indeklima, der er sundere for dem selv, bygningen og miljøet i den efterfølgende måned. Forsøg med ’dynamisk varmeregnskab’ gennemføres nu i ca. 1.000 lejligheder i den almene sektor.

Andels- og ejerboligforeninger kan ved simpelt flertal beslutte, at de skal skifte det traditionelle varmefordelingsregnskab ud med dynamisk varmeregnskab, hvor samlede varmeudgifter fordeles efter det målte indeklima.

“Det kan have mange fordele, at kende til sin ejendoms energiforbrug og -behov.”

Ventilation som tilpasses behovet for frisk luft

Når vi taler om det ydre klima, er det kraftværker, industri, boliger, biler, landbrug m.v., som står for udledningen af drivhusgasser. Inde i bygninger er den største forurener os selv. Mennesket producerer fugt, CO2 og andre gasser, og selve brugen af bygningen forøger ’forureningen’ med gasser, partikler og vanddamp.

Det betyder, at behovet for ventilation afhænger af, om der er mange eller få personer til stede, samt deres aktivitetsniveau. Tomme boliger kan nøjes med et meget lavt luftskifte. Når familien er hjemme og aktiv med madlavning, rengøring og bad, er behovet for at skaffe frisk luft til gengæld stort.

I et nyt projekt anvendes indeklima målinger til at styre ventilationen i de enkelte lejligheder. Når koncentrationen af CO2 og fugt ændres, så justeres udsugningen i køkken og bad. Månedsrapporter giver beboere og afdeling dokumentation for, at indeklimaet er godt og energispildet minimalt.

Ejerskab til egne data og netværk

Et centralt punkt i projekterne er, at boligforeningen sikres adgang og ejerskab til bygningens informationer om indeklima og energi. Det gør det enklere og billigere at finde energispild og lejligheder med et usundt indeklima.

Ejerskab til bygningens data betyder samtidig, at man står frit, når samarbejdspartnere og leverandører skal vælges. Bestyrelsen og boligforeningen har selv nøglen til bygningens ’Black Box’.

I flere projekter etableres der trådløse netværk til at håndtere dataopsamling fra sensorer og målere. Igen handler det om at man sikrer sig valgfrihed med at vælge udstyr og samarbejdspartnere. Når alt med datahjemtagning og infrastruktur er på plads, kommer alle idéerne til, hvad der også skal måles. Er vinduer og døre lukkede? Er der ledige vaskemaskiner? Skal der være en alarm, når skraldespande er ved at være fulde?

Artikelen er skrevet af Göran Wilke, Direktør, Exergi.

Den fulde artikel, samt mange andre, kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.