Exergi

Nye muligheder for boligforeninger der går op i sundhed, miljø og økonomi


Landsbyggefonden gennemfører en række forsøgs- og demonstrationsprojekter i den almene sektor, som skal sikre sundere boliger, lavere energiforbrug, samt smartere og billigere drift. Det giver nye muligheder for boligforeninger. 


Selvom Fondens ambition er, at de nye koncepter udbredes i hele den almene sektor, som er fondens virkefelt, har disse projekter en lige så stor relevans for alle typer af lejligheder. Det kan nemlig have mange fordele, at kende til sin ejendoms energiforbrug og -behov.

Ejendomme (36).jpg

Grønne løsninger via smart administration

Grønne ambitioner forudsætter, at ejendommens indeklima og energi bliver synligt for både beboere og driftspersonale. I et koncept erstattes det traditionelle varmefordelingsregnskab med betaling for det, som beboerne reelt har indflydelse på – deres indeklima. En anden løsning omhandler fælles indkøb af elektricitet, der giver mulighed for opladning af elbiler og etablering af fælles solcelleanlæg. Endelig er der et koncept, hvor ventilationen i hvert lejemål styres efter lejlighedernes aktuelle behov for frisk luft. Det sikrer et godt indeklima og et lavt energiforbrug. 

Omdrejningspunktet for de forskellige koncepter er ’smart’ administration, hvor forbrug måles, visualiseres og afregnes hver måned via huslejen. Aconto betaling er erklæret død. Her er en introduktion til nogle af de nye koncepter, som andels- og ejerboligforeninger kan gøre brug af.

Omdrejningspunktet for de forskellige koncepter er ’smart’ administration, hvor forbrug måles, visualiseres og afregnes hver måned

Fordeling af varmeudgifter

I dag fordeler en boligafdeling de samlede varmeudgifter ud fra målt varmeforbrug i radiatorerne. Varmefordelingsregnskaber har nogle indbyggede uretfærdigheder og er årsag til en række sager om skimmelsvamp.

For det første udveksler lejligheder store mængder varme indbyrdes. Det er ydervæggene, som er godt isoleret - ikke skillevæggene mellem lejlighederne. SBI har beregnet, at man kan spare op til 70% af varmen fra egne radiatorer ved blot at holde stuetemperaturen 2° C under naboernes. Umiddelbart er det til gavn for egen økonomi, men skidt for naboerne og det gode naboskab.

For det andet vælger en del beboere, i forsøget på at spare på varmeregningen, at skrue alt for meget ned for varmen eller blokere ventilationen. Det er den lige vej til fugtproblemer og skimmelsvamp. Det er meget dyrt at renovere lejligheder, som har haft skimmelsvamp, men det er også direkte sundhedsfarligt.

Dynamisk varmeregnskab giver bedre indeklima

Eksempel på månedsrapport.Foto: Exergi

Eksempel på månedsrapport.

Foto: Exergi

Med ’dynamisk varmeregnskab’ laver vi om på afregning og arbejdsfordeling. Da beboerne reelt kun har indflydelse på temperatur, fugt og udluftning/CO2, er det de parametre, som de skal betale for.

Temperaturen skal ikke være for høj, da det forøger energiforbruget og ikke for lav, da det ikke er godt for mennesker. Tilsvarende skal den relative luftfugtighed hverken være for lav eller for høj af hensyn til beboernes sundhed og bygningen. Endelig skal CO2-niveauet holdes nede, da høj koncentration er usundt og bl.a. begrænser evnen til at lære og være kreativ.

Hver måned får beboerne en rapport, der beskriver deres indeklima, med en forhøjet betaling ved ringe indeklima.

Månedsrapportering og ekstra betaling får en del – men ikke alle – beboere til at vælge et indeklima, der er sundere for dem selv, bygningen og miljøet i den efterfølgende måned. Forsøg med ’dynamisk varmeregnskab’ gennemføres nu i ca. 1.000 lejligheder i den almene sektor.

Andels- og ejerboligforeninger kan ved simpelt flertal beslutte, at de skal skifte det traditionelle varmefordelingsregnskab ud med dynamisk varmeregnskab, hvor samlede varmeudgifter fordeles efter det målte indeklima.

Det kan have mange fordele, at kende til sin ejendoms energiforbrug og -behov.

Ventilation som tilpasses behovet for frisk luft

Når vi taler om det ydre klima, er det kraftværker, industri, boliger, biler, landbrug m.v., som står for udledningen af drivhusgasser. Inde i bygninger er den største forurener os selv. Mennesket producerer fugt, CO2 og andre gasser, og selve brugen af bygningen forøger ’forureningen’ med gasser, partikler og vanddamp.

Det betyder, at behovet for ventilation afhænger af, om der er mange eller få personer til stede, samt deres aktivitetsniveau. Tomme boliger kan nøjes med et meget lavt luftskifte. Når familien er hjemme og aktiv med madlavning, rengøring og bad, er behovet for at skaffe frisk luft til gengæld stort.

I et nyt projekt anvendes indeklima målinger til at styre ventilationen i de enkelte lejligheder. Når koncentrationen af CO2 og fugt ændres, så justeres udsugningen i køkken og bad. Månedsrapporter giver beboere og afdeling dokumentation for, at indeklimaet er godt og energispildet minimalt.

Ejerskab til egne data og netværk

Et centralt punkt i projekterne er, at boligforeningen sikres adgang og ejerskab til bygningens informationer om indeklima og energi. Det gør det enklere og billigere at finde energispild og lejligheder med et usundt indeklima.

Ejerskab til bygningens data betyder samtidig, at man står frit, når samarbejdspartnere og leverandører skal vælges. Bestyrelsen og boligforeningen har selv nøglen til bygningens ’Black Box’.

I flere projekter etableres der trådløse netværk til at håndtere dataopsamling fra sensorer og målere. Igen handler det om at man sikrer sig valgfrihed med at vælge udstyr og samarbejdspartnere. Når alt med datahjemtagning og infrastruktur er på plads, kommer alle idéerne til, hvad der også skal måles. Er vinduer og døre lukkede? Er der ledige vaskemaskiner? Skal der være en alarm, når skraldespande er ved at være fulde?

Artikelen er skrevet af Göran Wilke, Direktør, Exergi.

Den fulde artikel, samt mange andre, kan læses i seneste udgave af Magasinet Min Boligforening.